Parenthood

Forældreskab er et vigtigt tema i kønsforskningen. Især er ideen om, at kvindens formål i livet er at blive mor, og at kvinder fra naturens side er mere omsorgsfulde og bedre egnet til at opdrage børn, blevet udfordret og undersøgt. Også spørgsmål om ulighed i forældreskabsroller er blevet taget op herunder f.eks. den manglende ligestilling på arbejdsmarkedet ift. barsel. Ligesom der findes kønnede idealer om moderskabet, er også faderskabet påvirket af maskulinitetsidealer og af idéen om faren som en fraværende eller sekundær omsorgsgiver i forældreskabet.

Udover at fremhæve den juridiske, økonomiske og kulturelle strukturering af forældreskabet vendes blikket i denne temapakke mod, hvordan alternative former for omsorg kan fungere som en modvægt til kernefamiliens ofte snævre rammer. Hvorfor oplever så mange, at deres idealer om ligestilling i forældreskabet viser sig at være stort set umulige at opnå i virkeligheden? Hvordan kan vi forhandle kønsidentiteter i forældreskabet? Hvordan opnår man ligestilling på arbejdsmarkedet, når vores kroppe giver os forskellige forudsætninger?

Bidragene i denne temapakke undersøger forældreskab i en kønsteoretisk ramme gennem spørgsmål om aleneforældre, arbejdsmarkedet, barsel, identitet, adoption, alternative familieformer, affekt, magt, normer og meget mere.

 

Bak, M. (1997). Moderskab og feminisme - Belyst ud fra enemorfamilien. Kvinder, Køn & Forskning, (2). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i2.28472

Denne artikel argumenterer for, at der er behov for feministisk research om moderskab og tager udgangspunkt i en undersøgelse af 25 danske enemødres erfaringer. Feminismen har et ambivalent forhold til moderskab, sompå den ene side er en levet erfaring for et flertal af kvinder, men samtidig anses for at være et sted, hvor patriarkalske magtstrukturer og traditionelle opfattelser af køn holdes i live og reproduceres. Bak argumenterer for, at moderskabet kun kan være fri for dette, hvis faderskabet revolutioneres

 

Anttonen, A. (2001). The Female Working Citizen: Social Rights, Work and Motherhood in Finland. Kvinder, Køn & Forskning, (2). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i2.28325

Denne artikel undersøger kampen for kvinders medborgerskab i Finland, og i denne forbindelse undersøges, hvordan ideen om den kvindelige arbejdende medborger er blevet påvirket af ideer om moderskab siden begyndelsen af det 20. århundrede. Artiklen undersøger forskellige diskurser om moderskab i debatter om børnepasningspolitik i Finland, og argumenterer for at der er sket en udvikling fra ideen om ’moderskab som national tjeneste’ til ideen om ’moderskab som et personligt valg’. Artiklen spørger om moderskab stadig har betydning for kvinders medborgerskab, og ideen om den arbejdende kvinde, i dag.

 

Dalsgaard, A. L. (2002). Overgang eller sidespor? Danske kvinder på barsel. Kvinder, Køn & Forskning, (1). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i1.28281

Denne artikel beskriver moderskab i Danmark som et særskilt betydningsrum, i hvilketder synes at være indbygget en strukturel belastning, som opstår i de første måneder af barslen. Dette rum præges af en markant anderledes tid, identitetsfølelse og intimitet. Dalsgaard argumenterer for at mødregrupper forstærker barselslivets særegne univers og udgør et vigtigt element i den kulturelle konstruktion af moderskabet.

 

Jensen, A. M. B. (2008). Når døde børn er livets gave - Unisex moderskab og organdonation i USA. Kvinder, Køn & Forskning, (1-2). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i1-2.27962

Artiklen undersøger, hvordan en særlig praktisering af ’moderskab’ finder sted i den organisatoriske støtte og opfølgning, som pårørende til organdonorer i USA tilbydes. Det er især kvinder, primært mødre, der selv har mistet et barn, som organiserer støtten til andre pårørende, og som sætter en kønnet dagsorden for, hvordan støtten organiseres. Artiklen undersøger hvilke syn på moderskab og køn, der er på spil i denne situation, og hvilke implikationer det har for mændene i disse organisationer.

 

Brøndum, N. L. (2012). Det gode moderskab - et biopolitisk perspektiv på dansk moderskabspolitik i 1930’erne. Kvinder, Køn & Forskning, (4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i4.28151

 I denne artikel analyseres historiske dokumenter fra "Befolkningskommissionen", der blev oprettet i 1935 med det formål at sikre en sundere befolkningsvækst i Danmark. Michel Foucaults begreb om ’biopolitik’ inddrages til at undersøge kommissionens forsøg på at definere og regulere normerne for, hvad det vil sige at være en god mor.

 

Shen, Y. (2015). Hot Mums. Motherhood and Feminism in Post-socialist China. Kvinder, Køn & Forskning, 24(1). https://doi.org/10.7146/kkf.v24i1.28511

 Denne artikel beskæftiger sig med begrebet ’hot mum’, der til at begynde med var et feministisk billede af moderne moderskab, der skulle bryde med stereotypen om den traditionelle kinesiske mor. Shen argumenterer for, at diskursen ikke har ændret på kønsroller eller magtrelationer mellem mænd og kvinder, men i stedet bidraget til undertrykkelsen af kvinder, da begrebet har udviklet sig til at betyde ’all-around hot mums’, der både har styr på karriere og børn.

