• Passage - Online Passage - Online
    Årg. 33 Nr. 3 (2018)
  • Fortsættes i næste nummer
    Årg. 33 Nr. 79 (2018)

    Moderne mediekultur er i vid udstrækning serialiseret kultur. Serialisering – udgivelsen af fortællinger i mindre bidder – forbindes ofte med Viktoriatidens føljetonkultur eller med det 20. århundredes populærkultur, men i de seneste årtier er serieformatet blevet mere udbredt end nogensinde før. En stor andel af tidens fremherskende kulturprodukter, fra J. K. Rowlings Harry Potter-bøger, Karl Ove Knausgårds erindringsværk Min Kamp og Elena Ferrantes Napoli-romaner, over blockbusterfilm som Star Wars og kritikerroste tv-serier som Breaking Bad, til serielle computerspil og tegneserier samt nye digitalt distribuerede fænomener som podcastserien Serial og den norske web-serie Skam, trækker alle på forskellig vis på det serielle format.

    I det aktuelle udgivelseslandskab er serialisering dermed så udbredt, at den på det nærmeste bliver usynlig, men med dette temanummer af Passage kaster vi nyt lys over fænomenet. Vi undersøger serialisering som en kulturel praksis, der bevæger sig på tværs af genrer, medier og historiske perioder, og som udvikler sig i et hidtil underbelyst krydsfelt mellem økonomiske, mediemæssige og kunstneriske hensyn.

  • Prekær viden
    Årg. 32 Nr. 78 (2017)
    Dette nummer af Passage fokuserer på de erkendelsesmæssige og metodiske udfordringer, der går på tværs af litteraturen og videnskaberne. Hvordan har litteraturen sat videnskabernes usikkerheder og forhindringer under luppen? I hvilken grad bygger den faktuelt orienterede videnskab på narrativer, billeder og figurer fra fiktionens verden? Med et perspektiv fra baglokalets vanskelige eksperimenter snarere end de polerede faktas strålende udstillingslokale, prøver nummeret at opridse et større vidensfelt, der inkluderer både ånds- og naturvidenskaberne. Dette nummer af Passage tegner en linje fra undersøgelsen af, hvordan litteraturen og videnskaberne former hinanden til stadig mere eksplicitte refleksioner over, hvordan den gensidige infiltrering samtidig skaber usikkerhed og prekær viden. Det peger også på en vanskelig, men frugtbar udvidelse af vidensbegrebet fra de traditionelt videnskabelige felter til også at inkludere fx venskabet, narrativer og kunstnerisk praksis. Dermed tilbyder det ingen entydige svar på forholdet mellem litteratur, viden og videnskab. Til gengæld opridser det et større problemfelt, hvis interne overlap, forskelle og udviklinger netop kan synliggøres og klarlægges.
  • Materialitet
    Årg. 32 Nr. 77 (2017)
    I mange år er humaniora blevet beskrevet som studiet af det menneskelige. Men som bl.a. videnskabsteoretikeren Donna Haraway har gjort opmærksom på, er ordet "humaniora" ikke alene forbundet med det latinske ord for "menneskelig" (humanus), men også for "muldjord" (humus). Med Passage 77 forsøger vi at styrke denne forbindelse mellem humaniora og det materielle grundlag, som menneskets eksistens bygger på. Under overskriften "Materialitet" bringer nummeret 9 artikler, der på forskellig vis anlægger materielle perspektiver i studiet af litteratur: Hvad kan H.C Andersens tingseventyr fortælle os om menneskets forhold til sin omverden? Hvordan kan man læse vejret i J.P. Jacobsens novelle "Mogens"? Hvilken rolle spiller bakterier i modernistisk litteratur? Og hvordan skaber apostrofen forøget sensibilitet for de materielle ting omkring os? Ved at stille sådanne og lignende spørgsmål bidrager Passage 77 til de seneste års teoretiske diskussioner om det ikke-menneskelige, posthumanisme, klima og biopolitik, hvor nye og alternative idéer om materialitet har indtaget en helt central rolle.
  • Et andet Danmark?
    Årg. 31 Nr. 76 (2016)
    Under overskriften Et andet Danmark? pejler Passage 76 den aktuelle debat om dansk identitet ved at forskyde interessen: I stedet for at gengive meninger om det danske, stiller nummerets bidrag skarpt på de former for tekster, hvori tidens ideer om Danmark og det danske præsenteres og udfordres. Både danskheden og debatterne om danskheden forandrer sig i disse år. Kunstens tekster blander sig med virkelighedens ideer og hændelser, og virkelighedens genrer er under forandring, inspireret af former og funktioner, som traditionelt har hørt kunsten til. Samlet set læser nummerets artikler på tværs af genrer og medier (fra romaner og lyrik over tv-serier til politiske og royale taler i traditionelle såvel som nye medier) for at blive klogere på, hvordan forskellige typer af tekster deltager i diskussionen af det danske; hvad deres former betyder for ideernes gennemslagskraft; hvordan de skaber eller udfordrer forestillinger om, hvem vi er, eller mere generelt: Hvordan forestillinger om et andet Danmark bliver til.
  • Børnelitteratur nu!
    Årg. 31 Nr. 75 (2016)

