Reproduktion

Inden for kønsforskningen er spørgsmål om reproduktion forbundet til emner som køn, seksualitet og ulighed. Her eksisterer bestemte kulturelle forestillinger omkring, hvordan vi bliver til, såsom forestillingen om ’det naturlige’ som det mest ’rigtige’. Nutidens teknologier inden for reproduktion åbner op for nye spørgsmål om, hvem der kan få børn og hvordan. Selvom teknologien udvikler sig og i høj grad skaber flere muligheder for reproduktion, er adgangen til reproduktiv hjælp stadig underlagt særlige normer om køn og seksualitet. I nogen tid har det i Danmark, f.eks. været tilladt for enlige kvinder og lesbiske par at få hjælp til at få børn, men ikke for mænd og bøsser, eller fler-forældre familier. Ulighed i reproduktion kommer også til udtryk på voldelige måder gennem reproduktiv kontrol af bestemte befolkningsgrupper, såsom ’spiralkampagnen’ i Kalaallit Nunaat.

 

Hvad siger denne ulige adgang til reproduktionsteknologier om vores opfattelse af naturligt og kunstigt Og om gode og dårlige forældre? Hvordan spiller vores forestillinger om, hvordan man ’bør’ få børn ind i den politiske virkelighed? Hvordan påvirker fertilitetsproblemer forskellige maskuliniteter og femininiteter? Hvordan bliver kolonialistiske/raciale ideologier brugt i reproduktiv kontrol af nogle menneskers kroppe?

 

Teksterne i denne temapakke behandler disse spørgsmål og mange flere. Gennem artikler og essays, der tager udgangspunkt i lovgivning, folketingsdebatter, film, bøger, og interviews giver teksterne et omfattende perspektiv på spørgsmålet om, hvordan (kunstig) reproduktion skubber til vores forestillinger om køn og forældreskab.

 

Tjørnhøj-Thomsen, T. (2002). Fra barnløshed til forældreskab. Kvinder, Køn & Forskning, (1). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i1.28277

Denne artikel undersøgerbarnløses møde med forplantningsteknologi. Ved hjælp af begrebet ’tilblivelseshistorier’ vil Tjørnhøj-Thomsen vise, hvordan almindelige tilblivelseshistorier anfægtes og ændres i forbindelse med infertilitet og kunstig befrugtning, og hvordan de påvirker forældrenes graviditetsforløb.

 

Tjørnhøj-Thomsen, T. (1999). "Det føles ikke-mandigt på en måde". Kvinder, Køn & Forskning, (3). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i3.28406

Denne artikel handler om maskulinitet i forbindelse med infertile mænd og deres partnere. Den behandler de kulturelle sammenkoblinger mellem fertilitet, seksualitet og maskulinitet, og sammenligner hvordan mænd og kvinder håndterer infertilitet.

 

Bryld, M., & Lykke, N. (2000). Mellem kunstig befrugtning og naturlig intelligens - om skiftende betydninger af køn og kvalitet. Kvinder, Køn & Forskning, (2). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i2.28362

Denne artikel undersøger sammenhængen mellem idéer om køn og idéer om kvalitet med udgangspunkt i to folketingsdebatter; den ene om at øremærke universiteternes professorater til kvinder; den anden om kunstig befrugtning. Analysen viser at kvalitet og køn hænger sammen, når der er tale om kunstig befrugtning, men ikke når der er tale om øremærkede professorater.

 

Schwennesen, N. (2002). Nye reproduktionsteknologier - offer eller medaktør? Kvinder, Køn & Forskning, (3). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i3.28298

Dette essay undersøger, hvordan den etiske og feministiske debat om betydningen af reproduktionsteknologier kan kvalificeres ved at inddrage stemmer fra kvinder og par, der har levet og erfaret disse teknologier. Essayet giver et indblik i debatten om kunstig befrugtning i 2002.

 

Glensted, C. (2007). I forplantningens tegn. Kvinder, Køn & Forskning, (4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i4.27917

Denne artikel sammenligner fremstillinger af maskulinitet og reproduktion i værker af Thomas Mann og Heinrich von Kleist med nutidige etiske og videnskabelige diskurser om reproduktionsteknologier, og viser hvordan vores forståelse af køn beror på latente fantasier om reproduktion.

