Meddelelser

Call for papers: Tema om VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU)

2022-08-08

Voksen- og efteruddannelse (VEU), kompetenceudvikling, opkvalificering, livslang læring, fortsat faglig udvikling (CPD): Kært barn har mange navne. Det skorter heller ikke på politiske udmeldinger fra hverken nationale eller internationale institutioner om vigtigheden af voksnes fortsatte læring og deltagelse i uddannelse. Hvad enten vi taler om styrkelse af basale færdigheder, erhvervsfaglige eller professionelles videregående kompetencer. Alt sammen er til gavn for både virksomhedernes konkurrence, arbejdsstyrkens omstillingsevne og den enkeltes karrieremuligheder. Hvilket samtidig gør VEU til en bærende søjle i det danske flexicurity-system. Trods dette er der flere indikationer på faldende VEU-aktivitet i Danmark. Danmarks Statistik har juni 2022 opgjort, at ” Rekord få virksomheder efteruddanner ansatte” set over en 15 årig periode. Aktiviteten i AMU er halveret over en tiårig periode (www.dst.dk/nyt/32406). I maj 2022 viser analyser fra CEVEA og AE-Rådet (www.ae.dk/), at kun hver tiende medarbejder har deltaget i VEU. Virksomhederne angiver manglende behov som grunden. Denne nedadgående udvikling for VEU-deltagelse rejser spørgsmålet om vi har et system, der er gearet til fremtidens udfordringer, virksomhedernes og lønmodtagernes behov?  

 

Med dette call til Tidsskrift for Arbejdsliv 2023 nr. 2 ønsker vi at sætte fokus på VEU i Danmark.  Bidrag, der tager nye såvel som velkendte problemstillinger op, er velkomne. Det samme gælder teoretiske diskussioner og empiriske undersøgelser. Analyser kan rette sig mod det institutionelle niveau (politik, regler, støtteordninger, kompetencefonde, systemets organisering) eller mod VEU-aktørerne, brugerne og deltagerne (skoler, virksomheder, lønmodtagere, ledige). De kan fokusere på kortuddannedes, faglærtes eller professionelles kompetenceudvikling og omfatte både formaliseret uddannelse og uformel læring i arbejdslivet.

Læs mere om Call for papers: Tema om VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU)

Nyeste nummer

Årg. 24 Nr. 3 (2022): Arbejdsliv 4.0 – digitalisering og kunstig intelligens i arbejdet
					Se Årg. 24 Nr. 3 (2022): Arbejdsliv 4.0 – digitalisering og kunstig intelligens i arbejdet

Digitalisering af arbejds- og samfundslivet accelererer i disse år. Digitalisering fremstilles som en nødvendighed, hvis man vil overleve som privat virksomhed og fremhæves også som et middel til at lette arbejdsbyrden i en betrængt offentlig sektor. Nogle taler ligefrem om ‘den fjerde industrielle revolution’, Arbejdsliv 4.0, der grundlæggende vil forandre arbejdsliv og arbejdsmarked (Schwab. K., 2019). Selvom disse fremskrivninger præges af en overdreven teknologioptimisme og må tages med et gran salt, er der ingen tvivl om, at digitale teknologier i de senere år har ændret arbejdslivet for mange. Dette er for eksempel blevet tydeligt med digitale og platformsbaserede forretningsmodeller, som ændrer arbejdets indhold og organisering. Digitalisering åbner således for nye måder at lede og kontrollere arbejdet på. Det gælder både, når madudbringningsfirmaer som Wolt og Just Eat og taxiordninger som Uber fordeler køreture til deres chauffører ved hjælp af algoritmer (Oppegaard, 2021; e.g. Wood et al., 2018). Eller når Amazon på platformen Mechanical Turk udbyder mikrojobs, som kan løses på under 10 minutter. Den digitale teknologi anvendes også i Amazon og Nemlig.com’s lagerhaller, hvor ansatte minutiøst bliver overvåget, kontrolleret og arbejder side om side med robotter styret af artificial intelligence (AI) (Delfanti, 2021). Netop disse måder at organisere arbejde på har skabt debat om en ny form for ’digital taylorisme’: Lavtlønsjobs præget af stærk opsplitning af arbejdet, ringe muligheder for autonomi, usikkerhed i løn, arbejdstid og ansættelse. Mange har således beskrevet, hvordan digitalisering betyder fremvæksten af arbejdsformer, der fremmer individualisering og udhuler fællesskaber, og som undergraver den faglig organisering. (e.g. Tassinari & Maccarrone, 2019). Dette bekræftes, hvis man ser på platformsarbejdets demografi . Her arbejder ikke kun unge, der supplerer deres indtægter fra SU, men også migranter og andre sårbare grupper på arbejdsmarkedet. Men digitalisering påvirker ikke bare ufaglært platformsarbejde. Også andre typer af organisationer anvender digitalisering. Det gælder digitale planlægnings- og registreringssystemer i ældreplejen og elektroniske patientjournaler på sygehusene. Og det gælder AI baserede beslutningsstøttesystemer, der indvirker på og potentielt erstatter professionelles faglige vurderinger, og som forandrer relationer og samarbejdsformer på arbejdspladsen. Det ser man eksempelvis inden for politiarbejde og inden for social-, beskæftigelses-, sundheds- og undervisningsområdet (e.g. Allhutter et al., 2020; Gundhus et al., 2022; Jørgensen, 2020). Algoritmisk styring er en tredje vigtig måde, hvor digitalisering påvirker arbejdsprocesser. Algoritmisk styring henviser til nye måder at optimere og kontrollere arbejde og organisation på, hvor store firmaer bruger databaserede forudsigelser og andre former for kvantificering og benchmarking af performance baseret på statistisk modellering til at styre deres ansatte, som dermed eksponeres og overvåges på nye måder. En af de problematikker, som denne udvikling rejser, handler om, at teknologien slører kontrol og gør magten usynlig. Autoriteten forsvinder og det bliver uklart, hvem der har truffet hvilke beslutninger og hvem, der har ansvaret for dem. Teknologien eller ’the digital prism’, som Mikkel Flyverbom (2019) kalder det, skaber således både zoner af synlighed, som dermed bliver regulerbare, men også zoner af usynlighed, der undslipper regulering. Diskussioner om digitalisering forfalder nemt til enten optimistisk hyldest til potentialerne eller til dystopiske forestillinger om, hvordan arbejdslivet degraderes. Den måde, digitale teknologier ændrer arbejdslivet på, er kompleks og dybgående i den forstand, at teknologierne potentielt forandrer vores arbejdspraksis, måden vi bliver ansat, ledet, styret og fyret på, ligesom teknologierne påvirker forholdet mellem kolleger, vores forhold til arbejdet og til den organisation, vi arbejder for – og også indimellem indtager rollen som arbejdsgiver. Dette temanummer bidrager til at udforske dette felt empirisk. De to første artikler giver vigtige bidrag til den efterhånden omfattende internationale forskning i platformsarbejde eller ’gig arbejde’, dvs. fysiske jobs med platformen som arbejdsgiver. De næste artikler tager udgangspunkt i dataficering og AI, men bidrager i højere grad med teoretiske indsigter. De udforsker og udfordrer begge et entydigt fokus på teknologi som driver i forandringsprocessen, og de har fokus på henholdsvis betydningen af samspillet mellem den organisatoriske kontekst og teknologi i dataficeret socialt arbejde, og på det usynlige ledelsesarbejde, der medgår til at forme, meningstilskrive og skabe AI projekter i den offentlige sektor.

Publiceret: 2022-11-18
Se alle numre