Call for papers: ’Fremtidens arbejde – muligheder og udfordringer?’

Call for Papers ’Fremtidens arbejde – muligheder og udfordringer?’  

Temanummer – Tidsskrift for Arbejdsliv, nr. 1, 2024

 

Samfundet forandrer sig. Det gør arbejdsmarkedet og arbejdslivet også. Forandringer viser sig på forskellige måder og med forskellig hastighed. Nogle forandringer er meget abrupte. Andre sker inkrementelt over en længere tidsperiode.

 

Corona er godt eksempel på en større og meget abrupt forandring i arbejdslivet, hvor mange arbejdspladser fra den ene dag til den anden overgik fra fysisk tilstedeværelse til hjemmearbejde. Den store lære af tiden med corona-nedlukninger var nok, at både hjemmearbejde og hybridarbejde er arbejdsformer, der med fordel kan anvendes mere end hvad vi har været vant til. For nogle giver øget brug af hjemmearbejde og hybridarbejde en bedre balance mellem arbejdslivet og privatlivet og dermed bedre trivsel. Måske højere effektivitet. Omvendt kan det for andre have den modsatte effekt, hvor grænserne mellem arbejde og privatliv i højere grad udviskes. Det kan skabe mistrivsel.  

 

Mere tidsmæssigt langstrakte forandringer i samfundet italesættes ofte som megatrends. De skal forstås som større udviklingstendenser, der forventes at vare ved over længere tid med store omvæltninger i samfundet, arbejdsmarkedet og arbejdslivet til følge. Der synes at være konsensus om, at vigtige megatrends er demografiske forandringer, klimaforandringer, teknologiske forandringer samt globalisering (Dølvik & Alsos 2018; ILO 2018). I en dansk kontekst synes fokus i høj grad at være på betydningen af de teknologiske forandringer, altså digitalisering, automatisering og kunstig intelligens. Spørgsmål, der ofte bliver stillet i den sammenhæng, er: Hvilke jobs blive der færre af eller forsvinder helt? Hvilke kompetencer er der så brug for i fremtiden, hvis kunstig intelligens og andre automatiserede løsninger overtager dele af det arbejde, der tidligere blev varetaget af mennesker? Hvordan forandres arbejdet, hvis chefen fremover er en app, som vi fx kender det fra de mange madudbringningsbude, der leverer takeaway eller fra freelanceren, der arbejder hjemmefra og tager imod og leverer arbejde gennem teknologiske løsninger fremfor at møde arbejdsgiven ansigt til ansigt.

 

Forskningsmæssigt peges der på, at disse megatrends kan give udfordringer for fremtidens organisering af arbejdslivet. De demografiske ændringer kan skabe arbejdskraftmangel, særligt i visse sektorer. Der kan også opstå mangel på jobs pga. den teknologiske udvikling. Der kan også opstå videnskløfter, hvor nogle kompetencer forældres, mens andre i højere grad vil efterspørges. Endelig er der risiko for øget dualisering på arbejdsmarkedet, fx hvis de atypiske og ofte mindre sikre beskæftigelsesformer udbredes mere (Dølvik & Alsos 2018).

 

Omvendt rummer den teknologiske udvikling også et frisættende potentiale, idet menneskelig arbejdskraft ikke i samme grad er nødvendig for at opretholde produktiviteten i samfundet. Dette er på ingen måde et nyt synspunkt. I 1930’erne pegede blandt andre Keynes (1930) og Russell (1932) på, at den teknologiske udvikling kunne skabe muligheden for at frigøre den enkelte arbejdstager fra lønarbejdets åg. Opgøret med nødvendigheden af et lønarbejde viser sig i en nutidig sammenhæng i fænomenerne The Great Resignation og Quiet Quitting, hvor arbejdstagere enten opsiger deres stillinger eller bliver i deres job, men investerer mindst muligt deri ved fx ikke at påtage sig opgaver, som ikke er beskrevet i deres jobfunktion. I en dansk kontekst ved vi ikke meget om disse tendenser, men i følge amerikanske studier er sådanne reaktionsmønstre begrundet i forskellige former for mistrivsel i arbejdet, fx oplevelsen af ikke at blive anerkendt for sine præstationer eller oplevelsen af ikke at lære og udvikle sig i arbejdet (Fuller & Kerr 2022, Formica og Sfodera 2022). Samtidig har der været en del omtale af FIRE-bevægelsen (Financial Independence Retire Early), der er karakteriseret ved frigørelsen fra afhængighed af lønarbejde.

 

Der er således ingen tvivl om, at der er nok af forandringer og udviklingstendenser, der påvirker måden vi arbejder på, hvornår vi arbejder, hvor meget og hvor lidt vi arbejder, hvor vi arbejder og hvad vi arbejder med, eller helt fravælger arbejdet. I dette temanummer inviterer vi bidrag, både teoretiske såvel som empirisk orienterede, der beskæftiger sig med, hvordan disse forandringer påvirker arbejdet og arbejdslivet. Bidrag kunne være indenfor:

 

• Ændringer i arbejdsorganiseringen post-corona
• Brugen af hjemmearbejdspladser eller stigende grad af tilstedeværelse på arbejdspladsen
• Betydningen af digitalisering og/eller automatisering af arbejdsprocesser
• AIs betydning for arbejdsorganiseringen
• Prekariserings- og/eller polariseringstendenser på arbejdsmarkedet
• Større grad af “krav” om omstillingsparathed i arbejdslivet, herunder omskoling og livslang læring
• Ser vi en bevægelse væk fra arbejdet som en central identitetsmarkør?
• Eller bliver arbejdet reaktualiseret gennem lovgivning, hvor den enkelte arbejdstager bliver pålagt at arbejde mere for at opretholde eller øge produktiviteten?

 

Interesserede bedes indsende abstracts på max en side til temaredaktionen. Forslag til anmeldelser, kronikker og debatartikler er også meget velkomne. 

• Deadline for abstracts: 15. maj
• Deadline for færdige artikler: 1. september
• Temanummeret 1/2024 udkommer marts 2024

 

Med venlig hilsen temaredaktionen,

Stine Rasmussen, sra@dps.aau.dk

Rasmus Juul Møberg, rjm@socsci.aau.dk