Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik

Modermålets rolle i ligestilling og civilisering

2024-05-25T11:57:27+02:00

Skrevet af Arnaq Grove, som diskuterer situationen omkring det grønlandske fol-ketingsmedlem Aki-Mathilda Høegh-Dams tale på grønlandsk fra folketingets talerstol i maj 2023. Hun opridser den historiske koloniale kontekst og sætter fokus på den store betydning det grønlandske modersmål har for grønlændernes identitet, kultur og traditioner, og for deres muligheder for selv at vælge deres vej og tempo fremad.

Brug af digitale spil i dansk og engelsk: Resultater fra et systematisk review med implikation for praksis

2024-05-27T20:53:13+02:00

Thorkild Hanghøj, Kristine Kabel og Signe Hannibal Jensen fremlægger resultater fra en gennemgang af internationale forskningsartikler der beskæftiger sig med brug af digitale spil i relation til literacy- og sprogudvikling i L1-kontekster og L2-kontekster. Forfatterne strukturerer området i forhold til uddannelsesniveau, spilkontekst (skole, uden for skole), spiltype (læringsspil, underholdningsspil, spildesignredskab), og forskningsmetoder, og de diskuterer bl.a. hvordan denne litteraturgennemgang kan bruges inden for hhv. dansk og engelsk.

Børns sprogleg - en upåagtet dimension af børnesprog

2024-05-27T21:08:51+02:00

Børns sprogleg – en upåagtet dimension af børnesprog af Lars Holm og Annegrethe Ahrenkiel handler om resultater fra et etnografisk feltarbejde på en daginstitution blandt børn i 3- til 4-års alde-ren. Man har observeret børns interaktioner og især deres legende omgang med sproget. Børnene legede med sproget på en musikalsk måde, og forfatterne understreger at der er et behov for at studere børns sprogleg som en samskabt, improviseret og kreativ praksis. Forfatterne pointerer at disse aspek-ter af børns sprogbrug normalt ikke indgår i de sprogpædagogiske strategier; men de er en vigtig del af børns semiotiske repertoire og dermed af deres sprogudvikling, ikke bare kognitivt, men også sansemæssigt og følelsesmæssigt.

Spildidaktik i fremmedsprogsundervisning: En designbaseret tilgang

2024-05-27T21:25:03+02:00

Artiklen Spildidaktik i fremmedsprogsundervisning: En designbaseret tilgang, af Nicolai Schar-tau Andersen, Kirsten Oldenburg Lauta og Stephanie Kim Löbl, handler om spilaktiviteter i under-visningen i engelsk, tysk og fransk. Forfatterne introducerer en designmodel for spildidaktik der er udviklet og afprøvet med lærerstuderende i de tre fag. Modellen er en cirkelmodel der omfatter seks faser hvor de studerende arbejder ud fra allerede eksisterende spil og foreslår hvordan det pågældende spil kan ændres så det imødekommer specifikke udfordringer i sproglæringen, udfordringer som de studerende selv har defineret på forhånd. Forfatterne overvejer også om man kan inddrage elever i designprocessen: Kan elever være med til at udvikle spil mens de lærer målsproget?

Dramatiseringer i sprogundervisningen - roller, leg og performance

2024-05-28T16:58:25+02:00

Dramatiseringer i sprogundervisningen – roller, leg og performance er skrevet af Bente Meyer, og den præsenterer resultater fra et udviklingsprojekt hvor en række skoler eksperimenterede med brug af dramatiseringer på forskellige niveauer i engelsk og tysk. I denne artikel fokuseres der på engelsk, og forfatteren beskriver hvordan engelskklasser i hhv. 2. og 4. klasse brugte platformen Drama Studio til at producere 3D animerede fortællinger i fællesskab, skabe avatarer og roller, og instruere og udarbejde manuskripter. Eleverne lavede dramatiseringer omkring familie og familiere-lationer (2. klasse) og omkring fremlæggelse af egne digte om bl.a. krig og klimaforandringer (4. klasse).

Spilbaserede og ikke-spilbaserede digitale ressourcer som forskellige tilgange til situeret andetsprogslæring?

