Diskursive Positioneringer om Problem-Baseret Læring i Ingeniøruddannelser
DOI:
https://doi.org/10.7146/dut.v21i40.157173Abstract
The article examines how problem-based learning (PBL) is understood, practiced, and implemented in engineering education at a Danish university college. Based on Adele E. Clarke’s theory/method package (Situational Analysis), discursive tension fields are mapped, where different positions reflect opposing understandings of PBL’s purpose, didactics, implementation strategies, and connection to engineering expertise. The analysis shows that PBL is understood both as a pedagogical ideal and as a strategic tool in organizational change processes. Tensions are identified between ambitions for participant-driven project work and considerations for disciplinary knowledge-building, as well as the fact that the concept of ‘generic competencies’ is used in many unclear ways. The article illustrates how actors within the organization navigate a discursive field shaped by both idealism and pragmatism, and it contributes methodologically by introducing position maps as a tool for analyzing organizational understandings and dilemmas in PBL implementation. Overall, the study points to an ambiguous and dilemma-filled interpretive context, where opposing concerns, rationales, and discourses coexist and shape pedagogical practice.
References
Andersen, O. D., & Larsen, V. (2006). Problembaseret læring: nye måder at undervise på ... bedre måder at lære på. PRAXIS.
Bacchi, C. (2000). Policy as Discourse: What does it mean? Where does it get us?, Discourse: Studies in the Cultural Politics of Education, 21(1), 45-57, https://doi.org/10.1080/01596300050005493
Barrows, H.S. and Tamblyn, R.M. (1980) Problem-based learning: An approach to medical education. Springer Publishing Company.
Berthelsen, J., Illeris, K., & Clod Poulsen, S. (1985). Grundbog i projektarbejde: teori og praktisk vejledning. Kbh.: Unge Pædagoger.
Buch, A. (2011). Styringen af ingeniørprofessionen. I Martin Bolk Johansen & Søren Gytz Olesen (red.). Professionernes sociologi og vidensgrundlag, 305-323, VIA Systime.
Buch, A. Ramsay, L. M. & Løje H. (2022): Discursive Enactments of Knowledge Production in Engineering Education, Engineering Studies, DOI: https://doi.org/10.1080/19378629.2022.2141639
Christensen, S. H., & Erno-Kjolhede, E. (2011). Academic drift in Danish professional engineering education. Myth or reality? Opportunity or threat? European Journal of Engineering Education, 36(3), 285-299. https://doi.org/10.1080/03043797.2011.585225
Chen, J., Kolmos, & Du, X (2021). Forms of implementation and challenges of PBL in engineering education: a review of literature, European Journal of Engineering Education, 46:1, 90-115, DOI: https://doi.org/10.1080/03043797.2020.1718615
Clarke, A. E., Friese, C, Washburn, R. (1974). Situational Analysis: Grounded Theory After the Interpretive Turn. Los Angeles, CA: Second Edition. Los Angeles. Sage, 2018.
Dahl, P. N. (2022). Forskellige forståelser af problemorientering - udfordringer ved projektpædagogikken. Högre utbildning, 12(3), 15-30. https://doi.org/10.23865/hu.v12.3958
Dewey, J. (1974). Erfaring og opdragelse. Kbh. Christian Ejlers forlag.
Harwood, J. (2010). Understanding Academic Drift: On the Institutional Dynamics of Higher Technical and Professional Education. Minerva 48, 413-427. https://doi.org/10.1007/s11024-010-9156-9
Holgaard, J. E., Ryberg, T., Stegager, N., Stentoft, D., Thomasen, A. O. (2020). Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser. Samfundslitteratur
Illeris, K. (2015). Læring. Samfundslitteratur.
Internt notat. (2024) PBL i praksis på VIA. ingeniøruddannelser (ikke offentlig tilgængeligt)
Imperial, M. (2021). Implementation Structures: The Use of Top-Down and Bottom-Up Approaches to Policy Implementation. Oxford Research Encyclopedia of Politics. Retrieved 8 May. 2025, from https://oxfordre.com/politics/view/10.1093/acrefore/9780190228637.001.0001/acrefore-9780190228637-e-1750.
https://doi.org/10.1093/acrefore/9780190228637.013.1750
Kolmos, A., De Graff, E., Du, X. (2009). Diversity of PBL-PBL principles and models in (red.). I Du, X., De Graaff, E., Kolmos, A. Research on PBL practice in engineering education. Sense Publishers. 9-21.
https://doi.org/10.1163/9789087909321_003
Larsen, V. (2013). Faglighed og Problembaseret Læring: Vidensstrukturer i professionsuddannelser. Institut for Planlægning, Aalborg Universitet.
Negt, O. (1975). Sociologisk fantasi og eksemplarisk indlæring. RUC forlag og boghandel, Viborg.
Pedersen, K. (1997). Saglig faglighed og det problemorienterede projektarbejde. Roskilde Universitet. Forskningsrapportserien Nr. 30
Pettersen, Roar. (1999). Problembaseret Læring, Dafolo
Savin-Baden, M. (2014). Using problem-based learning: New constellations for the 21st century. Journal on Excellence in College Teaching, 25(3 & 4)
Ulriksen, L. (1997). Projektpædagogik - hvorfor det? UNIPÆD-Projektet. Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen Roskilde Universitetscenter.
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
DUT udkommer elektronisk via Statsbibliotekets Open Journal System (Tidsskrift.dk) og DUNs hjemmeside (DUN-net.dk) forår og efterår. Det er gratis og frit tilgængeligt at læse og downloade artikler fra tidsskriftet.
Det er ikke muligt at abonnere på Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, men hvis du er medlem af DUN, får du tilsendt en nyhedsmail med link til udgivelsen, når den nyeste udgave er online. Linket vil også være tilgængeligt her på siden, så snart tidsskriftet er publiceret.
© Copyright
Artikler publiseret i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, må bruges (downloades) og genbruges (distribueres, kopieres, citeres) til ikke-kommercielle formål med reference til forfattere og Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift.
Artikler indsendt til Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift må ikke publiseres i andre tidskrifter.
Betingelser
Artikler i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra dem.
Følgende betingelser skal dog være opfyldt:
- Citatet skal være i overensstemmelse med „god skik“
- Der må kun citeres „i det omfang, som betinges af formålet“
- Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives ift. ovenstående bibliografiske oplysninger.
