Fra forsøg til forankring: Flersproget faglig skrivning på bacheloruddannelsen i biokemi
DOI:
https://doi.org/10.7146/dut.v18i34.133905Abstract
I videregående uddannelse har det i lang tid været nødvendigt for studerende at kunne navigere mellem flere sprog, særligt dansk og engelsk. Dette stiller store krav til de studerende, men det udfordrer også deres undervisere, som ikke nødvendigvis oplever, at de har den tilstrækkelige viden eller ekspertise til at hjælpe de studerende med at udvikle faglige kommunikative kompetencer på flere sprog. I denne artikel diskuterer vi denne problemstilling i relation til et projektkursus på bacheloruddannelsen i biokemi på Københavns Universitet. Her har kursets undervisere og to sprogkonsulenter siden 2016 samarbejdet om et tiltag, som skal styrke de studerendes faglige skrivning på dansk og engelsk. I artiklen beskriver vi først selve projektkurset, hvorefter vi præsenterer indholdet på to skriveworkshops, der skal støtte de studerendes arbejde med et biokemisk essay, som de skal skrive på enten dansk eller engelsk. Vi præsenterer og forklarer konkrete øvelser og aktiviteter, som indgår i tiltaget, og som andre, der arbejder med skrivekompetencer på flere sprog, vil kunne inddrage i egne undervisningsforløb. Endelig diskuterer vi, med afsæt i evalueringer, styrker og svagheder ved tiltaget, herunder de problemstillinger og muligheder, der ligger i det tværfaglige samarbejde.
References
Airey, J. (2011). The disciplinary literacy discussion matrix: A heuristic tool for initiating collaboration in higher education. Across the disciplines, 8, 1-9. https://doi.org/10.37514/ATD-J.2011.8.3.18
Basturkmen, H. (2017). Developing writing courses for specific academic purposes. I J. Flowerdew & T. Costley (red.), Discipline-specific writing: Theory into practice (s. 31-45). Routledge.
Biggs, J., & Tang, C. (2011). Teaching for quality learning at university: What the student does. Open University Press.
Dafouz, E. (2021). Crossing disciplinary boundaries: English-medium education (EME) meets
English for Specific Purposes (ESP). Ibérica, 41, 13-38. https://doi.org/10.17398/2340-2784.41.13
Dimova, S., Kling, J. (2020). Current Considerations on Integrating Content and Language in Multilingual Universities. I Dimova, S. & Kling, J. (red.), Integrating Content and Language in Multilingual Universities (1-12). https://doi.org/10.1007/978-3-030-46947-4_1
Kirilova, M., Holmen, A., & Larsen, S. (2023). More Languages for More Students: Practice, Ideology and Management. I H. Bojsen, P. Daryai-Hansen, A. Holmen & K. Risager, Translanguaging and Epistemological Decentering in Higher Education and Research (s. 49-74). Multilingual Matters. https://doi.org/10.21832/9781800410909-004
Kling, J., & Larsen, S. (red.). (2018). The language strategy - More languages for more students.
University of Copenhagen. https://cip.ku.dk/english/morelanguages/
Kling, J., Larsen, S., & Thomsen, S. F. (2017). The need for focused literacy training in the medical school curriculum: A cross-sectional study of undergraduate students. Education Research International, 2, 1-6. https://doi.org/10.1155/2017/7273824
Krogh, E. (2018). Skrivere i overgange - identitet og udvikling, Viden om literacy, 24, 12-17. https://www.videnomlaesning.dk/media/2565/24_ellen-krogh.pdf
Larsen, S., & Jensen, F. (2020). Acknowledging the role of language in English medium instruction: Experiences from a pilot project intervention at University of Copenhagen. I S. Dimova & J. Kling (red.), Integrating content and language in multilingual universities (s. 153-166). Springer. https://doi.org/10.1007/978-3-030-46947-4_9
Laursen, K. Å. (2020). Sådan kan du styrke elevernes skriftlighed i "Kommunikation og it". I D. V. Perez, N. A. Christensen & A. Fenger-Grøn: Digital dannelse i Kommunikation og it: Artikelsamling 2020 (s. 97-117).
Center for Digital Dannelse. https://emu.dk/htx/kommunikation-og-it/det-digitale/artikelsamling-om-digital-dannelse?b=t432-t474-t2713
Laursen, K. Å. (2013). "Det er sprogligt - selv hvor du ikke lægger mærke til det" - En empirisk undersøgelse af sproglige og faglige vanskeligheder hos farmaceutstuderende med dansk som andetsprog på Københavns Universitet. Københavnerstudier i Tosprogethed, Studier i Parallelsproglighed, bind C4, Københavns Universitet. https://cip.ku.dk/udvikling-og-forskning/forskning/studier_i_parallelsproglighed/CIP_C4_-_Katja__rosin_Laursen_-_Nyt_ISBN-nummer_og_forside_til_web.pdf
Laursen, K. Å., Kayser, L., & Kamper-Jørgensen, M. (2016). Formativ feedback styrker skriftlighed hos studerende fra It og Sundhed. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 11(21), 147-157. https://tidsskrift.dk/dut/article/view/23208. https://doi.org/10.7146/dut.v11i21.23208
Ridley, D. (2012). The literature review: A step-by-step guide for students (2. udg.). SAGE.
Thøgersen, J., Josephson, O., Londen, M. & Salö, L (2014). Engelsk som undervisningssprog på nordiske universiteter - hvordan gør man? I F. Gregersen (red.), Hvor parallelt?: Om parallelspråkighet på Nordens universitet (s. 55-123). Nordisk Ministerråd. https://doi.org/10.6027/TN2014-535
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
DUT udkommer elektronisk via Statsbibliotekets Open Journal System (Tidsskrift.dk) og DUNs hjemmeside (DUN-net.dk) forår og efterår. Det er gratis og frit tilgængeligt at læse og downloade artikler fra tidsskriftet.
Det er ikke muligt at abonnere på Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, men hvis du er medlem af DUN, får du tilsendt en nyhedsmail med link til udgivelsen, når den nyeste udgave er online. Linket vil også være tilgængeligt her på siden, så snart tidsskriftet er publiceret.
© Copyright
Artikler publiseret i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, må bruges (downloades) og genbruges (distribueres, kopieres, citeres) til ikke-kommercielle formål med reference til forfattere og Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift.
Artikler indsendt til Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift må ikke publiseres i andre tidskrifter.
Betingelser
Artikler i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra dem.
Følgende betingelser skal dog være opfyldt:
- Citatet skal være i overensstemmelse med „god skik“
- Der må kun citeres „i det omfang, som betinges af formålet“
- Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives ift. ovenstående bibliografiske oplysninger.