    Både dansk og international børne- og ungdomslitteratur søger i disse år ud i grænseområderne mellem skrift, lyd og billeder, mellem medier, mellem nære og fjerne konflikter, mellem litteratur for små børn og voksne og mellem underholdning, leg, vidensformidling og kunst.

    Passage 75 sætter derfor fokus på nye tilgange til børne- og ungdomslitteratur, peger på forandringer og brudflader på det børne- og ungdomslitterære område og tilgrænsende felter, og ønsker således at bidrage til at kvalificere diskussioner omkring disse tekster i den offentlige debat og i undervisningssammenhænge.

  • Genrer
    Årg. 30 Nr. 74 (2015)

    Genrer styrer alle dele af det litterære kredsløb: Forfatterens skrift, forlagenes markedsføring, bibliotekernes katalogisering, læserens forventninger og kritikernes domme.

    Vi orienterer os hele tiden efter genrer. Litteraturhistorien sætter skel ud fra genreinddelinger, og vi anser ofte de værker, der bryder med genrekonventioner og hæver sig over formelagtig 'genrelitteratur' for at være af høj litterær kvalitet. Vores litterære forventningshorisont præges af genremærkater, og vi regner med en vis grad af generisk stabilitet. Samtidig kommer der stadig nye genrer til som 'autofiktion' og 'selvnarration', der sætter spørgsmålstegn ved grænsedragninger mellem traditionelle genrer som 'roman' og 'biografi'.

    Passage nr. 74 sætter fokus på genrer. Nummeret udfordrer, hvad der ofte tages for givet om emnet, og udforsker nye aspekter ved de litterære konventioner. Blandt de emner, artiklerne behandler, er spørgsmålet om, hvad litteraturvidenskaben stiller op med alle de værker, der falder uden for de 'finlitterære' genrer, litteraturhistorien traditionelt behandler. Andre spørgsmål lyder, hvad det vil sige, at en roman er en fiktionsgenre, og hvordan en veletableret genre som lyrik kan vedblive at udfordre. Endelig viser nummeret, hvordan genrer kan gå på tværs af kunstarter, det undersøger, hvordan genrer kan være knyttet til affekt, og hvorfor man i de seneste år har set en stigende brug af utraditionelle genremærkater. Dette nummer af Passage behandler således aktuelle dimensioner af et klassisk begreb. Derudover rummer nummeret en artikel uden for genretemaet om nostalgi hos den tyske forfatter W.G. Sebald. 

  • Proust
    Årg. 30 Nr. 73 (2015)

    Alting refererer til Proust. Hvor mange senere romaner er ikke blevet præsenteret som arvtageren til Proust, på samme tid som Proust aldrig synes at lade sig indfange af litteraturhistorisk beskrivelse. Prousts værk er utidigt, fordi det handler om tiden, om den abstrakte tid og den konkrete tid, og om den ubestemmelighedszone, hvor læseren kan prøve sig af, give sig hen, lad sit jeg frynse, når teksten sprænger perceptionen og inverterer betydningerne. Passage 73 fejrer denne utidighed ved at spørge, hvad Proust vil os i dag? Anledningen er den danske nyoversættelse af På sporet af den tabte tid, som bringer den utidige Proust ind i vor egen tid. Vi bringer 10 bidrag, som på forskellig måde undersøger forholdet mellem fremstilling, selv og tekstualitet, sådan som det udspiller sig i og omkring Prousts værk.

