Arkiver - Side 3

  • AIDS
    Nr. 34 (1996)

    AIDS-forskningen i antropologien har udviklet sig fra en hjælpedisciplin for epidemiologien  til kritiske analyser af videnskabelige og politikse "sandheder" om HIV/AIDS og konstruktive undersøgelser af lokale forudsætninger for forebyggelse og omsorg.

  • Dyr
    Nr. 33 (1996)

    Vi kæler for dyr, slagter dem, laver metaforer af dem, sætter dem i bur, kategoriserer dem, afbilleder dem, beskriver dem, fantaserer om dem, leger med dem, handler med dem, fortæller historier om dem, spiser dem, spekulerer over deres ve og vel, tænker og føler med dem, går tur med dem, osv.I dette nummer af Tidsskriftet Antropologi vil et udsnit af de umådelig mange måder, hvorpå mennesker kan omgås dyr, blive behandlet. De bragte artikler er således en blanding af analyser af vores forhold til dyr i både konkret og overført betydning, samt indlæg i debatten om, hvordan vi bør forholde os til dem. Som sådan afspejler artiklerne ikke blot, at menneskets mangfoldige relationer til dyrene varierer over tid og sted, men kan også ses som udtryk for, at vores omgang med dyrene til stadighed - og måske særligt i disse år - diskuteres og forhandles.

    Redaktion: Michael Harbsmeier, Lars Holmberg, Kirsten Jørgensen, Aage Jørgensen, Katja Kvaale, Kennet Pedersen, Kirsten Marie Raahauge, Julie Zahle (ansv.)

  • Indfødte
    Nr. 32 (1996)

    Behandler emnet indfødte, oprindelige folk eller 4. verdens-folk inden for rammerne af de aktuelle antropologiske interessefelter kulturel identitet og kompleksitet. Indfødte folks vilkår i den moderne verden frembyder spørgsmål af både teoretisk, praktisk og politisk art.

  • Metode
    Nr. 31 (1995)

    Det særlige ved den antropologiske analyse hævdes ofte at være dens fokus på det kvalitative, men det er ikke altid lige klart, hvilke praktiske metoder til dataindsamling, sådanne analytiske tilgange forudsætter eller betjener sig af. Dette nummer fokuserer på konkrete metodiske tilgange, som antropologer benytter sig af i praksis.En række antropologer beskriver de meget forskelligartede veje, de har gået under deres feltarbejde. Med udgangspunkt i forfatternes egne erfaringer gives der i artiklerne en række konkrete metodebeskrivelser, som viser, hvordan banen kan bøjes og færten bruges, mens man lærer.

  • Rum
    Nr. 30 (1994)

    Går man ind i en labyrint og kan man ikke finde ud igen, skal man nok erfare et og andet om rumlig organisering. Det samme skal nok vise sig at galde, hvis man bevager sig ud i et abent og bart landskab - eller ud pa et hav. Overordentlig differentation og ditto monoton udstrakning er kvaliteter ved rummet, og nye kvaliteter abenbarer sig hvert nyt sted, man bevager sig hen. Ogsa i sproget flyder vi omkring i et hav af rumligheder.  Kan der overhovedet siges noget uden at ty til rummets metaforer? Vi taler om abstraktionsniveauer, og jonglerer med sproglige konstruktioner, vi placerer, grundlægger og gennemskærer, mens nye områder, felter eller horisonter skyder op omkring os... Rummets metaforik influerer pa den made, rummet opfattes pa, omvendt influerer opfattelsen af kategorien rum pa, hvordan de rumlige metaforer genereres, og pa det fanomen, disse metaforer matte visualisere. Findes der basale kriterier for, hvordan rumlighed kan defineres? Findes der formelle struktureringer af rumlig udstrakning, der kan begrebsliggores? Har disse struktureringer implikationer? I RUM bliver antropologiens mange beroringsflader med rumlige aspekter anskueliggjort. Kategorien rum bliver desuden behandlet i en filosofisk kontekst, i forhold til sine sproglige betingelser og sine konkrete landskabelige artikulationsmuligheder, men ogsa de metaforiske kontekster, rum findes i, vil blive taget alvorligt. Kan man tale om musikkens rum? Hvordan gestaltes mytens rum? Har slagtskab brug foren rumlig dimension? Og omvendt - hvordan overfor er teatret et imaginart landskab til publikum ved brug af et meget lille scenerum? Emnet belyses fra mange vinkler i dette nummer, det 30. i rakken, og dermed et lille jubilaumsnummer i henseende til tid. Ganske mange af dette nummers skribenter er ikke antropologer. Redaktionen har sogt at lade aspekter ved begrebet rum blive belyst, som er vasentlige for antropologien, om end ikke eksklusivt antropologiske. Det er intentionen med dette nummer at skabe en dialog mellem forskellige discipliner, der kan tjene til berigelse af dem alle. Nummeret bevager sig vidt omkring, men de metaforer og betydninger, der omgiver begrebet rum, er den Ariadnestrad, vi forfolger rundt i labyrintens gange.

