Teknologi og digitalisering

Spørgsmål om køn og forskellighed rummer i dag ofte aspekter af teknologi og digitale kulturer, da meget mere af vores liv leves på digitale platforme. Indflydelsen fra platformene selv, samt de kulturer de afføder, er med til at påvirke sociale forståelser af køn, såvel som levede erfaringer med teknologi på egen krop.

Denne temapakke rummer artikler i et bredt felt af emner fra digitale seksuelle krænkelser, afkolonisering af computationale felter, digitalisering af kommunikation med statslige apparater, crip-studier og protese-teknologi samt gaming-kulturer. Artiklerne er med til at belyse, hvordan det digitale og teknologiske griber ind i vores hverdagsliv og er med til at betinge de sociale rum og magtrelationer, vi på daglig basis færdes i og formes af.

 

Uldbjerg, S. (2021). Writing Victimhood: A methodological manifesto for researching digital sexual assault. Kvinder, Køn & Forskning, 29(1), 27–39. https://doi.org/10.7146/kkf.v29i2.124893

Ikke-samtykkebaseret deling af intime billeder, her betegnet som digital sexual assault (DSA), har været et stærkt debatteret emne i Danmark gennem de seneste år. I den polariserede offentlige og akademiske debat bliver ofre for DSA ofte enten udsat for victim blaming eller fremstillet som “ødelagte” ofre med begrænset handlekraft og håb om genoprejsning. Denne artikel præsenterer en metode til at arbejde med DSA-ofre med henblik på at skabe deres egne alternative og styrkende fortællinger om offererfaringer.

 

Birhane, A., & Guest, O. (2021). Towards Decolonising Computational Sciences. Kvinder, Køn & Forskning, 29(1), 60–73. https://doi.org/10.7146/kkf.v29i2.124899

Denne artikel fremlægger vores perspektiv på, hvordan man kan påbegynde processen med at afkolonisere computationale felter såsom data- og kognitionsvidenskab. Vi ser denne kamp som afhængig af to grundlæggende skridt: a) en erkendelse af, at det nutidige system har arvet og fortsat udøver fjendtlige, konservative og undertrykkende adfærdsmønstre og principper over for POC kvinder; og b) en afvisning af forestillingen om, at det at centrere individuelle personer er en løsning på problemer på systemniveau.

 

Mitchell, J. P. (2021). Unsafe Ground: Technology, Habit and the Enactment of Disability. Kvinder, Køn & Forskning, 31(2), 24–39. https://doi.org/10.7146/kkf.v31i2.127873

Denne artikel diskuterer, hvordan hverdagsteknologier bidrager til skabelsen af disability/ funktionsnedsættelse, særligt ved konstant at frustrere udviklingen af en generel følelse af ubesværethed i verden. Den foreslår, at kroppe har en grundlæggende relationel karakter, hvor teknologi udgør et centralt aspekt, og at selve det, vi kalder mennesket, konstitueres gennem relationer til teknologier.

 

Wallinheimo-Heimonen, J.-J. (2021). Your feet are not your feet: (Rephrased from Children by Kahlil Gibran). Kvinder, Køn & Forskning, 31(2), 66–73. https://doi.org/10.7146/kkf.v31i2.127880

Essayet undersøger forholdet mellem disability, teknologi og menneskelig værdighed med fokus på proteser og hjælpemidler. Med udgangspunkt i personlige erfaringer og et disability-politisk perspektiv kritiserer forfatteren den medicinske forståelse af disability, hvor målet ofte er at “reparere” kroppen, så den passer til samfundets normer.

 

Kristensen, M. S. (2023). “We are never allowed to just be ourselves!”: Navigating Hegemonic Danishness in the Online Muslim Counterpublic. Kvinder, Køn & Forskning, 36(2), 113–129. https://doi.org/10.7146/kkf.v36i2.132551

Denne artikel er et kvalitativt studie af danske muslimer, som producerer diskursive interventioner på sociale medieplatforme som Facebook og Instagram i direkte og indirekte relation til mainstreammediers diskurser om muslimskhed.

 

Petersen, M. N., Knudsen, B. T., & Hickey-Moody, A. (2023). Nye fortællinger om digitale seksuelle overgreb. Kvinder, Køn & Forskning, 34(2), 128–130. https://doi.org/10.7146/kkf.v34i1.136105

Rewriting Victimhood er en innovativ og ambitiøs afhandling, især i udformningen af det deltagende og kreative metodedesign, som er både nytænkende og modigt.  Med disse metoder skaber Signe Uldbjerg Mortensen ny kvalitativ viden om, hvordan ofre for digitale seksuelle overgreb selv oplevede overgrebene. Afhandlingen tilbyder således et dybdegående indblik i oplevelsen af digitale seksuelle overgreb fra ofrenes perspektiv.

 

Nirmalarajan, L. Y. (2025). Invisible Walls in the Digital Welfare State: How Parents Navigate Marginalization and Agency in Digitally Mediated Encounters. Kvinder, Køn & Forskning, 38(2), 16. https://doi.org/10.7146/kkf.v38i2.149908

Denne artikel undersøger, hvordan marginaliserede forældre navigerer deres digitalt medierede kontakt med staten. Ved at kombinere intersektionalitetsteori med Haraways begreber om cyborgs og string figures stiller forfartteren følgende spørgsmål: Hvordan er sociale kategorier og digitale infrastrukturer med til gensidigt at konstruere forældres erfaringer med marginalisering og handlekraft?

 

Minuva, K. S. P. (2025). “Queerness is unstoppable”: How video game publications frame LGBTQ topics. Kvinder, Køn & Forskning, 37(2), 21. https://doi.org/10.7146/kkf.v37i2.141336

I løbet af 2010’erne har indholdet i videospil og dele af gamingfællesskabet bevæget sig i polariserede retninger i forhold til LGBTQ-emner i videospilskulturen. Med udgangspunkt i disse diskurser anvender dette studie framing- og diskursanalyse til at undersøge, hvordan videospilsmedier indrammer LGBTQ-emner i gaming.