2024-05-28T17:24:35+02:00

I artiklen Spilbaserede og ikke-spilbaserede digitale ressourcer som forskellige tilgange til situeret andetsprogslæring? diskuterer Louise Tranekjær hvordan forskellige digitale ressourcer til dansk som andetsprog tilbyder forskellige læringsmuligheder og barrierer i kraft af den økologi og form for framing som situerer sprogbrugeren. Hun peger på at framingen i de forskellige læringsressourcer forudsætter brugerens viden om og adgang til meget forskellige ’universer’, og hun diskuterer om den økologi der skabes for brugeren, reelt etablerer de læringsmuligheder man ønsker.

Sproglig opmærksomhed i rammen af en flersprogethedsdidaktik

2024-05-28T17:35:13+02:00

Sproglig opmærksomhed i rammen af en flersprogethedsdidaktik – en konceptualisering på tværs af uddannelsesniveauer, af Petra Daryai-Hansen, Natascha Drachmann og Line Krog-ager Andersen, beskriver og forklarer en model over de mange dimensioner af flersprogethedsdidaktik. Modellen skelner mellem integreret sprogdidaktik, interkomprehensionsdidaktik og sproglig bevidstheds- og anerkendelsesdidaktik. Den skelner desuden mellem praktisk sproglig opmærksomhed, metasproglig opmærksomhed og kritisk sproglig opmærksomhed. Forfatterne illustrerer modellen med nogle udskrifter fra 1. og 9. klasse, og de peger på hvordan modellen kan bruges i analyser af læreplaner og læremidler.

Analoge og digitale hjælpemidler i tilegnelse af mundtlighed i fransk?

2024-05-28T17:59:04+02:00

I artiklen Analoge og digitale hjælpemidler i tilegnelse af mundtlighed i fransk? fortæller Hilde Eslau Blinkenberg og Janne Mikkonen om et aktionslæringsforløb på to franskhold på hhv. STX og HHX. Formålet var at undersøge om eleverne opnåede øget tillid til deres egen formåen i mundtligt fransk hvis de, i forbindelse med task-baseret undervisning, arbejdede analogt frem for digitalt. De elever der ikke brugte digitale hjælpemidler (online grammatikker, Quizlet m.m.), så ud til i højere grad at få konsolideret deres almene ordforråd, og de så ud til at udvise større risikovillighed i samtaler.

Nutidens forventning, fremtidens begænsning?

2024-05-28T19:55:18+02:00

I Nutidens forventning, fremtidens begrænsning? En undersøgelse af sprogtilegnelse hos flygtninge i fuldtidsbeskæftigelse gør Simone Rams Rasmussen rede for resultatet af nogle interviews hun har foretaget med fire mænd der er ankommet til Danmark i 2015 fra hhv. Syrien og Bangladesh. Hun inddrager Nortons investeringsbegreb og ser på hvordan de fire mænd forholder sig for-skelligt til deres dansktilegnelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. En faktor er selvforsørger-identiteten og den dermed sammenhængende distancering fra offentlig forsørgelse. En anden er en identitet hvor man forsøger at forbedre mulighederne på arbejdsmarkedet via mere uddannelse.

Sprog integreret med fag? Ja, tak

2024-07-02T20:34:35+02:00

I artiklen Sprog integreret med fag? Ja, tak diskuterer Sanne Larsen, Camilla Falk Rønne Nielsen og Anne Holmen en række udviklingsprojekter og modeller vedr. sprog som tillægskompetence på mel-lemlange og lange videregående uddannelser. De fokuserer på tre udviklingsprojekter i Danmark: ’Sprogstrategisk satsning’, ’Modeller for undervisning i sprog som tillægskompetence’ og ’Sprogløft i tysk og fransk’. Projekterne bekræfter at der er en interesse for sprog blandt studerende på de vide-regående uddannelser, men også at sprogkurser o.l. ikke er tilstrækkelig tilpasset til de studerendes mange forskellige karriereønsker. Forfatterne diskuterer nogle organisatoriske modeller og foreslår nogle anbefalinger.

Kolofon

2024-06-20T13:42:07+02:00

Forord

2024-06-20T13:48:49+02:00

Mindeord om Karen Sonne Jakobsen

2024-08-09T13:08:55+02:00

Anmeldelse af Petra Daryai-Hansen: Fremmedsprog

2024-08-13T17:16:12+02:00

Temanyt og andet nyt

2024-08-26T12:54:25+02:00

Kommende og hidtil udkomne udgivelser af Sprogforum

2024-08-26T12:57:42+02:00