Årg. 38 Nr. 66 (2022): Designing for Play in New Nordic Childhood

Velkommen til et festfyrværkeri af artikler om design og leg. Leg er for alvor ved at vende tilbage til pædagogikken og designprocesserne. Hvordan leg skal forstås og indgå og påvirke makerspacet, klasseværelset og rød stue i boligkvarteret i forstaden, ja, det ved ingen endnu. Men diskussionerne, observationerne, forløbene og legene er i fuld gang, og med disse forfattere kan læserne glæde sig til en ny rejse i legens betydning for os alle. Læs den erfarne forsker og de nye stemmer side om side. Læs om forskelle og traditioner. Læs nye formuleringer og solide rammesætninger for en fremtid hentet fra BIN-Nordens internationale konference i 2021 omkring at designe for leg. Gå tur i teksterne med robotter, tegninger, modeller og designredskaber. Nyd en lang række billeder fra praksis efter praksis. Nogle tekster er på dansk og nogle er på engelsk. Verden er stor og bliver ikke mindre, så derfor er der også plads til tekster på engelsk. Her er forfatterne: 

Hanne Kusk tager udgangspunkt i et kunstpædagogisk forløb i en børnehave om materielle og fysiske børnebogsuniverser. Forfatter Mette Hegnhøj er med som kunstner i forløbet, der udfoldes med to børnegrupper som en del af projektet LegeKunst. Der analyseres og diskuteres i relation til begreberne åbenhed og verdensvendthed, deltagelse og interaktivitet, intraaktivitet og sympoiese. 

Jens-Ole Jensen, Hanne Hede Jørgensen, Anne-Lene Sand, Janne Hedegaard Hansen, Andreas Lieberoth og Helle Marie Skovbjerg præsenterer resultaterne af et design based research-studie, hvor de har undersøgt mulighederne for at skabe flere deltagelsesmuligheder i leg for børn i indskolingen. Artiklen leverer en spændende undersøgelse af, hvordan designprincipper kan udvikles og formuleres, så de bidrager til at flere børn får mulighed for at deltage i kreative legeaktiviteter. 

Anne-Lene Sand, Jens-Ole Jensen, Helle Marie Skovbjerg, Hanne Hede Jørgensen, Janne Hedegaard Jørgensen og Andreas Lieberoth stiller skarpt på materialers relationelle betydning og på, hvordan de skaber en forståelse for fælles skabende praksisser, som er kortvarige, intense, nonverbale, sensoriske, dynamiske og processuelle. Med fokus på materialitet og krop frem for verbalt sprog og social position bidrager artiklen med et interessant forskningsperspektiv på, hvordan man kan skabe deltagelsesmuligheder for børn gennem brug af materialer.

Lise H. Sønnichsen, Jesper von Seelen og Camilla Bak Hjøllund præsenterer en metode, som skal støtte børns legestemninger og legerepertoire. De kalder metoden for PPAST (playful and physically active storytelling) eller direkte oversat: legende og fysisk aktiv historiefortælling. Det foregår med børn i alderen 2-5 år og kræver bl.a. en åben fortælling, som kan kombineres med improvisation. Teksten er på engelsk.

Liv Ingrid Aske Håberg undersøger gennem interviews med 23 pædagoger fra 6 norske børnehaver, hvordan de manøvrerer i et spændingsfelt, hvor der både skal tages højde for børns skoleparathed og børnehavens traditioner for leg. Hun problematiserer det forhold, at børnehaven skal »gøre børn klar« til skolen og samtidig repræsentere en nordisk børnehavetradition, hvor leg spiller en central rolle.

Henriette Blomgren udfolder leg og børnekultur i en børnehaveklasse og peger bl.a. på, hvordan børnene gemmer deres leg, så den kan fortsættes senere. Skolens struktur gør det vanskeligt for børnene at gemme og fortsætte en leg, hvilket lærerne ikke var klar over. Hun peger også på, at børnene ikke uden videre opfatter lærerne som gode legere, fordi de bliver i skolens logik og ikke i legens. Teksten er på engelsk.

