Initiativerne til at forbedre arbejdsmiljøet såsom national lovgivning, oprettelse af arbejdsmiljørådgivning, etablering af partssammensatte organer, industrispecifikke initiativer osv. har alle til formål at forbedre arbejdsmiljøet; men de er også alle påvirket af de konkrete hændelser på arbejdsmarkedet, der har indvirkning på arbejdsmiljøet og de politiske bevægelser nationalt (politiske partier, arbejdsmarkedets parter og græsrodsbevæ- gelser) og internationalt.

Dette medfører, at regulering og virkemidler på arbejdsmiljøområdet er resultatet af kompromiser eller skifter retning med skiftende politiske strømninger.

Der er en øget tendens til at ville basere regulering og virkemidler på videnskabelige beviser for effekt. Den traditionelle danske myndighedsbaserede del af arbejdsmiljøregulering er bygget på en bureaukratisk tilgang til tilsynsopgaven, og en sådan tilgang har en række begrænsninger i forhold til at skabe forbedringer af arbejdsmiljøet. Reguleringen har siden 1975 tillige bygget på selvregulering, og i de senere år har Arbejdstilsynet indarbejdet refleksive processer såsom tilpasset tilsyn og mere vægt på rådgivning. Bureaukratiske regler, tilsyn og sanktioner står altså ikke alene, og der er god grund til at søge efter og evaluere supplementer og alternativer. Samfund og virksomheder er komplekse, og virksomhederne reagerer på mange andre signaler end regler og sanktioner.

Det er derfor vigtigt at forske i, analysere og evaluere, hvordan de komplekse samspil mellem aktørerne i arbejdsmiljøsystemet og virksomhederne fungerer og de muligheder, der er for alternativer. Det er bl.a. disse spørgsmål, artiklerne i dette temanummer fokuserer på

Publiceret: 2015-12-01