Uddannelsestilhør, rumlige og affektive praksisser
DOI:
https://doi.org/10.7146/dut.v20i38.144819Resumé
Artiklen belyser pædagogstuderendes studieliv gennem begrebet uddannelsestilhør, som forstås som situerede, relationelle, affektive og rumlige praksisser, der hele tiden genforhandles. Uddannelsestilhør som affektive og rumlige praksisser baserer sig på en tænkning om, at rum, steder, indretninger og interiør har betydning for socialt liv, herunder studerendes studieliv og læreprocesser. Artiklens afsæt er et forskningsprojekt på Københavns Professionshøjskole om uddannelsesarkitekturs betydning for pædagogstuderendes læreprocesser og tilhør til uddannelsen. Artiklen trækker på et stort empirisk materiale, som er produceret gennem plantegningsinterviews, der skaber indsigter i, hvordan uddannelsesrums og -steders indretninger og atmosfærer medformer studerendes sansninger af tilhør. Artiklens analytiske nedslag udfolder, hvordan pædagogstuderendes fortællinger om placeringer i undervisningslokaler tydeliggør, hvordan undervisningssituationer er sociale og affektive begivenheder, hvor studerende genkendes som læringssubjekter på bestemte måder, og hvor de samtidig, gennem deres fysiske placeringer i undervisningslokalet, arbejder aktivt på at blive genkendt som et bestemt slags læringssubjekt af medstuderende og undervisere (seriøs, nørd, slacker osv.).
Referencer
Ahmed, S. (2004). Affective economies. Social Text, 79. Vol. 22, no. 2. Duke University Press: 117-139. https://doi.org/10.1215/01642472-22-2_79-117
Ahn, M. Y., & Davis, H. (2020). Four domains of students' sense of belonging to university. Studies in Higher Education, 45(3), 622-634. https://doi.org/10.1080/03075079.2018.1564902
Alaimo, S., & Hekman, S. (Red.). (2008). Material Feminisms. Bloominton. Indiana University Press. https://doi.org/10.2979/4326.0
Anderson, B., & Harrison, P. (2010). Taking-place. Ashgate publishing.
Antonsich, M. (2010). Searching for Belonging - An Analytical Framework. Geography Compass, 4(6), 644-650. https://doi.org/10.1111/j.1749-8198.2009.00317.x
Braidotti, R. (2011). Nomadic subjects: Embodiment and sexual difference in contemporary feminist theory. New York, NY: Columbia University Pres
Braun, V., & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology, 3(2), 77-101. https://doi.org/10.1191/1478088706qp063oa
Clough, P.T., & Halley, J. (Red.). (2007). The affective turn. Theorizing the Social. Durham, NC: Duke. https://doi.org/10.1215/9780822389606
Cuervo, H., & Wyn, J. (2014). Reflections on the use of spatial and relational metaphors in youth studies. Journal of youth Studies, 17 (7), 901-915. https://doi.org/10.1080/13676261.2013.878796
Danbolt, M., Pedersen, C. H., & Staunæs, D. (2013). Drejninger og dissonanser. Kvinder, Køn & Forskning. Nr. 3-4: 9-18.
De Freitas, E. (2016). The moving image in education research: Reassembling the body in classroom video data. International Journal of Qualitative Studies in Education, 29(4), 553-572. https://doi.org/10.1080/09518398.2015.1077402
De Freitas, E. & Sinclair, N. (2014). Mathematics and the body. Material Entanglements in the classroom. Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/CBO9781139600378.009
De Freitas, E. (2011). Parkour and the Built Environment. Spatial Practices and the Plasticity of School Buildings. Journal of Curriculum Theorizing, 27(3), 209-220.
Ellworth. E. (2005). Places of learning: Media, Architecture, Pedagogy. Routledge.
Fenwick T., Edwards, R., Sawchuket, P. (2010). Emerging Approaches to Educational Research: Tracing the socio-material. Routledge
Falkenberg, H. (2023). Multisensorisk færde - at sanse med fødderne. I Falkenberg, H. & Sauzet, S. (red): Multisensoriske metoder og analyser til undersøgelser af pædagogiske praksisser. Samfundslitteratur.
Falkenberg, H. & Lind, U. (2023) Plantegningsinterviews til undersøgelse af uddannelsesarkitekturs betydninger for studieliv. FPPU. https://doi.org/10.7146/fppu.v7i2.141839
Falkenberg, H. (2018). Skoleklassedannelse i en intensiveret skolekultur - ønskelister som affektiv opvarmning til overbygningsskoleliv. I Sørensen, N.U. & Pless, M. (red). Ungeperspektiver: Tænkninger og tilgange i ungdomsforskningen. Aalborg Universitetsforlag.
Falkenberg, H. (2017). Skole- og ungdomsliv i overbygningsskolens rum og steder - diffraktive og rytmeanalytiske læsninger af skoleliv i nye organiseringer af udskolingen. Ph.d.-afhandling. DPU, Århus Universitet.
Gravett, K., & Ajjawi, R. (2021). Belonging as situated practice. Studies in Higher Education, 47(7), 1386-1396. https://doi.org/10.1080/03075079.2021.1894118
Guyotte, K., Flint, M. A., & Latopolski, K. S. (2021). Cartographies of belonging: mapping nomadic narratives of first-year students. Critical Studies in Education, 62(5), 543-558. https://doi.org/10.1080/17508487.2019.1657160
Halkier, B. (2015). Fokusgrupper. I S. Brinkmann & L. Tanggaard (Red.), Kvalitative metoder. En grundbog. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag: 137-152.
