Kritisk brug af kunstig intelligens i sprogfagene – de lærerstuderendes perspektiver

Forfattere

  • Bente Meyer Aalborg Universitet
  • Annette Søndergaard Gregersen

DOI:

https://doi.org/10.7146/spr.v31i81.157865

Resumé

Teknologiforståelse har fået en mere central rolle i blandt andet læreruddannelsen samtidig med at nye teknologier som generativ kunstig intelligens (GAI) er blevet udbredt i samfundet og i børn og unges liv. I den forbindelse har ikke mindst ChatGPT skabt opmærksomhed omkring nødvendigheden af didaktisk udvikling og kritisk dannelse, eftersom det med GAI-teknologien er blevet muligt at producere bl.a. tekst inden for kort tid i fagenes genrer. Det påvirker sprogfagene, eftersom anvendelse af GAI-teknologier til skriftlighed, mundtlighed og kreativitet i fagene får nye dimensioner, som er formet af teknologiernes tilgængelighed og tilstedeværelse i undervisningen. I denne artikel trækker vi på data fra et projekt om kritisk brug af kunstig intelligens i fagene engelsk, tysk og fransk på læreruddannelsen og i grundskolen. I artiklen har vi særligt fokus på de lærerstuderende og deres erfaringer med og refleksioner over anvendelse af generativ AI i praksis. Med udgangspunkt i eksempler fra alle tre sprogfag undersøger vi, hvordan teknologiforståelse bliver en del af sprogfagene, når lærerstuderende arbejder didaktisk med generativ AI.

Referencer

Godwin-Jones, R. (2024). Distributed agency in second language learning and teaching through generative AI. Language Learning & Technology, 28 (2), 5-31. https://doi.org/10.64152/10125/73570

Halkier, B. (2020). Fokusgrupper. I Brinkmann, S. og Tanggaard, L. (red.) Kvalitative metoder. En grundbog. Hans Reitzels Forlag.

Hasse, C. (2011). Kulturanalyse i organisationer – begreber, metoder og forbløffende læreprocesser. Samfundslitteratur.

Hasse, C. (2016). Teknologiforståelse i et kulturperspektiv. Learning Tech, 1(1), 99–114. https://doi.org/10.7146/lt.v1i1.107725

Hwang, Y., Lee, J. H., og Shin, D. (2023). What is prompt literacy? An exploratory study of language learners' development of new literacy skill using generative AI. arXiv preprint arXiv:2311.05373.

Jensen, T. W. (2024). Når kunstig intelligens bliver en del af vejledningsrummet, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 19 (36). https://doi.org/10.7146/dut.v19i36.140339

Kohnke, L., Moorhouse, B.L. og Zuo, D. (2023). ChatGPT for Language Teaching and Learning. RELC Journal, 54(2), 537–550. https://doi.org/10.1177/00336882231162868

Meyer, B. og Gregersen A.S. (2025) Collaborative language learning through generative AI: the case of French. Academic Quarter, 31.

Plauborg, H., Andersen, J.V. og Bayer, M. (2007). Aktionslæring. Læring i og af praksis. Hans Reitzels Forlag

Slot m.fl. (2024). Digital dannelse og anvendelse af teknologi på læreruddannelsen. En spørgeskemaundersøgelse af lærerstuderendes syn på digitale dannelse, digitalisering i skolen og brug af kunstig intelligens. Københavns Professionshøjskole.

https://ucviden.kp.dk/ws/portalfiles/portal/113748223/Digital_dannelse_og_anvendelse_af_teknologi_p_l_reruddannelsen.pdf

Thorne, S. L. (2024). Generative artificial intelligence, co-evolution, and language education. The Modern Language Journal, 1-6. https://doi.org/10.1111/modl.12932

Downloads

Publiceret

2025-12-19

Citation/Eksport

Meyer, B., & Søndergaard Gregersen, A. (2025). Kritisk brug af kunstig intelligens i sprogfagene – de lærerstuderendes perspektiver. Sprogforum. Tidsskrift for Sprog- Og kulturpædagogik, 31(81), 7–13. https://doi.org/10.7146/spr.v31i81.157865

Mest læste artikler af samme forfatter(e)

1 2 3 > >>