Meddelelser

CALL FOR PAPERS #83: DE ANDRE KØN

Historiske tilgange har længe været centrale i kønsforskningen. Især i de sidste 40 år har opmærksomheden for køn, som en analytisk kategori i (idé)historien, vokset sig stor. Køn er et grundlæggende nøglebegreb (på linje med frihed, natur, demokrati og kapital), der åbner tidligere tiders og samtidens forestillingsverdener op på ny. Køn er et stykke fælles historie om krop og begær; om videnskab og samfund; om magt, ulighed, penge og politik; om familie, identitet, kultur og religion og meget mere.

Med andre ord: Køn(net) har en historie, og historien er kønnet.

Overskriften De andre køn  markerer en reference til Simone de Beauvoirs hovedværk Det andet køn fra 1949. Beauvoir tog betydningen af køn alvorligt som filosofisk ærinde, levet liv og som et fælles historisk reservoir. Omtrent 40 år senere lavede Judith Butler kønsballade med værket Gender Trouble, hvor hun gjorde op med idéen om en kønnet forskelstænkning samt et førsprogligt køn forud for det sociale køn (gender ). I stedet forstod hun køn, krop og seksualitet som diskursivt sammenhængende identiteter, der performativt reproduceres over tid. Nyere tendenser inden for kønsforskning, har føjet et større fokus på materiens fænomenologiske og taktile kvaliteter.

Køn er både filosofisk og historisk, en idé og materie. Køn er organer og begreber, subjekter og objekter, socialt og tingsligt, personligt og kollektivt, privat og videnskabeligt. Kønnet kan ofte synes både ahistorisk og selvfølgeligt, som noget selvberoende, der (be)viser sig selv. Men ligesom andre store ideer, der går i gaderne, er det ikke selvfølgeligt, hvad fx kvinde eller mand vil sige, nu eller før i tiden. At kaste et historisk lys over køn er også at stille spørgsmålstegn ved historieskrivning og historiebrug.

I Slagmark #83 vil vi tage sådanne indsigter om køn, krop og historicitet som pejlemærker for at samle og fremstille idéhistoriske perspektiver på køn og kønnede perspektiver på historien. Nummeret skal undersøge køn som en idéhistorisk kernekategori, samt hvordan det idéhistoriske blik kan bidrage til kønsforskning. Hvis et af idéhistoriens ærinder er afselvfølgeliggørelse, hvordan ser de afselvfølgeliggjorte køn da ud?

Vi ønsker os bidrag til nummeret, der tager afsæt i forholdene mellem køn og historie. Bidragene kan behandle, men er ikke begrænsede til, følgende spørgsmål og tematikker:

 •  Historiske casestudier der anvender køn som en analytisk kategori.

•  Queerteori som historisk metode: Hvordan kan queerteori bidrage til læsning af historien, og åbne forståelsen af subjektivitet, identitet og agens i en historisk analyse?

•  Krop, sex, incest og alteritet: Hvordan ændrer begærs- og ægteskabsstrukturer sig over tid? Hvilke kroppe kønnes og gøres synlige for os? Hvordan forstår vi fremmede/kendte kroppes materie?

•  Reproduktion og natalitet: Som filosofisk modvægt til død og endelighed? Hvilken rolle spiller begreber som reproduktion og moderskab i økonomisk teori og filosofi?

•  Anatomi, medicin, biologi, alkymi: Hvilken rolle har køn spillet i kortlægningen af kroppen? Hvilke skiftende syn har der været på henholdsvis ’ideale’ og ’afvigende’ kroppe? Hvordan er fx blod, brystmælk eller sæd blevet forstået?

•  Hvordan spiller køn en rolle i vores historiske omgang med verden omkring os, og den historiebrug der legitimerer fx nutidige forestillinger om det samme? Hvordan hænger objektivitet og køn sammen?

•  Hvordan er køn og krop blevet tænkt hos tænkere og ’narrative ideologer’ åbenlyst eller bag om ryggen på dem selv, før køn blev et decideret filosofisk ærinde? Hos Hobbes? Aristoteles? Augustin? Wollstonecraft? De Gauges? Smith? Hegel? Osv.

•  Hvordan kan en kønsanalytisk tilgang bidrage til begrebshistoriske analyser? Baseret på fx metaforer, ’rejsende begreber’, ’reclaiming projekter’ som luder, queer og gay. Spiller kønsbegreber ind i politisk idéhistorie og forståelse af fx krig og fred? I magt?

 

Deadline for indsendelse af artikel er 1. november, vi beder om abstracts inden 15. juli. Kontakt os for mere information, samt hvis du har spørgsmål eller ideer, du vil vende med redaktørerne. Temanummeret redigeres af Louise Rognlien (lr@cas.au.dk) og Sidsel Kennild Jelved (sik@cas.au.dk)