Meddelelser

Call for papers: SENIORERS ARBEJDSLIV PÅ KANTEN – MELLEM AT BLIVE OG GÅ - TIDSSKRIFT FOR ARBEJDSLIV, ÅRGANG 22, NR. 1, 2020

2019-05-21

Med dette temanummer inviterer vi bidrag, der behandler og analyserer seniorers arbejdsliv, og hvordan det at være senior er koblet til fortløbende overvejelser om at forblive på arbejdsmarkedet eller at gå på pension. Det kan enten være i form af artikler, der undersøger hvilke sociale grupper, fag og professioner, der i særlig grad er erhvervsaktive efter den formelle pensionsalder; eller som i særlig grad er nødsaget til eller presset til at forlade arbejdsmarkedet. Men det kan også være artikler, der er nysgerrige på seniorers selvfortællinger og overvejelser om at blive eller gå; eller de mere subtile in- og eksklusionsprocesser, som observationer af seniorers levede arbejdsliv kan bidrage med. Der har i ganske mange år været fokus på seniorerne på arbejdsmarkedet. En lang række reformer har siden slutningen af 1990’erne sigtet mod at få fl ere ældre til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Senest har regeringen i maj 2018 nedsat den såkaldte Seniortænketank, der i sommeren 2019 skal barsle med forslag til, hvorledes seniorer kan tilbydes et bedre arbejdsliv og få fl ere til at udskyde pensionen. Ambitionerne er at få seniorerne til at udskyde deres tilbagetrækningstidspunkt, hvilket rejser spørgsmålet: Hvorfor er der nogen, der forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen, og hvorfor er der andre, der bliver på arbejdsmarkedet frem til eller ud over pensionsalderen? I analytisk forstand knytter disse spørgsmål an til de såkaldte ’Push’ og ’Stay’ mekanismer. Forskningen peger således på, at mange seniorer tvinges til at forlade arbejdsmarkedet (Push) før pensionsalderen, fordi de er uønskede af arbejdsgiverne (eller kollegaerne); fordi de er nedslidte og har et dårligt helbred på grund af et dårligt psykisk eller fysisk arbejdsmiljø, eller ekskluderes i forbindelse med indførelse af ny teknologi eller organisatoriske forandringer på arbejdspladsen. Til gengæld trækker mange seniorer sig sent tilbage, fordi de tilbydes nogle attraktive vilkår, f.eks. et spændende job, en god løn, gode relationer til ledelse og kollegaer – alt i alt fortsætter mange seniorer på arbejdsmarkedet frem til eller ud over pensionsalderen, fordi det for dem er berigende at have et lønarbejde (Stay). Seniorer på arbejdsmarkedet er således et aktuelt emne, der debatteres livligt, men det er nødvendigt med ny og forskningsbaseret viden om seniorers arbejdsliv på kanten mellem at blive og at gå.

Læs mere om Call for papers: SENIORERS ARBEJDSLIV PÅ KANTEN – MELLEM AT BLIVE OG GÅ - TIDSSKRIFT FOR ARBEJDSLIV, ÅRGANG 22, NR. 1, 2020

Nyeste nummer

Årg. 21 Nr. 1 (2019): Udviklingslinjer og forandringer i den aktive arbejdsmarkedspolitik

I 2019 er det 25 år siden den aktive arbejdsmarkedspolitik for alvor gjorde sit indtog i Danmark med Nyrups arbejdsmarkedsreformer fra 1994 som startskuddet. Her skete der et skifte eller en forskydning fra en passiv til en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor pligt til aktivering blev koblet med retten til at modtage ydelser under ledighed. Dette skifte skete ikke blot i en dansk kontekst, men var en del af en større international trend, der også vandt indpas i en række andre lande og som internationalt er kendt som et skifte fra ’welfare’ til ’workfare’, altså fra forsørgelse til aktivering (Torfing, 2004). Den variant, der opstod i Danmark, fokuserede både på at opkvalificere og motivere arbejdsstyrken (Bredgaard, Jørgensen, Madsen & Rasmussen, 2017, s. 17-18) og baserede sig derfor både på det, der betegnes som en ’human capital’ strategi (hvor styrkelse af kompetencer er i centrum for indsatsen) og en ’workfirst’ strategi (hvor styrkelse af motivationen til at tage arbejde er i centrum for indsatsen), mens andre lande fulgte ’work-first’ strategien mere stringent (Torfing, 2004). Udover sådan et fokusskifte dannede arbejdsmarkedsreformerne i 1990’erne også rammen om ændringer i selve implementeringen og styringen af området, bl.a. ved en decentralisering af indsatsen og ved nedsættelse af arbejdsmarkedsråd med partsindflydelse (Bredgaard, Jørgensen, Madsen & Rasmussen, 2017, s. 17).

Publiceret: 2019-05-21
Se alle numre