 

Søgaard, V. F. (2018). Når ønsket om moderskab vækker bekymring. Kvinder, Køn & Forskning, 26(4), 23–35. https://doi.org/10.7146/kkf.v26i4.110556

Denne artikel undersøger, hvordan marginaliserede kvinders moderskab, både historisk og i dag, reguleres af velfærdsstatens risikofokuserede idéer om ’det passende moderskab’. Specifikt undersøges brugen af babysimulatorer til at fremme idealet om moderskab som er bundet til omsorg, selvkontrol, uafhængighed og succes på arbejdsmarkedet.

Olsen, B. M. (2002). Far i mors sted - fædre på orlov. Kvinder, Køn & Forskning, (1). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i1.28280

Denne artikel undersøger fædres behov for at bruge maskuline termer til at markere deres faderskabs forskelligheder fra moderskabet i stedet for at fremstille faderskab som ligestillet med moderskab, og hvorfor det for mange stadig er kulturelt utænkeligt at fædre skulle tage eneansvaret for spædbørn.

 

Lind, M. (2002). Liminale kvinder og perifære mænd - om vordende forældre. Kvinder, Køn & Forskning, (1). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i1.28279

På baggrund af interviews med vordende førstegangsforældre undersøger denne artikel graviditeten som en liminal hverken/eller-periode mellem ikke-forældre og forældreskab. Artiklen undersøger de symbolske betydninger af krop og køn, som er med til at konstruere ’moderskab’ og ’faderskab’ i en moderne kontekst.

 

Larsen, B. F. (2010). På vej til at blive mor og far - køn, klasse, etnicitet og race i jordemoderkonsultationer. Kvinder, Køn & Forskning, (1). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i1.28022

Denne artikel undersøger, hvordan der i jordemoderinstitutionens praksis bliver skabt en distinktion mellem kvinder og mænd gennem behandlingen af graviditet som et fænomen, der knytter sig til en fysisk (kvinde)krop. Artiklen ser på hvilke positioner heteroseksuelle mænd og kvinder tilbydes i denne praksis, samt hvordan køn, etnicitet, race og klasse (re)produceres derigennem.

 

Knudsen, L. G. (2015). I moderskabets skygge: konstruktioner af ’godt forældreskab’ i repræsentationer af ’selvvalgt’ enlige fædre. Kvinder, Køn & Forskning, (1-2). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i1-2.28502

Denne artikel analyserer, hvordan ’selvvalgt’ enlige fædre repræsenteres i britiske medier, og argumenterer for at de stadig fremstilles som sekundære omsorgspersoner, fordi opfattelsen af det gode forældreskab er dikteret af forestillinger om kvindens naturlige evne til at yde omsorg.

 

Bach, A. S. (2015). Between Necessity and Delight - Negotiating Involved Fatherhood among Career Couples in Denmark. Kvinder, Køn & Forskning, 24(1). https://doi.org/10.7146/kkf.v24i1.28513

Denne artikel undersøger, hvordan faderskabet ser ud hos mænd, der har børn med såkaldte ’karrierekvinder’, og diskuterer, hvordan involveret faderskab og mere ligelig arbejdsfordeling i hjemmet, som opstår af nødvendighed, alligevel kan være med til at ændre på fædrenes opfattelse af forældreskabet.

 

Nebeling, M. (2015). Moren er Død, Moren, Leve. Kvinder, Køn & Forskning, 24(2). https://doi.org/10.7146/kkf.v24i2.28533

Denne artikel undersøger homoseksuelle mænds selvforståelse i mødet med transnational surrogati. Artiklen analyserer, hvordan disse mænd kæmper for at blive opfattet som kompetente og værdige forældre i et heteronormativt samfund ved at nedprioritere moderrollen gennem brug af misogyne og koloniale diskurser og strategier.

 

Bak McKenna, M. (2022). Constructions of Families in the Legal Regulation of Care. Kvinder, Køn & Forskning, 33(1), 33–49. https://doi.org/10.7146/kkf.v32i1.128685

Med udgangspunkt i den danske barselslovgivning undersøger denne artikel, hvordan ’utraditionelle’ familieformer opfattes og behandles i de juridiske rammer, der omgiver og konstruerer omsorg. Her belyses hvordan den heteroseksuelle familie privilegeres som en model for omsorg, indenfor lovgivning og politik.

 

Gotby, A. (2022). Friends against capitalism: Family abolition as a politics of friendship. Kvinder, Køn & Forskning, 33(1), 112–116. https://doi.org/10.7146/kkf.v32i1.133081

Denne artikel søger at udfordre kernefamilien som den dominerende omsorgsenhed i det kapitalistiske samfund. Artiklen udforsker, hvordan venskab kan danne grundlag for mere kollektive former for omsorg, nydelse og opblomstring. Artiklen argumenterer for, at undersøgelsen af venskaber som omsorgsform kan hjælpe os til at overvinde nogle af de begrænsninger, der er iboende i kernefamilieformen.