Call for abstracts: temanummer om afmagt

2026-11-19

Afmagt bliver ofte forstået som magtens modsætning: som tavshed, handlingslammelse, opgivenhed eller mangel på indflydelse (Thorup 2026). I en samtid præget af klimakriser, krige, øget polarisering og undertrykkelse af (bestemte) stemmer, kroppe og erfaringer synes oplevelser af afmagt på én gang at være skævt fordelt og bredt udbredte. På den måde knytter afmagt sig til differentierede erfaringer af køn, race, klasse, seksualitet, funktionsevne, alder og geopolitisk position. Hvad sker der, hvis vi også betragter afmagt som et socialt, affektivt og politisk grundvilkår og måske som en kraft, der ikke blot produceres gennem ulighed og marginalisering, men også former måder at erfare, handle i, navigere og modstå verden på (Brinkmann et al. 2026)? Afmagt er gennemgribende men ulige fordelt, og kan på trods af den gængse forståelse af afmagt som alene magtesløshed også rumme refleksion, kraft, handling, vilje, styrke, og måske endda håb. I en samtale om hvad Ursula Le Guin ville tænke om, hvordan vi forholder os til hvor verden står i dag, var en af overvejelserne “she might have told us to look for hope in the things that appear powerless and to look for power in those places, too” (Plotz et al 2023).  

Afmagt kan fastholde den enkelte i udmattelse, isolation og manglende indflydelse. Afmagt kan involvere at være i klemme, være efterladt, falde ud, stå alene, at tale uden at blive hørt, at være afsender uden en modtager. Afmagt kan involvere rettighedstab. Afmagt kan også forbinde mobiliseringer af modmagt. Og samtidig kan afmagt også involvere lystfyldte, solidariske og konstruktive følelser, handlinger og reaktioner. Det er således såvel det indlysende afmægtige som de håb og magtformer, der måtte gemme sig i afmagt, vi interesserer os for.

Afmagt er på mange måder nærværende i kønsforskningens genstandsfelter. Meget feministisk, queer og dekolonial forskning har rettet opmærksomheden mod magt, undertrykkelse og de betingelser, hvorunder subjekter bliver til, handler og gør modstand. Dette gælder studier af de diskursive betingelser for subjektivering og tilblivelse (fx Butler 1999, Davies 2001), epistemisk vold, tavshed og marginalisering (fx Spivak 1988, Haraway 1988, Muñoz 2009) samt analyser af koloniale og globale magthierarkier (fx Fanon 1952, Said 1978, Lugones 2003). På tværs af disse traditioner er spørgsmål om afmagt ofte til stede som et underliggende tema. Afmagt er dog sjældnere blevet udfoldet som et selvstændigt analytisk begreb eller opmærksomhedspunkt, og forsvinder let i politiserede felter, hvor det glider bort mellem eksponering og udsathed, repræsentation og politisk mobilisering, mellem frisættelse og regulering.

Senest er der kommet mere fokus på afmagt i forskellige afskygninger. Med dette temanummer ønsker vi at åbne et rum for nye empiriske, teoretiske og metodologiske undersøgelser af afmagtens betydninger, former og konsekvenser. Ét spørgsmål, vi er optagede af, handler om hvilke forbindelser og forskelle der bliver synlige, når afmagt gøres til et analytisk omdrejningspunkt.

Dette temanummer inviterer således bidrag, der undersøger afmagtens forskellige former – fysisk, psykisk, social, økonomisk, politisk, historisk, eksistentiel og/eller relationel afmagt – velvidende at afmagt ofte vil være flettet ind i flere magtakser. Er afmagt en situation, en oplevelse, en tilstand, en følelse? Kan afmagt undersøges som et strukturelt indlejret, spatielt og diskursivt konstrueret, socialt, historisk og/eller relationelt fænomen, og/eller som et resultat af individers reaktionsmønstre, følelsesregistre og handlinger? Hvordan er afmagt flettet ind i og produceret af kønnede, racialiserede, koloniale, affektive og materielle dimensioner? Hvordan produceres afmagt? Hvordan leves, forhandles og modarbejdes den? Og hvilke relationer eksisterer mellem afmagt, modstand, omsorg, håb, vrede og kollektiv handling? Det er nogle af de spørgsmål vi i dette temanummer ønsker at sætte fokus på.

