Årg. 45, Nr. 123 (2017)

Topos

Længe gjaldt det som god og indiskutabel æstetisk epistemologi, at litteraturen og kunsten ikke skulle analyseres med henblik på deres hvad, men på deres hvordan, og ikke med henblik på værkernes indhold, men på deres form. Det er velkendt, at denne formalistiske impuls har mistet meget af sin appel. Man har de sidste ti år kunnet iagtage både en renæssance for mere indholdsorienterede analyser og en fornyet interesse for selve den æstetiske og litterære oplevelse. Dette har også givet – lidt overraskende – ny aktualitet til en række af de litterære discipliners tidligere så forsmåede begrebslige redskaber til indholdsanalyse, så som tema, motiv, figur etc. Til disse gamle og velkendte analytiske redskaber hører også toposet, som står i centrum for dette nummer.

Indholdsfortegnelse

Forord

Forord - Toposlærens aktualitet
Christian Dahl, Knut Ove Eliassen, Michael Høxbro Andersen
PDF
1-12

Artikler

Ernst Robert Curtius
PDF
13-22
Christian Dahl
PDF
23-36
Carsten Meiner, Frederik Tygstrup
PDF
37-54
Sofie Kluge
PDF
55-68
Nils Gunder Hansen
PDF
69-86
Jens Lohfert Jørgensen
PDF
87-108
Maria Fabricius Hansen
PDF
109-134
Rigmor Kappel Schmidt
PDF
135-150
Knut Ove Eliassen
PDF
151-172
Maria Damkjær
PDF
173-190
Lilian Munk Rösing
PDF
191-212
Nicklas Freisleben Lund
PDF
213-232
Tue Løkkegaard
PDF
233-252
Freja Gyldenstrøm
PDF
253-268
Aslaug Nyrnes
PDF
269-290
Karin Esmann Knudsen
PDF
291-308
Denne webside bruger cookies til at lave statistik over trafikken på siden. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies.
OK