Call for papers Slagmark #86: Alternative sandheder
I 1976 udgav Carlo Ginzburg sin mikrohistorie om 1500-tals-mølleren Menocchio, som Inkvisitionen brændte på bålet for kætteri. Menocchios forbrydelse bestod i hans alternative skabelsesberetning, ifølge hvilken universets masse blev dannet nøjagtig som en ost dannes af mælk, og i denne masse opstod orme, der siden blev til engle. Menocchios historie er ikke bare en historie om folketro og kristendom. Den peger også ind i et grundlæggende idéhistorisk spørgsmål om, hvad der sker, når en alternativ kosmologi kolliderer med et alment etableret verdensbillede.
I vores egen samtid fylder idéer om alternative fakta, postfaktualitet og konspirationsteorier. Et af de seneste samtidige brydningspunkter er diskussionerne mellem den etablerede medicinvidenskab på den ene side og vaccine- og coronaskeptikere på den anden. Men ligesom kontroversen om Menocchios verdensbillede er disse kolliderende visheder historisk specifikke øjebliksbilleder på dybere idéhistoriske spørgsmål om, hvordan hævdvunden viden er blevet etableret og udfordret af ‘det alternative’.
MedSlagmark #86 vil vi udfolde, kontekstualisere og diskutere historiske eksempler på alternative sandheder, vidensformer og verdensbilleder herunder deres historiske og samtidige tilsynekomster, ærinder og indflydelser. Hvad enten de er blevet mødt med ligegyldighed, latter, foragt eller skarp modstand. Nummerets fokus vil ligeledes være på de historisk-kontekstuelle punkter, hvor en eller anden viden, vished eller sandhed er blevet, eller er ophørt med at være, ‘alternativ’.
Foruden case-studier er vi også interesserede i metodiske eller teoretiske overvejelser over, hvordan gyldighed kan historiseres og diskuteres. Bidragene kan behandle, men er ikke begrænsede til, historiske og samtidige eksempler på følgende spørgsmål og tematikker:
- Hvordan er idéen om alternative sandheder, verdensbilleder og vidensformer samt konspirationer blevet konstrueret og mobiliseret gennem historien, og hvorfor? Hvilke teorier er gennem historien blevet beskrevet som alternative, konspiratoriske eller tilsvarende, og hvorfor? Hvilken indflydelse og indhold har sådanne teorier, modeller, sandheder og vidensformer haft?
- Hvordan er deciderede usandheder og egentlige misinformationer blevet formuleret og brugt gennem historien, og hvorfor?
- Hvem/hvad har karakteriseret henholdsvis information og misinformation, og hører misinformation kun informationssamfundet til?
- Hvilken indflydelse har eksempelvis personlige, ideologiske, materielle, teknologiske, sociale, netværksmæssige, magtrelationelle, elitære og/eller økonomiske interesser haft på alternative modellers og teoriers overbevisningskraft?
- Hvilken rolle har lobbystrategier spillet i etableringen af alternative verdensbilleder og modeller for viden?
- Hvordan og hvorfor har en teori, en model eller et verdensbillede vundet gyldighed, mens en anden har måtte vige pladsen? Skyldtes det historisk specifikke former for videnskabelighed eller tilfældigheder, strategier og idiosynkrasier?
- Hvordan har forholdet mellem gyldig og ugyldig viden, sandhed og usandhed, fakta og ikke-fakta, videnskab og pseudovidenskab udviklet sig gennem historien?
Deadline for indsendelse af abstracts er 15. januar, 2022. Deadline for artikler er 1. maj, 2022. Skrivevejledning findes her. Potentielle bidragsydere er velkomne til at kontakte redaktionen med spørgsmål og idéer. Skriv en mail til slagmark@cas.au.dk.