Klima
Spørgsmål om klima og klimaforandringer har været centrale i det 21. århundrede. Det står klart, at CO2-udledninger er ujævnt produceret, og at den vestlige verden i høj grad er ansvarlig for drivhusgasudledninger. Samtidig er det ikke den vestlige verden, som primært rammes af klimakrisens konsekvenser.
Ved at bruge feministisk tænkning belyses hvordan klimaændringer ikke kun er et spørgsmål om miljø, men også er forbundet til både politiske, sociale og kønsrelaterede strukturer. En af temapakkens artikler giver et eksempel herpå ved at se nærmere på, hvordan køn og alder spiller en rolle i tilgangen til bæredygtighed.
Hvordan kan klimakrisen bringe nye udfordringer til teoretisk kønsforskning (og omvendt)? Hvordan kan kønnede magtstrukturer i klimakrisen undersøges kritisk i relation til dikotomierne offentlig/privat, menneskelig/ikke-menneskelig, lokal/global? På hvilke måder kan kønsforskning oversættes til politiske, videnskabelige og teknologiske innovationer og bidrage til vidensproduktionen om klimakrisen?
Dette er blot nogle af de spørgsmål, som artiklerne i denne temapakke behandler.
Seager, J. (2009). Death by Degrees: Taking a Feminist Hard Look at the 2° Climate Policy. Kvinder, Køn & Forskning, (3-4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i3-4.27968
Denne artikel dekonstruerer en af de stærkeste troper i international klimapolitik; en konsensus om, at en temperaturstigning på to grader er en acceptabel og håndterbar fare for miljøet. Artiklen viser at to-grader-konsensussen reflekterer holdninger hos den vestlige elite, fordi klimakatastrofen først og fremmest vil gå ud over nogle ‘andre’.
Alaimo, S. (2009). Insurgent Vulnerability and the Carbon Footprint of Gender. Kvinder, Køn & Forskning, (3-4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i3-4.27969
Denne artikel kritiserer to herskende former for maskulinitet i forbindelse med klimakrisen. Artiklen advarer mod at bruge ‘sårbarhed’, når man snakker om ‘oprørssårbarhed’, da det kan forstærke kønsdikotomier, heteronormativitet og reducere miljøet til en ressource.
Lykke, N. (2009). Non-Innocent Intersections of Feminism and Environmentalism. Kvinder, Køn & Forskning, (3-4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i3-4.27970
Denne artikel er et svar på Stacy Alaimos artikel ”Insurgent Vulnerability and the Carbon Footprint of Gender” fra samme temanummer. Lykke kommenterer på to spørgsmål; Alaimos begreb om ’trans-corporeality’ og dets epistemologiske implikationer, og spørgsmålet om intersektionaliteter mellem feminisme og environmentalisme.
Dechamma, S. (2009). Ecofeminism and Its Discontents: The Indian Context. Kvinder, Køn & Forskning, (3-4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i3-4.27978
Dette essay omhandler økofeminisme og kritiserer blandt andet økofeminismen for at være essentialiserende. Essayet kritiserer særligt Vandana Shivas form for økofeminisme.
Soper, K. (2009). Beyond Consumerism: Reflections on Gender Politics, Pleasure and Sustainable Consumption. Kvinder, Køn & Forskning, (3-4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i3-4.27977
Dette essay reflekterer over spændinger i køns- og seksualitetsbevægelsen og undersøger i lyset af disse, de mål og succeser som perspektiver på køn og klima har opnået.
Crowley, C. (2009). Gendered Identities and Agricultural Sustainability. Kvinder, Køn & Forskning, (3-4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i3-4.27975
Dette essay undersøger kønnede strukturer i landbrug, samt potentialet for et skift mod mere bæredygtige former for landbrug i kontekst af en maskuliniseret landbrugssektor.
Blichfeldt, N. V. (2015). Gendering Low-Carbon Life among Retirees in Urban China. Kvinder, Køn & Forskning, 24(1). https://doi.org/10.7146/kkf.v24i1.28518
Denne artikel undersøger, hvordan spørgsmål relateret til alder og køn kommer til udtryk i en kampagne om ‘low-carbon life’ i et urbant nabolag i Hangzhou, Kina. Artiklen baserer sig på et etnografisk feltarbejde.
Petersen, H. (2015). Reconstituting Orders after Neo-liberalism? - The “Growth Fetish”, Gender and Environment in Sino-European Interchanges. Kvinder, Køn & Forskning, 24(1). https://doi.org/10.7146/kkf.v24i1.28519
Denne artikel sammenfletter aspekter ved køn, økofeminisme, bæredygtighed og globalisering. Artiklen reflekterer med udgangspunkt i Danmark og Kina over sammenhængen mellem økonomisk vækst og kunst, og udtrykker bekymring over konsekvenserne ved denne vækst.
Petersen, D. O. J. (2017). At the Mountains of Monstrosity: Towards Ecomonstrous Entanglements through Images of a Fjord. Kvinder, Køn & Forskning, 26(2-3), 70–88. https://doi.org/10.7146/kkf.v26i2-3.110553
Denne artikel søger at tænke væk fra antropocentrisme og mod en mere metaforisk tankegang. Artiklen tager udgangspunkt i bjerge, og argumenterer for at bjergene selv har initieret en menneskelig/ikke-menneskelig sammenfiltring og forsøger at følge bjergene ind i rekonfigurerede visioner for sameksistens.
