Arkiver - Side 2

  • Skole
    Nr. 62 (2010)

    Skolen vil altid være et udtryk for et bestemt samfund med dets særlige værdier og strukturer. Den vil have til hensigt at bidrage til formationen af dette samfund ved at søge at skabe gode borgere. Derfor udgør skolen en arena, hvor der dagligt kæmpes om hvilke kulturelle værdier, hvilken fortolkning af historien og hvilke samfundsmæssige normer, der skal være gældende. Skolen bidrager dermed til komplicerede eksklusions- og inklusionsprocesser både i materiel, social og kulturel forstand og dermed til konstruktionen af forskellige former for medborgerskab.

  • Magi
    Nr. 61 (2010)

    Antropologer har studeret magi, siden faget trådte sine barnesko. I dag, hvor antropologien er blevet en gammel dame, er indsigterne fra de første skridt stadig væsentlige. Det viser dette særnummers artikler med al tydelighed.

  • Hus og Hjem
    Nr. 59/60 (2009)

    Det at have hjemme er nært knyttet til det at bo. At bo er et forhold, noget man indgår i og manifesterer sig igennem. Man afgrænser sit sted, skærmer sig, man opfører, flytter ind, domesticerer og tilpasser. At bo knytter sig til form og substans. Substansen - det vi kalder ‘huset' - varierer fra telte, huler, hytter, huse, lejligheder til husbåde. At bo knytter sig til materialitet, til ting i verden, som kan produceres, udveksles og gå til grunde. At bo knytter sig til værdi, hvad enten det er penge eller mere/andre moralske domæner. 
    Som dette temanummers artikler viser, drejer livet i husene sig om transformationer og overskridelser, om både-og og sjældent enten-eller. Både natur og kultur, både produktion og forbrug, både ånd og substans.

  • Sygdom
    Nr. 58 (2008)

    I sundhedsvæsenet forholder man sig i stigende grad (også) til de bredere politiske, kulturelle og sociale forhold, som sygdomme indgår i. Dermed er sundhedsvæsenet åbnet op for en antropologisk faglighed, hvor menneskers handlinger, tanker og praksisformer netop anskues kulturelt. Artiklerne i 'Sygdom' viser konturerne af den platform, som antropologer er ved at skabe for sig selv i forbindelse med sundhedsvæsenet. Forfatterne beskriver og analyserer sygdomsrelaterede problemstillinger indenfor såvel som udenfor sundhedsvæsnet, i vestlige lande såvel som i ikke-vestlige lande.

  • Lov § Ret
    Nr. 57 (2008)

    Antropologer har i generationer beskæftiget sig med forskellige samfunds evne til at håndtere konflikter via retlig regulering eller gennem institutioner med retslignende funktioner. De seneste 10-15 år har imidlertid budt på en udvikling, hvor retsantropologien i stigende grad er blevet globalt orienteret og samtidig har drejet sit fokus mod rettigheder og, i særlig grad, menneskerettigheder. Dette nummer af Tidsskriftet Antropologi forsøger at indfange centrale aspekter af denne udvikling. 

  • Kulturmøde
    Nr. 56 (2007)

    Antropologien forkastede 'kulturmøde' som et ufrugtbart analysebegreb tilbage i 1960'erne. Omkring årtusindeskiftet undergår begrebet imidlertid en renaissance i de ikke-antropologiske kulturstudiefag, hvor termen bruges i analyser af de mangeartede sammenbringelser, sammenstød, og sameksistenser, hvor kultur bliver gjort relevant. Med temanummeret om 'Kulturmøde' sættes antropologien og nogle af kulturstudiefagene i tværfagligt stævne i en udveksling af teoretiske, metodiske og analytiske tilgange til begrebet 'kulturmøde' og dets anvendelighed på studiet af problematikker omkring kulturel mangfoldighed.