Jackson, A. Y. (2013). Posthumanist data analysis of mangling practices. International Journal of Qualitative Studies in Education, 26(6), 741-748. https://doi.org/10.1080/09518398.2013.788762
Juelskjær, M. (2013). Gendered subjectivities of "spacetimematter". Gender and Education, 25(6), 754-768. https://doi.org/10.1080/09540253.2013.831812
Juelskjær, J., & Staunæs, D. (2016). Orchestrating intensities and rhythms: how postpsychologies are assisting new educational standards and reforming subjectivities. Theory & Psychology, 26(2), 182-201. https://doi.org/10.1177/0959354316634217
Juelskjær, M., & Rosén, L. (2019). Klasserummets arkitektur. I Johansen, M (Red). 10 døre til klasserummet. Akademisk Forlag: 67-86.
Knudsen, B. T., & Stage, C. (2015). Introduction: Affective Methologies. I Knudsen, B. T & Stage, C. (Red.). Affective Methodologies. Developing Cultural Research Strategies for the Study of Affect. Palgrave Macmillan: 1-24. https://doi.org/10.1057/9781137483195_1
Kofoed, J. (2004). Elevpli - in- og eksklusionsprocesser blandt børn i skolen. Ph.d.-afhandling. Institut for Pædagogisk Psykologi. Danmarks Pædagogiske Universitet, København.
Latour, B. (2008). En ny sociologi for et nyt samfund. København. Akademisk Forlag.
Lenz Taguchi, H. (2012). A diffractive and Deleuzian approach to analysing interview data. Feminist Theory, 13(3), 265-281. https://doi.org/10.1177/1464700112456001
MacLure, M. (2013). The Wonder of Data. Cultural Studies,13(4), 228-232. https://doi.org/10.1177/1532708613487863
Massumi, B. (2002). The Parables for the Virtual: Movement, Affect and Sensation. Duke University Press. https://doi.org/10.1215/9780822383574
Mazzei, L. A. (2014). Beyond an Easy Sense: A diffractive Analysis. Qualitative Inquiry, 20(6), 742-746. https://doi.org/10.1177/1077800414530257
Quinn, J. (2016). Student Community Engagement through a Posthuman Lens: The Trans-corporeality of Student and Sea. I: Taylor, C. & Hughes, C. (Red.). Posthuman Research Practice in Education. Palgrave Macmillan: 206-219. https://doi.org/10.1057/9781137453082_13
Sauzet, S. (2023). Gående rytmeinterviews. I H. Falkenberg og S. Sauzet (Red.). Multisensoriske metoder og analyser til undersøgelser af pædagogiske praksisser. Samfundslitteratur.
Snaza, N. (2020). Love and Bewilderment: On Education as Affective Encounter. In Mapping the Affective Turn in Education, edited by B. Dernikos, N. Lesko, S. McCall, and A. Niccolini, 108-21. London: Routledge. https://doi.org/10.4324/9781003004219-12
Springgay, S., & Truman, S. E. (2018). Walking Methodologies in a More-than-Human World: Walking-lab. Routledge.
Strayhorn, T. L. (2012). College Students' Sense of Belonging. New York, NY: Routledge.
https://doi.org/10.4324/9780203118924
Thomas, K. (2015). Rethinking Belonging Through Bourdieu, Diaspora and the Spatial. Widening Participation and Lifelong Learning 17 (1): 37-49. https://doi.org/10.5456/WPLL.17.1.37
Taylor, C. (2013). Objects, bodies and space: gender and embodied practices of mattering. In the classroom. Gender and Education, 25(6), 688-703. https://doi.org/10.1080/09540253.2013.834864
Taylor, C. A., & Ivinsson, G. (2013). Materialisms: new directions for education. Gender and Education, 25(6), 688-703. https://doi.org/10.1080/09540253.2013.834864
Treusch, P., & Hinton, P. (2015). Introduction. Teaching with Feminist Materialisms. Teaching with Gender. European Women's Studies in International and Interdisciplinary Classrooms. Atgender. 1-23. https://doi.org/10.1016/B978-0-12-415834-4.02002-1
Staunæs, D. (2004). Etnicitet, køn og skoleliv: præsentation af en ph.d.-afhandling. Frederiksberg. Samfundslitteratur.
St. Pierre, E. A., & Jackson, A. Y. (2014). Qualitative Data Analysis After Coding. Qualitative Inquiry, 20(6), 715-719. https://doi.org/10.1177/1077800414532435
Thrift, N. (2008). Non-representational Theory: Space, Politics, Affect. Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203946565
Stahl, G., & Habib, S. (2017). Moving Beyond the Confines of the Local: Working-class Students' Conceptualizations of Belonging and Respectability. YOUNG, 25(3), 268-285. https://doi.org/10.1177/1103308816669451
Yuval-Davies, N. (2011). Politics of belonging. SAGE Publications Ltd.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
DUT udkommer elektronisk via Statsbibliotekets Open Journal System (Tidsskrift.dk) og DUNs hjemmeside (DUN-net.dk) forår og efterår. Det er gratis og frit tilgængeligt at læse og downloade artikler fra tidsskriftet.
Det er ikke muligt at abonnere på Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, men hvis du er medlem af DUN, får du tilsendt en nyhedsmail med link til udgivelsen, når den nyeste udgave er online. Linket vil også være tilgængeligt her på siden, så snart tidsskriftet er publiceret.
© Copyright
Artikler publiseret i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, må bruges (downloades) og genbruges (distribueres, kopieres, citeres) til ikke-kommercielle formål med reference til forfattere og Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift.
Artikler indsendt til Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift må ikke publiseres i andre tidskrifter.
Betingelser
Artikler i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra dem.
Følgende betingelser skal dog være opfyldt:
- Citatet skal være i overensstemmelse med „god skik“
- Der må kun citeres „i det omfang, som betinges af formålet“
- Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives ift. ovenstående bibliografiske oplysninger.
