Meddelelser

Due to the Corona/Covid-19 outbreak NWLC 2020 is postponed to 28-29 september 2020

2020-03-25

The changing nature of Nordic working life

New conference deadlines:
- Early bird registration: 1 June 2020
- Submission of extended abstract/paper: 1 August 2020
- Registration deadline for presenters: 1 August 2020

https://www.en.cgs.aau.dk/research/conferences/nwlc-20/

The theme of the Nordic Working Life Conference (NWLC) 2020 is the changing nature of Nordic working life, labour markets, industrial relations and employment relationships. Around the world, Nordic labour markets are acclaimed for strong economic performance, social security, high equality, collective bargaining, job quality and high social trust. However, changes in the nature of work and modern capitalism are challenging and transforming the Nordic labour markets. New technologies and digital work platforms change employment relationships and working conditions. Polarization and precarization of the labour market reduce income equality and social trust. Labour migration and new preferences challenge traditional collective bargaining systems. The conference addresses among other things the history, evolution and sustainability of the Nordic models, the similarities and differences between the Nordic countries, how current challenges are handled and working life is transforming in the Nordic countries.

The 10th Nordic Working Life Conference is in Aalborg (Denmark) from 28 - 29 September 2020. We welcome researchers and practitioners from within and outside the Nordic countries to participate in the conference.

Læs mere om Due to the Corona/Covid-19 outbreak NWLC 2020 is postponed to 28-29 september 2020

Nyeste nummer

Årg. 21 Nr. 4 (2019): Ulønnet og frivilligt arbejde

Langt de fleste undersøgelser, teorier og diskussioner indenfor arbejdslivsforskningen drejer sig enten implicit eller eksplicit om lønnet arbejde. Men hvad med alt det arbejde, man ikke får betaling for? Frivilligt arbejde, arbejde i lokalsamfundet, arbejdet som praktikant, ulønnet overarbejde, reproduktivt arbejde mm. Denne form for arbejde er ikke bare ulønnet, men også usynligt og underbelyst i arbejdslivsforskningen. Dette temanummer har derfor til formål at bringe bidrag, der undersøger det ulønnede arbejde i dets mangfoldige former og organiseringer, samt dets individuelle og samfundsmæssige implikationer. Meget ulønnet arbejde udføres i tæt tilknytning til, og nogle gange som erstatning for, regulært lønnet arbejde. Man kan argumentere for, at en senmoderne arbejdsetik, med høje krav til medarbejderens identifikation med og emotionelle engagement i arbejdet, fører til en arbejdsindsats, der strækker sig langt ud over, hvad lønnen honorerer. Samtidig er flere brancher (fx. kulturområdet og dele af det akademiske arbejdsmarked) kendt for at have en institutionaliseret kultur for ubetalt overarbejde, ulønnede praktikforløb og lignende. Det ulønnede arbejde udføres i mange tilfælde af mennesker i prekære ansættelser (Gleerup, Nielsen, Olsén, & Warring, 2018). Mange er unge uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet, der påtager sig dette gratis arbejde i håbet om at styrke deres CV, ’at få et ben indenfor’, og at øge deres fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet (Wistreich & Lystlund Matzen, 2016). En anden fremtrædende version af ulønnet arbejde er frivilligt arbejde, dvs. ulønnet arbejde i relation til en sag, et formål eller en normativ orientering som den, der påtager sig arbejdet, ønsker at støtte/fremme. Frivilligt arbejde er udbredt i det danske foreningsliv, men vinder også i stigende grad indpas i offentlige velfærdsorganisationer (eks. ældrepleje og socialt arbejde), samt i tilknytning til socialøkonomiske virksomheder, hvor begreber som samskabelse og samproduktion bl.a. involverer brug af ulønnet arbejdskraft fra borgere, brugere og pårørende (jf. eksempelvis bidrag af Boje og Andersen i dette nummer). Denne type ulønnet arbejde er ofte båret af en ide om, at arbejdet giver noget immaterielt igen – eksempelvis glæden ved at hjælpe andre, gøre en god gerning, bidrage til en sag, styrke et lokalsamfund eller andet. Men det åbner også for nye interessante spørgsmål omkring eksempelvis latente værdi- og motivationskonflikter og praktiske positioner mellem ulønnede ildsjæle og det lønarbejdende personale i organisationerne. Endvidere peger udviklingen i velfærdsorganisationerne mod en stigende forventning til pårørende og familier om at løfte omsorgsopgaver og mod en re-privatisering af omsorgsopgaver, og dermed mod en re-aktualisering af diskussioner om særligt kvinders ulønnede reproduktive arbejde.

Publiceret: 2020-01-09
Se alle numre