Vi inviterer bidrag, der innovativt, kreativt og kritisk afsøger, hvordan afmagt leves, erfares, udfordres, forhandles og sanses, og hvordan afmagt kan forbindes med håb i aktuelle såvel som historiske sammenhænge. Vi ønsker så bredt favnende perspektiver som muligt, der undersøger afmagt som fx prisme, empirisk fænomen eller analytisk optagethed, og som udvider og udfordrer eksisterende forståelser af og tilgange til, hvad afmagt kan være. Bidrag kan fordybe sig i specifikke aktuelle felter eller tænke på tværs af politiske, historiske, geografiske og sociokulturelle sammenhænge og undersøge afmagtens betydninger og konsekvenser i sociale, politiske, kulturelle og institutionelle praksisser såvel som dens æstetiske, kunstneriske, metodologiske og teoretiske udtryk. Vi opfordrer også bidragene til at forholde sig til de etisk-politiske dimensioner af studier af afmagt.

Det kan fx inkludere, men ikke være begrænset til:

- Afmagt i mødet med velfærdsstaten, myndigheder og bureaukratiske systemer 

- Afmagt i arbejdslivet, akademia og uddannelsessystemet

- Afmagt, sundhed, abilitet og diagnoser

- Afmagt, køn, krop og (anti-)feminisme   

- Afmagt i relation til migration, grænser, asyl og statsborgerskab

- Afmagt, kolonialisme, undertrykkelse og dekolonisering

- Afmagt knyttet til intimitet og seksualitet

- Afmagt som forbundet med erfaringer med diskrimination, andetgørelse og marginalisering   

- Afmagt i forbindelse med klimakrise, miljøødelæggelse og økologisk sorg

-  Afmagt i og på sociale medier, Ai og digitale liv

- Afmagt og politisk mobilisering, aktivisme, modstand og solidaritet

- Afmagt som metodologiske, epistemologiske og/eller etiske spørgsmål i forskning

 

Bidrag kan indleveres på de skandinaviske sprog eller engelsk. Vi modtager forskningsartikler (maks. 8.000 ord), men også andre former for ikke-fagfællebedømte bidrag såsom essays, roundtables og interviews (maks. 4.500 ord).

Temaredaktionen består af Iram Khawaja, Jette Kofoed og Trine Brinkmann. De er alle del af det Velux-finansierede forskningsprojekt Afmagt.dk.

 

Praktiske oplysninger

 

Deadline for abstracts (maks. 500 ord + forfatterbiografi på ca. 100 ord): 15. marts  2027

Svar fra redaktion: Ca. 1. april 2027

Deadline for færdige artikler (første udkast): 15. august 2027

Forventet udgivelsesdato: maj-juni 2028

Forfattervejledning: https://tidsskrift.dk/KKF/about/submissions

Abstracts indsendes til redaktionssekretæren på tidsskrift.dk/KKF. Indsend venligst både dit abstract og din forfatterbiografi her.

Ved spørgsmål kan temaredaktørerne kontaktes på irkh@edu.au.dk, jeko@edu.au.dk & trbr@kp.dk

 

Litteratur

Brinkmann, T. Christensen, H., Dalsgård, L. Gram-Skjoldager, K., Khawaja, I. & Kofoed, J. (2026, 7. september). Tænk hvis afmagt også er en kraft? Afmagt.dk. https://afmagt.dk/vis/artikel/taenk-hvis-afmagt-ogsaa-er-en-kraft

 Butler, J. (1999). Gender Trouble - Feminism and the Subversion of Identity. Routledge.

Davies, B. & Dormer, S. Gannon, S. & Laws, S. Rocco, S. Taguchi, H. McCann, H. (2001). Becoming Schoolgirls- The Ambivalent Project of Subjectification. Gender and Education 13(2), 167–182. https://doi.org/10.1080/09540250124848

Fanon, F. (1952). Black Skin, White Masks. Grove Press.

Lugones, M. (2003). Pilgrimages/Peregrinajes: Theorizing Coalition Against Multiple Oppressions. Rowman & Littlefield Publishers.

Munoz, J. (2009). Cruising Utopia: The Then and There of Queer Futurity. New York University press.

Plotz, J., Curry, A., Mayer, S. & Pillips, J. (2023, October 24). “Finding Other Ways to Flow”: The Once and Future Le Guin. Public Books. https://www.publicbooks.org/finding-other-ways-to-flow-the-once-and-future-le-guin/

 Said, E. (1978). Orientalism - Western Conceptions of the Orient. Penguin Books.

Spivak, G. C. (1988). Can the subaltern speak? In C. Nelson & L. Grossberg (Eds.), Marxism and the interpretation of culture (pp. 271–313). University of Illinois Press.

Thorup, M. (2026). Afmagtens former. Indledning. Slagmark: tidsskrift for idéhistorie 91, 7-24.