Migration
Migration er ikke kun en bevægelse fra ét sted til et andet. Den er også en proces, hvor relationer, rettigheder og identiteter forhandles på tværs af grænser, institutioner og hverdagsliv. Når migration ses gennem kønsforskningens linse, bliver det tydeligt, at køn og seksualitet former, hvem der kan migrere, på hvilke betingelser, og hvordan tilhørsforhold overhovedet kan leves og anerkendes.
Temapakken samler artikler, der undersøger migration i både historiske og nutidige kontekster, fra 1998 til 2023. Her møder du analyser af velfærdsstatens møder med voldsramte migrantkvinder og unge asylansøgere, men også studier af transnationale liv på tværs af Danmark og steder som Libanon og Somaliland. Flere tekster viser, hvordan “home”, “community” og familie bliver til noget andet, når hverdagslivet strækker sig over flere lande, og når sociale forventninger til køn og generation samtidig skal balanceres.
Andre bidrag undersøger, hvordan migration administreres og reguleres gennem arbejde og intimt familieliv, for eksempel i au pair-ordningen, eller gennem asylsystemets krav om sandhed, normalitet og genkendelig queerhed. Samlet giver pakken en stærk indgang til at forstå migration som et kønnet og politisk felt, hvor magt, omsorg, kontrol og håb hele tiden flettes sammen.
Mogensen, B. (1998). Voldsramte migrantkvinder - Om køn, kultur og mandlig afmagt. Kvinder, Køn & Forskning, (4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i4.28462
Artiklen undersøger voldsramte migrantkvinders muligheder for at forlade en voldelig partner, især når de mangler dansk sprog og selvstændig opholdstilladelse. Den viser, hvordan mødet med politi og socialsystem kan svigte, og kobler det til et samspil mellem patriarkat og psykologiserende forklaringer på vold.
Staunæs, D. (1998). Think twice! Grænser og kategorier i opbrud. Kvinder, Køn & Forskning, (4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i4.28458
Et metodisk og analytisk opgør med “bekymringsfortællinger” om etniske minoriteter. Staunæs bygger på et projekt, hvor unge asylansøgere er medforskere og fotograferer deres liv i et flygtningecenter. Artiklen viser, hvordan køn og etnicitet gensidigt skaber hinanden, og hvordan nye selvrepræsentationer bliver overlevelsesstrategier.
Mørck, Y. (1998). Migration, kvinder og skønlitteratur - Spændingsfeltet mellem hjemvé og hjem. Kvinder, Køn & Forskning, (4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i4.28460
Mørck argumenterer for, at skønlitteratur kan bruges som kilde til migrationens følelsesmæssige og kønnede erfaringer, som ofte forsvinder i akademiske tekster. Med to tyrkisk-tyske kvindelige forfatterskaber viser artiklen, hvordan temaer som tilhør, hjemvé, familie og identitet kan analyseres på nye måder.
Sørensen, N. N. (2000). Mænd, Migration og Byrum i Grænselandet mellem Spanien og Marokko. Kvinder, Køn & Forskning, (3). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i3.28375
Artiklen bygger på fortællinger fra tre mandlige grænsekrydsere fra Tetuán og viser, hvordan migration, maskulinitet og byrum formes i et politisk ladet grænseland. Den analyserer samtidig en dobbelthed, hvor Spanien kritiseres, men også bruges som symbolsk reference i modstand mod den marokkanske stat.
Lisborg, A. (2001). Fra moderne slaver til modige entreprenører - Om prostitutionsrelateret migration fra Thailand til Danmark. Kvinder, Køn & Forskning, (3). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i3.28338
Mediernes “sex-slave”-fortælling udfordres gennem en analyse af, hvordan thailandske kvinder migrerer til Danmark, og hvilke betingelser de arbejder under i prostitutionsmiljøet. Artiklen kortlægger forskellige migrationsmønstre og levevilkår og insisterer på at se både tvang, handlekraft og gråzoner i samme felt.
Turner, S. (2003). Den gode samaritaner og den gode flygtning - forestillinger om køn i humanitær diskurs og praksis. Kvinder, Køn & Forskning, (3). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i3.28257
Turner analyserer, hvordan humanitær hjælp ofte forudsætter, at flygtningen fremstår som uskyldigt og hjælpeløst offer, og hvordan denne figur er kønnet. Artiklen følger, hvordan idealet omsættes i lejrenes hverdagspraksisser, og hvad der sker, når flygtninge nægter at “opføre sig rigtigt”.
Saad, R. (2007). Egyptian Workers in Paris – Economic Migration and the Male Burden under Transnationalism. Kvinder, Køn & Forskning, (2-3). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i2-3.27923
Artiklen undersøger egyptiske migrantarbejderes hverdagsliv i Paris og viser, hvordan deres erfaringer formes af en transnational logik. “Hjem” og “community” forstås på tværs af grænser, og mændenes migrationsprojekt kobles til kønnede forsørgerforpligtelser fra landlige miljøer i Egypten.
