Arkiver

  • Planeten
    Årg. 38 Nr. 90 (2023)

    I løbet af de sidste 20 år er “det planetære” blevet en fagterm inden for litteratur- og kulturstudierne. Her udgør planeten horisonten for en fornyet interesse i de mange uforudsigelige og komplekse forviklinger, der binder mennesker, dyr, teknologi, materialitet, kultur og kapitalisme sammen. Det er fra dette vibrerende ståsted, at Passage 90 udspringer. Under overskriften “Planeten” bringer nummeret syv nye artikler – sammen med en oversættelse af en af denne nye strømnings vigtigste tekster – der alle anlægger planetære perspektiver på studiet af litteratur: Hvordan kan tre floder i den franske renæssance – Bièvre, Dordogne og Saint Lawrence – betragtes som destabiliserende figurer, der sætter spørgsmålstegn ved menneskets position? På hvilken måde udstikker Samanta Schweblins neogotiske værker retningen for en ny planetær æstetik? Hvilken rolle spiller den globale etablering af undersøiske telegrafkabler for forståelsen af den moderne romanform? Hvordan iscenesætter Karl Over Knausgård formelle spændinger mellem det nære og det fjerne, nuet og deep time­? Hvad gør Günter Kunerts satellitpoesi for vores bevidsthed om Jorden? Og hvordan skriver man i det hele taget planetær litteraturhistorie?

    Ved at stille sådanne og lignende spørgsmål bidrager Passage 90: Planeten med nye idéer om sammenhængen mellem planeten og litteraturstudiet – historisk, samtidigt og fremtidigt!

  • Litteratursociologi
    Årg. 38 Nr. 89 (2023)

    Passage 89 er et temanummer, der sætter fokus på litteratursociologi og aktuelle udviklinger inden for feltet. Artiklerne i nummeret præsenterer forskellige teoretiske og metodiske tilgange til studiet af litteraturen i samfundet, samfundet i litteraturen og litteratursamfundet.

    Aktuelt strækker det litteratursociologiske felt sig som en anden amøbe (Griswold, 455) i mange retninger og bliver sat til at rumme et væld af discipliner, hvilket giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved, om termen fortsat kan noget i sig selv, eller om “litteratursociologien” simpelthen har sejret sig selv ihjel. Hvor bredt kan man forstå litteratursociologi og fortsat fastholde det som et meningsfuldt og brugbart begreb? Under overskriften “Litteratursociologi” samler Passage 89 aktuelle perspektiver på litteratursociologi på baggrund af disse udviklinger og spørgsmål. Hvilke teoretiske nyorienteringer kendetegner feltet, hvilke nye metoder og værktøjer har litteratursociologien fået til rådighed, og hvilken viden kan de bidrage med? Hvordan kan vi studere litteraturen i samfundet, samfundet i litteraturen og litteratursamfundet i dag?

    Nummeret indeholder 11 bidrag fra danske, norske og svenske forskere og har til formål at samle og videreføre diskussionerne inden for skandinavisk litteratursociologisk forskning. Artiklerne dækker emner som samfundsproblematikker i dansk samtidslitteratur, genopdagelsen af Tove Ditlevsens forfatterskab, receptionen af svenske Kristina Sandbergs værker, brugen af Instagram i forfatterpraksis, litterært feltarbejde, litteraturformidling på festivaler og i public service-medier, og anvendelse af digitale metoder i litteraturforskning. Nummeret afsluttes med indlæg fra Anne Fastrups doktordisputats Orientalismer i tidlig moderne europæisk litteratur. Gennem en bred vifte af artikler undersøger Passage 89 grænseområderne mellem litteratur og sociologi og bidrager til den fortsatte udvikling af litteratursociologien.

  • Slutninger
    Årg. 37 Nr. 88 (2022)

    Slutningen er litterært kerneelement og et af de tekststeder, der ofte står klarest tilbage i hukommelsen efter endt læsning. Men det er også et uhyre komplekst fænomen, hvis fremtrædelsesformer og funktioner er mange og forskelligartede.

    Dette nummer af Passage præsenterer en række nye livtag med det klassiske spørgsmål om litteraturens slutninger.  Nummerets artikler beskæftiger slutninger hos markante forfattere som Christian Winther, Ingeborg Bachmann, Cormac McCarthy og Karl Ove Knausgård, men afsøger også slutningens som motiv i den samtidige livsafslutningsroman og som terapeutisk løfte i selvbiografier af tidligere anbragte børnehjælpsbørn. Det understreger en gennemgående pointe i nummeret, der også kommer til udtryk i to essays af forfatterne Hanne Højgaard Viemose og Kristian Bang Foss: At det formelt inklinerede spørgsmål om litteraturens slutninger, altid peger ud på og står i dynamisk relation til eksistensens slutninger.

  • Passage - Online
    Årg. 37 Nr. 3 (2022)

    Passage - Online er en serie af artikler, som Passage publicerer direkte online ved siden af vores temaer, som fortsat kommer på tryk. Niveauet er (mindst) lige så højt, og artiklerne har gennemgået en grundig redaktions- og peer-review-proces.

  • Europæiske grænser
    Årg. 37 Nr. 87 (2022)

    Europas nyere historie er indrammet af to ikoniske billeder – det ene viser Berlinmurens fald i 1989, det andet udrulningen af pigtrådshegn langs de europæiske grænser i 2015. I kølvandet på Berlinmurens fald troede mange europæere, at drømmen om en grænseløs verden kendetegnet ved fri bevægelighed omsider kunne realiseres. Overgangen til det nye årtusind markerede dog i stedet grænsernes genkomst, og de store flygtninge- og migrantstrømme, der prægede Europa i 2015-16 repræsenterede en foreløbig kulmination på en udvikling, som på europæisk grund blev forbundet med en veritabel krisestemning af såvel demografisk som økonomisk og kulturel karakter.

    Forhandling af grænser har sat sig spor i de æstetiske praksisser, hvad enten det drejer sig om aktivistiske interventioner eller kunstens og litteraturens tematisering og æstetiske bearbejdning af den europæiske grænsepolitiks eksistentielle, juridiske og geopolitiske betydning. I dette nummer af Passage præsenterer vi en række artikler, der netop zoomer ind på sådanne æstetiske praksisser. Artiklerne tematiserer imidlertid også andre former for grænser, hvis fornyede betydning er afledt af de politiske grænsers nye rolle, det være sig sproglige, kulturelle, religiøse, historiske og genremæssige. Tilsammen giver de et nuanceret indblik i, hvad kunst og litteratur kan bidrage med, når man vil forstå Europa som et komplekst borderscape.