Mehrabi, T., Hultman, M., Uldbjerg, S. & Liu, X. (2024). Introduction: Gender and Climate Catastrophe. Kvinder, Køn & Forskning, 37(1), 6-29. https://doi.org/10.7146/kkf.v37i1.143479
Introduktionen til Kvinde, Køn og Forskning særnummeret Gender and Climate Catastrophe (2024). Introduktionen viser hvordan kønsforskning og feministisk teori kan bruges til at tydeliggøre den til at tydeliggøre den kønnede karakter af overforbrug i det globale nord.
Vogelius, C., Mortensen, A., Bencke, I. & Lapina, L. (2024). The (Im-)Possibilities and (Dis-)Comforts of Watery We’s: Exploring Entanglement, Mothering and Solidarity within Hydrofeminism(s). Kvinder, Køn & Forskning, 37(1), 39-48. https://doi.org/10.7146/kkf.v37i1.143479
En samtale mellem Vogelius, Mortensen, Bencke og Lapina. I samtalen undersøger de, hvordan hydrofeministiske perspektiver på forbundethed, ulighed og fælles sårbarhed kan bruges til at gentænke køn og andre sociale forskelle i lyset af klimakrisens udfordringer.
Coughlin, J. & Quesada, A. P. M. (2024). The Other Greta Effect (OGE): Recognizing Youth Climate Activists Beyond Thunberg. Kvinder, Køn & Forskning, 37(1), 49-63. https://doi.org/10.7146/kkf.v37i1.141088
Denne artikel undersøger, hvordan unge klimaaktivister fra det globale syd bliver beskrevt som lokale versioner af Greta Thunberg. Gennem begrebet ’The Other Greta Effect’ (OGE) viser artiklen, hvordan denne mediefortælling risikerer at skjule aktivisters egne stemmer og erfaringer – men også kan åbne for en mere mangfoldig klimabevægelse.
Juelskær, M. (2024). Jordholderske; mere-end-menneskelig keren. Kvinder, Køn & Forskning, 37(1), 64-80. https://doi.org/10.7146/kkf.v37i1.141108
Denne artikel tager udgangspunkt i et regenerativt jordbrugsprojekt på en tidligere konventionel mark og undersøger, hvordan omsorgsrelationer til jord kan gentænkes.
Bang, A. N. & Kroløkke, C. H. (2024). ”Being among the stars”: Et feministisk-posthumanistisk perspektiv på det multiplanetære menneske. Kvinder, Køn & Forskning, 37(1), 81-97. https://doi.org/10.7146/kkf.v37i1.140025
Denne artikel udvikler et feministisk-posthumanistisk perspektiv på SpaceX’ vision om mennesket som en multiplanetær art. Gennem en analyse af Mars-programmets fortællinger viser artiklen, hvordan forestillinger om multiplanetaritet reproducerer vestlige, antropocentriske og imperialistiske idéer om liv, fremtid og frelse.
Lykke, N. (2024). Listening to the Ancestral Wisdom of Diatomite Cliffs: Rethinking Danish History in Times of Climate Catastrophe. Kvinder, Køn & Forskning, 37(1), 98-113. https://doi.org/10.7146/kkf.v37i1.143885
Denne artikel undersøger, hvordan grøn national identitet i Danmark formes gennem ødelæggende landskabspåvirkninger, der normaliseres som naturgivne. Med udgangspunkt i spekulativ skrivning og posthuman poesi spørger artiklen, om affektivt og mere-end-menneskeligt fortællende sprog kan modarbejde den grusomme optimisme, der præger grøn politik.
Houtbeckers, E. (2024). The political economy of ecofeminist degrowth. Kvinder, Køn & Forskning, 37(1), 114-125. https://doi.org/10.7146/kkf.v37i1.143582
Essayet introducerer økofeminismens historie og viser, hvordan økofeministiske perspektiver kan nuancere vækstkritiske debatter ved at synliggøre den kønnede og raciale udbytning, som er indlejret i det kapitalistiske vækstparadigme.
Van der Heyden, K. (2024). Misogyny against climate justice activists. Kvinder, Køn & Forskning, 37(1), 126-132. https://doi.org/10.7146/kkf.v37i1.143585
Essayet undersøger, hvordan kønnede magtstrukturer udspillede sig i forbindelse med klimastrejkerne i 2019, hvor kvindelige frontfigurer som Greta Thunberg og Anuna De Wever blev mødt med massiv sexistisk chikane. Det argumenteres for, at nedbrydning af patriarkalsk maskulinitet bør være en central del af både feministiske og klimarelaterede bevægelser.
Uldbjerg, S. & Pallesen, C. M. S. (2024). How Dare You: Et udstillingseksperiment om køn, kamp og klimakrise. Kvinder, Køn & Forskning, 37(1), 133-137. https://doi.org/10.7146/kkf.v37i1.148523
Essayet præsenterer erfaringerne fra særudstillingen ”How Dare You – køn, kamp og klimakrise” på KØN – Gender Museum Denmark. Her undersøges, hvordan køn og klimakamp flettes sammen historisk og aktuelt, gennem kønnede forbrugsmønstre, aktivisme og normer omkring maskulinitet og miljø.