  • Telefonnummeret
    Årg. 29 Nr. 72 (2014)

    Få opfindelser har haft så gennemgribende konsekvenser for menneskets hverdag som telefonen, og denne revolutionerende kommunikationsteknologi har naturligvis også sat sit tydelige præg på litteraturen. Modernistiske forfattere som Proust, Kafka og Fitzgerald var alle dybt optagede af telefonen, og deres romaner og fortællinger er i vid udstrækning formet af de muligheder for øjeblikkelig kommunikation over store afstande, som telefonen skabte.

    Op gennem det 20. århundrede voksede forfatternes interesse i og bekymring for telefonen med telefonnettets globale udbredelse. Senest har introduktionen af først mobiltelefoner og siden smartphones koblet os endnu mere sammen end nogensinde, hvilket både skaber en række muligheder og nogle udfordringer for vores omgang med hinanden.

    Telefonen har på afgørende vis omstruktureret det sociale rum, der er forfatternes primære emnebank, såvel som det medielandskab, de agerer i, og dermed har den bidraget til at forandre litteraturen. Med dette nummer af Passage ønsker vi at udforske litteraturens og telefonens komplekse parløb gennem tiden.

  • Penge
    Årg. 29 Nr. 71 (2014)

    Finanskrisen viser, at økonomien er for vigtig til alene at blive overladt til økonomer og politikere, for slet ikke at tale om banker og børsmæglere. Penge bør ikke kun studeres som tal i regneark, men også som et socialt og kulturelt fænomen, der gennem historien har formet menneskers forhold til sig selv og hinanden. Derfor må humanistisk forskning kræve skejserne retur. Det gælder også litteraturkritikken, for ikke alene indgår litteraturen selv i økonomiske kredsløb, mange litterære værker skildrer også penges omfattende indflydelse på menneskers sociale, etiske og politiske liv. Passage ─ tidsskrift for litteratur og kritik nr. 71 helliger sig derfor litteraturens penge.

  • Lyrik på tværs
    Årg. 28 Nr. 69 (2013)

    Passage 69 sætter fokus på nogle af de markante nyorienteringer, der i de seneste år har kunnet iagttages på lyrikkens felt, dansk såvel som internationalt. Her er der ikke kun blevet rokket ved værkforståelsen inden for digtets og digtsamlingens traditionelle rammer; disse rammer er også selv blevet udfordret og overskredet. Der er sket en perforering af lyrikkens almindelige former, som bl.a. er kommet til udtryk ved, at lyrikken har blandet sig med andre kunstarter, og at en del poesi har fundet nye publiceringskanaler og udfoldelsesrum. I det nye årtusinde er lyrikken for alvor trådt ind på de elektroniske mediers område, ligesom den har manifesteret sig stadigt tydeligere i det offentlige rum, hvor der har været en stor vækst i antallet af lyrikoplæsninger, - performances og -festivaller.

    Passage 69 indeholder 9 artikler, der beskræftiger sig med samtidslyrik mellem genrer, kunstarter og medier. Artiklerne kommer bl.a. ind på emner som multimodal poesi; digital poesi og materialitet; stemmens og kroppens betydning i samtidspoesien; forholdet mellem musik og lyrik; konceptuel poesi samt relationen mellem moderne lyrik og litteraturvidenskab.

  • Uden tema
    Årg. 28 Nr. 70 (2013)

    Med Passage 70 har vi fornøjelsen af at præsentere ti artikler om aktuelle syn på litteratur og kunst, der betyder noget. Hver for sig udfordrer artiklerne gængse opfattelser af tekster og tanker; samlet set vidner de både om generelle tendenser og om mangfoldighederne i tidens æstetisk interesserede litteratur-, kultur- og kunststudier. Genstandsfeltet spænder vidt, ofte helt ned i den enkelte artikel, med læsninger af alt fra dugfriske dokumentarprogrammer og happenings til kanoniserede filosofiske klassikere; fra lyrik til eksperimenterende prosa. Teoretisk og metodisk er billedet også sammensat. Det er præget af nysgerrighed og åbenhed over for tilgange, som bevæger sig på tværs af traditionelle fagskel.

