Arkiver

Aktuelt
Nr. 87 (2023)

Hvor står den antropologiske forskning lige nu? Hvad er oppe i tiden og hvorfor? Dette temanummer af Tidsskriftet Antropologi har samlet en håndfuld artikler, som belyser nye felter, tanker og tendenser inden for forskellige grene af den aktuelle antropologiske forskning. Ud over det kendte artikelformat indeholder dette nummer af Tidsskriftet Antropologi også en række samtaler mellem forskere om deres aktuelle forskning inden for udvalgte områder samt det nye format „Doktorens bord“, der giver indblik i den nyeste forskning fra nyslåede ph.d.ers hånd. Temanummeret kaster sig ikke blot ud i at levere det sidste nye fra den antropologiske verden, men tager også livtag med spørgsmålet om, hvordan den antropologiske forskning bør spille sammen med større samfunds- definerede problemstillinger.
Aldring
Nr. 86 (2023)

I dette nummer kan du læse om kærlighed, ensomhed, tid, tilhørsforhold, velfærd, pandemi og omsorg i forbindelse med aldring. Vi undersøger aldring som biologisk fænomen, kulturel konstruktion og situeret praksis. Vi udforsker dels de vidensformer og teknologier, der bringes i anvendelse i bestræbelsen på at forstå og kontrollere aldring i det moderne samfund, dels aldring som et vilkår, det enkelte menneske forsøger at tillægge mening og håndtere i hverdagslivet

Temanummerets artikler berører fire overordnede tematikker knyttet til aldring og alderdom: (1) Velfærdsvisioner og kærlighed i ældreomsorg, (2) ensomhed og tid, (3) aldring og tilhørsforhold og (4) pandemien og ældre.
Virus
Nr. 85 (2022)

Meget er hændt, siden callet til dette temanummer blev formuleret i april 2020. De seneste to år har været præget af usikkerhed, begrænsninger i folks sociale liv, mundbind, coronatests og vaccinationer. Her to år efter er vi i Danmark ved at vende tilbage til et liv, som det så ud før coronakrisen, men med en bevidsthed om, at virussen er kommet for at blive, og at vi skal lære at leve med den.
Bøn
Nr. 84 (2021)

Hvad vil det sige at bede? Hvilke ideer om virkning og virkelighed er indlejret i forskellige former for bønspraksis? Og hvordan kunne bøn fungere som en komparativ ramme for en antropologisk beskæftigelse med sociale dynamikker? Disse temaer ønsker vi at stille skarpt på i dette temanummer gennem en udforskning af konkrete typer af engagement med bøn. Behøver bøn fx altid at være religiøs? Og hvordan kan bøn fungere som en prisme til at undersøge både engagerede former for åndelig og spirituel selv-kultivering samtidig med, at bøn ofte henvender sig til konkrete eller forestillede andre, også i mindre direkte engagerede former for praksis? Hvilke ideer om selv, anden og helgener, gud eller andre religiøse magter konfigureres i den konkrete bøn?

I den antropologiske litteratur har der været et stærkt fokus på magi, ritualer og på kroppen, hvilket Marcel Mauss har bidraget til ved at formulere et sæt af teoretiske rammer. Mindre kendt er det, at Mauss også arbejdede på en doktorafhandling om bøn (1909). I denne afhandling var Mauss optaget af, hvordan bøn aldrig blot er en individuel praksis, men derimod en fundamental social praksis, hvorigennem et bredere sæt af forventninger bliver artikuleret. Det er netop disse sociale forventninger, som dette temanummer afsøger. Hvilke forventninger er indlejret i og omkring bøn? Og hvad er relationen mellem bøn som en integreret del af hverdagspraksis, en selvets teknologi, og et engagement med bøn, der primært finder sted i krisesituationer, hvor andre former for menneskeligt mellemværende synes udfordrede?

Temaredaktion: Andreas Bandak, Heiko Henkel, Lærke Anbert og Katinka Schyberg
Arter
Nr. 83 (2021)

Fokus på (andre) arter inviterer os til at kulegrave, hvad vi ved eller påstår at vide om mennesket, dets klassifikationer og relationer, og forhold til alt det, som i forskellige perioder har ligget uden for det menneskelige. I dette temanummer vil vi derfor kaste lys over nogle af de måder, hvorpå arter indgår i nye sociale relationer.

