Årg. 38 Nr. 89 (2023): Litteratursociologi
Passage 89 er et temanummer, der sætter fokus på litteratursociologi og aktuelle udviklinger inden for feltet. Artiklerne i nummeret præsenterer forskellige teoretiske og metodiske tilgange til studiet af litteraturen i samfundet, samfundet i litteraturen og litteratursamfundet.
Aktuelt strækker det litteratursociologiske felt sig som en anden amøbe (Griswold, 455) i mange retninger og bliver sat til at rumme et væld af discipliner, hvilket giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved, om termen fortsat kan noget i sig selv, eller om “litteratursociologien” simpelthen har sejret sig selv ihjel. Hvor bredt kan man forstå litteratursociologi og fortsat fastholde det som et meningsfuldt og brugbart begreb? Under overskriften “Litteratursociologi” samler Passage 89 aktuelle perspektiver på litteratursociologi på baggrund af disse udviklinger og spørgsmål. Hvilke teoretiske nyorienteringer kendetegner feltet, hvilke nye metoder og værktøjer har litteratursociologien fået til rådighed, og hvilken viden kan de bidrage med? Hvordan kan vi studere litteraturen i samfundet, samfundet i litteraturen og litteratursamfundet i dag?
Nummeret indeholder 11 bidrag fra danske, norske og svenske forskere og har til formål at samle og videreføre diskussionerne inden for skandinavisk litteratursociologisk forskning. Artiklerne dækker emner som samfundsproblematikker i dansk samtidslitteratur, genopdagelsen af Tove Ditlevsens forfatterskab, receptionen af svenske Kristina Sandbergs værker, brugen af Instagram i forfatterpraksis, litterært feltarbejde, litteraturformidling på festivaler og i public service-medier, og anvendelse af digitale metoder i litteraturforskning. Nummeret afsluttes med indlæg fra Anne Fastrups doktordisputats Orientalismer i tidlig moderne europæisk litteratur. Gennem en bred vifte af artikler undersøger Passage 89 grænseområderne mellem litteratur og sociologi og bidrager til den fortsatte udvikling af litteratursociologien.