  • Billedromaner
    Årg. 27 Nr. 68 (2012)
    I Passage 68 sætter vi fokus på det, som vi under ét vil betegne moderne ‘billedromaner’. Med denne betegnelse ønsker vi at belyse et muligt krydsfelt mellem litteratur, grafiske romaner, film og tv-serier, hvor romanens karakteristika møder det visuelle.

    I disse år kan man observere udviklinger inden for disse forskellige medier, der måske i virkeligheden er en del af samme tendens: I litteraturen ses et stigende antal romaner, der indarbejder fotografier, tegninger eller andre visuelle former i den litterære tekst, eller som udnytter skriftmediets eget grafiske potentiale. I tegneseriemediet dominerer de såkaldte graphic novels, der afprøver romanformens bredde i grafiske fortællinger og forholder sig til komplekse temaer som moderne identitet, erindring og historie. Endelig har vi over de seneste år set en udvikling inden for tv-mediet, hvor nyere (amerikanske) tv-serier, der allerede anerkendes som et bud på en moderne audiovisuel romanform, udfolder lange fortællinger med et væld af karakterer i afsnit, der bryder med det klassiske sitcom-formats hurtige plotafvikling. Suppleret af en nyoversættelse af W. J. T. Mitchells klassiske essay "The Pictorial Turn" samler Passage 68 op på dette felt af moderne visuelle romanformer og deres arbejde med ord og billeder.

    Hvad sker der, når den litterære romanform indarbejder, inkorporeres i eller spiller sammen med andre – visuelle – genrer og medier?
  • Nyt fransk
    Årg. 27 Nr. 67 (2012)
  • Kafka
    Årg. 26 Nr. 66 (2011)

    Hvor er Kafka lige nu? I Passage 66 sætter vi fokus på Kafka. Den store modernistiske forfatter er alle vegne og ingen steder. Han er fast pensum i gymnasierne og på universiteterne. Hans værker kaldes for klassikere og kanon. Han er blevet læst og tolket igen, fordi hans liv og værk synes at indbyde til det. Noget af det mest bemærkelsesværdige ved Kafkas værker er netop deres tilsyneladende uudtømmelige åbenhed over for nye fortolkninger. De er blevet læst biografisk, eksistentielt, religiøst og formelt og i de seneste år også i sociale og politiske optikker. Men hvor er Kafka, og ikke mindst Kafka-kritikken i dag? Hvad er det Kafka kan, og kan han det stadig?

    Det forsøger en række litteraturkritikere at svare på. Nummeret indledes med en oversættelse af Judith Butlers essay "Hvem ejer Kafka?". Ud fra en retssag om, hvem der ejer Kafkas værker, diskuterer Butler Kafkas forhold til jødedommen og zionismen. Herefter følger Isak Winkel Holms artikel "Arendt og Kafka", der læser Kafkas Forvandlingen over for Hannah Arendts begreb om retten til at have rettigheder. Mourits Schramm leverer en ligeledes politisk og socialt orienteret læsning af Kafkas tidlige kortprosa-tekst Udflugten til bjergene (1910).

  • Besat kultur
    Årg. 26 Nr. 65 (2011)

    Passage 65
    Besat kultur

    Redigeret af Mads Anders Baggesgaard, Stefan Iversen, Linda Maria Koldau & Niels Wium Olesen


    Med bidrag af Hans Hertel, Niels Wium Olesen, Nora Simonhjell, Stefan Iversen, Puk Elmstrøm Nielsen, Linda Maria Koldau & Martin Christensen Ejsing

    Danmark er besat af besættelsen. Den store krise i midten af det 20. århundrede – og fortællingerne om den – har haft og har fortsat grundlæggende indflydelse på vores kulturkreds. Det gælder vores forståelse af politik og ikke mindst politiske konflikter. Det gælder på et mere filosofisk plan, hvor diktaturets barbari og Holocaust har givet et nyt perspektiv på menneskets og ’kultursamfundets’ potentiale – på godt og især ondt. Og det gælder de forskellige måder, som besættelse og krig formidles i kunsten, i film, i musik, i erindringer og selvbiografier samt i fakta- og fiktionsfortællinger.

    Passage 65 sætter fokus på kulturlivet under besættelsen 1940-45 af Danmark, samt på besættelsens og krigens rolle i efterkrigstidens kulturliv. Med store dele af Europa helt eller delvist besat af Tysk-land, forandredes ikke blot økonomiske og personlige, men også kulturelle forhold radikalt. Hvilke kulturelle aftryk satte denne besættelsestid? Og hvordan reflekteres, arves
    og erindres besættelsen i eftertidens kunst og kultur?