    Som skønlitterær optakt til de seks forskningsbidrag bringer vi første kapitel af Abbas Khiders nye roman, Der Erinnerungsfälscher (2022), der senere i år udkommer på dansk under titlen Mindefalskneren.

  • Kongens Fald
    Årg. 36 Nr. 86 (2021)

    Johannes V. Jensens Kongens Fald har siden sin første udgivelse i 1900-1901 fascineret kritikere, forfatterkolleger og et bredere publikum. Romanens forskelligartede modtagelser er for længst blevet en del af dens fascinationskraft: fra samtidskritikkens opfattelse af værket som et usammenhængende og voldsforherligende venstrehåndarbejde over den danske modernismes ophøjelse af den til det sandeste, der er skrevet om det danske sind, til nyere tids kanonisering, popularisering og adaptation til teaterscener.

    I dette nummer af Passage præsenterer vi en række nye, friske læsninger af dette hovedværk i dansk litteratur. Kongens Fald undersøges fra forskellige vinkler – fra Johannes V. Jensens særlige evne til i det litterære sprog at lade en verden fremtræde for læseren over litteraturhistoriske problemstillinger vedrørende dekadence og vitalisme og den interessante modtagelse i Tyskland til tematiske undersøgelser af hadets betydning og stil og de atmosfæriske og affektive forhold i værket. Endelig undersøges de mange illustrationer, der igennem årene er blevet skabt til dette i både overført og bogstavelig forstand billeddannende mesterværk. Uden for tema bringer vi desuden en artikel om angst i Inger Christensens det.

    Nummerets temasektion viser, at Kongens Fald er en levende klassiker, der også i 2022 inspirerer dens læserne.

  • Dansk litteratur i 2010’erne
    Årg. 36 Nr. 85 (2021)

    Hvad kendetegnede dansk litteratur i 2010’erne? Var det et engagement i klimakrisen og en optagethed af mulige fremtidsscenarier? Var det en interesse for kroppens genstridighed? Var det en reetablering af litteraturen som et politisk rum? Eller var det et forsøg på at fremskrive en særlig uironisk attitude?

    I dette nummer af Passage åbner vi diskussionen om, hvad vi vil huske det forrige årtis litterære landskab for. Nummeret kommer omkring en bred vifte af litterære tendenser og forfatterskaber og viser mangfoldigheden i dansk samtidslitteratur. Herunder udforsker bidragene de skillelinjer, der udmærker 10’erne i forhold til 00’erne, ligesom det følger forskellige udviklingslinjer inden for perioden. Nummeret er uundværligt for alle, der allerede nu vil forsøge at danne sig et overblik over det litterære årti, vi lige har forladt.

  • Arbejder, litteratur, arbejde
    Årg. 35 Nr. 84 (2020)

    Arbejde og arbejdsliv er ikke hvad det har været. Det samme gælder litteraturen om arbejdet og arbejderne. Derfor eftersætter den nyere forskning i litterære og andre kulturelle repræsentationer af disse fænomener – et felt i vækst efter en langvarig bølgedal siden 1970’ernes univesitetsmarxisme – også nye måder at gå til forestillingerne om arbejder- og arbejdslitteratur på.

    Dette nummer af Passage præsenterer både friske perspektiver på den klassiske arbejderlitteratur og undersøgelser af aktuelle litterære artikulationer af arbejdets nye former. Det understreger ikke bare spændvidden af litteraturens livtag med arbejde og arbejdsliv, men også af de spørgsmål, problemstillinger og emner, som det giver anledning til at behandle: fra moderskab og reproduktivt arbejde til prekaritet og prekær stil i nordisk samtidslitteratur;. fra EU-bureaukrati og franske bønder til gotiske sprækker i sovjetromanens formodede betonideologi.

  • Passage - Online
    Årg. 35 Nr. 3 (2020)

    Passage - Online er en serie af artikler, som Passage publicerer direkte online ved siden af vores temaer, som fortsat kommer på tryk. Niveauet er (mindst) lige så højt, og artiklerne har gennemgået en grundig redaktions- og peer-review-proces.

  • Lydbøger
    Årg. 35 Nr. 83 (2020)

    Lydbøger står lige nu for den største vækst i salget af litteratur, både i Danmark og internationalt. Danskerne lytter til lydbøger som aldrig før, og forlag begynder i stigende grad at udvikle tekster direkte til lydbogsformatet. Samtidig har der været påfaldende stille omkring lydbogen i litteraturkritikkens verden, som stadig, først og fremmest, orienterer sig mod trykte bøger. I nyeste nummer af Passage forsøger vi at råde bod på dette, idet vi undersøger, hvad lydbogen gør ved vores måde at læse og bruge litteratur på – og hvad den gør ved litteraturen selv. Hvad sker der for eksempel med litteraturhistoriens store klassikere, når vi lytter i stedet for at læse? Åbner lytningen for nye – eller gamle – lydlige aspekter af teksterne? Eller reducerer vi snarere litteraturen til ren og skær baggrundsstøj, når vi løfter blikket fra den trykte bogside og lytter, mens vi kører bil eller vasker op? Hvordan påvirker det samtidslitteraturen, når den skrives direkte til lydformatet – og hvordan påvirker mediet forfatterens arbejdsproces og kulturelle status?

  • Science fiction nu
    Årg. 34 Nr. 82 (2019)

    Lyssværd, intergalaktiske rumrejser og fremmede eksistensformer er nok noget af det første, mange tænker på, når de hører ordet science fiction. Genren rummer imidlertid meget mere end det, og med dette nummer af Passage sætter vi fokus på science fiction, som i disse år manifesterer sig som en af kulturens helt afgørende udtryksformer til forhandling af påtrængende globale problemstillinger. Science fiction er en genre, der sætter et spejl op over for vores aktuelle levemåde og ansporer til, at vi overvejer, hvilke konsekvenser vores valg risikerer at få. Og netop det synes mere påtrængende nu end nogensinde, hvor forhold vedrørende klimakrise, krig, social uretfærdighed og dehumanisering præger vores fælles virkelighed og kan skabe en fornemmelse af at stå på kanten af afgrunden. Det er således ikke mindst på baggrund af de seneste år(tier)s krisebevidsthed, at man har man set en hidtil uset opblomstring af science fiction. Denne nye interesse for genren har ført til, at vi har kaldt nummeret Science fiction nu, og under denne titel byder vi på syv artikler, der stiller skarpt på en lang række samtidige aktualiseringer af science fiction-genren. Desuden præsenterer vi to skønlitterære bidrag, der på forskellige måder relaterer sig til nummerets tema.

