Ligestilling i organisationer og på arbejdsmarked
Denne temapakke sætter fokus på køn og ligestilling i organisationer og på arbejdsmarkedet. For at forstå, hvordan ligestilling fremmes eller modarbejdes i arbejdslivet, er det nødvendigt at undersøge samspillet mellem køn, sociale praksisser og organisatoriske strukturer. Arbejdsmarkedet fungerer derfor som en central arena, hvor kønnede betydninger forhandles, forandres og reproduceres – både gennem formelle politikker og gennem hverdagens rutiner, normer og forventninger.
I de senere år har mange organisationer taget forskellige redskaber i brug for at fremme ligestilling, herunder obligatoriske træningsprogrammer i såkaldt unconscious bias. Temapakken inviterer blandt andet til kritisk refleksion over disse tiltag og over de forståelser af ulighed, de bygger på: Når ulighed i arbejdslivet primært forklares som et resultat af individuelle bias, risikerer strukturelle og kollektive dimensioner af kønnet ulighed at træde i baggrunden. Teksterne undersøger derfor, hvordan forskellige strategier for ligestillingsarbejde former både problemforståelser og handlemuligheder i organisationer.
Temapakken rejser spørgsmål om, hvilke konsekvenser det har at placere ansvaret for ligestilling hos henholdsvis individer eller organisationer. Den undersøger også, hvordan kropslige og kønnede subjektiveringsprocesser former arbejdsliv og karrieremuligheder, og hvilken rolle organisationsforskning kan – eller bør – spille i arbejdet med at identificere og udfordre ulighed på arbejdsmarkedet.
Med arbejdspladser og organisationer som analytiske omdrejningspunkter giver teksterne indblik i, hvordan forestillinger om køn og ligestilling skaber forskellige positioner, muligheder og begrænsninger for ansatte – og hvordan disse kan gentænkes og forandres.
Krøjer, J. (2004). Krop og forandring - kønnede landskaber i organisationer. Kvinder, Køn & Forskning, (4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i4.28207
I artiklen udfoldes en konceptualisering af køn i organisationer, ved at inddrage kroppen som en relevant erfaringskategori for kønnet subjektivering. Her foreslås kroppen som et sted, hvor kønnede subjektiveringsprocesser mærkes, og anskuer et kropsligt perspektiv som indebærende produktive indsigter for både videnskab samt praktisk udviklingsarbejde med køn og ligestilling i organisationer.
Nentwich, J., Baumgärtner, M. K., Chowdhury, N., & Witzig, V. (2021). Gender Bias in Recruiting: Developing a Social Practice Perspective. Kvinder, Køn & Forskning, 32(3), 11–24. https://doi.org/10.7146/kkf.v31i3.128398
Denne artikel tager sit udgangspunkt i en kritik af ’unconscious bias træning’, som er en metode der bruges på arbejdspladser til at afmontere diskrimination. De argumenterer for at det er nødvendigt at teoretisere kønsbias’, ved at sætte den i relation til den specifikke interaktion og normative kontekst. I denne forbindelse forslår de at kønsbias snarere end at ses som en individuel aktivitet, skal ses som en fundamental social praksis.
Mangen, C. (2021). "A woman who’s tough, she’s a bitch.”: How labels anchored in unconscious bias shape the institution of gender. Kvinder, Køn & Forskning, 32(3), 25–42. https://doi.org/10.7146/kkf.v31i3.128517
Artiklen baserer sig på interviews med kvindelige ledere i canadiske for-profit organisationer. Artiklen viser hvordan mærkater [labels] som er forankret i ubevidste bias’, er medvirkende til at delegitimere og legitimere kvinder som ledere.
Villesèche, F., Ottsen, C. ., & Paunova, M. (2021). Bias and leadership aspirations: Exploring the interaction of gender and parental status in self-evaluations. Kvinder, Køn & Forskning, 32(3), 70–85. https://doi.org/10.7146/kkf.v31i3.128967
Ved at bygge videre på eksisterende forskning om bias og lederskabsambitioner [leadership aspiration] undersøger artiklen om der findes en signifikant forskel i selvevalueringen hos kvinder og mænd ansat i den førende danske fagforening for ledere. Baseret på en survey ser artiklen nærmere på, hvilke sammenhænge der er mellem køn og forældrestatus [parental status].
