Naturfaglige kompetencer - til gavn for hvem?
Resumé
Formålet med denne artikel er dels kort at undersøge hvor kompetencebegrebet kommer fra, dets udvikling i uddannelsessammenhæng samt begrundelser for dets kobling til naturfagsundervisningen, dels
at fremhæve nogle besværlige, men nødvendige karakteristika ved kompetencebegrebet hvis det skal
medvirke i en almendannende naturfagsundervisning. For det tredje ønsker jeg at besvare overskriften
med en decentraliseret anvendelse af det naturfaglige kompetencebegreb – altså at herredømmet over
kompetencemålet tildeles underviseren i tæt samarbejde med den lærende. Og endelig vil jeg slå til lyd
for en tålmodig implementering i naturfagsundervisningen, således at alle led i uddannelsessystemet
har forståelse for en langvarig udviklingsproces båret af vekselvirkninger mellem forskning og undervisningspraksis. Kompetencebegrebet har muligvis potentiale til at kvalificere naturfagsundervisningen, men det kan også risikere at ende som et blandt en række pædagogiske “hurraord” (Henriksen, 2005) hvis ikke dets relationer til andre mål klargøres, og begrebet i sig selv gøres operationelt.