  • Fiktionaliseret historie
    Årg. 34 Nr. 81 (2019)

    Fiktionaliseret historie er på mode. I fantasy som serierne Game of Thrones og Outlander, der trækker på historisk funderede motiver og forestillingsverdener. Med fænomener som steampunk, der monterer artefakter fra Victoriatiden ind i andre historiske sammenhænge. I computerspil som Call of Duty: WWII, der repræsenterer Anden Verdenskrig. Sidste år blev betegnelsen “exofiktion” udråbt som en afløser for litteraturens autofiktive tendens. Nu skulle litteraturen ikke længere beskæftige sig med forfatterjeget, men med kendte og historiske personer.

    I dette nummer af Passage viser mødet mellem historie og fiktion sig i forskellige afskygninger på tværs af historiske perioder og medier. Nummeret afspejler, hvor langt tilbage tendensen til at bruge fiktionen for at forstå fortiden går og samtidig, hvordan sådanne manifestationer har ændret sig. Nummeret sætter også fokus på de mere problematiske sider af fiktionaliseret historie. Eksempelvis blev Jim Lyngvilds fiktionaliserede fremstilling af vikinger i forbindelse med Nationalmuseets vikingeudstilling i 2018 voldsomt kritiseret af museumsfolk og historikere, som var kritisk indstillede over for en sammenblanding af historie og fiktion på et historisk museum, hvor publikum forventer at møde fakta og ikke fiktion. En fejlrepræsentation af fortiden kan være problematisk, også selvom det er i en traditionel fiktiv genre eller med tydelige tegn på fiktionalitet, fordi læseren, beskueren eller forbrugeren får en fejlopfattelse af fortiden og dens personer. Men fiktionaliseret historie kan i bedste fald give en historisk bevidsthed gennem sit billedskabende potentiale, som historieskrivningen har svært ved at fremstille. Fiktionaliseret historie er altså ikke simpel. Det indebærer komplicerede strategier, der trækker historiske, mediemæssige, kommercielle og sommetider etiske spørgsmål med sig. Samtidig med, at fiktionali­seret historie kan være en vej til viden om en given historisk periode, begivenhed eller person, røber den med sin vinkel og sit særlige greb på historien sin egen tids historiske specificitet. Det har vi med dette nummer af Passage søgt at vise gennem en række forskelligartede bidrag.

  • Passage - Online
    Årg. 34 Nr. 3 (2019)

    Passage - Online er en serie af artikler, som Passage publicerer direkte online ved siden af vores temaer, som fortsat kommer på tryk. Niveauet er (mindst) lige så højt, og artiklerne har gennemgået en grundig redaktions- og peer-review-proces.

  • Krigskunst
    Årg. 33 Nr. 80 (2018)

    Det 21. århundrede har både i Danmark og i den vestlige verden stået i krigens tegn. De fjerne krige særligt i Irak og Afghanistan har affødt en række reaktioner i litteraturen, filmen og på teatret, der alle har taget militære emner op til diskussion. Omvendt er selve krigen siden årtusindeskiftet blevet vævet stadig tættere sammen med repræsentationer. I dag udkæmpes krigen også med (mis)information, med billeder, i simulationer, i forestillede scenarier og i virtual reality krigsspil.

    Under overskriften Krigskunst undersøger Passage 80 sammenfiltningen af krigen og dens repræsentationer. Med udgangspunkt i krigens æstetiske former undersøger nummerets tekster på tværs af kunstarterne, hvordan kunst og kultur bliver militariseret; hvordan fiktioner forvandles til effektive midler i krigsapparatet; hvordan højteknologiske krige sanses af soldater og af civilbefolkningen; hvordan de fjerne krige viser sig i samfundet som en hjemsøgelse i form af veteranen; og endelig hvilken rolle kunsten har, når militæret forvandler den til krigskunst.

  • Passage - Online

    Passage - Online
    Årg. 33 Nr. 3 (2018)

    Passage - Online er en serie af artikler, som Passage publicerer direkte online ved siden af vores temaer, som fortsat kommer på tryk. Niveauet er (mindst) lige så højt, og artiklerne har gennemgået en grundig redaktions- og peer-review-proces.

  • Fortsættes i næste nummer
    Årg. 33 Nr. 79 (2018)

    Moderne mediekultur er i vid udstrækning serialiseret kultur. Serialisering – udgivelsen af fortællinger i mindre bidder – forbindes ofte med Viktoriatidens føljetonkultur eller med det 20. århundredes populærkultur, men i de seneste årtier er serieformatet blevet mere udbredt end nogensinde før. En stor andel af tidens fremherskende kulturprodukter, fra J. K. Rowlings Harry Potter-bøger, Karl Ove Knausgårds erindringsværk Min Kamp og Elena Ferrantes Napoli-romaner, over blockbusterfilm som Star Wars og kritikerroste tv-serier som Breaking Bad, til serielle computerspil og tegneserier samt nye digitalt distribuerede fænomener som podcastserien Serial og den norske web-serie Skam, trækker alle på forskellig vis på det serielle format.

    I det aktuelle udgivelseslandskab er serialisering dermed så udbredt, at den på det nærmeste bliver usynlig, men med dette temanummer af Passage kaster vi nyt lys over fænomenet. Vi undersøger serialisering som en kulturel praksis, der bevæger sig på tværs af genrer, medier og historiske perioder, og som udvikler sig i et hidtil underbelyst krydsfelt mellem økonomiske, mediemæssige og kunstneriske hensyn.