    De forskellige bidrag til Passage 65 søger at nuancere forståelsen af ikke bare kulturens rolle under besættelsen, men også af forskellige reaktioner på det kulturelle og ideologiske klima som konfrontationen med det nazistiske regime skabte både under krigen og i efterkrigsårene.

  • Revolution
    Årg. 25 Nr. 64 (2010)
  • Dansk litteratur i 00'erne
    Årg. 25 Nr. 63 (2010)

    Det nye nummer af tidsskriftet Passage gør status over den danske litteratur i 00'erne. Et årti hvor friværdi kom og gik. Et årti som for alvor begyndte med en dal alle husker i 2001, og som endte med en brat opvågning. Et årti hvor e-bogen ikke blev til noget, mens samtalebogen gjorde det. Hvor lyriske eksperimenter og selvbiografiske gåder trivedes side om side med genfortolkninger af velafprøvede former.

    To af numrets ni artikler giver overblik over henholdsvis 00'ernes prosa og lyrik. I andre artikler gås der tættere på den biografiske vending i litteraturen og på brugen af det selvbiografiske hos blandt andet Lone Hørslev og Niels Lyngsø, på genskrivninger af egne værker hos eksempelvis Jørgen Leth og clausbeck-nielsen.net, og på digtningens udveksling med andre kunstarter. Der er artikler om oversete værker fra hvert år i 00'erne udvalgt af Lars Bukdahl, om novellen hos Pia Juul, Naja Aidt og Helle Helle, samt om 12 former for rejselitteratur. Til sammen tegner numret et nuancerert billede af 00'ernes hovedveje og sidegader.

  • Ny arabisk litteratur
    Årg. 24 Nr. 62 (2009)

    Den arabisksprogede verden har udgjort et af de mest fremtrædende emner i den danske kulturdebat i de senere år. Desværre har skræmmebilleder ofte fyldt mere end ønsket om indsigt i en såvel politisk som religiøst, historisk, sprogligt og kulturelt mangfoldig region. Passage lader andre om at tegne karikaturer. Vi præsenterer i stedet ni artikler om ny arabisk litteratur, der både undersøger dens behandling af en kompleks, globaliseret virkelighed og dens udveksling med arabiske og vestlige litterære traditioner. Efter længe at have været underrepræsenteret på danske boghylder er der i de seneste år kommet flere oversættelser af arabiske værker - herunder sågar et par bestsellere. Vi håber med dette nummer af Passage at bidrage til den spirende interesse i denne righoldige litteratur.

  • Går Derrida igen?
    Årg. 24 Nr. 61 (2009)
  • 9/11
    Årg. 23 Nr. 60 (2008)
    11. september 2001 står som dagen, hvor optimismen i kølvandet på Berlin-murens fald kæntrede, og de barske realiteter i form af krigen mod terror og islamismens indtog på verdensscenen meldte sig. Datoen og angrebet står ikke mindst så klart i kraft af de billeder, vi alle så af begivenheden, men måske hersker der et misforhold mellem de klare billeder, vi så dengang, og den mudrede realitet, vi har levet i siden. Med de begrænsede succeser i Irak og Afghanistan, med den økonomiske krise og med livets almindelige fremadskriden er klarheden forduftet, og der melder sig et behov for nye repræsentationer af både 9/11 og den verden, vi lever i i dag.


    Dette nummer af Passage tematiserer derfor skildringer af 9/11 i litteraturen, kunsten og medierne. Vi indleder med Tore Rye Andersens artikel "Nærindstillinger", der leverer et overblik over reaktionen, eller manglen på samme, på 9/11 i amerikansk litteratur. Herefter følger en oversættelse af den nyligt afdøde amerikanske forfatter David Foster Wallaces 9/11-essay "Set fra Mrs. Thompsons stue". Johanne Damholt Bøndergaard diskuterer med afsæt i analyse af Don DeLillos Falling Manmuligheden for og den etiske ønskelighed af at repræsentere angrebet på World Trade Center, mens Elisabeth A. Moestrup giver en introduktion til repræsentationen af 9/11 i arabisk litteratur.