Rasmussen, L. K. (2007). Commuting for Symbolic Capital. Narratives of Location and Positionality of Palestinian Refugees. Kvinder, Køn & Forskning, (2-3). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i2-3.27924
Baseret på feltarbejde undersøger artiklen palæstinensiske flygtninges transnationale praksisser mellem Danmark og Libanon. Den analyserer fortællinger om lokation, familie og køn og argumenterer for, at “symbolsk kapital” bliver central for følelsesmæssigt tilhørsforhold, især når livsformen opleves som diffus og svært genkendelig i Danmark.
Kleist, N. (2007). A heart made of habhab but with Danish Manners – Negotiating Gender and Political Positioning in Transnational Fields. Kvinder, Køn & Forskning, (2-3). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i2-3.27926
Hvordan forhandles køn og politisk positionering, når livet leves på tværs af steder? Kleist svarer gennem et casestudie af en somalisk kvinde med liv i Danmark og Somaliland. Artiklen viser, hvordan migration skaber skiftende forventninger og handlingsrum, og hvordan tilhørsforhold og autoritet formes i transnationale felter.
Singla, R. (2010). Diasporic Relationships and Processes: South Asian young adults in Denmark. Kvinder, Køn & Forskning, (1). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i1.28024
En socialpsykologisk analyse af sydasiatiske unges diasporiske relationer i Danmark, baseret på dybdeinterviews og en opfølgning på et studie fra 1990’erne. Artiklen fremhæver kønnede erfaringer med at gentænke “selv”, “andre” og “hjem”, og den diskuterer tilhørsforhold på tværs af grænser i en mere restriktiv migrationspolitisk tid.
Stenum, H. (2010). Au pair-strategier i danske familier - privat husarbejder eller maternalistisk mikrostyring. Kvinder, Køn & Forskning, (4). https://doi.org/10.7146/kkf.v0i4.28004
Au pair-ordningen analyseres som en kønnet, styret migrationsform med rødder i husarbejde, familiekontrol og “kulturel uddannelse”. På baggrund af interviews med au pairs og værtsfamilier undersøger artiklen relationen som et kvinde til kvinde-forhold mellem en midlertidig migrant og en dansk statsborger, og den blotlægger de rationaler, der organiserer intimitet, arbejde og magt i hjemmet.
Lunau, M. (2019). The trouble with ‘truth’. On the politics of life and death in the assessment of queer asylum seekers. Kvinder, Køn & Forskning, 28(3-4), 12–23. https://doi.org/10.7146/kkf.v28i2-3.116305
Med interviews med queer asylansøgere i Danmark viser Lunau, hvordan asylsystemets “sandhedspolitik” administrerer liv og død gennem afvisning, deportation og langsom udmattelse i langvarige processer. Artiklen bruger nekropolitik til at analysere, hvordan normer om hvid national queerness og homonormativitet bliver målestok for legitimitet og beskyttelse.
Brøndum, T. (2023). “The curse of the refugee”: Narratives of slow violence, marginalization and non-belonging in the Danish welfare state. Kvinder, Køn & Forskning, 36(2), 96–112. https://doi.org/10.7146/kkf.v36i2.141131
Artiklen undersøger, hvordan det opleves at blive “castet” som flygtning i danske asyl- og integrationssystemer. Med narrative interviews analyseres langsom vold, kontrol og ikke-tilhørsforhold på tværs af centrale institutioner som asylcentre, kommunale initiativer, skole og arbejde. Analysen placeres i et spænd mellem nordisk exceptionalisme, farveblindhed og tiltagende restriktioner.
Brodersen, M., & Øland, T. (2023). Gendered racism: The emancipation of ‘Muslim’ and ‘immigrant’ women in Danish welfare politics and professionalism. Kvinder, Køn & Forskning, 36(2), 130–146. https://doi.org/10.7146/kkf.v36i2.134282
Gennem politiske dokumenter viser artiklen, hvordan velfærdspolitik mobiliserer kønnede og racialiserede “controlling images” af den ufri indvandrerkvinde og den hæmmede indvandrerpige. Forfatterne analyserer, hvordan “frigørelse” bindes sammen med både omsorg og kontrol, og hvorfor velfærdsprofessionelle kaldes ind som redningsinstans i en racialiseret velfærdsstat.
Skewes, L. (2025). (De)Humanising People in Discussions around Race and Religion : – A conversation with Iram Khawaja, Lene Kühle and Christian Suhr. Kvinder, Køn & Forskning, 37(2), 8. https://doi.org/10.7146/kkf.v37i2.140459
En samtale om de komplekse sammenfiltringer mellem racialisering og islamofobi i Danmark. Denne paneldebat var en del af seminaret Gendering in Research, som fandt sted den 26. maj 2023 på Aarhus Universitet. Her præsenteres tre oplægsholdere fra tre forskellige discipliner til at give deres perspektiv på, hvordan race – eller snarere racialisering – og religion krydser hinanden i forskellige danske kontekster.