  • Prekær viden
    Årg. 32 Nr. 78 (2017)

    Dette nummer af Passage fokuserer på de erkendelsesmæssige og metodiske udfordringer, der går på tværs af litteraturen og videnskaberne. Hvordan har litteraturen sat videnskabernes usikkerheder og forhindringer under luppen? I hvilken grad bygger den faktuelt orienterede videnskab på narrativer, billeder og figurer fra fiktionens verden? Med et perspektiv fra baglokalets vanskelige eksperimenter snarere end de polerede faktas strålende udstillingslokale, prøver nummeret at opridse et større vidensfelt, der inkluderer både ånds- og naturvidenskaberne. Dette nummer af Passage tegner en linje fra undersøgelsen af, hvordan litteraturen og videnskaberne former hinanden til stadig mere eksplicitte refleksioner over, hvordan den gensidige infiltrering samtidig skaber usikkerhed og prekær viden. Det peger også på en vanskelig, men frugtbar udvidelse af vidensbegrebet fra de traditionelt videnskabelige felter til også at inkludere fx venskabet, narrativer og kunstnerisk praksis. Dermed tilbyder det ingen entydige svar på forholdet mellem litteratur, viden og videnskab. Til gengæld opridser det et større problemfelt, hvis interne overlap, forskelle og udviklinger netop kan synliggøres og klarlægges.

  • Materialitet
    Årg. 32 Nr. 77 (2017)

    I mange år er humaniora blevet beskrevet som studiet af det menneskelige. Men som bl.a. videnskabsteoretikeren Donna Haraway har gjort opmærksom på, er ordet "humaniora" ikke alene forbundet med det latinske ord for "menneskelig" (humanus), men også for "muldjord" (humus). Med Passage 77 forsøger vi at styrke denne forbindelse mellem humaniora og det materielle grundlag, som menneskets eksistens bygger på. Under overskriften "Materialitet" bringer nummeret 9 artikler, der på forskellig vis anlægger materielle perspektiver i studiet af litteratur: Hvad kan H.C Andersens tingseventyr fortælle os om menneskets forhold til sin omverden? Hvordan kan man læse vejret i J.P. Jacobsens novelle "Mogens"? Hvilken rolle spiller bakterier i modernistisk litteratur? Og hvordan skaber apostrofen forøget sensibilitet for de materielle ting omkring os? Ved at stille sådanne og lignende spørgsmål bidrager Passage 77 til de seneste års teoretiske diskussioner om det ikke-menneskelige, posthumanisme, klima og biopolitik, hvor nye og alternative idéer om materialitet har indtaget en helt central rolle.

  • Et andet Danmark?
    Årg. 31 Nr. 76 (2016)

    Under overskriften Et andet Danmark? pejler Passage 76 den aktuelle debat om dansk identitet ved at forskyde interessen: I stedet for at gengive meninger om det danske, stiller nummerets bidrag skarpt på de former for tekster, hvori tidens ideer om Danmark og det danske præsenteres og udfordres. Både danskheden og debatterne om danskheden forandrer sig i disse år. Kunstens tekster blander sig med virkelighedens ideer og hændelser, og virkelighedens genrer er under forandring, inspireret af former og funktioner, som traditionelt har hørt kunsten til. Samlet set læser nummerets artikler på tværs af genrer og medier (fra romaner og lyrik over tv-serier til politiske og royale taler i traditionelle såvel som nye medier) for at blive klogere på, hvordan forskellige typer af tekster deltager i diskussionen af det danske; hvad deres former betyder for ideernes gennemslagskraft; hvordan de skaber eller udfordrer forestillinger om, hvem vi er, eller mere generelt: Hvordan forestillinger om et andet Danmark bliver til.

  • Børnelitteratur nu!
    Årg. 31 Nr. 75 (2016)

    Både dansk og international børne- og ungdomslitteratur søger i disse år ud i grænseområderne mellem skrift, lyd og billeder, mellem medier, mellem nære og fjerne konflikter, mellem litteratur for små børn og voksne og mellem underholdning, leg, vidensformidling og kunst.

    Passage 75 sætter derfor fokus på nye tilgange til børne- og ungdomslitteratur, peger på forandringer og brudflader på det børne- og ungdomslitterære område og tilgrænsende felter, og ønsker således at bidrage til at kvalificere diskussioner omkring disse tekster i den offentlige debat og i undervisningssammenhænge.

  • Genrer
    Årg. 30 Nr. 74 (2015)

    Genrer styrer alle dele af det litterære kredsløb: Forfatterens skrift, forlagenes markedsføring, bibliotekernes katalogisering, læserens forventninger og kritikernes domme.

    Vi orienterer os hele tiden efter genrer. Litteraturhistorien sætter skel ud fra genreinddelinger, og vi anser ofte de værker, der bryder med genrekonventioner og hæver sig over formelagtig 'genrelitteratur' for at være af høj litterær kvalitet. Vores litterære forventningshorisont præges af genremærkater, og vi regner med en vis grad af generisk stabilitet. Samtidig kommer der stadig nye genrer til som 'autofiktion' og 'selvnarration', der sætter spørgsmålstegn ved grænsedragninger mellem traditionelle genrer som 'roman' og 'biografi'.

    Passage nr. 74 sætter fokus på genrer. Nummeret udfordrer, hvad der ofte tages for givet om emnet, og udforsker nye aspekter ved de litterære konventioner. Blandt de emner, artiklerne behandler, er spørgsmålet om, hvad litteraturvidenskaben stiller op med alle de værker, der falder uden for de 'finlitterære' genrer, litteraturhistorien traditionelt behandler. Andre spørgsmål lyder, hvad det vil sige, at en roman er en fiktionsgenre, og hvordan en veletableret genre som lyrik kan vedblive at udfordre. Endelig viser nummeret, hvordan genrer kan gå på tværs af kunstarter, det undersøger, hvordan genrer kan være knyttet til affekt, og hvorfor man i de seneste år har set en stigende brug af utraditionelle genremærkater. Dette nummer af Passage behandler således aktuelle dimensioner af et klassisk begreb. Derudover rummer nummeret en artikel uden for genretemaet om nostalgi hos den tyske forfatter W.G. Sebald. 