Arter er i biologien blevet brugt til at referere til afgrænsede grupper af individer, som ligner hinanden på væsentlige punkter og er reproduktivt isolerede (Meyr 1942). I botanikken ordnedes planterne i bestemte grupper, klasser, ordner og arter, og i antropologien har man på samme vis sorteret mennesker i forskellige racer, nationer, klasser og slægter. Temanummeret om arter inviterer til en undersøgelse af, hvordan ideer om arter og taxonomier lever videre i det sociale liv og i politiske konflikter.

Der findes dog ikke en entydig definition af begrebet art. Man kan tale om med-arter, nabo-arter, kammerarter/kammer-arter, bastarder og invasive arter. Vores ærinde er ikke nødvendigvis at udelukke mennesket eller at sætte det i parentes, men at undersøge, hvordan andre arter også muliggør nye måder at være og at blive til på. Begreber om hybrider, cyborgs, bestøvninger og sammenfiltringer kan inspirere til nye tanker om samliv på tværs af forskelle samt udfordre ideer om for eksempel animal og vegetal anderledeshed.

Som Donna Haraway for godt 15 år siden formanede sine læsere, er (andre) arter ikke blot gode at tænke med, men også at leve med (Haraway 2003). De er væsener med, og i nogle tilfælde imod, hvilke vi lever vores liv. Dette bringer en hel serie af etiske dilemmaer i spil: Hvordan udvider man på meningsfuld vis sociale fællesskaber til at favne ikke-menneskeligt liv? Kan man kun drage omsorg for arter, som man kender til fulde? Og hvordan håndteres de muligheder og trusler som andre livsformer kan udgøre eller tilbyde?

Temaredaktion: Astrid Oberborbeck Andersen, Stine Krøijer, Cecilie Rubow og Matti Weisdorf
Teknologi 2
Nr. 82 (2020)

Temanummeret undersøger teknoantropologi, der er en af antropologiens mange aktuelle specialiseringer og omhandler samspillet mellem mennesker og teknologi.
Feltet spænder bredt fra fænomener som robotter, droner, overvågning og bioteknologi til energi, klima, transport, sociale medier og medicinske teknologier. Antropologer inden for feltet arbejder ofte i interdisciplinære projekter med fokus på, hvordan teknologier og menneskelig erfaring og hverdagsliv gensidigt påvirker hinanden.
Bidrag henter blandt andet inspiration i følgende spørgsmål: Hvordan er teknologi en del af det antropologiske genstandsfelt? Hvordan kan teknologi studeres, og hvilke metoder og indsigter kan antropologien bidrage med? Hvilke etiske spørgsmål og overvejelser udspringer af konkrete studier? Hvordan spiller specifikke teknologier sammen med, former og formes af menneskelig agens, socialitet, sansning og fortolkning? Hvordan udfordres og videreudvikles antropologien gennem studier af teknologi?

Temaredaktion: Stine Willum Adrian, Barbara Ann Barrett, Birgitte Bruun, Perle Møhl og Bo Wagner Sørensen
Teknologi 1
Nr. 81 (2020)

Temanummeret undersøger teknoantropologi, der er en af antropologiens mange aktuelle specialiseringer og omhandler samspillet mellem mennesker og teknologi.

Feltet spænder bredt fra fænomener som robotter, droner, overvågning og bioteknologi til energi, klima, transport, sociale medier og medicinske teknologier. Antropologer inden for feltet arbejder ofte i interdisciplinære projekter med fokus på, hvordan teknologier og menneskelig erfaring og hverdagsliv gensidigt påvirker hinanden.

Bidrag henter blandt andet inspiration i følgende spørgsmål: Hvordan er teknologi en del af det antropologiske genstandsfelt? Hvordan kan teknologi studeres, og hvilke metoder og indsigter kan antropologien bidrage med? Hvilke etiske spørgsmål og overvejelser udspringer af konkrete studier? Hvordan spiller specifikke teknologier sammen med, former og formes af menneskelig agens, socialitet, sansning og fortolkning? Hvordan udfordres og videreudvikles antropologien gennem studier af teknologi?

