Meddelelser

Call for papers: COVID-19-pandemien i et arbejdslivsperspektiv, Tidsskrift for Arbejdsliv, nr. 3, 2021

2020-10-20

Da Mette Frederiksen lukkede ned for det danske samfund i midten af marts måned 2020 – som respons på den globale Covid19-pandemi - var det en historisk uset grad af intervention på det danske arbejdsmarked, der medførte en næsten øjeblikkelig nedlukning for mange danske arbejdspladser både i det private og det offentlige. Siden 2. Verdenskrig, har der ikke været gennemført så pludselige og omfattende ændringer af arbejdsvilkår og arbejdets organisering med konsekvenser for de sociale relationer på arbejdspladser og for forholdene på arbejdsmarkedet mere generelt, som det skete under nedlukningen.

I dette temanummer af Tidsskrift for Arbejdsliv om Covid-19 pandemien vil vi derfor invitere bidrag, der dokumenterer, studerer, analyserer og perspektiverer konsekvenserne af dette enestående øjeblik for arbejdslivet i Danmark.

Da Covid-19 pandemien for alvor ramte Danmark i midten af marts 2020 steg arbejdsløsheden voldsomt og landets BNP faldt med en størrelsesorden som ikke var registeret før. Man indførte til lejligheden en særydelse – den såkaldte lønkompensation som skulle holde hånden under de ansatte i særligt udsatte brancher. Virksomhederne blev opfordret til i så vidt omfang som muligt at undgå at afskedige deres medarbejdere og i stedet for søge denne kompensation fra staten. At få belyst og diskuteret disse forandringer på makroplan i samfundet er ét af formålene med dette temanummer af TfA.

Men nedlukningen medførte også forandringer i arbejdsvilkårene for mange mennesker. Ikke alene de ansatte i hotel- og restaurationsbranchen, men også i store dele af detailhandlen blev sendt hjem uden arbejdsopgaver til en hverdag der ikke er ulig den arbejdsløse oplever med de udfordringer for hverdagslivets rutiner og identiteten det medfører. De offentligt ansatte i ikke-kritiske funktioner blev beordret hjem at arbejde, hvilket blandt andet medførte et massivt skifte i arbejdsvilkårene da man fra den ene dag til den anden skulle undervise børn i Folkeskolen, unge på gymnasierne og studerende på landets universiteter fra distancen via online-systemer uden at man havde særlig stor erfaring med det. Atter andre f.eks. de ansatte i industrien eller i fødevarebutikkerne blev bedt om at fortsætte deres arbejde ufortrødent men at træffe foranstaltninger som gjorde at der ikke var for stor risiko for at blive smittet med sygdommen på trods af arbejdet. Og endelig var der personalet i de kritiske funktioner på sygehusene – læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter mm. som måtte indstille sig på at indgå i et beredskab der skulle håndtere situationen, hvis pandemien havde udviklet sig på samme måde som det f.eks. skete i Italien. Alt dette peger på store konsekvenser for arbejdsmiljøet og for balancen mellem arbejdsliv og familieliv, der også er ét af de områder vi ønsker belyst i særnummeret.

Endelig fik covid-19 også betydning for de ledige – både dem der allerede stod uden arbejde, da landet lukkede ned men også dem, der blev afskediget som følge af Covid-19. For begge grupper gjaldt, at den aktive beskæftigelsesindsats blev midlertidigt suspenderet, hvilket betød, at ledige stadig modtog ydelser, men ikke var underlagt rådighedskrav, jobsøgningskrav, deltagelse i samtaler hos jobcentre og a-kasser og aktive indsatser.  Kontakt med beskæftigelsessystemet blev også gjort digitalt. Bidrag der belyser disse aspekter er også velkomne. 

Der er ingen tvivl om at pandemien også vil blive husket for dets meget ulige konsekvenser for forskellige grupper på arbejdsmarkedet, også selvom disse uligheder måske kommer endnu tydeligere til syne udenfor landets grænser. Men mulighederne for at arbejde hjemmefra, mulighederne for at tage væk fra byerne hvor smitten var størst, mulighederne for at undgå offentlig transport, mulighederne for at kunne være fleksibel med arbejdsopgaverne når man samtidig skulle tage vare på hjemsendte børn var i hele perioden ulige fordelt hvis man opgør det på køn, alder og socioøkonomisk status – og pandemiens ulige impakt på forskellige grupper på det danske arbejdsmarked vil vi også gerne modtage bidrag på.

Læs mere om Call for papers: COVID-19-pandemien i et arbejdslivsperspektiv, Tidsskrift for Arbejdsliv, nr. 3, 2021

Nyeste nummer

Årg. 22 Nr. 2 (2020): Når forskelle udfordrer i arbejdslivet – krænkende handlinger, mobning, seksuel chikane samt diskrimination

Arbejdsliv udfolder sig gennem organisering af forskelle og bliver til via fletværk af mennesker, deres identitet, materialitet og, viden, som knyttes sammen via brug af ord, handlinger, redskaber og teknologi. På kanten af buzzwords tales, der i organisationer om komplementaritet og synergi. Forskelle skaber innovation. Forskelle giver muligheder for samskabelse. At arbejde kreativt fx ved at tænke ud af boksen, er synonymt med, at normalitet og sædvane bør udfordres og forskelle omfavnes. Således hentes inspiration til udvikling gennem nogen eller noget, som er forskelligt fra dét vi allerede kender, fra gentagelser og rutiner. Processen indebærer ambivalente potentialer og risici, hvor arbejdslivet på den ene side kan erfares udviklende, lærende og berigende, men omvendt også kan erfares konfliktfyldt, udmattende, eroderende og belastende.

Publiceret: 2020-08-08
Se alle numre