  • Person
    Nr. 55 (2007)

    Person er ikke i sig selv antropologiens centrale omdrejningspunkt. Det er derimod relationen mellem mennesker. Felten er fuld af mennesker, som vi umiddelbart identificerer som særskilte personer med egne livshistorier og -mål. Men hvad er egentlig en person? Hvordan skal vi forstå forholdet mellem individet og det sociale? Eksisterer der et "vi" før et "jeg" - eller forholder det sig omvendt. Hvorledes håndterer antropologien møder mellem forskellige personopfattelser.? Nummeret undersøger sådanne spørgsmål og de metodiske , teoretiske og plitiske udfordringer, der følger heraf.

  • Lyd
    Nr. 54 (2006)

    I dette temanummer af TIDSSKRIFTET ANTROPOLOGI sættes der fokus på variationen i lyd-opfattelse og i de forskningsmæssige tilgange til lyd. Temaet slås an med en naturvidenskabelig, kort og præcis definition af lyd, nemlig som trykbølgesvingninger, der udbredes gennem et materiale - oftest luft. Herefter følger syv artikler og to enqueter, som hver på deres måde beskriver og analyserer, hvad vi som mennesker gør med lyd, og hvad lyd gør ved os. Ambitionen er først og fremmest at sætte en af vore fem sanser på den antropologiske dagsorden og at vise blot en flig af de mange forskellige tilgange, som forskningen har til fænomenet lyd - lyd forstået som musik og som akustik, som støj og som orienteringsmærker, som lydvarsler og lydskræmsler. Vi præsenteres for ord som lydsans og lydskab, lydtryksniveau og produktlydkvalitet.

  • Kognition
    Nr. 53 (2006)

    Kognition tager bestik af den „kognitive revolutions" betydning for aktuel antropologisk forskning. Værdien af dette nye teoretiske paradigme demonstreres og diskuteres i antropologiske analyser af religion, sprogtilegnelse, drømme, videnskabelig viden m.m.

  • Hukommelse
    Nr. 52 (2005)

    Hukommelse er et socialt fænomen med et vigtigt politisk aspekt. Udtrykt i repræsentationer af fortiden danner hukommelse, social og kollektiv, udgangspunktet for et samfunds selvforståelse og legitimering. Et samfunds „hukommelse" refererer ikke nødvendigvis til et verificerbart fænomen i fortiden. Den kollektive hukommelse er kreativt skabende og udtrykker sig ud over i samfundsformer i materiel kultur og i kroppe.

     

  • Arbejde
    Nr. 51 (2005)

    Arbejde er et socialt og kulturelt fænomen. I en stribe artikler undersøges det, hvad arbejdet betyder for mennesker i vidt forskellige positioner og sammenhænge.

  • Slægtskab
    Nr. 50 (2004)

    Slægtskab drejer sig om liv og død for mennesket som biologisk så vel som socialt væsen. Både i nære familiesammenhænge som i de store nationale - er spørgsmålet om herkomst og afkom dødsens alvor.

  • Penge
    Nr. 49 (2004)

    Penge er ikke kun vigtige for finansverdenens eksperter, men er det for stort set alle mennesker på jorden i dag. Penge indgår i vidt forskellige kulturelle sammenhænge, hvor meget forskellige mennesker og institutioner overvejer og forvalter penge.

  • Byer II
    Nr. 48 (2003)

    BYER I - II bringer bidrag fra antropologer, litterater, arkitekter og kunstnere. En række konkrete byer beskrives, og byfænomenets øjeblikkelige interesseværdi udfoldes underholdende og tankevækkende i ord og billeder.BYER I - II byder på artikler om f.eks. en afrikansk kongeghetto, eftertragtede kvarterer i Århus, De Gamles By i USA, Sun City og Sun City i Kina, en ny by tegnet af danske arkitekter.

  • Byer I
    Nr. 47 (2003)

    BYER I - II bringer bidrag fra antropologer, litterater, arkitekter og kunstnere. En række konkrete byer beskrives, og byfænomenets øjeblikkelige interesseværdi udfoldes underholdende og tankevækkende i ord og billeder.BYER I - II byder på artikler om f.eks. en afrikansk kongeghetto, eftertragtede kvarterer i Århus, De Gamles By i USA, Sun City og Sun City i Kina, en ny by tegnet af danske arkitekter.