Temaredaktion: Barbara Ann Barrett, Birgitte Bruun, Dorthe Brogård Kristensen, My Madsen, Perle Møhl og Bo Wagner Sørensen
Undskyld
Nr. 80 (2019)

Undskyldninger har fået stadig mere plads i nationale selvfortællinger. Flere stater er gået ind i arbejdet med at adressere de mere tvivlsomme kapitler i deres historie. Fortidens kolonimagtslande har delvist påtaget sig skyld for tidligere henlagte forbrydelser, for eksempel Frankrigs undskyldning til dets tidligere caribiske kolonier og statsminister Lars Løkke Rasmussens tilnærmelsesvise undskyldning for Danmarks rolle i slavehandlen i Dansk Vestindien.

Dette nummer omhandler hele og halve undskyldninger, for eksempel i forbindelse med postkoloniale familiehistorier og repatriering af kulturarv.

Temaredaktion: Anna Kirstine Schirrer, Stine Grønbæk Jensen, Lotte Buch Segal og Alexandra Brandt Ryborg Jønsson.
Data
Nr. 79 (2019)

Hvordan identificeres og indhentes data, og hvordan behandles data implicit og eksplicit analytisk?
Og hvad sker der, når data bliver ’big’ ?

Temanummer 79 beskæftiger sig med nye tilgange til og forståelser af videnskabelige data i antropologien og samfundsvidenskaberne i bredere forstand.

I antropologien arbejdes der på forskellige måder med data, og temanummeret vil bringe disse forskellige måder frem i lyset samt diskutere og måske udvide rammerne for, hvad antropologisk viden kan bestå i.
 
Temaredaktion: Astrid Oberborbeck Andersen, Barbara Ann Barrett, Maj Heiselberg og My Madsen (ansv.)
Dystopier
Nr. 78 (2018)

Utopier har længe haft status som et privilegeret samfundsvidenskabeligt objekt. Utopier har fascineret forskere på grund af deres indbyggede revolutionære potentiale og det, de radikale forestillinger om fremtiden kan fortælle os om samfundet og dets nuværende indretning. Dette nummer af TA vil sætte fokus på dystopier og særligt brugen af skræmmende skildringer af samfundsformer og scenarier i forskellige sociale og politiske sammenhænge.

Temaredaktion: Stine Krøijer, Matthew Carey og Astrid Grue.
Antropologisk Etik
Nr. 77 (2018)

Antropologisk etik diskuterer vores rolle som forskere og stiller spørgsmålet: Hvem producerer vi egentlig viden for, og hvad er de etiske, sociale og politiske konsekvenser af vores forskningspraksis? Nummeret tager afsæt i nyere debatter om antropologiens relevans. Hvordan udvælger vi bestemte forskningsområder, og hvis interesser reflekterer det? Hvordan navigerer vi mellem forskelligartede krav til vores forskning? Hvad vil det egentlig sige, at antropologi som akademisk disciplin er forpligtet på sine felter?

Temaredaktion: Dan Vesalainen Hirslund, Hanne Veber og Bo Wagner Sørensen
Genre
Nr. 76 (2017)

GENRE udspringer af MEGA-seminaret i 2015, hvor arrangørerne slog et
slag for en debat om antropologiske genreeksperimenter under rubrikken „alvorlig
leg“. Målet for temanummeret er at fortsætte den „alvorlige leg“ med praksis og
fremstilling. Nummeret er derfor en platform for forsøg med og refleksioner over
nye etnografiske metoder og eksperimenterende fremstillingspraksis.

Temaredaktion: Mette My Madsen, Perle Møhl, Lotte Buch Segal, Inger Sjørslev & Jørgen Mahnke Skrubbeltrang.
Innovation 2
Nr. 75 (2017)

Innovation er et allestedsnærværende fænomen, der fremstår som en progressiv og produktiv selvfølgelighed. Dette temanummer vil nuancere og diskutere innovation i tre komplementære dele, som 1) udfolder antropologiske analyser af innovation i private og offentlige organisationer, 2) fremlægger skæve perspektiver og forståelser af innovative processer og 3) beskriver en tilsyneladende kobling mellem antropologi og innovation.

Temaredaktion: Loa Kristine Teglgaard Christensen, Simone A. Felding, Julie Granhøj, Simon Lex, Christoffer Nejrup, Karen Lisa Salamon, Bettina Skårup, Christina Vega
Innovation 1
Nr. 74 (2016)

Innovation er et allestedsnærværende fænomen, der fremstår som en progressiv og produktiv selvfølgelighed. Dette temanummer vil nuancere og diskutere innovation i tre komplementære dele, som 1) udfolder antropologiske analyser af innovation i private og offentlige organisationer, 2) fremlægger skæve perspektiver og forståelser af innovative processer og 3) beskriver en tilsyneladende kobling mellem antropologi og innovation.

