Call for papers: Tid og Arbejde

Temanummer 2023/3

Tid og Arbejde

I den industrielle æra var tid grundlaget for ledelsens kontrol over arbejdet, og derfor blev tid også kernen i konflikter mellem arbejde og kapital op igennem det 20. århundrede. Mere generelt handlede reguleringen af arbejdstid om arbejdsdagens længde og dens placering på døgnet. Samtidig har begreber som merarbejde, overarbejde og aften- og helligdagsarbejde dannet grundlaget for regulering og konflikter omkring arbejdet. Meget forskning omkring tid og arbejde havde her fokus på tid og belastning, på intensivering af arbejdet, sikkerhed ved lange arbejdsdage, på helbred ved skifteholdsarbejde og muligheder for restitution.

Dette forhold mellem tid og arbejde imidlertid på mange måder under opløsning. Fleksibilisering af arbejdet har ført til en større grad af opgaveorientering og ledelseskontrol med output, frem for arbejdstidens omfang, og dermed været med til at opløse grænserne mellem arbejde og fritid. IT-teknologier har visse steder muliggjort en virtualisering af arbejdet, en løsrivelse i tid og rum, hvor arbejdet kan udføres hvor som helst og når som helst.

Vi ser her en tendens til stadig mere individ- og situationsbestemt arbejdstid, hvor selvforvaltning af arbejdstiden er en central opgave for stadig flere lønmodtagere, både hvad angår hvor, hvornår og hvor længe der arbejdes, samt hvordan arbejdet struktureres tidsmæssigt. Dette går hånd i hånd med en stigende individualisering i samfundet, hvor selvrealisering og karriere sættes i centrum – en udvikling der afspejler sig i en performanceorientering rettet mod muligheder i øjeblikket og bestræbelser på at være ‘på’ og ‘med’. Med individet i centrum tematiseres tillidsbaseret arbejdstid.

Mens denne fortælling repræsenterer den lysere side af det fleksible arbejde, der ofte er forbeholdt vidensarbejdere, er der også en mørkere af side af fleksibiliseringen; en prekarisering af arbejdet, karakteriseret ved uforudsigelighed og manglende sikkerhed sådan som vi ser det i fx 0-kontrakt jobs, et arbejdsliv der sammenstykkes af mange små jobs. Her er egen forvaltning af tiden ligeledes central, dog under ganske andre betingelser.

Forskningen omkring tiden i det fleksible arbejde har således i meget højere grad været optaget af at forstå og studere temporalitet (tidslighed) som noget, der skabes i menneskers aktive bestræbelser på at forme tiden; rytmer, kvaliteter og kvantiteter af tid, der kan få arbejdet som selvrealisering til at lykkes i et bredere livsperspektiv. Forskningen peger således på nye belastninger, der ikke har med arbejdsdagens længde og placering på døgnet at gøre, men som snarere handler om rytmer og kvalitet af tid f.eks. vaner, rutiner og stabilitet.

Imidlertid repræsenterer dette yderpoler af udviklingen, og aktueller tendenser til reorganisering af forholdet mellem tid og arbejde er mere flertydige.

Det gælder for eksempel den omfattende bølge af forsøg med en ’4 dages uge’. Det er et koncept, der spreder sig på tværs af mange nationale kontekster. Forsøgene har mange forskellige udformninger, og fx både kan består af 4 relativt grænseløse dage, hvor 5 dages arbejde skal nås, og forsøg på styret intensivering af arbejdet der muliggør at 5 dages arbejde nås på 4.

Hybridarbejde er andet fænomen der breder sig, forstærket af den seneste covid-epidemi, og som introducerer arbejde der blander IT understøttet hjemmearbejde med arbejde på en fysisk arbejdsplads. Også her er der mange modeller som kan være præget af forskellige former for styring og ledelse af både tid og output. Mange spørgsmål og temaer presser sig på:

• 4 dages arbejdsuge i et 5 dages samfund – fleksibilitet for de privilegerede eller første skridt til et nyt arbejdssamfund?
• Hybridarbejde - nye muligheder for større indflydelse på egne arbejdstider og -rytmer?
• Arbejdspolitisk livsfase fleksibilitet – Børnefamilier, bedsteforældre og livslang læring
• Tiden i det grænseløse arbejdsliv – Frihed og belastning i temporalt kaos
• Tid når kriser skal håndteres: sundhedssektorkrise, kommunal velfærdskrise, klimakrise – hvad betyder arbejdstiden i disse kriser?
• Revitalisering af spørgsmålet om reduceret arbejdstid – hvilken betydning har standardarbejdstiden i dag?
• Er der en arbejdsmarkedspolitisk krise?: Hvordan håndterer partssystemet internationale bevægelser som ’work less’,‘quiet quitting’ og ‘the great resignation’.

 

I dette nummer inviterer vi bidrag, teoretiske såvel som empirisk orienterede, der beskæftiger sig med tiden i forskellige typer af arbejde og dens betydning for arbejdslivet og øvrigt liv. Interesserede bedes indsende abstracts på max en side til temaredaktionen. Forslag til anmeldelser, kronikker og debatartikler er også meget velkomne. 

Deadline for abstracts: 15. februar

Deadline for færdige artikler: 15. maj

Temanummeret 3/2023 udkommer oktober 2023

 Med venlig hilsen temaredaktionen,

Annette Kamp, kamp@ruc.dk

Rasmus Juul Møberg, rjm@socsci.aau.dk

Mette Lykke Nielsen, mln@ikl. aau.dk

Henrik Lambrecht Lund, llund@ruc.dk