Call for Papers #85: Folk, folkestyre og populisme
Demokrati fremstår i dag som den eneste legitime regeringsform, og folket udgør den eneste legitime kilde til politisk autoritet. Sådan har det imidlertid ikke altid været. Demokrati var længe associeret med pøbelvælde, og folk var hovedsageligt en undersåtsbetegnelse eller synonym for en irrational masse uden evne til eller krav på at styre noget som helst. Den moderne forestilling om folket som en politisk aktør med krav på politisk indflydelse begyndte først for alvor at slå igennem i løbet af det attende og nittende århundredes mange lange politiske kampe, og allerede inden forskellige former for folkestyre var etableret startede kampene om, hvem der var en del af folket; kampe som fortsætter den dag i dag og stiller spørgsmålstegn ved det liberale demokratis form og indhold.
De seneste 20 år har disse kampe i stigende grad haft populisme som omdrejningspunkt. Populisme identificeres typisk som politiske projekter, der udfordrer eliten på vegne af folket. Kritikere advarer mod, at sådanne populistiske forestillinger om folket i ental udfordrer pluralisme og minoritetsbeskyttelse og i sidste ende kan ende med at true demokratiet. Men fortalere for populisme hævder, at den folkelige kamp mod eliter ikke står i modsætning til demokrati, men snarere understøtter og fremmer det, mens den samtidige populismekritik blot afspejler eliternes mistro til folket.
Med dette tema om folk, folkestyre og populisme ønsker vi at undersøge disse tre grundlæggende politiske kategorier, deres historiske udvikling og indbyrdes forhold, deres forskellige konstruktioner og brug i forskellige historiske sammenhænge og deres betydning i dag. Bidrag kan fokusere på specifikke historiske perioder, bredere idéhistoriske tendenser eller analysere samtidige politiske og teoretiske problemstillinger. De kan tage inspiration fra følgende spørgsmål og tematikker, men behøver ikke at begrænses til dem:
Hvem eller hvad er – og var – folket? Hvordan er folkebegrebet blevet konstrueret og mobiliseret historisk? Hvilke andre begreber er det blevet identificeret med: Nationen, statsborgerne, vælgerne, befolkningen, forbrugerne, og hvilken betydning har mangfoldigheden af forestillinger om folket for de politiske styreformer, der tager afsæt i det?
Kan folket overhovedet siges at udgøre en enhed, eller er flertydighed og politisk konflikt dets væsentligste kendetegn? Hvilke skillelinjer har historisk kendetegnet folket? Hvad betyder indre skillelinjer og flertydighed for forskellige forståelser af folkestyre såsom demokrati og populisme?
Hvem er folket ikke ? Hvem er blevet, og hvem bliver ekskluderet fra forestillingen om folket som nation og borgere, og hvad betyder det for idéen om demokrati? Er disse eksklusioner grundlæggende, historisk betingede eller kendetegnende for en særlig udemokratisk form for politik f.eks. populisme? Er demokrati bundet til nationalstatsformen gennem folkebegrebet?
Hvordan kom folket til syne og gjorde sig gældende politisk gennem historien: På gaden i demonstrationer, optøjer og revolutioner eller gennem partier, valg, repræsentation og meningsmålinger? Og hvordan gør det sig gældende i dag? Kan folket handle uden om deres institutionaliserede repræsentation og hvis ikke, hvad er så disse institutioners demokratiske grundlag?
Hvilke forskellige forestillinger om folk og folkestyre kommer til udtryk i liberalt og illiberalt demokrati, republikanisme, nationalisme, antikoloniale befrielsesbevægelser samt nyere bevægelser som f.eks. pladsbevægelserne, De Gule Veste og Men in Black?
Deadline for abstracts er 15. juli 2021 og artikler 1. november 2021.
Skrivevejledning her.
Potentielle bidragsydere er velkomne til at kontakte redaktørerne med artikel-idéer eller spørgsmål. Temanummeret redigeres af Allan Dreyer Hansen (adh@ruc.dk), Mikkel Flohr (mflohrc@ruc.dk) og Anders Hovmøller (agbh@ruc.dk).
