Meddelelser

Call for abstracts: Køn og u/ligestilling i arbejdslivet.

2021-01-18

Tidsskrift for Arbejdsliv indkalder artikelforslag til temanummer: Køn og u/ligestilling i arbejdslivet.

Siden patriarkatsteoretikerne for et halvt århundrede siden (Haug 1972, Reskin & Hartmann 1986, Walby 1986, Wikander 1988) påviste, at den samfundsmæssige arbejdsdeling ikke meningsfuldt og tilstrækkeligt kan forstås uden at køn medtænkes, har køn og kønnede aspekter af den samfundsmæssige produktion og dermed arbejdslivet og arbejdsmarkedet fået en stadig mere central placering i arbejdslivsforskningen.

I 2017 blev et helt særligt, kønnet ligestillingsproblem i en helt særlig branche sat på den globale dagsorden, da kvindelige filmskuespillere i USA fortalte om sexistisk forskelsbehandling og overgreb i deres arbejdsliv under det sidenhen herostratisk berømte hashtag #metoo. Selvom #metoo-bevægelsen hurtigt vandt enorm genklang og bredte sig til mange andre lande og brancher, fik den ikke særlig stor gennemslagskraft i Danmark. Det ændrede sig som bekendt i 2020, da studievært Sofie Linde med sin tale ved ZULU-awards fik hele landet til at diskutere sexistiske overgreb. Den offentlige debat satte en lang række kvinder i mange forskellige brancher i gang med at indsamle og offentliggøre vidnesbyrd om sexisme og sexistiske overgreb i deres arbejdsliv.

Men selvom både den første #metoo-bølge i Hollywood og Sofie Lindes tale direkte adresserede kønsbaseret ulige løn, er det hidtil ikke det, der har været omdrejningspunktet for den omfattende #metoo-debat. Og selvom det vedvarende er blevet slået fast, at sexisme og sexistiske overgreb handler om magt og ulige strukturelle betingelser mellem mænd og kvinder i arbejdslivet, har debatten indtil videre ignoreret de fleste kønnede uligheder i arbejdslivet. Og håndteringen af #metoo-problemer ser indtil videre ud til at begrænse sig til forskellige former for undersøgelser og håndtering af enkeltsager.

Læs mere om Call for abstracts: Køn og u/ligestilling i arbejdslivet.

Nyeste nummer

Årg. 22 Nr. 4 (2020): Arbejdslivets emotionalitet

I Webers beskrivelse af det klassiske bureaukrati gælder det for de professionelle, at de skal udelukke deres følelser fra arbejdet. Saglig embedsmandspligt forudsætter et ideal om, at ”der disponeres strengt formalistisk i henhold til rationelle regler og – hvor disse ikke slår til – ud fra ‘saglige’ synspunkter med hensyn til formålstjenestelighed; og at det sker ‘sine ira et studio’” [uden vrede og forkærlighed], som Weber bemærkede (2003, bind 2, s. 176)). Men trods bureaukratiets udbredelse, eller måske pga. bureaukratiet udbredelse, har organisationer og arbejdspladser længe været oversete som ’følelsesmæssige arenaer’ indenfor arbejdslivsforskningen (Fineman, 1993, s. 10). De seneste tre årtier er forskningen omkring følelser på arbejdspladser imidlertid vokset markant, og der findes i dag forskning om forskellige følelser, følelsesarbejde, følelseskontrol og følelsesstrategier i en lang række arbejdskontekster (se eks Fineman, 1993, 2000, 2009; Wharton, 2014). Et af de mest betydningsfulde bidrag til forskningen i arbejdslivets emotionalitet er den amerikanske sociolog Arlie R. Hochschilds bog The Managed Heart, der allerede for næsten 40 år siden blev internationalt kendt for sine overbevisende studier af, hvorledes ansattes følelser engageres som en nødvendig del af den vare, de leverer til kunder (Hochschild, 1983). Med denne blev det almindelig anerkendt, at følelser og håndteringen af følelser er en integreret del af moderne arbejdsliv. Med sin undersøgelse af flypersonale viste hun, at det samtidigt indebærer, at særlige former for følelsesarbejde (emotional labour) rent faktisk udgør væsentlige og påkrævede komponenter i ansattes faglighed: At man fx som stewardesse bliver en kyndig udøver af sit fag ved at mestre et smil, der aldrig ser anstrengt ud, uanset hvor krævende en serviceopgave, man udfører, eller hvor længe man har været på arbejde. Kabinepersonalets håndtering og regulering af egne følelser bliver således en del af deres professionalitet. Flypassagerenes tilpashed og velbehag er det produkt, de producerer. Selvom Hochschild med rette er blevet kritiseret for at overvurdere de negative konsekvenser af kommercielt følelsesarbejde, så er hendes indfl ydelse på forskningen omkring følelser på arbejde vanskelig at undervurdere (se eks, Wharton, 2009, Grandey et al, 2013). Mens vi skriver denne indledning er The managed Heart ved at passere 25.000 citeringer på Google Scholar.

Publiceret: 2021-01-17
Se alle numre