• Arbejde
    Nr. 51 (2005)

    Arbejde er et socialt og kulturelt fænomen. I en stribe artikler undersøges det, hvad arbejdet betyder for mennesker i vidt forskellige positioner og sammenhænge.

  • Slægtskab
    Nr. 50 (2004)

    Slægtskab drejer sig om liv og død for mennesket som biologisk så vel som socialt væsen. Både i nære familiesammenhænge som i de store nationale - er spørgsmålet om herkomst og afkom dødsens alvor.

  • Penge
    Nr. 49 (2004)

    Penge er ikke kun vigtige for finansverdenens eksperter, men er det for stort set alle mennesker på jorden i dag. Penge indgår i vidt forskellige kulturelle sammenhænge, hvor meget forskellige mennesker og institutioner overvejer og forvalter penge.

  • Byer II
    Nr. 48 (2003)

    BYER I - II bringer bidrag fra antropologer, litterater, arkitekter og kunstnere. En række konkrete byer beskrives, og byfænomenets øjeblikkelige interesseværdi udfoldes underholdende og tankevækkende i ord og billeder.BYER I - II byder på artikler om f.eks. en afrikansk kongeghetto, eftertragtede kvarterer i Århus, De Gamles By i USA, Sun City og Sun City i Kina, en ny by tegnet af danske arkitekter.

  • Byer I
    Nr. 47 (2003)

    BYER I - II bringer bidrag fra antropologer, litterater, arkitekter og kunstnere. En række konkrete byer beskrives, og byfænomenets øjeblikkelige interesseværdi udfoldes underholdende og tankevækkende i ord og billeder.BYER I - II byder på artikler om f.eks. en afrikansk kongeghetto, eftertragtede kvarterer i Århus, De Gamles By i USA, Sun City og Sun City i Kina, en ny by tegnet af danske arkitekter.

  • Vold
    Nr. 46 (2002)

    VOLD 15 år efter murens fald må vi konstatere, at Verdens voldelige orden ikke opløstes med den kolde krigs afslutning. Verden er ikke blevet mere fredelig, og håbet kom til den endelige symbolske afslutning den 11. september 2001. Siden da har "Krigen mod terror" skabt nye konflikter og krige i Verden.

  • Kritik
    Nr. 45 (2002)

    KRITIK sætter fokus på den engagerede videnskab og videnskabsmand. Kritisk antropologi er ikke af ny dato, men øget forskning og deltagelse i løsning af samfundsproblemer synes at skærpe den kritiske bevidsthed og kravet om stillingtagen. Hvad betyder det for den videnskabelige erkendelse og metode?

  • Samling
    Nr. 43-44 (2001)

    SAMLING undersøger samlinger og samlere og overvejer begrebernes betydning for antropologien. Kategorier bringes sammen i nye konstellationer: museale dyrekategoriseringer, frimærkesamlinger, etnografiske samlinger, komplette samlinger, plane-spottere, klunsere, jæger-samlere og kunstsamlere.

  • Danskhed
    Nr. 42 (2000)

    DANSKHED Mens antropologer og andre analytikere dekonstruerer nationale fællesskaber, egenskaber og identiteter, polemiserer dette nummer ved at undersøge, hvordan og hvorvidt danskheden faktisk er. Danske dufte, toner, omgangsformer, filmskatten og højskolesangbogen med mere. Er der tale om særligt danske forhold eller blot om forhold i Danmark?

  • Illusion
    Nr. 41 (2000)

    ILLUSION har ofte negative konnotationer i retning af indbildning og forvrænget virkelighedsopfattelse. Her fokuseres snarere på illusion som et empirisk forhold, dets kreative element i sociale og kulturelle sammenhænge samt dets virkemidler og konsekvenser.

  • Overgang
    Nr. 40 (1999)

    OVERGANG ser på den antropologiske videnskab og den videnskabelige antropologi anno 2000. Hvilke erkendelser har overlevet 1980'ernes faglige selvransagelse, og hvilke epistemer hører fortiden til? Hvilke klassiske i antropologiske dyder kan dårligt undværes, og hvad er forholdet mellem anvendt antropologi og grundforskning?