  • Proust
    Årg. 30 Nr. 73 (2015)

    Alting refererer til Proust. Hvor mange senere romaner er ikke blevet præsenteret som arvtageren til Proust, på samme tid som Proust aldrig synes at lade sig indfange af litteraturhistorisk beskrivelse. Prousts værk er utidigt, fordi det handler om tiden, om den abstrakte tid og den konkrete tid, og om den ubestemmelighedszone, hvor læseren kan prøve sig af, give sig hen, lad sit jeg frynse, når teksten sprænger perceptionen og inverterer betydningerne. Passage 73 fejrer denne utidighed ved at spørge, hvad Proust vil os i dag? Anledningen er den danske nyoversættelse af På sporet af den tabte tid, som bringer den utidige Proust ind i vor egen tid. Vi bringer 10 bidrag, som på forskellig måde undersøger forholdet mellem fremstilling, selv og tekstualitet, sådan som det udspiller sig i og omkring Prousts værk.

  • Telefonnummeret
    Årg. 29 Nr. 72 (2014)

    Få opfindelser har haft så gennemgribende konsekvenser for menneskets hverdag som telefonen, og denne revolutionerende kommunikationsteknologi har naturligvis også sat sit tydelige præg på litteraturen. Modernistiske forfattere som Proust, Kafka og Fitzgerald var alle dybt optagede af telefonen, og deres romaner og fortællinger er i vid udstrækning formet af de muligheder for øjeblikkelig kommunikation over store afstande, som telefonen skabte.

    Op gennem det 20. århundrede voksede forfatternes interesse i og bekymring for telefonen med telefonnettets globale udbredelse. Senest har introduktionen af først mobiltelefoner og siden smartphones koblet os endnu mere sammen end nogensinde, hvilket både skaber en række muligheder og nogle udfordringer for vores omgang med hinanden.

    Telefonen har på afgørende vis omstruktureret det sociale rum, der er forfatternes primære emnebank, såvel som det medielandskab, de agerer i, og dermed har den bidraget til at forandre litteraturen. Med dette nummer af Passage ønsker vi at udforske litteraturens og telefonens komplekse parløb gennem tiden.

  • Penge
    Årg. 29 Nr. 71 (2014)

    Finanskrisen viser, at økonomien er for vigtig til alene at blive overladt til økonomer og politikere, for slet ikke at tale om banker og børsmæglere. Penge bør ikke kun studeres som tal i regneark, men også som et socialt og kulturelt fænomen, der gennem historien har formet menneskers forhold til sig selv og hinanden. Derfor må humanistisk forskning kræve skejserne retur. Det gælder også litteraturkritikken, for ikke alene indgår litteraturen selv i økonomiske kredsløb, mange litterære værker skildrer også penges omfattende indflydelse på menneskers sociale, etiske og politiske liv. Passage ─ tidsskrift for litteratur og kritik nr. 71 helliger sig derfor litteraturens penge.

  • Lyrik på tværs
    Årg. 28 Nr. 69 (2013)

    Passage 69 sætter fokus på nogle af de markante nyorienteringer, der i de seneste år har kunnet iagttages på lyrikkens felt, dansk såvel som internationalt. Her er der ikke kun blevet rokket ved værkforståelsen inden for digtets og digtsamlingens traditionelle rammer; disse rammer er også selv blevet udfordret og overskredet. Der er sket en perforering af lyrikkens almindelige former, som bl.a. er kommet til udtryk ved, at lyrikken har blandet sig med andre kunstarter, og at en del poesi har fundet nye publiceringskanaler og udfoldelsesrum. I det nye årtusinde er lyrikken for alvor trådt ind på de elektroniske mediers område, ligesom den har manifesteret sig stadigt tydeligere i det offentlige rum, hvor der har været en stor vækst i antallet af lyrikoplæsninger, - performances og -festivaller.

    Passage 69 indeholder 9 artikler, der beskræftiger sig med samtidslyrik mellem genrer, kunstarter og medier. Artiklerne kommer bl.a. ind på emner som multimodal poesi; digital poesi og materialitet; stemmens og kroppens betydning i samtidspoesien; forholdet mellem musik og lyrik; konceptuel poesi samt relationen mellem moderne lyrik og litteraturvidenskab.

  • Uden tema
    Årg. 28 Nr. 70 (2013)

    Med Passage 70 har vi fornøjelsen af at præsentere ti artikler om aktuelle syn på litteratur og kunst, der betyder noget. Hver for sig udfordrer artiklerne gængse opfattelser af tekster og tanker; samlet set vidner de både om generelle tendenser og om mangfoldighederne i tidens æstetisk interesserede litteratur-, kultur- og kunststudier. Genstandsfeltet spænder vidt, ofte helt ned i den enkelte artikel, med læsninger af alt fra dugfriske dokumentarprogrammer og happenings til kanoniserede filosofiske klassikere; fra lyrik til eksperimenterende prosa. Teoretisk og metodisk er billedet også sammensat. Det er præget af nysgerrighed og åbenhed over for tilgange, som bevæger sig på tværs af traditionelle fagskel.

  • Billedromaner
    Årg. 27 Nr. 68 (2012)

    I Passage 68 sætter vi fokus på det, som vi under ét vil betegne moderne ‘billedromaner’. Med denne betegnelse ønsker vi at belyse et muligt krydsfelt mellem litteratur, grafiske romaner, film og tv-serier, hvor romanens karakteristika møder det visuelle.

    I disse år kan man observere udviklinger inden for disse forskellige medier, der måske i virkeligheden er en del af samme tendens: I litteraturen ses et stigende antal romaner, der indarbejder fotografier, tegninger eller andre visuelle former i den litterære tekst, eller som udnytter skriftmediets eget grafiske potentiale. I tegneseriemediet dominerer de såkaldte graphic novels, der afprøver romanformens bredde i grafiske fortællinger og forholder sig til komplekse temaer som moderne identitet, erindring og historie. Endelig har vi over de seneste år set en udvikling inden for tv-mediet, hvor nyere (amerikanske) tv-serier, der allerede anerkendes som et bud på en moderne audiovisuel romanform, udfolder lange fortællinger med et væld af karakterer i afsnit, der bryder med det klassiske sitcom-formats hurtige plotafvikling. Suppleret af en nyoversættelse af W. J. T. Mitchells klassiske essay "The Pictorial Turn" samler Passage 68 op på dette felt af moderne visuelle romanformer og deres arbejde med ord og billeder.

    Hvad sker der, når den litterære romanform indarbejder, inkorporeres i eller spiller sammen med andre – visuelle – genrer og medier?