    Jacob Lund analyserer forholdet mellem den globale mediebegivenhed og den personlige oplevelse af 9/11 i Art Spiegelmans grafiske roman In the Shadow of No Towers. Mette Sandbye uddyber analysen af billedets potentiale for at fortolke begivenhederne ved at fokusere på de mange pressefotografier, der har formet vores indre billede af 9/11, mens Mikkel Bolt beskriver, hvorledes billederne af begivenheden i vid udstrækning er blevet approprieret af den amerikanske krigsmaskine. Endelig vender Carsten Bagge Laustsen og Rasmus Ugilt blikket mod Terry Gilliams dystopiske film Brazil fra 1985, der med større klarhed, end det måske er muligt i dag, skildrer forholdet mellem terror, angst og passivitet.
  • Oppe i Norge
    Årg. 23 Nr. 59 (2008)

    "Oppe i Norge..." - ja, resten af teksten til den kendte børnesang kommer næsten af sig selv. Trolde og Norge hører sammen, ligesom så mange andre ting - gedeost, oliepenge og langrend, fx - også hører sammen med Norge i vores til tider ganske stereotype opfattelse af landet og dets kultur. Som Hans Hauge bemærker i sin artikel i dette nummer af Passage, så er det en dansk specialitet at satirisere over Norge og nordmænd. Men selv om det unægteligt er sjovt at gøre grin med Norge, så kommer man ikke uden om, at der i disse år bliver skrevet betydelige mængder rigtig god litteratur i Norge.

     

    I dette nummer af Passage ønsker vi at stille skarpt på nogle af de tekster, forfatterskaber og tendenser, der præger norsk litteratur i disse år, og samtidig belyse hidtil upåagtede forbindelseslinjer mellem den norske og den danske litteratur.

     

    Nummeret byder på en mail-udveksling mellem den danske forfatter Martin Glaz Serup og den norske forfatter og forlagsredaktør Geir Gulliksen. Hans Hauge diskuterer hvorvidt norsk litteratur er post-kolonial eller ej. Per Thomas Andersen skriver om kosmopolitiske og postnationale perspektiver med udgangspunkt i Dag Solstads seneste roman, Armand V. Fotnoter til en uutgravd roman. Desuden skriver Tine Engel Mogensen om Hanne Ørstavik, Rikke Andersen Kraglund om Jan Kjærstad og Max Ipsen om nyere norsk litteraturs betydning for dansk litteratur. Temaet rundes af af den norske forfatter Kjartan Fløgstad, som i essayet "De yderste ting" skriver om en rejse til Skulturlandskap Nordland i det nordligste Norge. Her så Fløgstad Luciano Fabros "Il Nido", et kunstværk de førte ham ind i overvejelser over kunstens plads i det senmoderne.

    Uden for tema er Jørn Boisens artikel om Marquis de Sade og en ny sektion med anmeldelser, denne gang af Jesper Gulddals Litterære pasregimer og Ole Karlsens antologi om nordisk lyrik Krysninger.

  • Vidnesbyrd
    Årg. 22 Nr. 58 (2007)

    I disse år synes vidnesbyrd af forskellig art at indtage en stadig vigtigere funktion i indskrivningen af fortiden i det kulturelle, sociale, psykiske og politiske liv. Særligt inden for litteratur, film og kunst har der været en klar tendens til at ville dokumentere, bevidne og repræsentere realhistoriske forhold, som har en særlig traumatisk betydning i kulturen. Passage belyser i dette nummer de vigtigste aspekter af det litterære og kunstneriske vidnesbyrd og en række af de æstetiske, etiske, historiske og eksistentielle spørgsmål, det rejser.

    Et af de centrale spørgsmål inden for den aktuelle vidnesbyrddiskussion, er spørgsmålet om, hvem der kan gøre sig til vidnesbyrdets subjekt; hvem der har ret til at tage ordet. Dette spørgsmål trænger sig mere og mere på, efterhånden som de overlevende førstehåndsvidner fra fx de nazistiske lejre bliver færre og færre. Sagen sættes på spidsen i Imre Kertész' essay "Hvem tilhører Auschwitz?". Her forsvarer han andenhåndsvidnet Roberto Benignis film Livet er smukt med, at dens ånd er autentisk - i modsætning til det andet andenhåndsvidne Steven Spielbergs Schindlers liste, der betegnes som kitsch, fordi den ikke har, og ikke kan have, begreb om kz-lejrens autentiske virkelighed.

