Tidsskrift for Arbejdsliv

Meddelelser

Call for papers: SENIORERS ARBEJDSLIV PÅ KANTEN – MELLEM AT BLIVE OG GÅ - TIDSSKRIFT FOR ARBEJDSLIV, ÅRGANG 22, NR. 1, 2020

2019-05-21

Med dette temanummer inviterer vi bidrag, der behandler og analyserer seniorers arbejdsliv, og hvordan det at være senior er koblet til fortløbende overvejelser om at forblive på arbejdsmarkedet eller at gå på pension. Det kan enten være i form af artikler, der undersøger hvilke sociale grupper, fag og professioner, der i særlig grad er erhvervsaktive efter den formelle pensionsalder; eller som i særlig grad er nødsaget til eller presset til at forlade arbejdsmarkedet. Men det kan også være artikler, der er nysgerrige på seniorers selvfortællinger og overvejelser om at blive eller gå; eller de mere subtile in- og eksklusionsprocesser, som observationer af seniorers levede arbejdsliv kan bidrage med. Der har i ganske mange år været fokus på seniorerne på arbejdsmarkedet. En lang række reformer har siden slutningen af 1990’erne sigtet mod at få fl ere ældre til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Senest har regeringen i maj 2018 nedsat den såkaldte Seniortænketank, der i sommeren 2019 skal barsle med forslag til, hvorledes seniorer kan tilbydes et bedre arbejdsliv og få fl ere til at udskyde pensionen. Ambitionerne er at få seniorerne til at udskyde deres tilbagetrækningstidspunkt, hvilket rejser spørgsmålet: Hvorfor er der nogen, der forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen, og hvorfor er der andre, der bliver på arbejdsmarkedet frem til eller ud over pensionsalderen? I analytisk forstand knytter disse spørgsmål an til de såkaldte ’Push’ og ’Stay’ mekanismer. Forskningen peger således på, at mange seniorer tvinges til at forlade arbejdsmarkedet (Push) før pensionsalderen, fordi de er uønskede af arbejdsgiverne (eller kollegaerne); fordi de er nedslidte og har et dårligt helbred på grund af et dårligt psykisk eller fysisk arbejdsmiljø, eller ekskluderes i forbindelse med indførelse af ny teknologi eller organisatoriske forandringer på arbejdspladsen. Til gengæld trækker mange seniorer sig sent tilbage, fordi de tilbydes nogle attraktive vilkår, f.eks. et spændende job, en god løn, gode relationer til ledelse og kollegaer – alt i alt fortsætter mange seniorer på arbejdsmarkedet frem til eller ud over pensionsalderen, fordi det for dem er berigende at have et lønarbejde (Stay). Seniorer på arbejdsmarkedet er således et aktuelt emne, der debatteres livligt, men det er nødvendigt med ny og forskningsbaseret viden om seniorers arbejdsliv på kanten mellem at blive og at gå.

Læs mere om Call for papers: SENIORERS ARBEJDSLIV PÅ KANTEN – MELLEM AT BLIVE OG GÅ - TIDSSKRIFT FOR ARBEJDSLIV, ÅRGANG 22, NR. 1, 2020

Nyeste nummer

Årg. 21 Nr. 2 (2019): Et offentligt arbejdsmarked under pres

Det danske arbejdsmarked er under forandring, og det gælder også den offentlige sektor. Det offentlige arbejdsmarked har således været vidne til en række omstruktureringer, økonomiske besparelser og et væld af reformer. Skiftende regeringer har siden 1983 arbejdet med forskellige ”moderniseringsprogrammer” og New Public Management inspirerede tiltag med det formål at effektivisere og få den offentlige sektor til ’at køre længere på literen’ (Ibsen et al., 2011; Konggaard & Rod, 2018; Ejersbo & Greve, 2014). Et af de seneste tiltag er blandt andet den siddende VLAK regeringens ’Sammenhængsreform: Borgeren først – en mere sammenhængende offentlig sektor’. Moderniseringsdagsordnen er blevet mere udtalt på bagkant af den internationale økonomiske krise, som ramte Danmark relativt hårdt tilbage i 2008, og den dagsorden har på forskellig vis haft indfl ydelse på de offentligt ansattes løn og arbejdsvilkår (Mailand & Hansen, 2016). Mere end hver tredje af den danske arbejdsstyrke arbejder i den offentlige sektor fordelt på stat, regioner og kommuner. Den relativt store offentlige sektor skyldes, at det i Danmark og i resten af norden fortsat er det offentlige, som er hovedleverandør af serviceydelser til borgere, der i vid udstrækning bygger på et medborgskabsprincip. Det betyder også, at omkring 2/3 af det samlede offentlige forbrug går til løn og arbejdsvilkår til offentligt ansatte. Offentlige ansattes løn og arbejdsvilkår er derfor et afgørende forhold i den offentlige økonomi, og siden 2008 er de offentlige ansattes løn og arbejdsvilkår blevet en integreret del af udgiftspolitikken (Høgedahl, 2019). I et større europæisk perspektiv betegnes denne politiske dagsordenen som ’austerity measures’ og har afstedkommet en række økonomiske besparelser, løntilbageholdenhed og i nogle tilfælde endda lønnedgang og forringelser af offentlige ansattes arbejdsvilkår særligt i de sydeuropæiske lande som fx Portugal, Spanien og Grækenland selvom også andre europæiske landes offentlige sektor har været ramt af lignende reformtiltag (Marginson, 2014; Crouch, 2015).

Publiceret: 2019-06-19