BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur https://tidsskrift.dk/buks <div> <div> <div> <div> <p>&nbsp;Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur er det eneste i såvel Danmark som det øvrige Norden, der prioriterer et kunstnerisk og kulturelt-æstetisk fokuseret perspektiv på feltet.</p> </div> </div> </div> </div> Børne- og Ungdomskultur Sammenslutningen da-DK BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur 0907-6581 <div class="page" title="Page 1"><div class="section"><div class="layoutArea"><div class="column"><p>Tidsskriftet følger dansk ophavsret</p></div></div></div></div> Indledning BUKS nr. 64 https://tidsskrift.dk/buks/article/view/125795 <p class="p1">Indledning BUKS nr. 64</p> Herdis Toft Copyright (c) 0 2021-04-19 2021-04-19 37 64 2 2 Børneleg som legepraksis: en aristotelisk forståelse af legens værdi https://tidsskrift.dk/buks/article/view/125796 <p class="p2">Hvor Platons opfattelse af legens centrale betydning for læring og dannelse har haft stor indflydelse på den pædagogiske filosofi om leg, har der været mindre fokus på Aristoteles. Måske fordi Aristoteles ikke selv havde høje tanker om legens værdi i barndommen. Alligevel kan vi lære noget af at studere legen som en aristotelisk praksis – en central menneskelig aktivitet, der bærer en iboende værdi, som realiseres ved at mestre aktiviteten, hvilket kræver erfaring og træning. Denne artikel udfolder en opfattelse af børneleg som en aristotelisk praksis, der kan hjælpe med at begrunde tre afgørende påstande, som synes sande, men som traditionelt er svære at passe ind under samme legebegreb, nemlig at børneleg har værdi i sig selv, at børneleg har afgørende instrumentel værdi, og at der findes dårlig leg. Herved kan den aristoteliske opfattelse bidrage til vores videre studier af legens værdiaspekter.<span class="Apple-converted-space">&nbsp;</span></p> Lasse Nielsen Copyright (c) 0 2021-04-19 2021-04-19 37 64 21 21 Spontane aktiviteter – fra policybegreb til pædagogisk faglighed https://tidsskrift.dk/buks/article/view/125797 <p class="p2">Med den reviderede dagtilbudslov og <em>»bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer« </em>står de danske daginstitutionspædagoger midt i en forandringsproces, hvor gamle læreplanspraksisser må vige for nye. Til at understøtte forandringen har Børne-og Socialministeriet (nu Børne- og Undervisningsministeriet) i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut udgivet en række vejledningsmaterialer, som skal støtte pædagogers oversættelse af lovens intentioner og centrale begreber. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan et policy-begreb som ’spontane aktiviteter’ skal understøtte forandringsprocessen, og hvordan begrebet kan styre pædagogers blikke for og arbejde med børns legekultur og udtryksformer. Formålet er gennem policy-analyse, litteratur-review og video observationer fra tre daginstitutioner at beskrive og forstå, hvad spontane aktiviteter dækker over både som politisk og som pædagogisk fænomen. Spon tane aktiviteter i policy-dokumenterne optræder som modvægt til de voksenstyrede lærings aktiviteter, der har domineret hverdagsstrukturen i daginstitutionerne i Danmark med stigende intensitet siden indførelsen af de første læreplaner i 2004. På baggrund af litteratur-review og empiriske analyser identificeres 5 indholdselementer i spontane aktiviteter. Disse perspektiverer vi til improvisationsteorien med henblik på at kunne diskutere, hvordan spontane aktiviteter kan producere (nye) fagligheder for pædagogerne.<span class="Apple-converted-space">&nbsp;</span></p> Christina Haandbæk Schmidt Rikke Toftgaard Rossen Copyright (c) 0 2021-04-19 2021-04-19 37 64 16 16 Med Nour i børnehave og Mustafa i kiosken – etnicitet og kulturmøder i billedbøger for børn https://tidsskrift.dk/buks/article/view/125798 <p class="p2">Artiklen undersøger, hvordan børnesyn og kulturforståelse spiller ind i fremstillinger af kulturmøder i dansk børnelitteratur i det 21. århundrede, her gennem analyse af billedbøgerne <em>Nour og Noras første dag i børnehave </em>og <em>Mustafas Kiosk</em>, samt inddragelse af andre relevante værker. Med kulturmøder i børnelitteraturen som omdrejningspunkt befinder vi os i krydsfeltet mellem sociologi og anvendt børnelitteratur, og med dette kultursociologiske perspektiv vil analysen af billedbøgerne vise, at selv med de bedste intentioner risikerer tilsyneladende inkluderende fortællinger at indeholde selvmodsigelser og utilsigtede stereotyper. Man kan sige, at artiklen grundlæggende tager form som en undersøgelse af, hvad det, vi her kalder en <em>inkluderende fortælling</em>, egentlig er. Eftersom billedbøger som litterært medie betjener sig af både verbale og visuelle virkemidler vil analysen tilsvarende omfatte såvel illustrationer som tekst.