Vold
Denne temapakke sætter fokus på vold som et komplekst og samfundsmæssigt gennemgribende fænomen. Vold kan være en individuel erfaring såvel som en kollektiv realitet, og temapakken undersøger en række forskellige voldsformer – herunder seksuel vold, voldtægt, digital vold, krigsforbrydelser og strukturel vold. På tværs af disse perspektiver forstås vold ikke kun som fysiske handlinger, men også som noget, der produceres og opretholdes gennem sociale, kulturelle og politiske processer.
Temapakken undersøger, hvordan diskurser kan være voldelige og få materielle konsekvenser. Når fortællinger om vold eksempelvis kobles til forestillinger om nation, tilhørsforhold og trussel, bidrager de til at definere, hvem der fremstilles som voldelig, og hvem der beskyttes. Sådanne fremstillinger har betydning for, hvordan bestemte grupper positioneres i samfundet, og hvordan vold legitimeres eller usynliggøres.
Et centralt fokus er også strukturel vold, hvor køn, race og andre sociale kategorier påvirker menneskers rettigheder, muligheder og status. Ved at undersøge vold synliggør temapakken de magtrelationer, der former sociale og kulturelle sammenhænge, og de uligheder, der indlejres i juridiske, politiske og institutionelle strukturer.
Temapakken rejser spørgsmål om de kønnede og racialiserede konsekvenser af vold, og om hvilke forståelser af køn og race der konstrueres i fremstillinger af vold. Samlet set giver teksterne indblik i, hvordan vold formes i krydsfeltet mellem sociale, politiske og juridiske forhold – og hvordan disse kan udfordres og gentænkes.
Card, C. (1997). Voldtægt som et krigsvåben. Kvinder, Køn & Forskning, (1). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i1.28465
Denne artikel argumenterer for, at massevoldtægt i krig er en form for terrorisme, som har til mål at domesticere både kvindelige voldtægtsofre og de mænd, som er socialt forbundne til disse kvinder.
Reinicke, K. (1997). Mellem moral- og personforbrydelse - Om reformeringen af den italienske seksualvoldslovgivning. Kvinder, Køn & Forskning, (4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i4.28492
Denne artikel undersøger italiensk lovgivning vedrørende seksuel vold. Den nye lovgivning, der kom i 1996, afslører at italienske kvinder har levet uden basale menneskerettigheder. Artiklen undersøger på baggrund af dette, om lovgivningen overhovedet kan føre til ændringer i den mandsdominerede italienske kultur.
Hansen, L. (2003). Køn, nation, sikkerhed og massevoldtægterne i Bosnien. Kvinder, Køn & Forskning, (3). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i3.28256
Denne artikel undersøger massevoldtægter i krigen i Bosnien, samt debatten om hvorvidt disse voldtægter skal karakteriseres som et kollektivt eller individuelt sikkerhedsproblem. Artiklen undersøger tre dominerende repræsentationer af de bosniske massevoldtægter.
Nielsen, J. T. (2004). Idrættens forbudte forhold. Kvinder, Køn & Forskning, (2-3). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i2-3.28201
Denne artikel undersøger seksuelle overgreb i idrætsverdenen. Artiklen tager udgangspunkt i 160 politi- og retsdokumenter, hvor trænere er blevet dømt for seksuelt overgreb af idrætsudøvere.
Crenshaw, K. W. (2006). Intersectionality, Identity Politics and Violence Against Women of Color. Kvinder, Køn & Forskning, (2-3). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i2-3.28090
Denne artikel undersøger de forskellige måder hvorpå krydsfelter mellem race og køn former strukturel og politisk vold blandt WOC (women of color).
Andreassen, R. (2006). Intersektionalitet i voldtægtsnarrativer. Kvinder, Køn & Forskning, (2-3). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i2-3.28089
Denne artikel belyser, hvordan danske nyhedsmediers portrætteringer af møder mellem synligt minoriserede mænd og etnisk danske kvinder har været med til at danne bestemte forestillinger af køn, seksualitet og race/etnicitet. Artiklen illustrerer, hvordan disse kategorier smelter sammen med forståelser af danskhed, samt hvordan etnisk danske kvinder konstrueres som symbolske reproducenter af nationen, og hvordan seksuelle overgreb mod etnisk danske kvinder derfor er blevet fortolket som overgreb mod nationen.
Pedersen, B. (2008). "Vi kan jo ikke gå hen og voldtage en mand, vel?" Om seksualiserede overgrebspersonlige og kønnede betydninger. Kvinder, Køn & Forskning, (3). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i3.27948
Denne artikel undersøger perspektiver hos kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb. Artiklen peger på at overgreb ofte bliver undersøgt som generelle sociale/psykologiske problemer, og argumenterer, modsat dette, for et mere personligt perspektiv på overgrebenes betydninger for forholdet til køn, udseende og seksualliv.
Danneskiold-Samsøe, S., Mørck, Y., & Sørensen, B. W. (2017). Vold, køn og kultur – en etnografisk tilgang. Kvinder, Køn & Forskning, 25(2-3). https://doi.org/10.7146/kkf.v25i2-3.97074
Ved at tage udgangspunkt i et studie om vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier i Danmark, undersøger artiklen, hvordan en etnografisk tilgang til studiet af vold mod kvinder kan give indsigt i bestemte kønskulturer og dertilhørende logikker.
Uldbjerg, S. (2021). Writing Victimhood: A methodological manifesto for researching digital sexual assault. Kvinder, Køn & Forskning, 29(1), 27–39. https://doi.org/10.7146/kkf.v29i2.124893
Denne artikel præsenterer en metodologi til at arbejde med ofre for digital seksuel vold, for at konstruere ofrenes egne alternative og ‘empowering’ narrativer. Artiklen tager udgangspunkt i tre ofre for digital seksuel vold, og søger at kombinere aktivisme og forskning.
Gunthel, N. (2022). Gendering hatred: Adding ‘gender’ to the hate crime equation? Kvinder, Køn & Forskning, 34(2), 27–42. https://doi.org/10.7146/kkf.v34i1.132020
Med udgangspunkt i menneskerettighedslovgivningen, love om kvindedrab og hadforbrydelsesstudier, diskuterer denne artikel hvorvidt det er muligt at inkludere 'køn' i lovgivning om hadforbrydelser, og i hvilket omfang en juridisk tilgang til 'kønsbaserede hadforbrydelser' kunne udgøre en mere effektiv reaktion på den globale udbredelse af vold mod kvinder end lignende typer af juridiske tiltag. Artiklen peger på at inklusionen af ’køn’ også indebærer en række komplikationer i form af væsentlige konceptuelle og praktiske udfordringer.
Vögele, H. (2022). Colonial Intimacies: Constellations of Property and Kinship in German Colonial (After)Lives. Kvinder, Køn & Forskning, 33(1), 15–32. https://doi.org/10.7146/kkf.v32i1.128717
Denne artikel argumenterer for at ejendomsforhold [property] og velanstændighed [propriety] i ”vestlig modernitet” skaber og artikulerer forskellige former for vold, hovedsageligt seksualiseret vold. Artiklen illustrerer hvordan de moderne ejendomsforhold skal forstås i sin relation og i perspektivet af en kolonial kontekst.
