Nyeste utgave
På Vestsjælland i byen Skælskør kan du finde en kreativ hule fyldt med mangfoldige materialer i alle farver. Her kan du bygge, tegne, skære, sy, klippe og sludre. Til daglig besøges stedet af børn og voksne i alle aldre fra dagtilbud, skoler, SFO’er, klubber m.m. Stedet blev startet af den pædagogiske entreprenør Karen Sieling i 2015 og hedder FRIRUM Lab.
Karens FRIRUM skaber tilsyneladende en tiltrængt mulighed for børn og unges samvær, opfindsomhed og udtryksformer. Samtidig er navnet symptomatisk for vores tid. Ordet FRIRUM høres alle vegne og optræder som et ideal for, hvad børn og unge har brug for – og tilsyneladende har for lidt af. Men hvad er det, FRIRUM skal befri børn og unge fra? Og hvad er det, FRIRUM skal befri dem til? Og hvordan kan pædagogikken skabe et sådant FRIRUM? Det undersøger vi i dette temanummer af BUKS.
Et oplagt afsæt for en sådan undersøgelse er en ofte gentaget samtidsdiagnose om børn og unges pressede hverdag. Ifølge denne diagnose lever vi i en tid, hvor mange børn og unge oplever pres i form af sociale forventninger, præstationskrav og tilstedeværelsen på mangfoldige digitale platforme. I pædagogikken kan et FRIRUM i forhold til dette pres komme til udtryk på forskellige måder: Unge, der efter en lang skoledag bruger den første time i fritidsklubben fordybet i deres mobiltelefon som et FRIRUM fra sociale krav. Børn, der i skolens frikvarter organisatorisk tildeles et frirum mellem lektionerne. Unge, der deltager i kreative aktiviteter og oplever fordybelsen som et FRIRUM fra et konstant fokus på dem selv. Børn, der gennem dans og leg oplever bevægelsesfrihed og et FRIRUM fra fastlåste identiteter og kategorier.
I temanummeret undersøges og udfoldes FRIRUM gennem ti forskningsartikler og to digte. Artiklerne præsenterer empiriske, teoretiske og filosofiske perspektiver på FRIRUM i relation til pædagogikkens metoder og idealer samt børn og unges liv og kultur. Målet er at blive klogere på, hvori det frie består, og hvordan denne frihed understøttes pædagogisk og organisatorisk.
Hele utgaven
Artikler (peer reviewed)
Artikler (ikke peer reviewed)
BUKS Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur udgives af Børne- og UngdomsKulturSammenslutningen (BUKS).
BUKS er en tværfaglig og landsdækkende organisation af forskere og praktikere, der siden 1982 har beskæftiget sig med børne- og ungdomskulturens mange udtryksformer gennem bl.a. forsknings- og udviklingsprojekter, artikler, undervisning, foredrag, kursusvirksomhed og netværksdannelser.
Tidsskriftet er stadig det eneste i såvel Danmark som det øvrige Norden, der prioriterer et kulturelt-æstetisk og kunstnerisk fokuseret perspektiv på feltet. Det henvender sig bredt til institutioner i uddannelses- og kulturformidlingsfeltet, til forskere og studerende, kulturkonsulenter, lærere, bibliotekarer, pædagoger, designere, producenter, kommunalforvaltninger, forældre og andre med interesse for børne- og ungdomskulturområdet.
Tidsskriftet er forum for forskning, formidling, kritik, debat og information på børne- og ungdomskulturområdet. Det præsenterer og analyserer et bredt spektrum af børne- og ungdomskulturens emner, medier, synsvinkler og problemstillinger. Det overordnede formål er at demonstrere børns og unges kulturudøvelse, som den kommer til udtryk i samspil med forskellige medier, institutioner mm.
Udformningen af tidsskriftet veksler mellem udgivelse af temanumre og numre som rummer artikler om et bredere spektrum af emner. Den faste redaktion består af forskere og undervisere i feltet og suppleres med temaredaktionsmedlemmer. For bidragydere fra hele Norden tilbydes peer review af artikler.
Tidsskriftet rummer analyser, teorier og debat om børne- og ungdomskulturens forskellige ytringsformer, typer og medier:
- Den klassiske børnekultur i kulturhistorisk perspektiv, fx litteratur, teater, musik, sang, billedkunst for børn, legetøj m.v.
- De nyere børne- og ungdomsmedier, som tegne- og animationsfilm, tv, computerspil, apps, platforme som YouTube m.v.
- Børns og unges kulturelle udtryksformer og udfoldelser, spændende fra legekultur over forskellige typer af mediebrug til deres iscenesættelse af dagligliv.
- Kulturelle projekter med børn og unge, herunder børne- og ungdomskultur i institutioner og pædagogik, fx gennem Huskunstnerordningen, ministerielt og kommunalt støttede projekter og Åben skole