Trude Kyrkebjø udforsker empirinært hvilke forestillinger om leg, der kommer til udtryk, når »barnehagelærere« fra Norge fortæller om børnhavens digitale praksisser. Artiklen er et aktuelt empirisk bidrag, som viser pædagogers perspektiver i en polariseret og værdiladet debat om børns liv og muligheder i den postmoderne børnehave. 

Lærke Nørgaard Pallesen, Stine Bylin Bundgaard og Christina Dahl Madsen bidrager med en undersøgelse af, hvordan musikpædagogisk viden kan inspirere til leg og skabe øvebaner for børns legedeltagelse i musikalske fællesskaber, hvor hele kroppen er med. I artiklen præsenteres, hvordan musikpædagoger oplever at kunne skabe legedeltagelse i musikalske fællesskaber. 

Per Kallehauge viser billeder fra en lang praksis i en designbørnehave i Kolding. Her er refleksioner, erfaringer og eksempler fra før, der var noget, som hed makerspaces og designprocesser. Det myldrer med børn, der vil og kan. Et eksempel på pædagogik, der giver plads til børnene. Gå på opdagelse i billederne og bliv inspireret. Se på billederne og prøv selv de samme processer.

Louisa Haugaard Pedersen tager os med i 3. klasse, hvor elever har arbejdet med virkelighedsnære problemstillinger som plastaffald i havet, og har designet ideer til løsninger med robotbyggesæt. Artiklen udfolder en empirisk analyse af legende læringsstrategier til computerteknologi. 

Andreas Lieberoth, Jan Ole Størup og Ditte Winther-Lindqvist dykker ned i tallene og viser os, hvordan digital leg ikke er det modsatte af autentisk leg , og hvordan børn engagerer sig med digitale teknologier selv og i fællesskab med voksne og andre børn. Vi får et overblik i debatten om børn, teknologi og daginstitutioner, der kan bruges i de kommende diskussioner.

Klaus Thestrup går ombord i det globale og ridser op, hvordan børn og pædagoger i en børnehave kan lege og eksperimentere med børn i andre børnehaver, som ligger så langt væk, at man ikke lige kan gå over til hinanden. En række modeller og eksempler fra en række konkrete projekter peger på, hvordan det kan gøres i en globaliseret og digital verden. Teksten er på engelsk.

Aude Le Guennec har fokus rettet mod de yngste skolebørns perspektiver på tøj og mode og på, hvordan tøj som et socialiserende og kreativt redskab kan spille en legitim rolle i børns (ud)dannelse. Det er en del af forskningsprojektet Dressed for School, hvor forskere, lærere og designere fra UK og Frankrig undersøger interaktioner mellem børn og deres skoletøj. Teksten er på engelsk.

Karen Feder indfanger en række fundamentale forskelle i, hvordan den voksne kan indgå i og rammesætte designprocesser sammen med børn. Hun spørger, hvordan man kan designe til, for og sammen med børn, og antyder muligheden for, at børn selv kan designe. Hun kvalificerer simpelthen buddet på, hvordan en børnecentreret designtilgang kan tænkes og forstås.

Line Gad Christiansen arbejder intenst med lege-undersøgelser (play probes) og beskriver eksempler og principper for, hvordan sådanne kan anvendes med unge i 14-17 års alderen. Disse lege-undersøgelser ser til ud med deres fokus på lege både at kunne skabe motivation for deltagelse og give forskeren de informationer, hun eller han har brug for, bl.a. fordi forskeren kommer tæt på de unges følelser og drømme. Teksten er på engelsk.

Klaus Thestrup indfanger legen gennem sine digte. Her er billeder på, hvordan legen kan forstås og korte glimt fra konkrete lege, han selv har været med til. Fælles er legen som erfaring, som fortælling om livet og som handling, hvor alt kan gentages og forandres i samme glimt af tid og fællesskab. 

Tak til forfatterne og tak til BIN-Norden for tekster, processer og udvekslinger fra os i temaredaktionen for dette vitale nummer. God læsning.

Helle Hovgaard Jørgensen & Klaus Thestrup, august 2022