Bakar-Langeland, N. (2025). Embodied Coloniality: Affective experiences of Muslim immigrant women living in Norway. Kvinder, Køn & Forskning, 37(2), 16. https://doi.org/10.7146/kkf.v37i2.147461
Dette omfattende studie undersøger muslimske immigrantkvinders levede erfaringer i Norge med særligt fokus på koloniale sår som et udtryk for kolonialitetens vedvarende indflydelse på hverdagslivet. Gennem en grundig analyse af dybdegående interviews belyser forskningen den gennemgribende betydning af koloniale arv for sociale strukturer, kulturelle normer og magtforhold.
Gaonkar, A. M. (2025). Affective Evictions: A Cultural Analysis of Contemporary Danish Housing Politics. Kvinder, Køn & Forskning, 37(2), 18. https://doi.org/10.7146/kkf.v37i2.143485
Artiklen antyder, at regeringens udtalelser om anti-ghetto- (2021) og sikkerhedsinitiativer (2020) rummer udtryk for “hvid hjemve”, der kommer til udtryk som længsler efter en national fortid og fremtid med mindre eller ingen migration til Danmark fra områder uden for Europa. Artiklen argumenterer desuden for, at disse udtalelser også udfører “affektive udsættelser” af racialiserede og migrantiserede medlemmer af samfundet fra fællesskabet omkring det forestillede nationale hjem.
Schultz, L. L. (2025). Homesick or Sick of Home?: Unhomeliness and Unhoming in Postmigrant Denmark. Kvinder, Køn & Forskning, 37(2), 3. https://doi.org/10.7146/kkf.v37i2.149909
Omtale af Anna Meera Gaonkar: Feeling Sick of Home? A Cultural Study of Postmigrant Homesickness in Contemporary Denmark University of Copenhagen 2022, PhD Dissertation. Med sin afhandling tilbyder Anna Meera Gaonkar en aktuel og overbevisende undersøgelse af det, hun kalder “postmigrantisk hjemve” i det postmilleniale Danmark. Hun sætter fokus på migrantiserede danskere, som er født eller opvokset i Danmark, men som affektivt gøres til migranter gennem socio-politiske diskurser om migration og integration.
Myong, L. (2025). Strålende afhandling om sort racial isolation. Kvinder, Køn & Forskning, 37(2), 5. https://doi.org/10.7146/kkf.v37i2.150406
Anmeldelse af Elizabeth Löwe Hunter sin ph.d.-afhandling Black Racial Isolation: Understanding African Diaspora Subjectivity in Post-Racial Denmark (2023) i afrikansk-amerikanske studier og køns-forskning ved UC Berkeley. Afhandlingens teoreti-sering og analyser af afrikansk diasporisk subjek-tivitet udgør et skelsættende bidrag til studier af sorthed i en dansk og nordisk kontekst m.m..
Hunter, E. L. (2025). Afrofeministisk analyse som antikolonial metode. Kvinder, Køn & Forskning, 38(1), 29–40. https://doi.org/10.7146/kkf.v38i1.151696
Denne artikel undersøger danske fremstillinger af Victor Cornelins som exceptionel, og hvordan han valgte at repræsentere sig selv. Forfatteren foreslår en afrofeministisk læsning og erindringspraksis som metode til at udfordre det kolonialistiske blik og den selektive hukommelse, hvormed Cornelins oftest bliver repræsenteret i den danske offentlighed.
Bakar-Langeland, N. (2025). Muslim Immigrant Women, Navigating the Temporal and Spatial Dimensions of Racialization in Norway. Kvinder, Køn & Forskning, 38(1), 108–121. https://doi.org/10.7146/kkf.v38i1.153050
Denne artikel undersøger, hvordan racialiserede forestillinger om tid og rum former muslimske immigrantkvinders levede erfaringer i Norge, og viser, hvordan velfærdsinstitutioner reproducerer koloniale hierarkier gennem tidslig og rumlig regulering. Med udgangspunkt i biografiske interviews og dekolonial feministisk teori udfordrer analysen forestillingen om nordisk exceptionalisme og opfordrer til en gentænkning af omsorg og relationalitet.
Hassani, A. (2025). Erasing Communities: Coloniality, Racial Banishment, and Denmark’s Ghetto Policies. Kvinder, Køn & Forskning, 38(1), 122–135. https://doi.org/10.7146/kkf.v38i1.152424
Denne artikel undersøger Danmarks almene boligpolitik fra 2018 og argumenterer for, at den fungerer som en mekanisme til at kontrollere muslimske befolkningsgrupper i almene boligområder. Ud fra en teoretisk ramme om kolonialitet og indramningen af muslimer som en trussel mod dansk social sammenhængskraft, skifter artiklen fokus til erfaringerne hos racialiserede beboere i de udpegede boligområder og trækker på etnografiske data fra København, Aarhus og Odense.
