Meddelelser

Call for papers: Der skal to til tango: Samspil mellem arbejdslivsviden og praksis

2020-05-14

TIDSSKRIFT FOR ARBEJDSLIV, NR. 1, 2021

Med dette temanummer inviterer vi bidrag, der behandler og analyserer sammenhænge mellem arbejdslivsviden og praksis, og hvordan viden mobiliseres og involveres i beslutninger og handlinger, der kan fremme et bæredygtigt arbejdsliv.

Der har i ganske mange år været fokus på formidling af forskning om arbejdsliv og arbejdsmiljø (Malmros, 2018). Et bærende perspektiv bag det traditionelle formidlingsfokus har været en lineær (envejs) forståelse af forskningens udbredelse til praksis. Tankegangen har været, at forskningen kunne produceres og ’skubbes’ ud til brugere af forskningen, eller at brugerne kunne ’trække’ på forskningsresultater efter interesse, hvis de ellers kunne tilgå forskningen, forstå resultaterne og havde forudsætninger for at anvende den (Nutley, 2007). Denne måde at forstå samspillet mellem viden og praksis er gennem årtier blevet udfordret f.eks. af aktions- og modus 2 forskning (Nielsen, 2006; Nowotny, 2001); og kritikken af den lineære forståelse af relationen mellem forskning og praksis oplever i disse dage en opblomstring.

I 2018 pegede ’ekspertudvalget om arbejdsmiljø’ på et behov for bedre sammenhæng mellem forskning og praksis, samt et større fokus på koordinering af viden og roller mellem aktører i det danske arbejdsmiljøsystem (Ekspertudvalget, 2018). Dette bekræftes af to uafhængige hvidbøger om henholdsvis ’arbejdsmiljørådgivning’ (Hasle, 2016) og ’mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø’ (Gensby, 2019). Begge bidrag betoner behovet for at inddrage og kvalificere ’mellemliggende’ aktører og organisationer (fx fonde, Arbejdstilsynet, Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø, rådgivere, og faglige organisationer) i produktion og omsætning af arbejdslivsviden. Desuden fremhæves det, at det er nødvendigt at vurdere hvad det er for en viden der er tale om (Greenhalgh, 2010), og at det har betydning at vedligeholde konkrete udvekslingsarenaer mellem forskere og praktikere på forskellige niveauer for at understøtte sammenhængen mellem arbejdslivsviden og dens anvendelsesmuligheder i praksis (Gensby, 2019).

Læs mere om Call for papers: Der skal to til tango: Samspil mellem arbejdslivsviden og praksis

Nyeste nummer

Årg. 22 Nr. 1 (2020): Seniorers arbejdsliv på kanten – mellem at blive eller gå?

I snart 30 år har seniorernes tilknytning til arbejdsmarkedet spillet en central rolle i den politiske debat. Den politiske ambition har været at få fl ere seniorer til at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet og er blevet omsat i en serie af reformer; bl.a. i form førtidspensionsreformer (2003 og 2013) og efterløns- og pensionsreformer (1999, 2006 og 2011). En effekt af reformerne er, at det er blevet meget vanskeligt at få tilkendt førtidspension; at efterlønnen stort set er udfaset, og at pensionsalderen forventes at stige markant for at nå 72 år i 2050 (Finansministeriet, 2018). De gennemførte reformer bygger på simple – men politisk slagkraftige – ideer om, at mennesker i deres færden styres af økonomiske incitamenter, dvs. forestillingen er, at generøse tilbagetrækningsordninger lokker eller trækker seniorerne ud af arbejdsmarkedet før tid (’pull’). Spørgsmålet er imidlertid, om idégrundlaget for reformerne og den forventede senere tilbagetrækning er virkelighedsnær? Ifølge EU’s 2018-Ageing Report, der har sine tal fra Finansministeriet, forventes den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i 2050 ikke at være 72 år, men kun 67,5 år for mænd og 66,8 år for kvinder (European Commission, 2018). Der er med andre ord meget, der tyder på, at forestillingen om, at vi i 2050 er i stand til at arbejde, indtil vi når 72 år, bærer præg af ønsketænkning.

Publiceret: 2020-05-13
Se alle numre