  • Mad og Drikke
    Nr. 39 (1999)

    MAD OG DRIKKE viser nye vinkler på de symbolske betydninger og sociale normer, som regulerer, hvad der indtages, hvornår, hvordan, sammen med hvem og i hvilke mængder.

  • Børn
    Nr. 38 (1998)

    BØRN har kun sjældent været del af det antropologiske genstandsfelt. Her belyses antropologiske perspektiver på børn og unge: Hvordan opfattes børn, hvad indebærer socialisering, og hvilke perspektiver og erfaringer har børn i forhold til deres omgivelser forskellige steder i verden?

  • Mellemøsten
    Nr. 37 (1998)

    Formålet med dette nummer af Tidsskriftet Antropologi er altså først og fremmest at tegne et så bredt og dækkende billede som muligt af de problemstillinger, som dagens danske antropologer med speciale i Mellemøsten er optaget af og forsker i, en slags indføring altså i Mellemøstens antropologi „i vor tid". Men eksperimentet har også et bredere sigte ud over det regionale. Det er derfor noget af et eksperiment, at redaktionen for Tidsskriftet Antropologi for nogen tid siden besluttede at udgive sit første regionale temanummer (når man altså ser bort fra den karakteristiske undtagelse, temanummeret „Danmark" fra 1986).

  • Felter
    Nr. 35-36 (1997)

    FELTER er et festskrift med artikler om sjæleanliggender, etnografer, pornografi, repræsentation, rationalitet, identitet, kunst og verden, rum, metaforik, ceremonielle dialoger, ånder, kroppe og performance, halve mennesker, myter og kosmologi, objekter, toteisme, fysikkens erkendelseslære og menneskekulturerne mv.

  • AIDS
    Nr. 34 (1996)

    AIDS-forskningen i antropologien har udviklet sig fra en hjælpedisciplin for epidemiologien  til kritiske analyser af videnskabelige og politikse "sandheder" om HIV/AIDS og konstruktive undersøgelser af lokale forudsætninger for forebyggelse og omsorg.

  • Dyr
    Nr. 33 (1996)

    Vi kæler for dyr, slagter dem, laver metaforer af dem, sætter dem i bur, kategoriserer dem, afbilleder dem, beskriver dem, fantaserer om dem, leger med dem, handler med dem, fortæller historier om dem, spiser dem, spekulerer over deres ve og vel, tænker og føler med dem, går tur med dem, osv.I dette nummer af Tidsskriftet Antropologi vil et udsnit af de umådelig mange måder, hvorpå mennesker kan omgås dyr, blive behandlet. De bragte artikler er således en blanding af analyser af vores forhold til dyr i både konkret og overført betydning, samt indlæg i debatten om, hvordan vi bør forholde os til dem. Som sådan afspejler artiklerne ikke blot, at menneskets mangfoldige relationer til dyrene varierer over tid og sted, men kan også ses som udtryk for, at vores omgang med dyrene til stadighed - og måske særligt i disse år - diskuteres og forhandles.

    Redaktion: Michael Harbsmeier, Lars Holmberg, Kirsten Jørgensen, Aage Jørgensen, Katja Kvaale, Kennet Pedersen, Kirsten Marie Raahauge, Julie Zahle (ansv.)

  • Indfødte
    Nr. 32 (1996)

    Behandler emnet indfødte, oprindelige folk eller 4. verdens-folk inden for rammerne af de aktuelle antropologiske interessefelter kulturel identitet og kompleksitet. Indfødte folks vilkår i den moderne verden frembyder spørgsmål af både teoretisk, praktisk og politisk art.

  • Metode
    Nr. 31 (1995)

    Det særlige ved den antropologiske analyse hævdes ofte at være dens fokus på det kvalitative, men det er ikke altid lige klart, hvilke praktiske metoder til dataindsamling, sådanne analytiske tilgange forudsætter eller betjener sig af. Dette nummer fokuserer på konkrete metodiske tilgange, som antropologer benytter sig af i praksis.En række antropologer beskriver de meget forskelligartede veje, de har gået under deres feltarbejde. Med udgangspunkt i forfatternes egne erfaringer gives der i artiklerne en række konkrete metodebeskrivelser, som viser, hvordan banen kan bøjes og færten bruges, mens man lærer.

26-44 af 44