Call for Papers #84: Ekspertise og prognoser
Fremskrivninger, spådomme og modelsimulationer har på forskellige tidspunkter – og i forskellige miljøer – været centrale prognoseværktøjer. I takt med at produktionen af prognoser skifter karakter, gør rollen som prognostiker det også. Den bureaukratiske ekspertise står i skarp kontrast til den brede vifte af prognoser, den enkelte lader sit liv vejledes af. Ugebladets horoskoper, numerologer og tarotkort tilbyder eksempelvis alternative, spirituelle udlægninger af fremtiden. I hvor høj grad er rollen som ekspert betinget af prognosen? Legitimerer og konstituerer prognosen eksperten – eller forholder det sig omvendt? Slagmark #84 er interesseret i vidensautoriteter samt deres forudsigelser og fremtidsvisioner, der har formet – og til stadighed former – kulturelle og politiske landskaber.
I starten af det tyvende århundrede erklærede Max Weber den rationel-juridiske autoritet som et nødvendigt fundament for moderne demokrati. Han observerede mange specialiserede professioner og tekniske fagligheder, som havde en række lighedstræk: det personligt distancerede, formalistiske og procedure bestemte. Weber mente, at disse karakteristika fordrede legitim autoritet i modsætning til nedarvede privilegier, eller karisma der havde en tendens til at medføre cæsariske ledere. Blandt Webers samtidige findes ofte lignende positive karakteristikker af den moderne ekspert og dennes viden om fremtiden. Et halvt århundrede senere, særligt i 1960’erne, opstod et andet og mere kritisk narrativ. Michel Foucault fandt eksempelvis, at viden og magt var gensidigt afhængige fænomener i den diskursive proces der skaber subjekter. I forlængelse heraf, er det blevet udbredt at identificere hvordan videnskab, herunder ekspertrollen og prognoser, opretholdes af sociale normer samt indvirker til etableringen af disse.
Temaet for dette nummer er ekspertise og prognoser. Ekspertise og prognoser figurerer i stigende grad i offentligheden, indlejret i både politisk kommunikation og visualisering. Opfattelsen af hvad et givent politisk tiltag “koster” er styret af en gruppe eksperters varsler. Ekspertens rolle og prognosens magt er et gammelt men aktuelt fænomen, der med rødder i historiske og sociologiske spørgsmål, har påvirket akademiske discipliner og til stadighed sætter dagsordener. Senest blev de nationale nedlukninger i 2020 dirigeret af prognoser fra en bred vifte af aktører; fra WHO til Finansministeriet og Søren Brostrøm.
Slagmark #84 vil undersøge ekspertise, prognoser og deres indbyrdes relation.
Vi ønsker os bidrag til nummeret, der tager afsæt i enten ekspertens eller prognosens idéhistorie, eller i relationen mellem de to. Bidragene kan behandle, men er ikke begrænsede til følgende spørgsmål og tematikker:
• Studier af videnskabelighedernes historicitet: Hvornår blev statistiske studier i forskellige sammenhænge anerkendt som den rette ekspertise til forudsigelser?
• Prognosen som tværvidenskabelig praksis: Hvordan binder computeren, både som teknologi og som job, de videnskabelige discipliners historie sammen på ny måder?
• At tale sandt til magten: Hvilke subjektpositioner har der eksisteret for eksperter, profeter og rådgivere til staten?
• Utopien og manifestet som genre: Hvordan har prognoser i litteraturen og i politiske skrifter åbnet for ny samfundskritik?
• Regnemodellernes indflydelse: Hvordan har økonomiske, epidemiologiske og klimatiske modeller ændret den politiske process?
• Prognosernes temporaliteter: Hvilke forskellige tidsperspektiver har gjort sig gældende i politik fra Malthus befolkningslære til udviklingen af konjunkturforskningen?
Deadline for indsendelse af artikel er d. 1 maj, vi beder om abstracts inden 1. Marts 2021. Skrivevejledning på Slagmarks hjemmeside. Kontakt os for mere information, samt i tilfælde af spørgsmål eller ideer du ønsker at vende med redaktørerne. Temanummeret redigeres af Ludvig Goldschmidt Pedersen (lgp@cas.au.dk) og Tenna Foustad Harbo (tfh@cas.au.dk)
