Underviserrettet AI i sprogfagene
DOI:
https://doi.org/10.7146/spr.v31i81.159169Resumé
I de seneste år har vi set en stigende opmærksomhed på, hvorvidt og hvordan generativ kunstig
intelligens (AI) og andre AI-baserede sprogteknologier kan understøtte elevers læring og fremme deres
AI-kompetencer. Såkaldt underviserrettet AI (Baker, Smith og Anissa 2019) er dog samtidig mere eller
mindre gået under radaren (Zawacki-Richter et al. 2019), ikke mindst inden for sprogfagene.
Underviserrettet AI dækker bl.a. over underviseres brug af AI til at reducere deres arbejdsbyrde,
udvikle deres undervisning og opnå indsigt i elevernes læring (Luckin et al. 2016). Inden for
sprogfagene kan underviserrettet AI fx omfatte læreres brug af AI til udvikling af
undervisningsmateriale, forløb og aktiviteter samt til retning af og feedback på elevernes opgaver.
I forbindelse med en konference omhandlende AI arrangeret af Det Nationale Center for
Fremmedsprog i december 2024 afholdt artiklens forfattere en workshop med 121 deltagere med
fokus på underviserrettet AI. Workshoppen henvendte sig til fremmedsprogsundervisere på tværs af
fag og uddannelsesniveauer. Efter et kort rammesættende oplæg skulle deltagerne gruppevist
diskutere brugen af underviserrettet AI. Hver gruppe fik udleveret en poster med forskellige
informationer og opgaver, som de skulle diskutere og besvare ved at udfylde posteren. Posteren
fungerede således som et faciliteringsredskab, så grupperne kunne arbejde selvstændigt. Efter en
introduktionsøvelse skulle deltagerne svare på, hvad de vurderede som deres vigtigste arbejdsopgaver
som fremmedsprogsundervisere og dernæst angive deres aktuelle brug af AI til at understøtte disse
opgaver. Efterfølgende skulle de beskrive, hvordan de fremadrettet kunne forestille sig at bruge
underviserrettet AI i forbindelse med disse opgaver. De skulle ligeledes forholde sig til, i hvor høj grad
de forventede, at de enkelte løsninger ville hjælpe dem til at spare tid eller til at forbedre
opgaveløsningen, samt til, i hvor grad de anså de nye løsninger som menneskestyrede eller AI-styrede.
Som afslutning på workshoppen blev de bedt om at udfylde et online spørgeskema omhandlende
udfordringer og muligheder i underviserrettet AI. Workshoppen resulterede i 16 udfyldte postere, som
sammen med spørgeskemaet udgør artiklens empiri.
Resultaterne giver os indsigt i lærerperspektiver på brugen af underviserrettet AI i sprogfagene,
herunder hvilke arbejdsopgaver de anser som de vigtigste, og hvordan AI-løsninger potentielt kan
anvendes til at understøtte disse. Her peger deltagerne bl.a. på et potentiale i at anvende AI til
undervisningsplanlægning, udvikling af materiale, evaluering og feedback, samt til at udvikle
differenceret undervisning og skabe motivation blandt eleverne.
Referencer
Baker, T., Smith, L. & Anissa, N. (2019) Educ-AI-tion rebooted? Exploring the future of artificial intelligence in schools and colleges. Nesta 56
Dalsgaard, C., Christensen, M. V., Caviglia, F., Andersen, M. S., Kjærgaard, H. W. & Kjærsholm Boie, M. A. (2023). Sprogteknologier i fremmedsprogsundervisningen: indkredsning af en sprogfaglig teknologiforståelse: – på tværs af grundskole og ungdomsuddannelse. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 16(28), 1-23. https://doi.org/10.7146/lom.v16i28.136251
Farrokhnia, M., Banihashem, S. K., Noroozi, O. & Wals, A. (2024). A SWOT analysis of ChatGPT: Implications for educational practice and research. Innovations in Education and Teaching International, 61(3), 460-474. https://doi.org/10.1080/14703297.2023.2195846
Ferrara, E. (2023). Should ChatGPT be biased? Challenges and risks of bias in large language models. First Monday, 28(11), 1-39. https://doi.org/10.5210/fm.v28i11.13346
Klimova, B., Pikhart, M. & Al-Obaydi, L. H. (2024). Exploring the potential of ChatGPT for foreign language education at the university level. Frontiers in Psychology, 15, 1-10. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2024.1269319
Luccioni, S., Jernite, Y. & Strubell, E. (2024). Power Hungry Processing: Watts Driving the Cost of AI Deployment? Proceedings of the 2024 ACM Conference on Fairness, Accountability, and Transparency, 85–99. https://doi.org/10.1145/3630106.3658542
Luckin, R. & Holmes, W. (2016). Intelligence unleashed: An argument for AI in education. https://www.researchgate.net/publication/299561597_Intelligence_Unleashed_An_argument_for_AI_in_Education
Mohammadkarimi E. (2023). Teachers’ reflections on academic dishonesty in EFL students’ writings in the era of artificial intelligence. JALT. 6(2), 105-113. https://doi.org/10.37074/jalt.2023.6.2.10
Sweeney, S. (2023). Who wrote this? Essay mills and assessment – Considerations regarding contract cheating and AI in higher education. The International Journal of Management Education 21(2). https://doi.org/10.37074/jalt.2023.6.2.10
Zawacki-Richter, O., Marín, V. I., Bond, M. & Gouverneur, F. (2019). Systematic review of research on artificial intelligence applications in higher education–where are the educators? International journal of educational technology in higher education, 16(1), 1-27. https://doi.org/10.1186/s41239-019-0171-0
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Fra 2024 deles ophavsretten mellem forfatteren og Forlaget Sprogforum.
Artikler udgivet i Sprogforum må citeres, downloades og videresendes for ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider. Artiklerne må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og tidsskriftet.
Til og med 2023 Deles ophavsretten mellem forfatteren og Roskilde Universitetsforlag.