 

Petersen, M. N. (2009). Fra barnets tarv til ligestilling - en queerteoretisk undersøgelse af Folketingets forhandlinger om kunstig befrugtning. Kvinder, Køn & Forskning, (2). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i2.27984

Denne artikel undersøger skiftet i folketingets diskurser fra 1996 da en lov, der forbød lesbiske og enlige kvinder adgang til kunstig befrugtning blev vedtaget, til 2006 hvor samme lov blev afskaffet. Hvordan og med hvilke konsekvenser kunne dette diskriminerende forbud indføres og afskaffes inden for så kort en tidsperiode?

 

Petersen, M. N. (2013). To Belong to the Living – om queer slægtskab og reproduktiv futurisme. Kvinder, Køn & Forskning, (1). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i1.28159

Gennem en analyse af filmen The Kids are Alright (2010) undersøger denne artikel, hvordan queer slægtskab gøres muligt, og hvilket arbejde den queer familie må udføre for at blive genkendelig inden for et heteronormativt slægtskabsparadigme.

 

Ljungberg, H. T. (2015). Politik och fantasi i svensk reproduktionspolitik. Kvinder, Køn & Forskning, (1-2). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i1-2.28499

Med udgangspunkt i svensk lovgivning om single-kvinders adgang til kunstig befrugtning, undersøger denne artikel hvordan figuren ”single-mor” konstrueres gennem diskurser, der genforhandler idéer om ”gode” og ”dårlige” mødre.

 

Adrian, S. W. (2015). Assisteret befrugtning, en feministisk teoretisk udfordring? Kvinder, Køn & Forskning, (3), 51–65. https://doi.org/10.7146/kkf.v0i3.28507

Denne artikel handler om hvordan kunstig befrugtning har påvirket feministisk teori, og diskuterer hvordan de forskellige etisk-politiske agendaer, der omgiver kunstig befrugtning, har fremprovokeret forskellige perspektiver på teknologi, køn og slægtskab.

 

Madsen, K. H., & Kroløkke, C. (2015). Moderskab(elser) - Slægtsskabsøkonomier og moderfølelser i transnational surrogatmoderskab. Kvinder, Køn & Forskning, (1-2). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i1-2.28501

Dette essay diskuterer, hvordan transnational surrogati fremstilles i dokumentarfilmene Google Baby (2009) og Haimowitz and Sinha (2010). Med affektteoretiske perspektiver undersøger forfatterne, hvordan forældreskab i dokumentarfilmene forstås ud fra idéer om begær og formål.

 

Giniger, N. I. (2022). Abortion is legal! Kvinder, Køn & Forskning, 33(1), 99–103. https://doi.org/10.7146/kkf.v32i1.125645

I denne artikel teoretiseres legalisering af abort i Argentina gennem en genealogisk gennemgang af kampen for abortrettigheder, samt legaliseringen som et afgørende element i den argentinske kvindekamps historie. Artiklen reflekterer over grænserne og betingelserne for kvinders frigørelse i en argentinsk kontekst.

 

Graugaard, N. D., & Ambrosius Høgfeldt, A. (2023). The silenced genocide: Why the Danish intrauterine device (IUD) enforcement in Kalaallit Nunaat calls for an intersectional decolonial analysis. Kvinder, Køn & Forskning, 36(2), 162–167. https://doi.org/10.7146/kkf.v36i2.137309

Den artikel handler om “spiralkampagnen” som den danske stat udførte mod kvinder og piger i Kalaallit Nunaat i 1960’erne. Artiklen argumenterer for at den reproduktive kontrol af kvinder i Kalaallit Nunaat peger på relationerne mellem kolonialisme, racisme og patriarkatet i den danske koloniale praksis, og at denne populationskontrol skal forstås som en folkedrabspraksis, som har resulteret i tabet af en halv generation af Kalaallit personer.

 

Sørensen, V. E. P. (2023). “In Women’s Hands”: Feminism, Eugenics and Race in Interwar Denmark. Kvinder, Køn & Forskning, 36(2), 46–62. https://doi.org/10.7146/kkf.v36i2.132611

Eugenikken udviklede sig først som en videnskabelig og siden en populær ideologi, der havde til mål at optimere menneskelig reproduktion i henhold til meget specifikke (racialiserede) æstetiske og sociale idealer. Denne artikel undersøger hvordan eugenikken kom til udtryk ’i hænderne på’ danske borgerlige kvinder i det tidlige 20. århundrede, som fremmede idealer om 'racehygiejne' gennem kulturproduktion. Artiklen analyserer Thit Jensens skuespil Storken (1929) og Københavns Husmoderforenings Lyttergruppe (1934).