  • Nyt fransk
    Årg. 27 Nr. 67 (2012)

  • Kafka
    Årg. 26 Nr. 66 (2011)

    Hvor er Kafka lige nu? I Passage 66 sætter vi fokus på Kafka. Den store modernistiske forfatter er alle vegne og ingen steder. Han er fast pensum i gymnasierne og på universiteterne. Hans værker kaldes for klassikere og kanon. Han er blevet læst og tolket igen, fordi hans liv og værk synes at indbyde til det. Noget af det mest bemærkelsesværdige ved Kafkas værker er netop deres tilsyneladende uudtømmelige åbenhed over for nye fortolkninger. De er blevet læst biografisk, eksistentielt, religiøst og formelt og i de seneste år også i sociale og politiske optikker. Men hvor er Kafka, og ikke mindst Kafka-kritikken i dag? Hvad er det Kafka kan, og kan han det stadig?

    Det forsøger en række litteraturkritikere at svare på. Nummeret indledes med en oversættelse af Judith Butlers essay "Hvem ejer Kafka?". Ud fra en retssag om, hvem der ejer Kafkas værker, diskuterer Butler Kafkas forhold til jødedommen og zionismen. Herefter følger Isak Winkel Holms artikel "Arendt og Kafka", der læser Kafkas Forvandlingen over for Hannah Arendts begreb om retten til at have rettigheder. Mourits Schramm leverer en ligeledes politisk og socialt orienteret læsning af Kafkas tidlige kortprosa-tekst Udflugten til bjergene (1910).

  • Besat kultur
    Årg. 26 Nr. 65 (2011)

    Passage 65
    Besat kultur

    Redigeret af Mads Anders Baggesgaard, Stefan Iversen, Linda Maria Koldau & Niels Wium Olesen


    Med bidrag af Hans Hertel, Niels Wium Olesen, Nora Simonhjell, Stefan Iversen, Puk Elmstrøm Nielsen, Linda Maria Koldau & Martin Christensen Ejsing

    Danmark er besat af besættelsen. Den store krise i midten af det 20. århundrede – og fortællingerne om den – har haft og har fortsat grundlæggende indflydelse på vores kulturkreds. Det gælder vores forståelse af politik og ikke mindst politiske konflikter. Det gælder på et mere filosofisk plan, hvor diktaturets barbari og Holocaust har givet et nyt perspektiv på menneskets og ’kultursamfundets’ potentiale – på godt og især ondt. Og det gælder de forskellige måder, som besættelse og krig formidles i kunsten, i film, i musik, i erindringer og selvbiografier samt i fakta- og fiktionsfortællinger.

    Passage 65 sætter fokus på kulturlivet under besættelsen 1940-45 af Danmark, samt på besættelsens og krigens rolle i efterkrigstidens kulturliv. Med store dele af Europa helt eller delvist besat af Tysk-land, forandredes ikke blot økonomiske og personlige, men også kulturelle forhold radikalt. Hvilke kulturelle aftryk satte denne besættelsestid? Og hvordan reflekteres, arves
    og erindres besættelsen i eftertidens kunst og kultur?

    De forskellige bidrag til Passage 65 søger at nuancere forståelsen af ikke bare kulturens rolle under besættelsen, men også af forskellige reaktioner på det kulturelle og ideologiske klima som konfrontationen med det nazistiske regime skabte både under krigen og i efterkrigsårene.

  • Revolution
    Årg. 25 Nr. 64 (2010)

  • Dansk litteratur i 00'erne
    Årg. 25 Nr. 63 (2010)

    Det nye nummer af tidsskriftet Passage gør status over den danske litteratur i 00'erne. Et årti hvor friværdi kom og gik. Et årti som for alvor begyndte med en dal alle husker i 2001, og som endte med en brat opvågning. Et årti hvor e-bogen ikke blev til noget, mens samtalebogen gjorde det. Hvor lyriske eksperimenter og selvbiografiske gåder trivedes side om side med genfortolkninger af velafprøvede former.

    To af numrets ni artikler giver overblik over henholdsvis 00'ernes prosa og lyrik. I andre artikler gås der tættere på den biografiske vending i litteraturen og på brugen af det selvbiografiske hos blandt andet Lone Hørslev og Niels Lyngsø, på genskrivninger af egne værker hos eksempelvis Jørgen Leth og clausbeck-nielsen.net, og på digtningens udveksling med andre kunstarter. Der er artikler om oversete værker fra hvert år i 00'erne udvalgt af Lars Bukdahl, om novellen hos Pia Juul, Naja Aidt og Helle Helle, samt om 12 former for rejselitteratur. Til sammen tegner numret et nuancerert billede af 00'ernes hovedveje og sidegader.

  • Ny arabisk litteratur
    Årg. 24 Nr. 62 (2009)

    Den arabisksprogede verden har udgjort et af de mest fremtrædende emner i den danske kulturdebat i de senere år. Desværre har skræmmebilleder ofte fyldt mere end ønsket om indsigt i en såvel politisk som religiøst, historisk, sprogligt og kulturelt mangfoldig region. Passage lader andre om at tegne karikaturer. Vi præsenterer i stedet ni artikler om ny arabisk litteratur, der både undersøger dens behandling af en kompleks, globaliseret virkelighed og dens udveksling med arabiske og vestlige litterære traditioner. Efter længe at have været underrepræsenteret på danske boghylder er der i de seneste år kommet flere oversættelser af arabiske værker - herunder sågar et par bestsellere. Vi håber med dette nummer af Passage at bidrage til den spirende interesse i denne righoldige litteratur.

  • Går Derrida igen?
    Årg. 24 Nr. 61 (2009)

  • 9/11
    Årg. 23 Nr. 60 (2008)

    11. september 2001 står som dagen, hvor optimismen i kølvandet på Berlin-murens fald kæntrede, og de barske realiteter i form af krigen mod terror og islamismens indtog på verdensscenen meldte sig. Datoen og angrebet står ikke mindst så klart i kraft af de billeder, vi alle så af begivenheden, men måske hersker der et misforhold mellem de klare billeder, vi så dengang, og den mudrede realitet, vi har levet i siden. Med de begrænsede succeser i Irak og Afghanistan, med den økonomiske krise og med livets almindelige fremadskriden er klarheden forduftet, og der melder sig et behov for nye repræsentationer af både 9/11 og den verden, vi lever i i dag.