Temaredaktion: Loa Kristine Teglgaard, Karen Lisa Salamon, Christina Vega, Christoffer Nejrup, Bettina Skaarup, Simone Felding, Julie Granhøj Christoffersen og Simon Lex.
Velfærdsstaten II
Nr. 73 (2016)

I Konkurrencestaten skriver Ove Kaj Petersen, at “det er ved at studere institutionernes historie eller ved at studere forskydninger i idealer (eller værdier), at vi får indsigt i, hvordan samfund har forandret sig, og hvorfor det sker”. I den regionale antropologi er 'egalitær individualisme', integration, rummelighed, fællesskab og ideen om, at lighed er lig med enshed, blevet fremhævet som værdier, der er skabt gennem velfærdsstaten og danner grundlag for samme. Kan diskussioner af sådanne gate keeping-begreber frembringe nye teorier om velfærdsstaten og dens nuværende forandringer? Eller har vi brug for nye begreber til at beskrive den danske velfærdsstat?

Gæsteredaktion: Maja Hojer Bruun, Julie Rahbæk Møller, Dorthe Brogaard Kristensen og Mikkel Rytter
Velfærdsstaten I
Nr. 72 (2015)

Dette temanummer af Tidsskriftet Antropologi sætter fokus på velfærdsstaten og præsenterer antropologiske bud på, hvordan velfærdsstaten, dens udvikling og forandringer kan forstås. Stemmer konklusionerne fra Ove Kaj Pedersens bog Konkurrencestaten (2011) overhovedet overens med antropologiske analyser og etnografiske beskrivelser af konkrete empiriske cases fra de forskellige sektorer af velfærdsstaten og samfundslivet, eller kan vi udvikle andre begreber og teorier? Hvordan kommer velfærdsstatens forandringer til udtryk i det sociale liv, hvis der da er tale om forandringer? Hvilke politiske, ideologiske, kulturelle og moralske beslutninger motiverer forandringerne, og hvordan bliver de meningsfulde for folk, som er forskelligt positioneret i samfundet.

Gæsteredaktion: Maja Hojer Bruun, Julie Rahbæk Møller, Dorthe Brogaard Kristensen og Mikkel Rytter
Behandling
Nr. 71 (2015)

Dette temanummer stiller skarpt på begrebet behandling, som synes at være det umiddelbare og selvfølgelige svar på mange og meget forskelligartede sociale problemer i dagens Danmark. Hvad forventes samfundet at tilbyde som modtræk til eller afhjælpning af problemer som fx alkoholmisbrug, narkomani, ludomani, spiseforstyrrelser, sexafhængighed og vold? Svaret er: behandling. Et ansvarligt samfund, et s...amfund med respekt for sig selv kan ikke undlade at tilbyde behandling for selv så forskelligartede problemer som de nævnte. Alternativet til behandling er tilsyneladende ikke at gøre noget.

Temaredaktion: Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck, Bo Wagner Sørensen.
Optimering
Nr. 70 (2014)

Optimering sætter fokus på menneskets stræben efter at selvudvikle, forandre og forbedre ved hjælp af en mangfoldighed af teknologier og medicinske produkter og servicer, som får afgørende betydning for menneskers selvforståelse og gør kroppen, livet og selvet til et personligt projekt. Tendensen er særligt tydelig inden for sundhed, selvudvikling og kropslig og mental perfektion. Temanummeret går i dybden med eksempler på optimeringspraksisser og de sociale og kulturelle sammenhænge, de eksisterer i, og undersøger, hvordan de forskellige teknikker og praksisser påvirker hverdagsliv og forståelsen af, hvad det vil sige at være menneske.

