Arkiver - Side 3

  • Metode
    Nr. 31 (1995)

    Det særlige ved den antropologiske analyse hævdes ofte at være dens fokus på det kvalitative, men det er ikke altid lige klart, hvilke praktiske metoder til dataindsamling, sådanne analytiske tilgange forudsætter eller betjener sig af. Dette nummer fokuserer på konkrete metodiske tilgange, som antropologer benytter sig af i praksis.En række antropologer beskriver de meget forskelligartede veje, de har gået under deres feltarbejde. Med udgangspunkt i forfatternes egne erfaringer gives der i artiklerne en række konkrete metodebeskrivelser, som viser, hvordan banen kan bøjes og færten bruges, mens man lærer.

  • Rum
    Nr. 30 (1994)

    Gar man ind i en labyrint og kan man ikke finde ud igen, skal man nok erfare et og andet

    om rumlig organisering. Det samme skal nok vise sig at galde, hvis man bevager sig ud

    i et abent og bart landskab - eller ud pa et hav. Overordentlig differentation og ditto monoton

    udstrakning er kvaliteter ved rummet, og nye kvaliteter abenbarer sig hvert nyt

    sted, man bevager sig hen. Ogsa i sproget flyder vi omkring i et hav af rumligheder.  Kan

    der overhovedet siges noget uden at ty til rummets metaforer? Vi taler om abstraktionsniveauer,

    og jonglerer med sproglige konstruktioner, vi placerer, grundlægger og

    gennemskærer, mens nye områder, felter eller horisonter skyder op omkring os...

    Rummets metaforik influerer pa den made, rummet opfattes pa, omvendt influerer

    opfattelsen af kategorien rum pa, hvordan de rumlige metaforer genereres, og pa det

    fanomen, disse metaforer matte visualisere. Findes der basale kriterier for, hvordan rumlighed

    kan defineres? Findes der formelle struktureringer af rumlig udstrakning, der kan

    begrebsliggores? Har disse struktureringer implikationer? I RUM bliver antropologiens

    mange beroringsflader med rumlige aspekter anskueliggjort. Kategorien rum bliver desuden

    behandlet i en filosofisk kontekst, i forhold til sine sproglige betingelser og sine

    konkrete landskabelige artikulationsmuligheder, men ogsa de metaforiske kontekster,

    rum findes i, vil blive taget alvorligt. Kan man tale om musikkens rum? Hvordan gestaltes

    mytens rum? Har slagtskab brug foren rumlig dimension? Og omvendt - hvordan

    overforer teatret et imaginart landskab til publikum ved brug af et meget lille scenerum?

    Emnet belyses fra mange vinkler i dette nummer, det 30. i rakken, og dermed et lille

    jubilaumsnummer i henseende til tid.

    Ganske mange af dette nummers skribenter er ikke antropologer. Redaktionen har

    sogt at lade aspekter ved begrebet rum blive belyst, som er vasentlige for antropologien,

    om end ikke eksklusivt antropologiske. Det er intentionen med dette nummer at skabe en

    dialog mellem forskellige discipliner, der kan tjene til berigelse af dem alle. Nummeret

    bevager sig vidt omkring, men de metaforer og betydninger, der omgiver begrebet rum,

    er den Ariadnestrad, vi forfolger rundt i labyrintens gange.

  • Kroppe
    Nr. 29 (1994)

    KROPPE prasenterer en rakke perspektiver

    pa menneskekroppen i feltet mellem antropologi

    og lagevidenskab. Der gives bl.a.

    bud pa forholdet mellem krop og identitet,

    mellem lagers og lagfolks tolkninger af kroppen

    og mellem vestlige og ikke-vestlige

    kropsopfattelser.

     

  • Synsvinkler
    Nr. 27 (1993)

    Som kilde til en uhæmmet metafordannelse er synet sandsynligvis den sans, der bærer de største billedlige byrder - en overførelsens overbelastning, som kan iagttages ved sammenbrud i den metaforiske konsistens. Med synet afbilder vi indsigtens vished og overblikkets omfang, som fæstner sig til erfaringens selvsyn og det klare bevis' ubetvivelige evidens eller vider sig ud i grænseløs anskuelse, der omfatter alt i sin synskreds, tilværelsen, livet, verden, endog det, der endnu kun er vision. Men af samme kilde nærer vi vores skepsis til fejringen af det oplagte, åbenbare og gennemskuelige. Vi kan ved øjet afbilde tildækkede, usynlige og latente kræfter og virksomheder, der skjuler sig for iagttagelsens naive selvfølgelighed, eller vi kan sandsynliggøre perspektivernes afhængighed af synspunkternes indskrænkende udsyns- og overbliksmuligheder.Rammen om dette nummer er en bestræbelse på at aflaste synet dets billedlige byrder. Forfatterne har alle haft til opgave at holde sig fra synsvinklernes kun alt for facile billeddrift, for "en sag kan jo ses fra mange sider", og "det sete afhænger af øjnene, der ser" - ad infinitum. Artiklerne holder - og forholder - sig følgeligt til selve synssansens kultiverede forskelligartethed og til sociale variationer af det afbildedes konkrete synlighed.

51-54 af 54