Flersproget litteratur og litterær flersprogethed i et dansk og tysk perspektiv
Grænseregion, eksil og migration som eksempler
DOI:
https://doi.org/10.7146/spr.v31i80.156132Nøgleord:
flersproget skønlitteratur, litterær flersprogethed, transkulturel litteratur, tysk litteratur, dansk litteratur, mindretalslitteratur, grænseregion, eksillitteratur, migrationslitteraturResumé
Artiklen ”Flersproget litteratur og litterær flersprogethed i et dansk og tysk perspektiv: grænseregion, eksil og migration som eksempler” indleder Sprogforums temanummer 80 om flersproget litteratur i sprogundervisningen. I artiklen fokuserer artikelforfatterne Anna Sandberg og Annegret Friedrichsen på flersproget dansk-tysk og tysk skønlitteratur i en litteraturhistorisk ramme. Vi præsenterer tre flersprogede cases, som er paradigmatiske inden for flersproget litteratur: litteratur i en grænseregion, eksillitteratur og migrationslitteratur. Samtidig opridses udvalgte vigtige litteraturvidenskabelige tilgange til litterær flersprogethed. Artiklens eksempler fra tre forskellige historiske kontekster åbner for spørgsmålet om det kritiske og kreative potentiale, flersproget litteratur rummer: den kan både gøre læseren bevidst om grænser og sproglige hierarkier og gøre sprogets betydning for tilhørsforhold og erindring af fortiden begribelig. Brugen af flere sprog i samme værk kan skabe såvel identifikationer som fremmedgørelse, og artiklen argumenterer for, at denne litteratur er et vigtigt interkulturelt medium i en flersproget samtid.
Referencer
Adelson, Leslie A. (2005). The Turkish Turn in Contemporary German Literature. Towards a New Critical Grammar of Migration. New York: Palgrave Macmillan.
https://doi.org/10.1057/9781403981868
Anz, H. (2001). Der Januskopf des Grenzgängers. Adam Oehlenschlägers Stellung zwischen dänischer und deutscher Literatur. I: Detering, H., Gerecke, A.-B., de Mylius, Johan (2001), Dänisch-deutsche Doppelgänger. Transnationale und bikulturelle Literatur zwischen Barock und Moderne. Wallstein Verlag. (147-156).
Benteler, A. (2019). Schreiben im Bewusstsein anderer Sprachen: Einflüsse durch Mehrsprachigkeit und Übersetzung bei Hilde Domin. I: Mehrsprachigkeit und Übersetzung als literarische Verfahren bei Hilde Domin, Macha Kaléko und Werner Lansburgh. Metzler'sche Verlagsbuchhandlung & Carl Ernst Poschel GmbH. (172-236)
https://doi.org/10.1007/978-3-476-04943-8_5
Blum-Barth, N. (2015). Einige Überlegungen zur literarischen Mehrsprachigkeit, ihrer Form und Erforschung. Zur Einleitung. Zeitschrift für interkulturelle Germanistik 6, (11-16).
https://doi.org/10.14361/zig-2015-0204
Davidsen, H.C. (2020). Ny bølge af litteratur fra det dansk-tysk grænseland. Nordica, Bd. 37, (15 - 48). Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Dembeck, T. (2014). "Für eine Philologie der Mehrsprachigkeit. Zur Einführung". I: Dembeck, Till; Mein, Georg (red.): Philologie und Mehrsprachigkeit. Heidelberg: Winter Universitätsverlag. (9-38).
Ette, O (2006). ZwischenWeltenSchreiben: Literaturen ohne festen Wohnsitz. Berlin: Kulturverlag Kadmos.
Fenger-Grøndahl, M. (2022) Hun skriver om krigens skygger - og lyse sommerdage med sol og ribssaft. Kristeligt Dagblad, Bøger & Kultur, 9. august 2022, (6).
Friedrichsen, A. (2014). En europæisk grænselandsfortæller I: Friedrichsen & de Mylius (red.), Lys over Linnemann - i anledning af forfatteren Willy-August Linnemanns 100-år. København: Multivers. (18-84)
Hansen, N. Gunder (2014). Det ukendte mesterværk bag bogryggenes farvespil. I: Friedrichsen & de Mylius (red.), Lys over Linnemann. København: Multivers. (115 f.)
