Meddelelser

Kommende nummer: Pædagogikkens egenart

 

Pædagogik er vi vores samfund blevet til hyperpædagogisering forstået således, at snart alle områder i livet bliver omfattet af tiltag, der skal opdrage og aktivere os. Pædagogikken er blevet grænseløs og pædagogers udsagn om, at de tager sig af alt ’fra vugge til krukke’ bliver mere og mere aktuelt. Samtidig er der en trussel mod en egentlig pædagogik, fordi denne hyperpædagogisering ikke efterspørger pædagogikkens egenart, men kun redskaber til påvirkning. På den ene side er pædagogikken allestedsnærværende, på den anden side trues den med indre opløsning. Pædagogikken farer vild, hvis den ikke besinder sig på det teoretiske, fordi kun i den teoretiske pædagogik kan teori-praksis problematikken overhovedet reflekteres. Den empiriske forskning er vigtig, men den bliver til silotænkning, hvis de indsamlede data ikke reflekteres gennem pædagogisk teoretiske overvejelser. Den dominerende empiriske forskning inden for det pædagogiske område privilegerer en bestemt og begrænsende sociologisk indfaldsvinkel (jf. evidensparadigmet) som har vanskeligt ved at reflektere sine egne forudsætninger, og derfor fanges mellem revolution og praksisbekræftelse. En besindelse på pædagogikkens egenart fastholder spændingsforholdet mellem teori og praksis som netop en spænding mellem teoretisk og praktisk pædagogik.

 

Overordnede spørgsmål, som bidragyderne skal forholde sig til.

1.     Pædagogikkens egenart:

Hvordan bidraget placerer sig til spørgsmålet om pædagogikkens egenart?

2.     Teori-praksis-spørgsmålet.

På hvilken måde kan bidraget medvirke til at belyse pædagogikken som en disciplin i spændingsfeltet mellem teori og praksis. Teoretisk pædagogik er klemt mellem test (empiri og evidens) på den ene side og på den anden praksis-selvtilstrækkelighed overfor teoretisk ophøjethed

3.     Pædagogisk legitimitet.

a.     På hvilken måde kan pædagogikken som disciplin legitimere sig, hvis man tager kravet om videnskabelig autonomi – egenart alvorligt?

b.     Hvordan tænkes det teoretisk pædagogiske i relation til institution, magt og modernitet presset af ydelseskrav og krav til medborgerskab, etik, myndighed etc.?

4.     Pædagogikkens selvbegrænsning.

Hvornår slutter pædagogikken?  Kan man fejlagtigt tænke pædagogikken ind i områder som ikke ’burde’ være pædagogiske, dvs. bliver pædagogikken formynderisk og manipulatorisk og koloniserende, hvis den breder sig ud over sine grænser. Hvordan afgrænser pædagogik sig til andre områder, f.eks. institutioner, livsaldre, livssituationer og vilkår.

Deadline for artikler: 1. november 2018

 
Sendt: 2018-05-07 Mere...
 

Nyheder december 2017-januar 2018: Om monografiserien

 

Studier i Pædagogisk Filosofi  udgiver tillige en Monografiserie. Bind i monografiserien vil ikke udkomme regelmæssigt.  

Første bind er:

Sune Frølund. Naturviden - En naturfilosofisk undersøgelse og kritik af vidensbegreber i naturvidenskab, 216 sider. Afhandlingen er udkommet ult. 2014. Den kan læses via Monografiseriens "Arkiver", eller via dette link: https://tidsskrift.dk/spfms/article/view/20252, eller http://dx.doi.org/10.7146/spfms.v1i1.20252.

 

Andet bind i Monografiserien er:

Casper Løwenstein: Den sproglige erfaring: En Heideggerlæsning, 277 sider. Denne afhandling er udkommet ult. 2017, og kan læses via dette link, http://dx.doi.org/10.7146/spfms.v1i2.103017

- eller via link til Monografiserien i bjælken ovenfor.

 
Sendt: 2018-01-03
 

Kommende nummer: New Developments in Analytical Philosophy of Education

 

With this call, Studies in Philosophy Education wants to explore the influence of recent developments in analytical philosophy on the philosophy of education within the Nordic countries. 

Present day analytical philosophy has come along way since the simplified picture of it as a bloodless and pure logical-abstract endeavour connected with the logical positivism and empiricism we know from the 1920s extending into the 1940s. As chief instigators of the subsequent post-positivistic phase we might mention Wittgenstein in the Philosophical Investigations, Wilfrid Sellars in Empiricism and he Philosophy of Mind, Willard van Orman Quine in his Two dogmas of Empiricism, and John Austin in Sense and Sensibilia. If, and despite their differences, one commonality could be claimed, it would imply the impossibility of describing our language use, our cognitive processes, our perceptions, in short our epistemic make-up, without understanding the setting for these different processes as well as what these processes are about, their content.   

Recent developments spawned by this, and which will be of interest but not limited to here, is, first, social and virtue epistemology, incorporating social as well as testimonial dimensions of knowledge acquisition and already beginning to appear in philosophy of education through educational philosophers like Ben Kotzee, Jan Derry as well as Harvey Siegel. Second, the development of social ontology and collective intentionality, connected with names like John Searle, Margaret Gilbert, Michael Bratman and Raimo Tuomela, focusing on how shared attention, shared emotions, collective acceptance and joint belief are important factors in understanding collectives, hence also learning processes and outcomes in collective educational settings. More general themes relevant for this volume are, for example, the influence and relevance of specific analytical philosophers, past and present, on contemporary Nordic philosophy of education. Second, pieces discussing and analysing the present situation of analytical philosophy of education and future trajectories. 

 

1 september 2018: deadline for indlevering af artikler

 
Sendt: 2016-06-09 Mere...
 

Kommende numre

 

Årgang 7, nr. 1 fokuserer på Knud Grue-Sørensens pædagogiske filosofi. Gæsteredaktør: Thyge Winther-Jensen (Aarhus Universitet, DPU). Udkommer foråret 2018.

Årgang 7, nr. 2 har titlen New Developments in Analytical Philosophy. Gæsteredaktører: Bo Allesøe Christensen (Aarhus Universitet, DPU) og Oliver Kauffmann (Aarhus Universitet, DPU).

Årgang 8, nr. 1 har titlen Pædagogikkens egenart. Gæsteredaktører: Merete Wiberg, Carla B. Nielsen og Johannes Adamsen

Vi modtager og bedømmer løbende artikler uden for tema. Forslag om bøger til anmeldelse sendes til wiberg@edu.au.dk.

 
Sendt: 2018-04-24
 
1 - 4 af 4 elementer
Denne webside bruger cookies til at lave statistik over trafikken på siden. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies.
OK