Call for papers: Arbejdsliv 4.0. Digitalisering og kunstig intelligens i arbejdet.

2021-12-10

Call for papers: Arbejdsliv 4.0. Digitalisering og kunstig intelligens i arbejdet.   

Temanummer 3/2022

Digitalisering af arbejds- og samfundslivet accelererer i disse år. Nogle taler om ligefrem om en ‘den fjerde industrielle revolution’, Arbejdsliv 4.0, der grundlæggende forandrer arbejdsliv og arbejdsmarked. Selve mængden og tilgængeligheden af data har i de senere år haft dybtgående konsekvenser for arbejdslivet. Dette er blevet særlig tydeligt med digitale og platformsbaserede forretningsmodeller, som gør organisering af arbejdet grænseløs og usynlig.

 

Digitalisering åbner således for nye måder at organisere og kontrollere arbejdet på. Det gælder både, når madudbringningsfirmaer som Wolt og Just Eat, og taxiordninger som Uber fordeler køreture til deres chauffører ved hjælp af algoritmer. Eller når Amazon på platformen Mechanical Turk udbyder mikrojobs, som kan løses på under 10 minutter. Den digitale teknologi anvendes også i Amazon og Nemlig.com’s lagerhaller, hvor ansatte minutiøst bliver overgået, kontrolleret og arbejder side om side med robotter styret af artificial intelligence (AI). Netop disse måder at organisere arbejde på har skabt debat om en ny form for ’digital taylorisme’: Lavtlønsjobs præget af stærk opsplitning af arbejdet, ringe muligheder for autonomi, usikkerhed i løn, arbejdstid og ansættelse, fremvæksten af arbejdsformer, der fremmer individualisering og manglende fællesskaber og som undergraver den faglig organisering. Her arbejder ikke kun unge, der supplerer deres indtægter fra SU, men også migranter og andre sårbare grupper på arbejdsmarkedet. 

 

Men også andre typer af organisationer anvender digitalisering, for eksempel i form af AI baserede beslutningsstøttesystemer, der indvirker på og potentielt erstatter professionelles faglige vurderinger, og som forandrer relationer og samarbejdsformer. Det gælder for eksempel inden for politiarbejde og inden for social-, beskæftigelses-, sundheds- og undervisningsområdet.

Algoritmisk governance er en tredje vigtig problematik. Algoritmisk governance henviser til nye måder at optimere og kontrollere arbejde og organisation på, hvor store firmaer bruger databaserede prædiktive analyser og andre former for kvantificering og benchmarking af performance baseret på statistisk modellering — og ansatte bliver hermed eksponeret og styret på nye måder.

En af de problematikker som denne udvikling rejser handler om den ’blackboxning’ af magt og kontrol, som teknologien skaber. Grundlaget for beslutninger og hvem, der har truffet dem, bliver usynligt og dermed sat uden for forhandling. Teknologien eller ’the digital prism’ som Mikkel Flyverbom kalder det, skaber således både zoner af synlighed, som dermed bliver regulerbare, men også zoner af usynlighed, der undslipper regulering.

 

Diskussioner om digitalisering forfalder nemt til enten optimistisk hyldest til potentialerne eller til dystopiske forestillinger om, hvordan arbejdslivet degraderes. Den måde digitale teknologier ændrer arbejdslivet på er kompleks og dybgående i den forstand, at teknologierne potentielt forandrer vores arbejdspraksis, måden vi bliver ansat, ledet, styret og fyret på, ligesom teknologierne påvirker forholdet mellem kolleger, vores forhold til arbejdet og til den organisation, vi arbejder for - og indimellem indtager rollen som arbejdsgiver. Disse forhold skal udforskes empirisk.

 

Med dette temanummer inviterer Tidsskrift for Arbejdsliv derfor bidrag, der undersøger, hvordan digitalisering og AI transformerer arbejdslivet; bidrag der belyser for eksempel:

  • Hvordan skaber digitale platforme, digitalisering og AI nye forståelser af arbejdet?
  • Hvordan forandres samarbejde, ledelse og relationer i arbejdet?
  • Hvordan påvirkes kontrol, styring, indflydelse og arbejdsvilkår i arbejdet?
  • Hvordan udfordres faglighed, mening og identitet i arbejdet?
  • Hvilke strategier udvikler medarbejde og ledelse til at håndtere de nye udfordringer?
  • Hvordan udfordres den kollektive organisering på arbejdspladsen og på arbejdsmarkedet?

Vi ser gerne et temanummer med mangfoldige forskningsmæssige perspektiver til at belyse temaet herunder psykologiske, sociologiske og antropologiske tilgange.

Interesserede bedes indsende abstracts på max en side til temaredaktionen. Forslag til anmeldelser, kronikker og debatartikler er også meget velkomne. 

  • Deadline for abstracts: 15 februar 2022
  • Deadline for færdige artikler: 15 maj 2022
  • Temanummeret 2022/3 udkommer november 2022

Med venlig hilsen temaredaktionen

Annette Kamp, kamp@ruc.dk

Jakob Krause-Jensen, jakj@au.dk

Mette Lykke Nielsen, mln@hum.aau.dk

Marlene Spanger, spanger@dps.aau.dk