BUKS - Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur

Forord BUKS nr. 67

2023-05-16T13:29:26+02:00

Forord til BUKS nr. 67

Interagerende mesterskaber

2023-05-16T13:37:17+02:00

Artiklen undersøger gennem tematisk analyse af empiriske eksempler den kunstnerledede del af et legekunstforløb og de indbyggede udvekslingsprocesesser mellem kunstner, pædagoger og børn. Analysens resultater peger på, at der sker en løbende og dialektisk udvikling mellem kunstnerens impulser og børnenes egne udtryk, hvor kunstneren tilbyder indhold og form, mens børnene udvider arbejdet med formen til også at rumme leg. For pædagogernes vedkommende fremgår det, at de bidrager med deres relationsmæssige kompetence og tilføjer pædagogisk kvalitet. Hermed fremgår det, at de kunstnerledede praksisser skaber rammer for udvikling af et delt mesterskab kunstner, pædagoger og børn imellem.

Mellem orden og kaos

2023-05-16T13:43:10+02:00

I denne artikel bliver der med udgangspunkt i forfatterens erfaring fra LegeKunst, undersøgt hvilke nye muligheder for at sanse, eksperimentere, tænke og lege der kan opstå, når børn går deres egne veje. Formålet er, at belyse hvordan æstetiske processer kan åbne op for børns eksperimentering. Analysen viser, at der kan opstå nye forståelser for verden gennem æstetisk eksperimentering og at disse kan blive til fantasileg. Derudover viser artiklen hvordan leg kan udspringe af noget kaotisk, men at børn selv er i stand til at regulere fantasilegen. Leg kan fremstå både ordentlig og kaotisk, men begge dimensioner er vigtige, for det er herigennem børn forstår og udfordrer omverdens krav, hvilket giver mulighed for dannelse.

Med musikere og materialitet på børnehavens legeplads

2023-05-16T13:51:36+02:00

Denne artikel inviterer ind i et materialitetsunivers og er samtidig et indblik i og udtryk for en forskers forsøg på at udfordre sit forsker- og analyseblik i tilknytning til et LegeKunst-projekt. Projektet udspiller sig på legepladsen i en børnehave, hvor børn mellem tre-seks år og deres pædagoger møder fire jazzmusikere og deres instrumenter i en periode fra start august til og med september 2020. Afsættet og intentionen med projektet er at lege sammen – både med udgangspunkt i jazzmusikernes instrumenter og musik, men i høj grad også ud fra børnenes optagetheder og spontanitet. Artiklens empiriske objekt er videooptagelser og øjebliksfotos fra samme, og i genbesøget af disse trængte materialiteten sig på – både visuelt i form af legepladsens skovle og skraldespande og auditivt i form af den musik eller lyde, som musikere og børn frembragte. Ved at tvinge blikket væk fra mennesker som centrum og privilegeret position for analysen og i stedet rette sig mod, hvad materialiteten gør, fremanalyserer jeg, hvordan lyd, musik, legepladsens remedier g musikinstrumenter går i samklang, vibrationer og intra-aktion med børn, pædagoger og musikere og således influerer på samspillet, og det der udfolder sig af leg. Artiklens teoretiske objekt er teorier og tilgange til materialitet som aktør og selvstændig medspiller, der påvirker og etablerer vibrationer og går i samklang med deltagerne (Pacini-Ketchabaw, Kind og Kocher, 2017; Gershon 2013; Rosa, 2021). Gennem analyser af udvalgte videosekvenser, hvor materialitetens kraft er omdrejningspunkt (Bennet, 2021), vises hvordan materialitet som aktør indvirker på og taler tilbage til deltagerne og således får betydning for resonans og den leg, der opstår. Artiklen bidrager til indsigt i betydningen af forskningstilgang og afsæt og desuden i leg i levet børneliv i institutionaliserede kontekster. Her er børn og barndom spændt ud i et net af materialitet, sted og relationer, der både er og skabes/gøres. En central pointe er, at musikere, børn og materialitet skaber en fælles form for børnekultur – en børnekultur in the making. Dermed aktualiserer artiklen betydningen af at inddrage materialitet ikke blot som en analysekategori i forskningsøjemed, men som en central igangsætter og medspiller i pædagogiske praksisser både i og udenfor LegeKunst-regi.

Fortællekraft og legekraft

2023-05-16T15:42:11+02:00

Leg er børns primære praksisform og fortællingen en del af legens råstof. I pædagogisk praksis er der samtidig fokus på børns perspektiver, børns stemmer og børns ’spor’. Her vil vi derfor undersøge, hvordan voksnes viden om leg og legens dialogiske fortællekraft kan styrke børns aktørskab – og omvendt, hvordan børn via deres tilstedeværelse og praksis har indflydelse på og påvirker fortællingen, og hvilke konsekvenser det har for legen, der leges. Med aktionsforskning som metodisk ramme og inspireret af et sociomaterielt perspektiv analyserer vi, hvordan børns aktørskab kommer til udtryk i et konkret samspil mellem de givne materialer, de voksnes rammesætning og børnenes egne handlinger for at komme nærmere på en forståelse af, hvordan børns aktørskab kan bidrage til legekraft og fortællekraft.

