Diskursive Positioneringer om Problem-Baseret Læring i Ingeniøruddannelser
DOI:
https://doi.org/10.7146/dut.v21i40.157173Resumé
En fornyet satsning på problembaseret læring (PBL) i en dansk ingeniøruddannelse har haft til hensigt at skærpe den pædagogiske profil. Noget tyder dog på, at PBL er blevet en flydende betegnelse for mange forskellige forståelser, hvilket har skabt uklarhed om forløsningen af PBL’s potentiale. Med udgangspunkt i Adele E. Clarke et al.’s situationsanalysetilgang kortlægges diskursive spændingsfelter, hvor forskellige positioner afspejler modsatrettede forståelser af PBL’s formål, didaktik, implementeringsstrategier og sammenhæng med ingeniørfaglighed. Analysen viser, at PBL både forstås som pædagogisk ideal og som strategisk redskab i organisatoriske forandringsprocesser. Der identificeres spændinger mellem ambitioner om deltagerstyret projektarbejde og hensyn til fagdisciplinær vidensopbygning. Artiklen viser et diskursivt felt præget af både idealisme og pragmatik, og den bidrager metodisk ved at introducere positionskort som redskab til at analysere organisatoriske forståelser og dilemmaer i implementeringen af PBL. Samlet peger studiet på en flertydig og dilemmafyldt fortolkningskontekst, hvor modsatrettede hensyn, rationaler og diskurser sameksisterer og former pædagogisk praksis.
Referencer
Andersen, O. D., & Larsen, V. (2006). Problembaseret læring: nye måder at undervise på ... bedre måder at lære på. PRAXIS.
Bacchi, C. (2000). Policy as Discourse: What does it mean? Where does it get us?, Discourse: Studies in the Cultural Politics of Education, 21(1), 45-57, https://doi.org/10.1080/01596300050005493
Barrows, H.S. and Tamblyn, R.M. (1980) Problem-based learning: An approach to medical education. Springer Publishing Company.
Berthelsen, J., Illeris, K., & Clod Poulsen, S. (1985). Grundbog i projektarbejde: teori og praktisk vejledning. Kbh.: Unge Pædagoger.
Buch, A. (2011). Styringen af ingeniørprofessionen. I Martin Bolk Johansen & Søren Gytz Olesen (red.). Professionernes sociologi og vidensgrundlag, 305-323, VIA Systime.
Buch, A. Ramsay, L. M. & Løje H. (2022): Discursive Enactments of Knowledge Production in Engineering Education, Engineering Studies, DOI: https://doi.org/10.1080/19378629.2022.2141639
Christensen, S. H., & Erno-Kjolhede, E. (2011). Academic drift in Danish professional engineering education. Myth or reality? Opportunity or threat? European Journal of Engineering Education, 36(3), 285-299. https://doi.org/10.1080/03043797.2011.585225
Chen, J., Kolmos, & Du, X (2021). Forms of implementation and challenges of PBL in engineering education: a review of literature, European Journal of Engineering Education, 46:1, 90-115, DOI: https://doi.org/10.1080/03043797.2020.1718615
Clarke, A. E., Friese, C, Washburn, R. (1974). Situational Analysis: Grounded Theory After the Interpretive Turn. Los Angeles, CA: Second Edition. Los Angeles. Sage, 2018.
Dahl, P. N. (2022). Forskellige forståelser af problemorientering - udfordringer ved projektpædagogikken. Högre utbildning, 12(3), 15-30. https://doi.org/10.23865/hu.v12.3958
Dewey, J. (1974). Erfaring og opdragelse. Kbh. Christian Ejlers forlag.
Harwood, J. (2010). Understanding Academic Drift: On the Institutional Dynamics of Higher Technical and Professional Education. Minerva 48, 413-427. https://doi.org/10.1007/s11024-010-9156-9
Holgaard, J. E., Ryberg, T., Stegager, N., Stentoft, D., Thomasen, A. O. (2020). Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser. Samfundslitteratur
Illeris, K. (2015). Læring. Samfundslitteratur.
Internt notat. (2024) PBL i praksis på VIA. ingeniøruddannelser (ikke offentlig tilgængeligt)
Imperial, M. (2021). Implementation Structures: The Use of Top-Down and Bottom-Up Approaches to Policy Implementation. Oxford Research Encyclopedia of Politics. Retrieved 8 May. 2025, from https://oxfordre.com/politics/view/10.1093/acrefore/9780190228637.001.0001/acrefore-9780190228637-e-1750.
https://doi.org/10.1093/acrefore/9780190228637.013.1750
Kolmos, A., De Graff, E., Du, X. (2009). Diversity of PBL-PBL principles and models in (red.). I Du, X., De Graaff, E., Kolmos, A. Research on PBL practice in engineering education. Sense Publishers. 9-21.
https://doi.org/10.1163/9789087909321_003
Larsen, V. (2013). Faglighed og Problembaseret Læring: Vidensstrukturer i professionsuddannelser. Institut for Planlægning, Aalborg Universitet.
Negt, O. (1975). Sociologisk fantasi og eksemplarisk indlæring. RUC forlag og boghandel, Viborg.
Pedersen, K. (1997). Saglig faglighed og det problemorienterede projektarbejde. Roskilde Universitet. Forskningsrapportserien Nr. 30
Pettersen, Roar. (1999). Problembaseret Læring, Dafolo
Savin-Baden, M. (2014). Using problem-based learning: New constellations for the 21st century. Journal on Excellence in College Teaching, 25(3 & 4)
Ulriksen, L. (1997). Projektpædagogik - hvorfor det? UNIPÆD-Projektet. Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen Roskilde Universitetscenter.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
DUT udkommer elektronisk via Statsbibliotekets Open Journal System (Tidsskrift.dk) og DUNs hjemmeside (DUN-net.dk) forår og efterår. Det er gratis og frit tilgængeligt at læse og downloade artikler fra tidsskriftet.
Det er ikke muligt at abonnere på Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, men hvis du er medlem af DUN, får du tilsendt en nyhedsmail med link til udgivelsen, når den nyeste udgave er online. Linket vil også være tilgængeligt her på siden, så snart tidsskriftet er publiceret.
© Copyright
Artikler publiseret i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, må bruges (downloades) og genbruges (distribueres, kopieres, citeres) til ikke-kommercielle formål med reference til forfattere og Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift.
Artikler indsendt til Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift må ikke publiseres i andre tidskrifter.
Betingelser
Artikler i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra dem.
Følgende betingelser skal dog være opfyldt:
- Citatet skal være i overensstemmelse med „god skik“
- Der må kun citeres „i det omfang, som betinges af formålet“
- Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives ift. ovenstående bibliografiske oplysninger.