    Numret har artikler om blandt andet dansk og kinesisk vidnesbyrdlitteratur, om forholdet mellem æstetik og etik i vidnesbyrdlitteratur, og om forfattere som Elie Wiesel, W.G. Sebald og Paul Celan.

  • Bogvæsen
    Årg. 22 Nr. 57 (2007)

    Dette nummer af Passage ser nærmere på nogle af de mange aspekter af bogen, der ligger uden for selve de litterære tekster, tidsskriftet normalt beskæftiger sig med, men som ikke desto mindre er afgørende for selve bogens væsen. Bogvæsen. Elementer som smudsomslag, publikationshistorie, typografi, illustrationer, forord, blurbs og papirkvalitet opfattes gerne som værkeksterne faktorer, der er ubetydelige i forhold til selve teksten, men artiklerne i dette temanummer går det ideale begreb om 'selve teksten' på klingen og rokker ved det autonome kunstbegreb, det er udtryk for.

    Temanummeret indledes med en oversættelse af Robert Darntons klassiske artikel "Hvad er boghistorie?". Artiklen, der oprindeligt udkom i 1982, var med til at indvarsle en stigende interesse i litteraturforskningen for bogens materielle sider, og denne boghistoriske nøgletekst præsenteres hermed for første gang på dansk. Darnton gør med stort overblik status over en endnu ung disciplin og gennemgår nogle af de mange udfordringer, boghistorien står over for.

  • Kirsten Thorup
    Årg. 21 Nr. 56 (2006)
    Kommer snart.
  • (uden titel)
    Årg. 21 Nr. 55 (2006)

    I dette nummer af Passage præsenteres oversatte bidrag fra to af USA's største nulevende forfattere:

    Thomas Pynchon skriver lærd og engageret om George Orwells fremtidsroman 1984, og med udgangspunkt i Gerhard Richters berømte billedserie om Baader-Meinhof-gruppen skildrer Don DeLillo i en novelle, hvordan terrorens logik også kan gøre sit indtog i privatsfæren. Richters billeder er ligeledes omdrejningspunkt for Anja Møller Pedersens essay om kunst og historisk fortrængning.

    Efter teksterne af de to store amerikanere følger passende nok en artikel af Jesper Gulddal om anti-amerikanismen i mellemkrigstidens europæiske litteratur.

    Resten af nummeret rummer en række forskelligartede indgange til det litterære felt, lige fra Rigmor Kappel Schmidts artikel om den berømte falske fortsættelse på Don Quixote (der er under oversættelse til dansk) og Annemarie Bargisens læsning af det oversete dobbeltgængermotiv i Madame Bovary, over Helle Davidsens forslag til en revideret opfattelse af den encyklopædiske litteratur og til Mads Rosendahl Thomsens analyse af den bevidst ubehjælpsomme skrift, der går igen i mange langt fra ubehjælpsomme værker.

  • Rod i verden
    Årg. 20 Nr. 54 (2005)

    Det hævdes ofte, at mennesket har fødder, ikke rødder, men hvad så med litteraturen? Den rodsøgende litteratur, som påtager sig at undersøge menneskers forankring i konkrete, folkelige, oftest landligt-provinsielle omgivelser og fællesskaber er blevet tabuiseret af modernismen og dens fiksering på metropolen og den urbane intellektuelle som bærere af den fremskridende civilisationsproces.

    De rodsøgende tekster afvises typisk over én kam som ikke blot æstetisk uinteressante, men også som politisk eskapi­stiske, konservative, bagstræberiske og antimoderne. Men den rod-baserede litteratur bør vel underkastes en lige så omhyg­gelig og differentieret analyse som den fod-orienterede? Denne overvejelse har Passage 54 taget til sig, og artiklerne kommer vidt omkring. Alene forskelligheden af de behandlede regioner mere end antyder, at den rodsøgende litteratur ikke er en transhistorisk monolit, men en kompleks og multifacetteret diskurs.