    Dette nummer af Passage tematiserer derfor skildringer af 9/11 i litteraturen, kunsten og medierne. Vi indleder med Tore Rye Andersens artikel "Nærindstillinger", der leverer et overblik over reaktionen, eller manglen på samme, på 9/11 i amerikansk litteratur. Herefter følger en oversættelse af den nyligt afdøde amerikanske forfatter David Foster Wallaces 9/11-essay "Set fra Mrs. Thompsons stue". Johanne Damholt Bøndergaard diskuterer med afsæt i analyse af Don DeLillos Falling Manmuligheden for og den etiske ønskelighed af at repræsentere angrebet på World Trade Center, mens Elisabeth A. Moestrup giver en introduktion til repræsentationen af 9/11 i arabisk litteratur.

    Jacob Lund analyserer forholdet mellem den globale mediebegivenhed og den personlige oplevelse af 9/11 i Art Spiegelmans grafiske roman In the Shadow of No Towers. Mette Sandbye uddyber analysen af billedets potentiale for at fortolke begivenhederne ved at fokusere på de mange pressefotografier, der har formet vores indre billede af 9/11, mens Mikkel Bolt beskriver, hvorledes billederne af begivenheden i vid udstrækning er blevet approprieret af den amerikanske krigsmaskine. Endelig vender Carsten Bagge Laustsen og Rasmus Ugilt blikket mod Terry Gilliams dystopiske film Brazil fra 1985, der med større klarhed, end det måske er muligt i dag, skildrer forholdet mellem terror, angst og passivitet.

  • Oppe i Norge
    Årg. 23 Nr. 59 (2008)

    "Oppe i Norge..." - ja, resten af teksten til den kendte børnesang kommer næsten af sig selv. Trolde og Norge hører sammen, ligesom så mange andre ting - gedeost, oliepenge og langrend, fx - også hører sammen med Norge i vores til tider ganske stereotype opfattelse af landet og dets kultur. Som Hans Hauge bemærker i sin artikel i dette nummer af Passage, så er det en dansk specialitet at satirisere over Norge og nordmænd. Men selv om det unægteligt er sjovt at gøre grin med Norge, så kommer man ikke uden om, at der i disse år bliver skrevet betydelige mængder rigtig god litteratur i Norge.

     

    I dette nummer af Passage ønsker vi at stille skarpt på nogle af de tekster, forfatterskaber og tendenser, der præger norsk litteratur i disse år, og samtidig belyse hidtil upåagtede forbindelseslinjer mellem den norske og den danske litteratur.

     

    Nummeret byder på en mail-udveksling mellem den danske forfatter Martin Glaz Serup og den norske forfatter og forlagsredaktør Geir Gulliksen. Hans Hauge diskuterer hvorvidt norsk litteratur er post-kolonial eller ej. Per Thomas Andersen skriver om kosmopolitiske og postnationale perspektiver med udgangspunkt i Dag Solstads seneste roman, Armand V. Fotnoter til en uutgravd roman. Desuden skriver Tine Engel Mogensen om Hanne Ørstavik, Rikke Andersen Kraglund om Jan Kjærstad og Max Ipsen om nyere norsk litteraturs betydning for dansk litteratur. Temaet rundes af af den norske forfatter Kjartan Fløgstad, som i essayet "De yderste ting" skriver om en rejse til Skulturlandskap Nordland i det nordligste Norge. Her så Fløgstad Luciano Fabros "Il Nido", et kunstværk de førte ham ind i overvejelser over kunstens plads i det senmoderne.

    Uden for tema er Jørn Boisens artikel om Marquis de Sade og en ny sektion med anmeldelser, denne gang af Jesper Gulddals Litterære pasregimer og Ole Karlsens antologi om nordisk lyrik Krysninger.

  • Vidnesbyrd
    Årg. 22 Nr. 58 (2007)

    I disse år synes vidnesbyrd af forskellig art at indtage en stadig vigtigere funktion i indskrivningen af fortiden i det kulturelle, sociale, psykiske og politiske liv. Særligt inden for litteratur, film og kunst har der været en klar tendens til at ville dokumentere, bevidne og repræsentere realhistoriske forhold, som har en særlig traumatisk betydning i kulturen. Passage belyser i dette nummer de vigtigste aspekter af det litterære og kunstneriske vidnesbyrd og en række af de æstetiske, etiske, historiske og eksistentielle spørgsmål, det rejser.

    Et af de centrale spørgsmål inden for den aktuelle vidnesbyrddiskussion, er spørgsmålet om, hvem der kan gøre sig til vidnesbyrdets subjekt; hvem der har ret til at tage ordet. Dette spørgsmål trænger sig mere og mere på, efterhånden som de overlevende førstehåndsvidner fra fx de nazistiske lejre bliver færre og færre. Sagen sættes på spidsen i Imre Kertész' essay "Hvem tilhører Auschwitz?". Her forsvarer han andenhåndsvidnet Roberto Benignis film Livet er smukt med, at dens ånd er autentisk - i modsætning til det andet andenhåndsvidne Steven Spielbergs Schindlers liste, der betegnes som kitsch, fordi den ikke har, og ikke kan have, begreb om kz-lejrens autentiske virkelighed.

    Numret har artikler om blandt andet dansk og kinesisk vidnesbyrdlitteratur, om forholdet mellem æstetik og etik i vidnesbyrdlitteratur, og om forfattere som Elie Wiesel, W.G. Sebald og Paul Celan.

  • Bogvæsen
    Årg. 22 Nr. 57 (2007)

    Dette nummer af Passage ser nærmere på nogle af de mange aspekter af bogen, der ligger uden for selve de litterære tekster, tidsskriftet normalt beskæftiger sig med, men som ikke desto mindre er afgørende for selve bogens væsen. Bogvæsen. Elementer som smudsomslag, publikationshistorie, typografi, illustrationer, forord, blurbs og papirkvalitet opfattes gerne som værkeksterne faktorer, der er ubetydelige i forhold til selve teksten, men artiklerne i dette temanummer går det ideale begreb om 'selve teksten' på klingen og rokker ved det autonome kunstbegreb, det er udtryk for.