  • Kroppe
    Nr. 29 (1994)

    KROPPE prasenterer en rakke perspektiver pa menneskekroppen i feltet mellem antropologi og lagevidenskab. Der gives bl.a. bud pa forholdet mellem krop og identitet, mellem lagers og lagfolks tolkninger af kroppen og mellem vestlige og ikke-vestlige kropsopfattelser.

     

  • Synsvinkler
    Nr. 27 (1993)

    Som kilde til en uhæmmet metafordannelse er synet sandsynligvis den sans, der bærer de største billedlige byrder - en overførelsens overbelastning, som kan iagttages ved sammenbrud i den metaforiske konsistens. Med synet afbilder vi indsigtens vished og overblikkets omfang, som fæstner sig til erfaringens selvsyn og det klare bevis' ubetvivelige evidens eller vider sig ud i grænseløs anskuelse, der omfatter alt i sin synskreds, tilværelsen, livet, verden, endog det, der endnu kun er vision. Men af samme kilde nærer vi vores skepsis til fejringen af det oplagte, åbenbare og gennemskuelige. Vi kan ved øjet afbilde tildækkede, usynlige og latente kræfter og virksomheder, der skjuler sig for iagttagelsens naive selvfølgelighed, eller vi kan sandsynliggøre perspektivernes afhængighed af synspunkternes indskrænkende udsyns- og overbliksmuligheder.Rammen om dette nummer er en bestræbelse på at aflaste synet dets billedlige byrder. Forfatterne har alle haft til opgave at holde sig fra synsvinklernes kun alt for facile billeddrift, for "en sag kan jo ses fra mange sider", og "det sete afhænger af øjnene, der ser" - ad infinitum. Artiklerne holder - og forholder - sig følgeligt til selve synssansens kultiverede forskelligartethed og til sociale variationer af det afbildedes konkrete synlighed.

  • Myter
    Nr. 88 (2023)

    Hvad kendetegner myten og mytologisering i dag? Temanummeret
    bidrager med bud på, hvilke antropologiske begreber vi kan bruge til at undersøge
    forskelle og fællestræk i det mytologiske, og hvordan vi kan forstå mytens
    position og agens i verden i dag.

  • Ytringer
    Nr. 89 (2024)

    Spørgsmål om, hvem der kan og må ytre sig – hvor, hvordan,hvornår og hvorfor – har i de senere år fyldt stadigt mere i både offentlige og akademiske debatter. Det diskuteres, hvilke grænser – juridiske, sociale, kulturelle,teknologiske – der er og bør være for aktørers ytringer, hvilke hensyn og forpligtelser i forhold til et større fællesskab der – implicit eller eksplicit – former eller bør forme den enkeltes mulighed for at ytre sig, samt i hvilket omfang der på tværs af nationer, samfund og kulturer kan etableres fælles normer eller praksisser for ytringers form og indhold. Med dette temanummer åbner vi for nuancerede og praksisnære antropologiske analyser af, hvordan ytringer formes, forstås, forhandles og/eller begrænses i forskellige etnografiske kontekster.

51-59 af 59