  • ta’ 8 ¾
    Årg. 20 Nr. 53 (2005)

    Passage behandler i dette nummer tidsskriftet ta’, som udkom i 8 numre i 1967-68. Efter at ta’ var gået i sig selv, kom et særnummer af Selvsyn. Det var ta’ 8 ½. Og nu udgiver Passage

    altså ta’ 8 ¾. ta’ var tværæstetisk, så der bliver artikler om musik, kunst og litteratur. Alt sammen med udgangspunkt i ta’ og den markante 60'er-avantgarde, der talte medlemmer som Hans-Jørgen Nielsen, Per Kirkeby og Jørgen Leth.
  • Børnelitteratur
    Årg. 20 Nr. 52 (2005)

    Passage tager i dette nummer fat på børnenes bøger og læser dem som værker, der er præcis lige så interes­sante og spændende som de voksnes lit­tera­tur.

    Passage vil tilbage­erobre den førhen så ghettoiserede og for­kætrede genre fra pædago­gikkens og sociol­ogiens områder og placere den der, hvor den også hører hjemme, nemlig i litteraturens verden. Børnelitteratur er også kunst.

    Nummeret bringer os vidt omkring. Vi begynder med den danske børnebogs fødsel, undersøger sammenhængen mellem illustra­tioner og tekst i billedbogen og udforsker grænselandet mellem børne- og voksenbøger.

  • Middelalder
    Årg. 19 Nr. 51 (2004)
  • Skriftfest
    Årg. 19 Nr. 50 (2004)
  • (uden titel)
    Årg. 19 Nr. 49 (2004)
  • Kunstens Medier
    Årg. 18 Nr. 48 (2003)
  • Det Encyklopædiske
    Årg. 18 Nr. 47 (2003)
  • Den Berusede Tekst
    Årg. 18 Nr. 46 (2003)
  • Perioder
    Årg. 18 Nr. 45 (2003)
  • Forbindelser
    Årg. 17 Nr. 44 (2002)
  • Landskab
    Årg. 17 Nr. 43 (2002)
  • Systemer
    Årg. 17 Nr. 42 (2002)
  • Beckett & Bachmann
    Årg. 17 Nr. 41 (2002)
  • Pornografi
    Årg. 16 Nr. 40 (2001)
  • Menneskeparken
    Årg. 16 Nr. 39 (2001)
  • Gombrowicz & Trakl
    Årg. 16 Nr. 38 (2001)
  • Avantgade
    Årg. 16 Nr. 37 (2001)
  • Per Højholt & Danilo Kis
    Årg. 16 Nr. 36 (2001)
  • Ordlyd
    Årg. 15 Nr. 35 (2000)
  • Det morsomme
    Årg. 15 Nr. 34 (2000)
  • James Joyce
    Årg. 14 Nr. 33 (1999)
  • Snyderum
    Årg. 14 Nr. 31/32 (1999)
  • Nye danske kanoner
    Årg. 13 Nr. 30 (1998)
  • Det gode essay
    Årg. 13 Nr. 28/29 (1998)
  • (uden titel)
    Årg. 12 Nr. 27 (1997)
  • De amerikanske 60ere
    Årg. 12 Nr. 26 (1997)
  • Kort prosa
    Årg. 12 Nr. 25 (1997)
  • Europa som drøm
    Årg. 11 Nr. 24 (1996)
  • Lyrikkens stemme
    Årg. 11 Nr. 23 (1996)
  • Metropol
    Årg. 11 Nr. 22 (1996)
  • Litteratur og videnskab
    Årg. 10 Nr. 20/21 (1995)
  • (uden titel)
    Årg. 10 Nr. 19 (1995)
  • Henrik Bjelke
    Årg. 9 Nr. 18 (1994)
  • Ironi, humor, parodi
    Årg. 9 Nr. 17 (1994)
  • Lyriske former
    Årg. 9 Nr. 16 (1994)
  • Autobiografi
    Årg. 8 Nr. 14/15 (1993)
  • De monstrøse romaner
    Årg. 8 Nr. 13 (1993)
  • Tema: Amerika
    Årg. 7 Nr. 11/12 (1992)
  • Hölderlin
    Årg. 7 Nr. 10 (1992)
  • Drama
    Årg. 6 Nr. 9 (1991)
  • Klassikere
    Årg. 5 Nr. 8 (1990)
  • (uden titel)
    Årg. 4 Nr. 7 (1989)
  • (uden titel)
    Årg. 4 Nr. 6 (1989)
1-70 af 74