Call for Papers Slagmark #88: Naturen i kriser

Hvordan har mennesker i forskellige situationer svaret på naturens kriser? Hvordan og hvornår er man indenfor videnskaberne (såvel som bredere i samfundet) begyndt at beskrive naturen som henholdsvis påvirkelig, skrøbelig og i krise? Hvorfor vinder nogle reaktioner på naturen – og på dens kriseudtryk – frem? Hvorfor er nogle former for miljø- og klimabevægelser opstået og lykkedes, mens andre længe er forblevet tavse, uden indflydelse eller er gået i sig selv? Hvad har forskellige kulturelle verdensopfattelser og samfundsøkonomiske strukturer betydet for, hvordan forskellige reaktioner på naturen har formet og udviklet sig? Hvilke epistemologiske forhandlinger har været med til at forme forskellige klima- og natur(krise)forståelser?

I dette nummer af Slagmark ønsker vi idéhistorisk at belyse forskellige former for svar på naturens kriser i bred forstand.

Relevante tematikker kunne være artsdød, økologiske sammenbrud, naturkatastrofer såvel som naturfilosofi, landskabsromantik, klimavidenskab eller finanskapitalisme. Menneskeskabt og menneskeforskyldt – uanset om antropocentrismen eller kapitalismen er den primære drivkraft, ser vi i disse år store forhandlinger af forholdet mellem mennesket og naturen, og det er derfor væsentligt at styrke vores forståelse af den idé- og samtidshistoriske kontekst for de mange svar på de frembuldrende naturkriser. Vi ser gerne bidrag, der taler ind i alskens gryende felter: klimaidéhistorie, politisk og økonomisk idéhistorie, videnskabshistorie, materiel idéhistorie, feministisk idéhistorie, endog multi-artslig idéhistorie.

Bidragene kan behandle, men er ikke begrænsede til, historiske og samtidige eksempler på følgende spørgsmål og tematikker:

• Hvilken betydning har videnskaberne haft i defineringen og udbredelsen af de idéer, der i forskellige historiske og samtidige kontekster hersker om klima og natur?
• Hvordan er naturens kriser blevet forstået og imødegået historisk, kulturelt og geografisk?
• Hvordan italesættes og reageres der på naturens kriser? Hvilken rolle har forskellige fænomener som permakultur, økonomiske modeller, genforvildningsindsatser, klimamisinformation og lobbyisme, urørt skov, ‘carbon capture’, IPCC-rapporter, klimalovgivning og landbrugskollektiver i den måde viden om miljø og klima formuleres, udbredes og forhandles på?
• Hvordan er forholdet mellem menneske og natur blevet italesat og gentænkt i mødet med naturens kriser?
• Hvordan ser vi, at filosofihistorien reagerer og tænker om naturens kriser?
• Hvilke roller er det ikke-menneskelige blevet tildelt i forskellige idéhistoriske epoker og lokale kontekster?
• Hvordan ser vi, at begreber som økologi, miljøretfærdighed, symbiose, klima, biodiversitet og ‘rewilding’ opstår, udvikler sig og forvaltes i praksis?
• Hvordan ser vi idéhistorisk, at de økonomiske, imperiale, politiske, koloniale og sociale strukturer spiller ind på, hvordan naturens kriser begrebsliggøres og imødegås? Hvilke rum for handling åbnes og hvilke lukkes eksempelvis på bagtæppet af fænomener som miljøracisme og miljøuretfærdighed?
• Hvilke bevægelser ser vi i idéhistorien, der opstår i mødet med de planetære kriser, og hvilke svar tilbyder de?

Artiklernes omfang er maksimum 36.000 alt inklusive. Artikler accepteres på dansk, svensk og norsk. Skrivevejledningen findes på www.slagmark.dk. Vejledningen skal følges for, at artikler kan blive godkendt til peer-review.
Deadline for indsendelse af abstracts er 15. januar 2023, deadline for artikler er 1. maj 2023.

Potentielle bidragsydere er velkomne til at kontakte redaktionen med spørgsmål og idéer. Skriv en mail til slagmark@cas.au.dk eller kontakt temaredaktørerne: Rithma Kreie Engelbreth Larsen (rkel@cas.au.dk) og Johannes Lundberg (johannes@cas.au.dk). Abstract og eventuelle spørgsmål kan sendes til slagmark@cas.au.dk.  Slagmark modtager også bogessays uden for temaet.