Temaredaktion: Dorthe Brogaard Kristensen, Barbara Ann Barrett, Astrid Grue, Asger Fihl og Margit Anne Petersen.
Fænomenologi
Nr. 69 (2014)

Fænomenologi belyser krops- og hverdagsfænomenologiens rolle i antropologisk teorihistorie og diskuterer og illustrerer traditionens metodiske og analytiske potentiale og begrænsninger. Et centralt mål for den fænomenologisk inspirerede forskning er at redegøre for de kulturelle grundantagelser og kropsliggjorte færdigheder, der organiserer menneskets prærefleksive engagement med omverdenen. Denne ambition rejser vigtige metodologiske spørgsmål omkring produktion og skriftlig formidling af viden om de aspekter af det sociale liv, der normalt undslipper refleksion og fortolkning.
Temaredaktion: Martin Lindhardt og Bo Wagner Sørensen
Overskridelser
Nr. 68 (2013)

Overskridelser sætter fokus på et af antropologiens klassiske begreber (transgression) og udforsker forholdet mellem grænse og overskridelse og de bevægelser i kategoriseringssystemer og mulighedsrum, det medfører at krydse en grænse eller trodse et forbud. Hvad er overskridelser, og hvad kan begrebet bruges til? Er det grænserne, der fremhæver overskridelserne, eller overskridelserne, der fremhæver grænserne? Hvordan bruges begrebet overskridelse i nutidigt antropologisk arbejde?

Temaredaktion: Birgitte Stampe Holst, Margit Anne Petersen, Birgitta Frello og Christian Groes-Green
Verden(er)
Nr. 67 (2013)

Verden(er) tager udgangspunkt i en debat om udsagnet 'Vi bebor mangfoldige verdener', der blev afholdt i foråret 2011. Talere for og imod dette udsagn, dannede afsæt for en videre skriftlig debat og en række artikler, der alle skriver sig ind i, eller op imod, den såkaldte 'ontologiske vending' indenfor antropologien. Spørgsmålet om, hvorvidt vi lever i én verden, der repræsenteres forskelligt eller, om der ontologisk er tale om flere verdener bliver udfoldet i dette nummer. Således giver dette nummer et indblik indvendinger for og argumenter imod denne filosofi-inspirerede vending indenfor nyere antropologi.

Temaredaktion: Christina Vega Pedersen, Astrid Grue, Margit Anne Petersen, Mikkel Bunkenborg, Dorthe Nyland Sørensen, Hanne Veber.
Tavshed II
Nr. 66 (2012)

Det kan undertiden være svært at identificere tavsheder i en aktuel, dominerende tradition, fordi vi typisk er en del af den. Men man kan uforvarende komme til at tale om det usigelige, og andres reaktioner vil snart gøre en opmærksom på, at man er ude i noget farligt. Man vil måske blive tiet ihjel eller disciplineret på anden vis. Tavsheder er ofte foruroligende og sigende. Men hvad siger de? Hvad dækker de over?
Temaredaktion: Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck og Bo Wagner Sørensen
Tavshed I
Nr. 65 (2012)

Det kan undertiden være svært at identificere tavsheder i en aktuel, dominerende tradition, fordi vi typisk er en del af den. Men man kan uforvarende komme til at tale om det usigelige, og andres reaktioner vil snart gøre en opmærksom på, at man er ude i noget farligt. Man vil måske blive tiet ihjel eller disciplineret på anden vis. Tavsheder er ofte foruroligende og sigende. Men hvad siger de? Hvad dækker de over?
Klima
Nr. 64 (2011)

Antropologien har igennem tiden beskæftiget sig med økologi som kulturelt og politisk fænomen og i det hele taget stadigt afsøgt grænserne eller gensidigheden mellem natur og kultur. Klimaforandringerne tvinger endnu en gang antropologer til at udforske forholdet mellem mennesker og deres omgivelser, når ekstreme vejrbegivenheder, ændringer i årstidsmønstre, udsving i forekomster af naturressourcer og andet er blevet hverdag for mennesker kloden rundt.
Fremtid
Nr. 63 (2011)

Vi lever i en tid, der nærmest er besat af fremtiden. Medierne sætter dagligt fokus på fremtiden med beskrivelser af alt fra historier om tidsrejser, klimaforandringer, fødevareusikkerheder, terrortrusler, og kunstig intelligens til fortællinger om fremskridt, utopier, dystopier, profetier og manifester. Fremtidsoptimister og fremtidspessimister kæmper om at sætte dagsordenen. Måske som følge af dette er der også inden for antropologien opstået en stigende interesse for studiet af "fremtiden". Dette nummer af Tidsskriftet Antropologi er et bidrag til denne voksende litteratur.