    Temanummeret indledes med en oversættelse af Robert Darntons klassiske artikel "Hvad er boghistorie?". Artiklen, der oprindeligt udkom i 1982, var med til at indvarsle en stigende interesse i litteraturforskningen for bogens materielle sider, og denne boghistoriske nøgletekst præsenteres hermed for første gang på dansk. Darnton gør med stort overblik status over en endnu ung disciplin og gennemgår nogle af de mange udfordringer, boghistorien står over for.

  • Kirsten Thorup
    Årg. 21 Nr. 56 (2006)

    Kommer snart.

  • (uden titel)
    Årg. 21 Nr. 55 (2006)

    I dette nummer af Passage præsenteres oversatte bidrag fra to af USA's største nulevende forfattere:

    Thomas Pynchon skriver lærd og engageret om George Orwells fremtidsroman 1984, og med udgangspunkt i Gerhard Richters berømte billedserie om Baader-Meinhof-gruppen skildrer Don DeLillo i en novelle, hvordan terrorens logik også kan gøre sit indtog i privatsfæren. Richters billeder er ligeledes omdrejningspunkt for Anja Møller Pedersens essay om kunst og historisk fortrængning.

    Efter teksterne af de to store amerikanere følger passende nok en artikel af Jesper Gulddal om anti-amerikanismen i mellemkrigstidens europæiske litteratur.

    Resten af nummeret rummer en række forskelligartede indgange til det litterære felt, lige fra Rigmor Kappel Schmidts artikel om den berømte falske fortsættelse på Don Quixote (der er under oversættelse til dansk) og Annemarie Bargisens læsning af det oversete dobbeltgængermotiv i Madame Bovary, over Helle Davidsens forslag til en revideret opfattelse af den encyklopædiske litteratur og til Mads Rosendahl Thomsens analyse af den bevidst ubehjælpsomme skrift, der går igen i mange langt fra ubehjælpsomme værker.

  • Rod i verden
    Årg. 20 Nr. 54 (2005)

    Det hævdes ofte, at mennesket har fødder, ikke rødder, men hvad så med litteraturen? Den rodsøgende litteratur, som påtager sig at undersøge menneskers forankring i konkrete, folkelige, oftest landligt-provinsielle omgivelser og fællesskaber er blevet tabuiseret af modernismen og dens fiksering på metropolen og den urbane intellektuelle som bærere af den fremskridende civilisationsproces.

    De rodsøgende tekster afvises typisk over én kam som ikke blot æstetisk uinteressante, men også som politisk eskapi­stiske, konservative, bagstræberiske og antimoderne. Men den rod-baserede litteratur bør vel underkastes en lige så omhyg­gelig og differentieret analyse som den fod-orienterede? Denne overvejelse har Passage 54 taget til sig, og artiklerne kommer vidt omkring. Alene forskelligheden af de behandlede regioner mere end antyder, at den rodsøgende litteratur ikke er en transhistorisk monolit, men en kompleks og multifacetteret diskurs.

  • ta’ 8 ¾
    Årg. 20 Nr. 53 (2005)

    Passage behandler i dette nummer tidsskriftet ta’, som udkom i 8 numre i 1967-68. Efter at ta’ var gået i sig selv, kom et særnummer af Selvsyn. Det var ta’ 8 ½. Og nu udgiver Passage

    altså ta’ 8 ¾. ta’ var tværæstetisk, så der bliver artikler om musik, kunst og litteratur. Alt sammen med udgangspunkt i ta’ og den markante 60'er-avantgarde, der talte medlemmer som Hans-Jørgen Nielsen, Per Kirkeby og Jørgen Leth.

  • Børnelitteratur
    Årg. 20 Nr. 52 (2005)

    Passage tager i dette nummer fat på børnenes bøger og læser dem som værker, der er præcis lige så interes­sante og spændende som de voksnes lit­tera­tur.

    Passage vil tilbage­erobre den førhen så ghettoiserede og for­kætrede genre fra pædago­gikkens og sociol­ogiens områder og placere den der, hvor den også hører hjemme, nemlig i litteraturens verden. Børnelitteratur er også kunst.

    Nummeret bringer os vidt omkring. Vi begynder med den danske børnebogs fødsel, undersøger sammenhængen mellem illustra­tioner og tekst i billedbogen og udforsker grænselandet mellem børne- og voksenbøger.

  • Middelalder
    Årg. 19 Nr. 51 (2004)

  • Skriftfest
    Årg. 19 Nr. 50 (2004)

  • (uden titel)
    Årg. 19 Nr. 49 (2004)

  • Kunstens Medier
    Årg. 18 Nr. 48 (2003)

  • Det Encyklopædiske
    Årg. 18 Nr. 47 (2003)

  • Den Berusede Tekst
    Årg. 18 Nr. 46 (2003)

  • Perioder
    Årg. 18 Nr. 45 (2003)

  • Forbindelser
    Årg. 17 Nr. 44 (2002)

  • Landskab
    Årg. 17 Nr. 43 (2002)

  • Systemer
    Årg. 17 Nr. 42 (2002)

  • Beckett & Bachmann
    Årg. 17 Nr. 41 (2002)

  • Pornografi
    Årg. 16 Nr. 40 (2001)

  • Menneskeparken
    Årg. 16 Nr. 39 (2001)

  • Gombrowicz & Trakl
    Årg. 16 Nr. 38 (2001)

  • Avantgade
    Årg. 16 Nr. 37 (2001)

  • Per Højholt & Danilo Kis
    Årg. 16 Nr. 36 (2001)

  • Ordlyd
    Årg. 15 Nr. 35 (2000)

  • Det morsomme
    Årg. 15 Nr. 34 (2000)

  • James Joyce
    Årg. 14 Nr. 33 (1999)

  • Snyderum
    Årg. 14 Nr. 31/32 (1999)

  • Nye danske kanoner
    Årg. 13 Nr. 30 (1998)

  • Det gode essay
    Årg. 13 Nr. 28/29 (1998)

  • (uden titel)
    Årg. 12 Nr. 27 (1997)

  • De amerikanske 60ere
    Årg. 12 Nr. 26 (1997)

  • Kort prosa
    Årg. 12 Nr. 25 (1997)

  • Europa som drøm
    Årg. 11 Nr. 24 (1996)

  • Lyrikkens stemme
    Årg. 11 Nr. 23 (1996)

1-70 af 89