Guschke, B. L., & Christensen, J. F. (2021). From individual to organizational bias: A norm-critical proposition for unconscious bias intervention in organizations. Kvinder, Køn & Forskning, 32(3), 86–105. https://doi.org/10.7146/kkf.v31i3.128974
Artiklen belyser, hvordan organisationers eksisterende indsatser mod bias ikke formår at reducere diskrimination, samt hvordan dette kan kobles til et manglende engagement i de strukturelle-organisatoriske kontekster, som det der er med til at reproducerer denne bias. Gennem en kombination af indsigter fra forskning om ubevidst bias og normkritik giver artiklen et forslag til en mulig ny interventionsmodel.
Pedersen, C. H., & Gunnarsson, E. (2004). Hovedbrud - mens vi gør feministiske forskningsstrategier i organisationer. Kvinder, Køn & Forskning, (4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i4.28208
I denne artikel undersøges, hvilke centrale problemstillinger man må forholde sig til som forsker, når man undersøger køn, organisation og forandring ud fra et feministisk forandringsperspektiv. I artiklen diskuteres, hvilken betydning forskellige positioner og forandringsforestillinger har for den forskningsproces, der etableres omkring køn i en organisation.
Billing, Y. D. (2004). Feminin ledelse - hvorfor er det et problematisk koncept?. Kvinder, Køn & Forskning, (4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i4.28209
Artiklen diskuterer konceptet om feminin ledelse i arbejdet med at få flere kvinder i ledelse. Her argumenteres for at der er en række positive og negative måder at anvende konceptet på. Artiklen peger henimod, hvordan kønsstemplingen af en bestemt adfærd og ledelse som feminin er med til at fastholde uligheden mellem mænd og kvinder.
Andersen, P. T., & Bloksgaard, L. (2006). Når ’den gode medarbejder’ er maskulint konnoteret. Køn og positioner i lønsamtaler. Kvinder, Køn & Forskning, (4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i4.28078
Artiklen omhandler, hvilken betydning køn får i løndannelsesprocesser på arbejdspladser. Artiklen belyser hvordan at begreber som ’mand’, ’kvinde’ og ’den gode medarbejder’ anvendes af ledere og medarbejder. Her peges der på, hvordan kønsblindhed er med til at opretholde kønnede praksisser i arbejdslivet.
Reinicke, K. (2010). "Man kan da ikke sidde rundt om et bord og diskutere løntillæg" - ligeløn, kultur og åbenhed. Kvinder, Køn & Forskning, (4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i4.28000
På baggrund af et dansk ligelønsprojekt ’Ligeløn og lønforhandling’ tager artiklen spørgsmålet om ligeløn op og diskuterer det ud fra et kønsperspektiv. Artiklen diskuterer og kritiserer herudfra tendensen til et decentraliserende og individualiserende lønsystem.
Hansen, L. L. (2010). Køn og kærlighed i 3F - nye perspektiver på ligestilling i fagbevægelsen. Kvinder, Køn & Forskning, (4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i4.28003
Artiklen tilbyder nye perspektiver på ligestilling mellem kønnene, ved at se nærmere på hvordan køn (re)produceres og transformeres i fagforbundet 3F. Ud fra Rösings genlæsning af de Beauvoir illustrerer artiklen, hvilken betydning forskellige former for udveksling har for skabelsen af ligestilling.
Larsen, T. P. (2012). Køns betydning for lokalaftaler om ligeløn og familie-arbejdsliv. Kvinder, Køn & Forskning, (4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i4.28148
I denne artikel belyses lokalaftaler mellem den danske regering og arbejdsmarkedets parters betydning for at fremme ligeløn mellem køn. Artiklen tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse med tillidsrepræsentanter fra LO-forbund, og skildre i hvilken grad tiltag om ligeløn samt familie-arbejdslivsbalancer drøftes på henholdsvis mands- og kvindedominerede arbejdspladser.
Lapiņa, L., Singla, R., Suárez-Krabbe, J., Tornius, K., & Horn, L. (2023). How is the anti/not/un-racist university a radical idea? Experiences from the Solidarity Initiative at Roskilde University. Kvinder, Køn & Forskning, 36(2), 168–177. https://doi.org/10.7146/kkf.v36i2.132553
Dette essay reflekterer over erfaringer fra en universitetskampagne på Roskilde Universitet i 2020, som havde til formål at vise solidaritet med anti-racisme, i forbindelse med Black Lives Matter. Essayet reflekterer også over tidligere anti-racisme og diversitetskampagner på danske universiteter, og opfordrer til at fortsætte kampen med at ”crack walls and push doors open” i racialiserede institutioner som de danske universiteter.