Gjørding, M., Abdelaziz, S., & Mukhtar Mohageb, L. (2025). Seeds of Change: Dialogues on Decolonial Abolitionism. Kvinder, Køn & Forskning, 38(1), 136–148. https://doi.org/10.7146/kkf.v38i1.159611
Midt i den tiltagende sammenfletning af strafferet og migrationskontrol i den nordiske region søger denne artikel at genoplive abolitionistiske samtaler indefra. Indrammet som en kurateret dialog reflekterer forfatterne over deres relationer til abolition som aktivister, akademikere, skribenter, facilitatorer og implicerede subjekter. Samtalerne bevæger sig iterativt gennem tre indbyrdes forbundne temaer: nordisk exceptionalisme, indespærringsfeminisme og humanistisk strafferet, idet forfatterne undersøger, hvordan retfærdighed forestilles og praktiseres i en nordisk kontekst og videre ud.
Akpene Amenuke, D., Edel Hardenberg, J., Akoi-Jackson, B., Belle, L. V., Dirckinck-Holmfeld, K., & Agostinho, D. (2025). Reparative Encounters: Stitching fragmented histories through artistic research. Kvinder, Køn & Forskning, 38(1), 179–196. https://doi.org/10.7146/kkf.v38i1.159743
Denne artikel undersøger, hvad der sker, når kunstnere, som er blevet adskilt af kolonialitet, mødes på tværs af forskellige geografier. Hvilke erfaringer, vokabularer og strategier genklinger på tværs af rum, hvordan transformeres forskellige praksisser gennem mødet, og hvordan kan de i dialog åbne nye horisonter for at reparere koloniale arv?
Cramer, N., & Werle, Q. (2025). Listening Across the Black Diaspora : A Conversation with Tina Campt on Black Archives, Imaginaries, and Contemporary Art. Kvinder, Køn & Forskning, 38(1), 241–249. https://doi.org/10.7146/kkf.v38i1.153008
Dette interview tager udgangspunkt i samtidskunstudstillingen Transmissions (2024) på Skånes Konstförening, der udforskede, hvordan Campts metode resonerer i en nordisk kontekst. Campt diskuterer den centrale rolle, fotografi spiller i nuværende Black Archives-bevægelser i Europa i sammenligning med tidligere arbejde med at arkivere sort historie i Tyskland.
Petersen, K. (2025). Inuit for Palæstina. Kvinder, Køn & Forskning, 38(1), 257-260. https://doi.org/10.7146/kkf.v38i1.164683
Dette er et uddrag fra Petersens tale til den antiracistiske demonstration for Palæstina på Blågårds Plads, mandag den 19. april 2025. Talen problematiserer forestillingen om den “fredelige danske kolonimagt” og sætter talerens egen identitet som Inuk fra Nunarput i Danmark i perspektiv til krigen i Palæstina.
Henriette Berthelsen. (2025). Digt af Henriette Berthelsen. Kvinder, Køn & Forskning, 38(1), 261–265. https://doi.org/10.7146/kkf.v38i1.164587
Dette er et digt af Henriette Berthelsen. Henriette Berthelsen er Inuk, født i Grønland og bosat i Danmark. Digtet er selvbiografisk og kan læses på både originalsproget eller oversat til dansk.
Schröder, R. (2025). Navigating the Homonational Boundaries of Queerness in Sweden. Kvinder, Køn & Forskning, 38(1), 278–281. https://doi.org/10.7146/kkf.v38i1.159538
Dette er en anmeldelse af Katharina Kehl: Boundaries of Queerness. Homonationalism and Racial Politics in Sweden (2024). Med afsæt i begrebet homonationalisme, udviklet af Jasbir K. Puar (2007), er Kehl opmærksom på, hvordan racialiserede subjekter, særligt dem, der læses som muslimske, positioneres inden for eller ekskluderes fra grænserne for nationalt tilhørsforhold.
Osanami Törngren, S., & Ichikawa, V. (2025). Intersectionality Beyond Theory: Coming to Terms with our Embodied ‘Ambiguousness’ and the Courage to Choose the Middle Space. Kvinder, Køn & Forskning, 38(2), 17. https://doi.org/10.7146/kkf.v38i2.148665
Denne artikel udspringer af en vedvarende transnational dialog mellem to ciskønnede kvindelige forskere af japansk oprindelse, begge førstegenerationsindvandrere – den ene identificerer sig som Nikkei i Sverige, og den anden som mixed-race japansk (hvid) i Canada.
