BUKS #49

Meddelelser

Nyeste nummer

Årg. 36 Nr. 63 (2019): Den fænomenale leg fortsætter
Den fænomenale leg fortsætter

Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur havde i sit foregående nummer som tema Den fænomenale leg, og det indeholdt artikler om leg set i politiske, kulturelle og pædagogiske kontekster og forståelsesrammer. Det viste sig efter udgivelsen, at dette tema hverken for tidligere eller nytilkomne bidragydere til tidsskriftet var uddebatteret. Legetemaet breder sig i disse år næsten eksplosivt ud over stadig nye kontekster, og redaktionen har derfor med nr. 63 ønsket at både fastholde og udvide det kulturanalytiske og praksis-sensitive blik på legens forekomster.

Vi har navngivet temaet for nr. 63 som Den fænomenale leg fortsætter. Dermed peger vi på, at bidragyderne til dette nummer fortsat er optaget af spørgsmålene: Hvordan gøres leg? Hvad sker der i leg? og Hvad kan leg? Hertil kommer spørgsmålene: Hvem leger? Hvor leges der? og Hvornår leges der? Svarene på sådanne fundamentale spørgsmål finder vi bl.a. i artikler, som fører os ind i en ofte overset kulturhistorisk kontekst. Læseren vil f.eks. finde bidrag, som dokumenterer fremkomsten af hhv. danske sandkasser og byggelegepladser, og som derved udvider vores forståelse for, hvad legens fysiske rammer og materialer betyder for børnene. I andre bidrag undersøges det, hvordan man aktuelt ved hjælpe af medier som hhv. GoProkamera, tablets og mobiltelefon kan få adgang til børns selv-initierede leg, til deres ikke-overvågede karnevaleske og ’farlige’ leg i dagtilbud og lokalmiljøer. Heroverfor står bidrag om, hvordan voksne kan understøtte eksperimenterende medieleg blandt børn og om, hvilke rammer og muligheder, den styrkede læreplan sætter for pædagogers arbejde. Endelig er der bidrag, som med afsæt i hhv. praksisfortællinger og ledelsesteorier analyserer konflikter og konflikthåndtering i et legeperspektiv og dermed udvider blikket for den flydende grænse mellem leg og ikke-leg, mellem magt og afmagt.

Publiceret: 2019-09-20

Hele nummeret

Se alle numre

BUKS Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur udgives af Børne- og UngdomsKultur­Sammen­slutningen (BUKS).

BUKS er en tværfaglig og landsdækkende organisation af forskere og praktikere, der siden 1982 har beskæftiget sig med børne- og ungdomskulturens mange udtryksformer gennem bl.a. forsknings- og udviklingsprojekter, artikler, undervisning, foredrag, kursusvirksomhed og netværksdannelser.

Tidsskriftet er stadig det eneste i såvel Danmark som det øvrige Norden, der prioriterer et kulturelt-æstetisk og kunstnerisk fokuseret perspektiv på feltet. Det henvender sig bredt til institutioner i uddannelses- og kulturformidlingsfeltet, til forskere og studerende, kulturkonsulenter, lærere, bibliotekarer, pædagoger, designere, producenter, kommunalforvaltninger, forældre og andre med interesse for børne- og ungdomskulturområdet.

Tidsskriftet er forum for forskning, formidling, kritik, debat og information på børne- og ungdomskulturområdet. Det præsenterer og analyserer et bredt spektrum af børne- og ungdomskulturens emner, medier, synsvinkler og problemstillinger. Det overordnede formål er at demonstrere børns og unges kulturudøvelse, som den kommer til udtryk i samspil med forskellige medier, institutioner mm.

Udformningen af tidsskriftet veksler mellem udgivelse af temanumre og numre som rummer artikler om et bredere spektrum af emner. Den faste redaktion består af forskere og undervisere i feltet og suppleres med temaredaktionsmedlemmer. For bidragydere fra hele Norden tilbydes peer review af artikler. 

Tidsskriftet rummer analyser, teorier og debat om børne- og ungdomskulturens forskellige ytringsformer, typer og medier:

  • Den klassiske børnekultur i kulturhistorisk perspektiv, fx litteratur, teater, musik, sang, billedkunst for børn, legetøj m.v.
  • De nyere børne- og ungdomsmedier, som tegne- og animationsfilm, tv, computerspil, apps, platforme som YouTube m.v.
  • Børns og unges kulturelle udtryksformer og udfoldelser, spændende fra legekultur over forskellige typer af mediebrug til deres iscenesættelse af dagligliv.
  • Kulturelle projekter med børn og unge, herunder børne- og ungdomskultur i institutioner og pædagogik, fx gennem Huskunstnerordningen, ministerielt og kommunalt støttede projekter og Åben skole