  • Vold
    Nr. 46 (2002)

    VOLD 15 år efter murens fald må vi konstatere, at Verdens voldelige orden ikke opløstes med den kolde krigs afslutning. Verden er ikke blevet mere fredelig, og håbet kom til den endelige symbolske afslutning den 11. september 2001. Siden da har "Krigen mod terror" skabt nye konflikter og krige i Verden.

  • Kritik
    Nr. 45 (2002)

    KRITIK sætter fokus på den engagerede videnskab og videnskabsmand. Kritisk antropologi er ikke af ny dato, men øget forskning og deltagelse i løsning af samfundsproblemer synes at skærpe den kritiske bevidsthed og kravet om stillingtagen. Hvad betyder det for den videnskabelige erkendelse og metode?

  • Samling
    Nr. 43-44 (2001)

    SAMLING undersøger samlinger og samlere og overvejer begrebernes betydning for antropologien. Kategorier bringes sammen i nye konstellationer: museale dyrekategoriseringer, frimærkesamlinger, etnografiske samlinger, komplette samlinger, plane-spottere, klunsere, jæger-samlere og kunstsamlere.

  • Danskhed
    Nr. 42 (2000)

    DANSKHED Mens antropologer og andre analytikere dekonstruerer nationale fællesskaber, egenskaber og identiteter, polemiserer dette nummer ved at undersøge, hvordan og hvorvidt danskheden faktisk er. Danske dufte, toner, omgangsformer, filmskatten og højskolesangbogen med mere. Er der tale om særligt danske forhold eller blot om forhold i Danmark?

  • Illusion
    Nr. 41 (2000)

    ILLUSION har ofte negative konnotationer i retning af indbildning og forvrænget virkelighedsopfattelse. Her fokuseres snarere på illusion som et empirisk forhold, dets kreative element i sociale og kulturelle sammenhænge samt dets virkemidler og konsekvenser.

  • Overgang
    Nr. 40 (1999)

    OVERGANG ser på den antropologiske videnskab og den videnskabelige antropologi anno 2000. Hvilke erkendelser har overlevet 1980'ernes faglige selvransagelse, og hvilke epistemer hører fortiden til? Hvilke klassiske i antropologiske dyder kan dårligt undværes, og hvad er forholdet mellem anvendt antropologi og grundforskning?

  • Mad og Drikke
    Nr. 39 (1999)

    MAD OG DRIKKE viser nye vinkler på de symbolske betydninger og sociale normer, som regulerer, hvad der indtages, hvornår, hvordan, sammen med hvem og i hvilke mængder.

  • Børn
    Nr. 38 (1998)

    BØRN har kun sjældent været del af det antropologiske genstandsfelt. Her belyses antropologiske perspektiver på børn og unge: Hvordan opfattes børn, hvad indebærer socialisering, og hvilke perspektiver og erfaringer har børn i forhold til deres omgivelser forskellige steder i verden?

  • Mellemøsten
    Nr. 37 (1998)

    Formålet med dette nummer af Tidsskriftet Antropologi er altså først og fremmest at tegne et så bredt og dækkende billede som muligt af de problemstillinger, som dagens danske antropologer med speciale i Mellemøsten er optaget af og forsker i, en slags indføring altså i Mellemøstens antropologi „i vor tid". Men eksperimentet har også et bredere sigte ud over det regionale. Det er derfor noget af et eksperiment, at redaktionen for Tidsskriftet Antropologi for nogen tid siden besluttede at udgive sit første regionale temanummer (når man altså ser bort fra den karakteristiske undtagelse, temanummeret „Danmark" fra 1986).

  • Felter
    Nr. 35-36 (1997)

    FELTER er et festskrift med artikler om sjæleanliggender, etnografer, pornografi, repræsentation, rationalitet, identitet, kunst og verden, rum, metaforik, ceremonielle dialoger, ånder, kroppe og performance, halve mennesker, myter og kosmologi, objekter, toteisme, fysikkens erkendelseslære og menneskekulturerne mv.

26-50 af 59