<span class="Apple-converted-space">&nbsp;</span></p> Ditte Andreassen Helle Hovgaard Jørgensen Copyright (c) 0 2021-04-19 2021-04-19 37 64 22 22 Kunstnerduoer, Kunstlaboratorier og KUNSTgødning https://tidsskrift.dk/buks/article/view/125799 <p class="p2">Denne artikel tager udgangspunkt i K<span class="s2">unstgødning</span>, et nordjysk tværkommunalt samarbejde om kunst og dannelse i dagtilbud. Teoretisk er artiklen baseret i teori af Dewey og Malaguzzi og udfolder begrebet <em>artfulness</em>. Via en aktionsforskningsinspireret tilgang uddrages væsentlige fund i projektet: Forskningssamarbejdet, artfulness som metode, kunstnerduoer, den tværæstetiske tilgang, kulturskolernes deltagelse og observationsrolle. Desuden undersøges betydningen af det kreative laboratorium, som indeholder seriøs leg, tryghed, indbydelse, eksploration og skabende fællesskaber. I perspektiveringen reflekteres der over disse fund og kombinationen af forskningsmæssig og kunstneriske evaluering og formidling<span class="s3">.<span class="Apple-converted-space">&nbsp;</span></span></p> <p class="p4">&nbsp;</p> Tatiana Chemi Hanne Kusk Shuangshuang Xu Copyright (c) 2021 http://creativecommons.org/licenses/by-nd/4.0 2021-04-23 2021-04-23 37 64 24 24 Er der censur i dansk børnefilm? – et insiderblik på vilkårene for dansk børnefilmproduktion https://tidsskrift.dk/buks/article/view/125800 <p class="p4">Artiklen leverer en undersøgelse af nutidig dansk børnefilm, der er kendetegnet ved at være statsligt reguleret og underlagt krav om aldersmærkning. Den giver insiderviden om de mange forventninger, ønsker og krav, de som producenter har oplevet bliver stillet til børnefilm, dels af distributører, biografer, Det Danske Filminstitut (DFI) og Medierådet for Børn og Unge, dels af anmeldere, forældre og ikke mindst børnene selv. Forfatterne eksemplificerer spændingsfeltet ved at beskrive og belyse deres egen 5-årige produktionsproces for filmen <em>Landet af Glas</em>. Gennem diskursanalyse af en lang række dokumenter og interviews fremlægger de, hvilke kvalitetsparametre, der lægges til grund for Medierådets vurderingspraksis. De analyserer de forskellige former for børnesyn, parametre og markedsmekanismer, der gør sig gældende. De stiller spørgsmålet: Hvem i mediebranchen repræsenterer børnene? De viser, at der er i praksis er tale om (selv)censurering og diskuterer de begrundelser for og imod, der bliver givet herfor. Såvel den lovpligtige vurderings-/censurpraksis som det faktiske samspil i filmbranchen har konsekvenser for udviklingen af dansk børnefilm.<span class="Apple-converted-space">&nbsp;</span></p> Marie Rønn Jeppe Vig Find Copyright (c) 0 2021-04-19 2021-04-19 37 64 23 23 Børnehaven Bentesvej – Hr. Ning, Revlementet og andre fortællinger https://tidsskrift.dk/buks/article/view/125801 <p class="p2">Børnehavens historie er en ret så væsentlig del af dansk børnekulturhistorie, sådan som den har udfoldet sig over en 50-årig periode. Hvordan gjorde man dengang i 1970’erne, da grundlaget blev skabt for megen nutidig pædagogik med afsæt i børns leg og kreativitet? Kan man fortsat inspireres og lære af, hvad den tids faktiske børn og pædagoger faktisk foretog sig i deres hverdag? Det vil tidsskriftredaktionen mene. Derfor sætter vi i dette og de følgende numre af BUKS spotlight på nogle af de dokumenter, et børnekulturhistorisk arkiv kan indeholde. To forfattere, der i 1970’erne begge var aktive som pædagoger i Børnehaven Bentesvej, Aarhus, dokumenterer og viderebringer nogle af deres oplevelser og erfaringer. Deres fokus vil være på de mange selvproducerede bøger og tekster, de lavede dengang før digitaliseringen satte nye standarder og mulighedsbetingelser for en sådan produktion. De supplerer med en række erindringshistorier om dagliglivet i netop dén børnehave, hvor man gjorde op med tidens trend og læringsfilosofi: den strukturerede pædagogik.<span class="Apple-converted-space">&nbsp;</span></p> Claus Jensen Lisbeth Saugmann Copyright (c) 0 2021-04-19 2021-04-19 37 64 20 20 Nyt fra feltet https://tidsskrift.dk/buks/article/view/125802 <p class="p2">Nyheder<span class="Apple-converted-space">&nbsp;</span></p> <p class="p3">Merete Dael, Jan Helmer-Petersen og Beth Juncker (red.) (2021).<span class="Apple-converted-space">&nbsp;<br></span>Børnekultur i Danmark 1945-2020.<span class="Apple-converted-space">&nbsp;<br></span><em>Anmeldelse ved Helle Hovgaard Jørgensen<span class="Apple-converted-space">&nbsp;</span></em></p> <p class="p3">Anja Kirkeby (2020). Hør, hvad jeg tegner! Tegning i pædagogisk arbejde med børn<span class="Apple-converted-space">&nbsp;<br></span><em>Omtale ved Herdis Toft<span class="Apple-converted-space">&nbsp;</span></em></p> Helle Hovgaard Jørgensen Herdis Toft Copyright (c) 0 2021-04-19 2021-04-19 37 64 8 8