Samskabelse som kunsten at skabe og forandres sammen

2023-05-16T15:47:32+02:00

Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan samskabelse virker i forløb, hvor børn i dagtilbud møder kunst og kultur. Det undersøger jeg ved at analysere samskabelsesprocesser i fem forløb i projekt LegeKunst, der har til hensigt at fremme leg og dannelse hos børn og forankre kunst og kultur i dagtilbud. I LegeKunst anvendes der en samskabelsesmetode, hvor kunstneren leder første halvdel af gangene, hvorefter pædagogerne tager over sidste halvdel. Undersøgelsen viser, at der er to typer af samskabelse på spil i LegeKunst; dels samskabes der om forløbets aktiviteter, dels samskabes der i legen. Der argumenteres for, at den første type af samskabelse har karakter af en innovativ proces og den anden af en kreativ proces. Derudover viser undersøgelsen, at det er afgørende, at deltagerne følger samskabelsesmetoden strikt og forholder sig åbent til hinanden. Det skubber deltagerne ud af deres vante roller og praksisser og gør dem lydhøre for hinandens måder at tænke og handle på. Endelig viser undersøgelsen, at det er afgørende, at kunstnerne bruger deres kunstneriske åbenhed og praksis i mødet med børnene, da det udvider den større verden, som legen etablerer.

Samskabelse om leg og litteratur

2023-05-16T15:52:09+02:00

Denne artikel præsenterer en analyse af samskabelse mellem bibliotekarer, pædagoger og børn om nye måder at arbejde med børnelitteratur i børnehaven. Analysen tager udgangspunkt i et samskabelsesforløb i det landsdækkende forsknings- og udviklingsprojekt LegeKunst. Artiklen peger på, at der i LegeKunst optræder et paradoks mellem intentioner om samskabelse i ligeværdige praksisfællesskaber på den ene side, og lokal fortolkning af samskabelse som kompetenceløft til det pædagogiske personale på den anden side. I det konkrete forløb kommer paradokset til udtryk i deltagernes forskellige uudtalte forståelser af leg, samskabelse og børnekultur, hvor pædagoger og bibliotekarer reflekterer over egen praksis, men ikke opnår en fælles forståelse af forhold mellem leg og litteratur. Med afsæt i analysen diskuteres, hvordan det er muligt at arbejde i og med paradokset mellem ligeværdighed og kompetenceløft, når børnelitteratur bliver brugt som afsæt for leg.

Fra bildebok til barneteater

2023-05-16T16:23:44+02:00

Artikkelen følger en devised teaterproduksjon for barn som tar utgangspunkt i en bildebok av Lisa Aisato, En fisk til Luna (2014). I produksjonens forprosjekt benyttes en referansegruppe fra en barnehage bestående av ti barn i alderen 3-6 år. Artikkelen undersøker hvordan samspillet mellom barn og kunstnere i en slik forestillingsprosess kan bidra til forståelse av barns språklige strategier i møte mellom to karakterer som ikke deler samme språk. Vi finner at barnas innspill inkluderer både flerspråklig verbal og non-verbal kommunikasjon. Barnas språklige strategier blir delt inn i fem hovedgrupper bestående av herming, utprøving av ulike ord, forsøk på å snakke et annet språk, forsøk på å lære den andres språk og på å vise hva man mener, i stedet for å benytte verbalspråk. Barnegruppen samlet sett fremmer, slik vi tolker det, transspråklige perspektiver for kommunikasjon. Artikkelen undersøker også hvordan barnas språklige strategier påvirker utviklingen av forestillingen. Her finner vi at barnas forslag påvirker forestillingen på flere nivå; både utviklingen av forestillingens narrativ, det sceniske uttrykket, samt selve forståelsen av det sceniske konseptet.

Det danser vi om!

2023-05-16T15:57:05+02:00

Denne artikel undersøger, hvordan arbejdet med dans og kropslige udtryksformer kan blive meningsfuldt i en børnehave, der har børn med forskellige etniske oprindelser og en afdeling for børn med særlige behov. Undersøgelsen baserer sig på empirisk materiale fra LegeKunst-forløbet: Det danser vi om! Her har en professionel danser indenfor modern dance og breakdance inspireret børn og personale til at kaste sig ud i det ukendte og lege og improvisere med kropslige udtryksformer. Mikroanalyser af tre dansescener bruges til både at beskrive rammerne indenfor hvilke improvisation og leg kan blive meningsfuldt og til at beskrive meningsskabende processer, når børn, kunstner og pædagoger danser sammen. Teoretisk tages afsæt i en sociologisk forståelse for meningsfuldhed (Antonovsky, 2000) og en fænomenologisk, kognitionsvidenskabelig tilgang til meningsskabelse (De Jaegher & Di Paolo, 2007; Fuchs & De Jaegher, 2009). Analyserne belyser eksemplarisk, at mening er noget der gøres i fællesskab, og at legende, improviserende tilgange til krop og bevægelse indeholder et stærkt potentiale for meningsskabelse. Afslutningsvis diskuteres, hvordan et sådan eksistentielt orienteret perspektiv kan bidrage med nye forståelser for meningsfulhed i det pædagogiske arbejde i krydsfeltet mellem kunst, leg og pædagogik.

