Bliver viden låst i sin kontekst ved problembaseret læring?

Forfattere

  • Verner Larsen VIA-University College

DOI:

https://doi.org/10.7146/dut.v19i36.141324

Resumé

Abstract

”Bliver viden låst i sin kontekst ved problembaseret læring?” (PBL) er spørgsmålet, jeg sætter til debat i denne artikel. Baggrunden er, at spørgsmålet længe har været omstridt; ikke kun i PBL-miljøer, men også i andre dele af uddannelsesforskningen. I PBL-litteraturen fremhæves ofte, at PBL er velegnet til at understøtte ikke kun udvikling af specifikke faglige kompetencer inden for et afgrænset område, men også generiske kompetencer med bred anvendelsesværdi. Inden for visse uddannelsessociologiske retninger betvivles imidlertid transferpotentialet i viden opnået gennem PBL-forløb. Det hævdes, at viden i udpræget grad låses til problemkonteksten, fordi viden i sin tværfaglige karakter mangler konceptuel styrke. Derved indløses det såkaldte eksemplariske princip ikke. Med videnssociologiske begreber diskuterer jeg forskellige vidensformers transferværdi. Jeg lader spørgsmålet i titlen stå åbent, men lægger op til, at man på trods af velafprøvede PBL-designs på universiteter og professionshøjskoler lægger et nyt og kritisk blik på vidensformer og det eksemplariske princip. 

Referencer

Anonymous, 2021. Engineering Project Framework -Principles and Process.

Bernstein, B. (2000). Pedagogy, symbolic control and identity: theory, research, critique. London: Taylor & Francis.

Bernstein, B. (2001). Pædagogik, diskurs og magt. Akademisk.

Berthelsen, J., Illeris, K., & Poulsen, S. C. (1985). Grundbog i projektarbejde: teori og praktisk vejledning. Unge Pædagoger.

Boelt, A. M., Kolmos, A., & Bertel, L. B. (2021). Facilitating reflection and progression in PBL: A content analysis of generic competences in formal PBL curricula. Journal of Problem Based Learning in Higher Education, 9(1), 131-149. https://doi.org/10.5278/ojs.jpblhe.v9i1.6354

Illeris, K. (2015). Læring. Samfundslitteratur.

Larsen, V. (2023). Gruppearbejde og faglighed i problembaseret læring. In H. Duch (Ed.), Gruppearbejde på ungdoms- og videregående uddannelser - Begrundelser og perspektiver (pp. 86-95). Frydenlund.

Maton, K. (2011). Segmentalism: The problem of building knowledge and creating knowers. In D. Frandji, & P. Vitale (Eds.), Knowledge, pedagogy and society (pp. 126-139). Routledge.

Moore, R. (2011). Making the break: disciplines and interdisciplinarity. In F. Christi, & K. Maton (Eds.), Disciplinarity: Functional linguistic and sociological perspectives (pp. 87-105). Continuum.

New Insight. (2014). Uddannelsesfremsyn på sundhedsområdet med særligt fokus på professionsbachelor-uddannelserne. Uddannelses- og Forskningsministeriet. https://ufm.dk/publikationer/2014/filer-2014/samlet-rapport-sundhedsfremsyn.pdf

Pedersen, K. (1997). Saglig faglighed og det problemorienterede projektarbejde. Roskilde Universitet. Forskningsrapportserien nr. 30.

Ulriksen, L. M. (1997). Projektpædagogik - hvorfor det? Roskilde Universitet. Skriftserie fra Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen Nr. 57.

Whitcombe, S. W. (2013). Developing skills of problem-based learning: What about specialist knowledge? International Journal of Continuing Education and Lifelong Learning, 5(2), 41-56. https://search.informit.org/doi/10.3316/informit.385686428088358

Winch, C. (2010). Dimensions of expertise: A conceptual exploration of vocational knowledge. Continuum.

Young, M. & Muller, J. (2013). On the powers of powerful knowledge. Review of Education, Vol. 1, No. 3. pp. 229-250. https://doi.org/10.1002/rev3.3017

Young, M., & Muller, J. (2015). Towards the sociology of professional knowledge. In M. Young, & J. Muller (Eds.). Curriculum and the specialization of knowledge. Routledge.

Downloads

Publiceret

2024-05-23

Citation/Eksport

Larsen, V. (2024). Bliver viden låst i sin kontekst ved problembaseret læring?. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 19(36). https://doi.org/10.7146/dut.v19i36.141324