Call for papers: Større og færre: Organisationssammenlægninger i velfærdsstatens institutioner

2021-05-21

Call for papers. Tidsskrift for Arbejdsliv 2022/2.

Større og færre: Organisationssammenlægninger i velfærdsstatens institutioner

I løbet af de sidste 25 år har der kunnet observeres en klar trend i den danske offentlige sektor: Hvor der i løbet af det 20. århundrede havde udviklet sig et institutionslandskab med et højt antal små og organisatorisk simple institutioner, har vi siden slutningen af 90’erne set et skift over mod større, mere komplicerede organisationer i et lavere antal. Som illustrativt eksempel kan man pege på tendensen, som den klart kommer til udtryk på alle niveauer i den danske undervisningssektor – fra grundskolerne over gymnasierne og til de videregående institutioner.

Antallet af Forskningsinstitutioner faldt fra 25 i 2005 til 11 i 2011, antallet af individuelle institutioner med mellemlange videregående uddannelser faldt fra omkring 120 i 1998 til færre end 10 i 2018 og antallet af ungdomsuddannelsesinstitutioner er faldet fra 145 til 42 siden årtusindskiftet.

Under varierende omstændigheder kan en lignende trend observeres inden for eksempelvis sundhedssektoren, de kommunale forvaltninger samt politi- og retsvæsen. Ikke kun fysiske og organisatoriske sammenlægninger har præget organisationslandskabet i den offentlige sektor, men også beslægtede omorganiseringer som klyngedannelser i daginstitutioner, skabelser af campusmiljøer, administrative fællesskaber eller oprettelsen af supersygehuse, plejecentre med fælles ledelse, større hjemmeplejedistrikter, har været udbredt praksis.

Fusioner skal ikke bare forstås som administrative spareøvelser, hvis effekter skal opgøres i kroner og ører. Omorganiseringer er levede og erfarede processer, som former arbejdslivet for individer og fællesskaber. De påvirker blandt andet styring og ledelse, faglighed og tværfaglighed, kvalitet og standardisering, medarbejdertrivsel, m.m. Formålet med dette teamnummer er at belyse de mange og forskelligartede konsekvenser udviklingen mod større, mere komplekse og ofte mere centraliserede organisationer har for arbejdslivet.

I Danmark har der – omend med en række nævneværdige undtagelser – ikke været megen opmærksomhed på at undersøge konsekvenserne af sammenlægningerne, som har præget det danske institutionslandkort de sidste 25 år. Med dette temanummer om organisationssammenlægninger i velfærdsinstitutionerne ønsker vi at råde bod på dette, ved at lægge en række kritiske historiske og samtidige snit på arbejdslivet for fagprofessionelle i det 21. århundrede.

Vi inviterer til bidrag fra et bredt felt af forskere indenfor eksempelvis organisationspsykologi og – sociologi, arbejdslivsstudier, professionshistorie og uddannelsesvidenskab.

Artiklerne kunne for eksempel dreje sig om:

  • hvilken betydning sammenlægninger og øget organisationsstørrelse har for faglige fællesskaber og faglig identitet, og hvordan nye faglige rum og identiteter etableres
  • hvilke konsekvenser får det for faglig praksis og arbejdsliv når effektiviseringsstrategier gøres til en del af organisatorisk praksis
  • betydninger for arbejdslivet, hvis ledelsespraksis med støtte i forandringsteori får fusioner fremstå som fuldt ud rationelle processer uden at tage hensyn til erfaringer og eventuel kritik fra de fagprofessionelle
  • hvordan arbejdslivet påvirkes, når faglige processer indgår i nye styringsteknologier og gøres til genstand for nye ledelsespraksisser i større og mere komplekse organisationer
  • hvordan centralisering af funktioner i sammenhæng med øget akademisering og standardisering skaber nye udfordringer i arbejdslivet.
  • hvordan psykosociale problematikker opstår, erfares, får konsekvenser og søges styret i fusionsprocesser
  • hvordan ledernes arbejdsliv kan blive udfordret, hvis de kommer i et krydspres mellem organisatoriske, strategiske krav om sammenlægninger og modstand og kritik fra de fagprofessionelle

Vi ser gerne et temanummer med mangfoldige forskningsmæssige perspektiver på fænomenerne og indbyder relevante bidrag med et arbejdslivsorienteret perspektiv. Bidrag kan være på dansk, norsk og svensk. Se også forfattervejledningen.

  • Deadline for Abstracts 21. september 2021
  • Deadline for færdige artikler 7. december 2021
  • Temanummeret udkommer i juni 2022

Med venlig hilsen

Temaredaktionen: