Organisatorisk rammesætning af kompetenceudvikling for undervisere på videregående uddannelse

Authors

DOI:

https://doi.org/10.7146/dut.v18i35.136250

Abstract

Nationalt og internationalt imødegås behov for og krav om kompetenceudvikling for undervisere på videregående uddannelser gennem strategiske initiativer med oprettelse af centrale enheder. På baggrund af en case fra en professionshøjskole har artiklen til formål at bidrage til kvalificering af kompetenceudvikling Der spørges til muligheder og nye åbninger for professionsdidaktisk udvikling samt udfordringer og spændinger relateret til denne nye organisatoriske enhed med ansvar for kompetenceudvikling for alle undervisere.

Det empiriske grundlag er tre fokusgruppeinterviews samt dokumenter fra et større følgeforskningsprojekt. Teoretisk anvendes Wenger-Trayners praksisteori, og med afsæt i en interessentanalyse viser resultaterne en tilslutning til initiativet samt ønsker om yderligere opmærksomhed på samspil med andre enheder i organisationen, ønske om inddragelse af eksisterende viden og erfaringer samt opmærksomhed på de mange forskellige undervisere og uddannelser.

Til slut diskuteres opmærksomhedspunkter relateret til legitimitet af og forankring i en organisation præget af stor diversitet samt særlige forhold for og krav til kvalificering af adjunkter.

References

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (2021, 24. juni). Bekendtgørelse nr. 1458

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter (2019, 11. december). Bekendtgørelse nr. 1443

Boyd, P. & White, E. (2017). Teacher educator professional inquiry in an age of accountability. I P. Boyd og A. Szplit (Red.). Teachers and teacher educators learning through inquiry: International perspectives, 123-142. Attyka.

Boyer, L. E. (1990). Scholarship Reconsidered. Priorities of the professoriates. The Carnegie Foundation for the Advancement of Teaching. Hentet 30. juni 2022 på https://www.umces.edu/sites/default/files/al/pdfs/BoyerScholarshipReconsidered.pdf

Braun, V. et al. (2018). Thematic Analysis. I P. Liamputtong (Red.), Handbook of Research Methods in Health Social Sciences, 1-18. Springer. https://doi.org/10.1007/978-981-10-2779-6_103-1

Desimone, L. M. (2009). Improving impact studies of teachers' professional development: Towards better conceptualizations and measures. Educational researcher, 38(3), 181-199. https://doi.org/10.3102/0013189X08331140

Duch, H. (Red.)(2021). Professionelle læringssamarbejder - på langs og på tværs i ungdomsuddannelser. Dafolo.

Duch, H.; Larsen, V.& Lund B. (2021). FoU i lektorkvalificering og dets betydning for undervisning. Skandinavisk tidsskrift for yrker og profesjoner i utvikling. 6(1). https://doi.org/10.7577/sjvd.3909

Fraser, K., Gosling, D. and Sorcinelli, M.D. (2010). Conceptualizing evolving models of educational development. New Directions for Teaching and Learning, 122, 49-58. https://doi.org/10.1002/tl.397

Green, D. A. & Little, D. (2016). Family portrait: a profile of educational developers around the world, International Journal for Academic Development, 21(2), 135-150. https://doi.org/10.1080/1360144X.2015.1046875

Hadar, L.L. & Brody, D.L. (2010). From isolation to symphonic harmony: Building a professional development community among teacher educators. Teaching and Teacher Education, 26(8), 1641-1651. https://doi.org/10.1016/j.tate.2010.06.015

Kolomitro, K.; Kenny. N & Sheffield, S. L.-M. (2020). A call to action: exploring and responding to educational developers' workplace burnout and wellbeing in higher education, International Journal for Academic Development, 25 (1), 5-18. https://doi.org/10.1080/1360144X.2019.1705303

Krainer, K., Zehetmeier, S., Hanfstingl, B. & Tscheining, T. (2019). Insights into scaling up a nationwide learning and teaching initiative on various levels. Educational Studies in Mathematics. 102, 395-415. https://doi.org/10.1007/s10649-018-9826-3

Larsen, V., Duch, H. S. & Lund, B. (2022). Underviseres didaktiske transformation af forsknings- og udviklingsarbejde til undervisning. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 17(32), 73-89. https://doi.org/10.7146/dut.v17i32.125587

Lillejord, S., Børte, K., Nesje, K., & Ruud, E. (2018). Learning and teaching with technology in Higher Education - a systematic review. Knowledge Centre for Education.

