Nr. 27 (1993): Synsvinkler
Som kilde til en uhæmmet metafordannelse er synet sandsynligvis den sans, der bærer de største billedlige byrder - en overførelsens overbelastning, som kan iagttages ved sammenbrud i den metaforiske konsistens. Med synet afbilder vi indsigtens vished og overblikkets omfang, som fæstner sig til erfaringens selvsyn og det klare bevis' ubetvivelige evidens eller vider sig ud i grænseløs anskuelse, der omfatter alt i sin synskreds, tilværelsen, livet, verden, endog det, der endnu kun er vision. Men af samme kilde nærer vi vores skepsis til fejringen af det oplagte, åbenbare og gennemskuelige. Vi kan ved øjet afbilde tildækkede, usynlige og latente kræfter og virksomheder, der skjuler sig for iagttagelsens naive selvfølgelighed, eller vi kan sandsynliggøre perspektivernes afhængighed af synspunkternes indskrænkende udsyns- og overbliksmuligheder.Rammen om dette nummer er en bestræbelse på at aflaste synet dets billedlige byrder. Forfatterne har alle haft til opgave at holde sig fra synsvinklernes kun alt for facile billeddrift, for "en sag kan jo ses fra mange sider", og "det sete afhænger af øjnene, der ser" - ad infinitum. Artiklerne holder - og forholder - sig følgeligt til selve synssansens kultiverede forskelligartethed og til sociale variationer af det afbildedes konkrete synlighed.
Publiceret:
1993-06-02