Haines, B. (2015): Introduction: The Eastern European Turn in Contemporary German-Language Literature. German Life and Letters, 68/2, (145-153).
https://doi.org/10.1111/glal.12073
Ortner, J. (2022). Transcultural Memory and European Identity in Contemporary German-Jewish Migrant Literature. Cambridge: Boyden & Brewer
https://doi.org/10.1017/9781787448254
Pabis, E. (2021).Towards an aesthetics of migration: The "Eastern turn" of German-language literature and the German cultural memory after 2015. I: Gaonkar, A.M, Ost Hansen, A.S, Post, H.C. & Schramm, M., Postmigration: Art, Culture, and Politics in Contemporary Europe. Bielefeld: transcript Verlag.(181-196). https://doi.org/10.1515/9783839448403-011
Pratt, M. L. (1991). Arts of the Contact Zone. Profession, 1991, (33-40). http://www.jstor.org/stable/25595469.
Risager, K., Friedrichsen, A. (2019). Dannelse i en anden tid: om to historiske lærebøger i sprog. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, 69, (22 - 30). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
https://doi.org/10.7146/spr.v25i69.128672
Sandberg, A. (2020). Transnational Literatur and the Monolingual Paradigm around 1800: Friederike Brun and Jens Baggesen. I: Duffy, C. & Rix, R. (red.): Nordic Romanticism: Translation, Transmission,Transformation. Palgrave Macmillan. (57-78)
https://doi.org/10.1007/978-3-030-99127-2_3
Schramm, M. (2024). Postmigration. A critical intervention in Literary Studies. I: Adair, G., Fasselt, R. & McLaughlin, C. (red.). The Routledge Companion to Migration Literature (1.udg.). Routledge. https://doi.org/10.4324/9781003270409
Schröder, S. M. (2021). Deutsche Mutter-Sprache in dänischsprachiger Literatur. In: Zocco, G. (red.), The Rhetoric of Topics and Forms, Vol. 4. Berlin, Boston: De Gruyter. (187 - 196)
https://doi.org/10.1515/9783110642032-016
Statistisches Bundesamt: https://www.destatis.de/DE/Themen/Gesellschaft-Umwelt/Bevoelkerung/Migration-Integration/_inhalt.html.
Steinberg, Ruth (2019). "Zugehörigkeit, Autorschaft und die Debatte um eine ›Migrationsliteratur‹ Saša Stanišić und Olga Grjasnowa im literarischen Feld Deutschlands. I: Freist, D., Kyora, S. & Unseld, M. (red.), Transkulturelle Mehrfachzugehörigkeit als kulturhistorisches Phänomen : Räume - Materialitäten - Erinnerungen. Bielefeld: transcript Verlag, (181-205).
https://doi.org/10.1515/9783839445280-012
Wischmann, A. (2021). Varietäten als Gegenstand der Verhandlung in Texten sogenannter Südschleswiger Literatur. I: Zocco, G. (red.), The Rhetoric of Topics and Forms, Vol. 4 (S. 197 - 208). Berlin, Boston: De Gruyter.
https://doi.org/10.1515/9783110642032-017
Yildiz, Y. (2012). Beyond the Mother Tongue: The Postmonolingual Condition. Fordham University Press. https://doi.org/10.2307/j.ctt13x0cqr.
Primærlitteratur
Aydemir, Fatma (2022). Dschinns. München: Hanser Verlag.
Domin, Hilde (1988). Das Gedicht als Augenblick von Freiheit. Frankfurter Poetik-Vorlesungen. München: Piper.
Grjasnowa, Olga (2021). Die Macht der Mehrsprachigkeit. Über Herkunft und Vielfalt. Dudenverlag.
Friedrichsen, Annegret (2022). Astrids somre. Roman. Gjern: Hovedland.
Johannsen-Bojsen, Karin (2011). Sindelag. Digte. (2. udg.), (oprindeligt 1977: Særtryk af Barn og ung i Flensborg 1920-1945). Forlaget Neffen.
Johannsen-Bojsen, Karin (1998). Himmel med mange stjerner – en roman fra Sydslesvig. Herning: Poul Kristensens forlag.
Kaléko, Mascha (2013). Sämtliche Briefe und Werke. (2. udg.). München: Deutscher Taschenbuch Verlag (DTV).
Kapitelman, Dmitrij (2021). Eine Formalie in Kiew. Berlin: Hanser Verlag.
Mann, Thomas (1901). Die Buddenbrooks. Frankfurt a. M.: Fischer Taschenbuch.
Stanišić, Saša (2019): Herkunft. Roman. München: Luchterhand Literaturverlag.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Fra 2024 deles ophavsretten mellem forfatteren og Forlaget Sprogforum.
Artikler udgivet i Sprogforum må citeres, downloades og videresendes for ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider. Artiklerne må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og tidsskriftet.
Til og med 2023 Deles ophavsretten mellem forfatteren og Roskilde Universitetsforlag.