Mac, A. (2017). Det forandringsteoretiske landskab - mellem mål og proces. I A. Mac & S. Madsen (Red.). Forandringsforståelse. Samfundslitteratur.

McGrath, G. (2020). Academic developers as brokers of change: insights from a research project on change practice and agency, International Journal for Academic Development, 25 (2), 94-106. https://doi.org/10.1080/1360144X.2019.1665524

Mitchell, R. K., Agle, B. R., & Wood, D. J. (1997). Towards a theory of stakeholder identification and salience: Defining the principle of who and what really counts. The Academy of Management Review, 22, 853-886. https://doi.org/10.2307/259247

Nielsen, B. L., & Godsk, M. (2023). Digitale kompetencer og online kompetenceudvikling for undervisere på byggeriets videregående uddannelser. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 15(27), 21. https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.134105

Poell, R.F. & van der Krogt, F. (2017), "Why is organizing human resource development so problematic? Perspectives from the learning-network theory (Part I)", The Learning Organization, 24 (3), 180-193. https://doi.org/10.1108/TLO-12-2016-0093

Poell, R.F. & van der Krogt, F. (2016), "Why is organizing human resource development so problematic? Perspectives from the learning-network theory (Part II)", The Learning Organization, 24 (4), 215-225. https://doi.org/10.1108/TLO-12-2016-0094

Professionshøjskolen UCN (2022). Refleksiv praksislæring. Hentet 14. december 2022 på https://www.ucn.dk/om-ucn/refleksiv-praksislaering

Røvik, J. A. (2016). Trender og translasjoner. Ideer som former det 21. århundredets organisasjon. Universitetsforlaget.

Syddansk Universitet (2022). SDU Universitetspædagogik. Hentet 14. december 2022 på https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/c_unipaedagogik

Tschannen-Moran, M. (2009). Fostering Teacher Professionalism in Schools: The Role of Leadership Orientation and Trust. Educational Administration Quarterly, 45(2), 217-247. https://doi.org/10.1177/0013161X08330501

University College Lillebælt (2022). Kompetenceudvikling. Hentet 14. december 2022 på https://www.ucl.dk/teaching/kompetenceudvikling

Wenger-Trayner, E., Fenton-O'Creevy, M.,Hutchinson, S., Kubiak, C., & Wenger-Trayner, B. (2015). Learning in landscapes of practice. Routledge. https://doi.org/10.4324/9781315777122

Wenger-Trayner, E. & Wenger-Trayner, B. (2019). Praksisfællesskaber og læringslandskaber. I K. Illeris (Red.). 15 aktuelle læringsteorier (s. 225-246). Samfundslitteratur.

Wenger-Trayner, E. & Wenger-Trayner, B. (2020). Learning to make a difference. Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/9781108677431

Wisdom, J. (2012). International trends and strategies in educational development at universities. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 7(12), 12-22. https://doi.org/10.7146/dut.v7i12.6141

Wynants, S., & Dennis, J. (2018). Professional development in an online context: Opportunities and challenges from the voices of college faculty. Journal of Educators Online, 15(1). https://doi.org/10.9743/JEO2018.15.1.2

Yin, R.K. (2018). Case study research and applications (6. udgave). SAGE

Aalborg Universitet (2022). Universitetspædagogikum. Hentet 21. december 2022 på https://www.learninglab.aau.dk/universitetspaedagogikum/Adjunktp%C3%A6dagogikum+2023/

Aarhus Universitet (2022). Universitetspædagogikum. Hentet 21. december 2022 på https://ced.au.dk/kurser/universitetspaedagogikum

Downloads

Published

2023-11-01

How to Cite

Duch, H. S., & Nielsen, B. L. (2023). Organisatorisk rammesætning af kompetenceudvikling for undervisere på videregående uddannelse . The Danish Journal of Higher Education, 18(35). https://doi.org/10.7146/dut.v18i35.136250