Fortællinger i bevægelse

2023-05-16T16:03:07+02:00

Artiklen undersøger LegeKunst-forløbet Fortællinger i bevægelse fra Næstved Kommune, hvor de ca. 900 børnehavebørn, der efter sommerferien 2022 skulle starte i 0. klasse, deltog i et brobygningsforløb. Med inddragelse af fortælling, æstetiske aktiviteter og kunstmøder arbejdede projektet med at bygge bro og skabe genkendelighed for børnene i deres overgang fra børnehave til SFO (førskole).

Projektet lykkedes med at give børnene fælles oplevelser og en referenceramme, der på tværs af tidligere børnehavefællesskaber gav de ny SFO-børnefællesskaber en fælles historie og et fælles tredje. I brobygningsforløbets æstetiske aktiviteter blev der desuden åbnet op for ligeværdige møder mellem børn, pædagoger og lokale kunstnere, der sammen gik på opdagelse i legende og skabende processer.

»De hjalp os med ikke at røre ved nogen af tingene«

2023-05-16T16:11:59+02:00

Artiklen tager udgangspunktet i et brobygningsprojekt mellem børnehaver og skoler i Næstved Kommune, hvor børnene besøgte den lokale kunsthal og kulturinstitution Rønnebæksholm to gange – en gang med børnehavegruppen og en gang med SFO-gruppen. På begge besøg inviterede en kunstner børnene og deres pædagoger til at deltage i en række æstetiske praksisser - både i kulturinstitutionen og hjemme i institutionen. Artiklen undersøger, hvordan pædagogers og kunstners forskellige forventninger samt forskellige forståelser af deres roller i et LegeKunst-forløb, påvirker børnenes deltagelse i de æstetiske processer. Med afsæt i en sociokulturel forståelsesramme, hvor deltagelse i praksisfællesskaber ses som en forudsætning for læring, undersøges der, hvordan pædagoger og kunstners grundlæggende læringsforståelser medvirker til, at de stiller forskellige krav og forventninger, til måden børnene skal, og kan deltage på. Som afsluttende pointe peger artiklen på, at en forventningsafstemning mellem deltagende professionelle bliver særdeles vigtig for at understøtte børnenes deltagelse i de æstetiske processer. Som led i denne forventningsafstemning bliver pædagogernes egne erfaringer med at være i netop disse processer grundlæggende for, at de forstår deres rolle i forhold til at understøtte børnene.

Om pædagogers rolle i dagtilbuds-børns møde med kulturinstitutionerne

2023-05-16T16:16:14+02:00

Artiklen undersøger, hvordan pædagoger kan understøtte børnehavebørns dannelsesprocesser i mødet med kulturinstitutioner. Der tages udgangspunkt i et feltarbejde i forbindelse med projektet LegeKunst, hvor jeg som forsker indgik samskabende i et samarbejde mellem en børnehave og Musikmuseet under Nationalmuseet. Med afsæt i bl.a. Lars Geer Hammershøjs (2017) forståelse af dannelse, socialisering og opdragelse, analyserer jeg praksisbeskrivelser og refleksionssamtaler med den deltagende pædagog fra forløbet. Artiklen viser, hvordan museet tilbyder muligheder for, at børnene indgår i dannelsesprocesser i mødet med det nye, men også at pædagogen i mange situationer kommer til at indtage en rolle som »ordensmagt« og opdrager, på baggrund af de rammer og aktiviteter som samarbejdet tilbyder, og derfor har sværere ved at understøtte børnenes aktive undersøgelse og deltagelse. Analysen peger også på, hvordan pædagogen i andre situationer får mulighed for at slippe rollen som opdrager og benytter muligheden til mere direkte at understøtte børnenes dannelsesprocesser. Artiklen afsluttes med at åbne diskussionen om, hvordan samarbejdet mellem museum og dagtilbud kan skabe mere rum for sådanne dannelsesprocesser.

Kunsten at lege

2023-05-16T16:19:50+02:00

Drama og rolleleg minder om hinanden, de to udtryksformer benytter sig af samme dramatiske formsprog, hvor det at indleve sig i fiktive roller er helt centralt. At udtrykke sig gennem formsproget er samtidig en kreativ handling, hvor fantasien kommer i spil og skaber som-om-verdner inden for en fælles kontrakt, der gennem mimik, gestik og stemmeleje signalerer, at det »bare er noget vi leger«.

Denne artikel undersøger ved hjælp af forskningsmetoden sensory etnography, hvordan en drampædagogisk tilgang i to LegeKunst-forløb kan fremme empati, fantasi og kreativitet i forbindelse med rolleleg, og hvad der i den forbindelse er vigtigt for pædagogen at være opmærksom på. I artiklen fremskrives vigtigheden af, at pædagogen gennem en åben og improviserende forholdelsesmåde og gennem det at bidrage med egne kunstneriske input fremmer den fælles leg og kunstpædagogiske proces.