Call for abstracts: Køn og u/ligestilling i arbejdslivet.
Tidsskrift for Arbejdsliv indkalder artikelforslag til temanummer: Køn og u/ligestilling i arbejdslivet.
Siden patriarkatsteoretikerne for et halvt århundrede siden (Haug 1972, Reskin & Hartmann 1986, Walby 1986, Wikander 1988) påviste, at den samfundsmæssige arbejdsdeling ikke meningsfuldt og tilstrækkeligt kan forstås uden at køn medtænkes, har køn og kønnede aspekter af den samfundsmæssige produktion og dermed arbejdslivet og arbejdsmarkedet fået en stadig mere central placering i arbejdslivsforskningen.
I 2017 blev et helt særligt, kønnet ligestillingsproblem i en helt særlig branche sat på den globale dagsorden, da kvindelige filmskuespillere i USA fortalte om sexistisk forskelsbehandling og overgreb i deres arbejdsliv under det sidenhen herostratisk berømte hashtag #metoo. Selvom #metoo-bevægelsen hurtigt vandt enorm genklang og bredte sig til mange andre lande og brancher, fik den ikke særlig stor gennemslagskraft i Danmark. Det ændrede sig som bekendt i 2020, da studievært Sofie Linde med sin tale ved ZULU-awards fik hele landet til at diskutere sexistiske overgreb. Den offentlige debat satte en lang række kvinder i mange forskellige brancher i gang med at indsamle og offentliggøre vidnesbyrd om sexisme og sexistiske overgreb i deres arbejdsliv.
Men selvom både den første #metoo-bølge i Hollywood og Sofie Lindes tale direkte adresserede kønsbaseret ulige løn, er det hidtil ikke det, der har været omdrejningspunktet for den omfattende #metoo-debat. Og selvom det vedvarende er blevet slået fast, at sexisme og sexistiske overgreb handler om magt og ulige strukturelle betingelser mellem mænd og kvinder i arbejdslivet, har debatten indtil videre ignoreret de fleste kønnede uligheder i arbejdslivet. Og håndteringen af #metoo-problemer ser indtil videre ud til at begrænse sig til forskellige former for undersøgelser og håndtering af enkeltsager.
Læs mere om Call for abstracts: Køn og u/ligestilling i arbejdslivet.