• Antropologisk Etik
    Nr. 77 (2018)

    Antropologisk etik diskuterer vores rolle som forskere og stiller spørgsmålet: Hvem producerer vi egentlig viden for, og hvad er de etiske, sociale og politiske konsekvenser af vores forskningspraksis? Nummeret tager afsæt i nyere debatter om antropologiens relevans. Hvordan udvælger vi bestemte forskningsområder, og hvis interesser reflekterer det? Hvordan navigerer vi mellem forskelligartede krav til vores forskning? Hvad vil det egentlig sige, at antropologi som akademisk disciplin er forpligtet på sine felter?
     
    Temaredaktion: Dan Vesalainen Hirslund, Hanne Veber og Bo Wagner Sørensen

  • Genre
    Nr. 76 (2017)

    GENRE udspringer af MEGA-seminaret i 2015, hvor arrangørerne slog et
    slag for en debat om antropologiske genreeksperimenter under rubrikken „alvorlig
    leg“. Målet for temanummeret er at fortsætte den „alvorlige leg“ med praksis og
    fremstilling. Nummeret er derfor en platform for forsøg med og refleksioner over
    nye etnografiske metoder og eksperimenterende fremstillingspraksis.

     

    Temaredaktion: Mette My Madsen, Perle Møhl, Lotte Buch Segal, Inger Sjørslev & Jørgen Mahnke Skrubbeltrang.

  • Innovation 2
    Nr. 75 (2017)

    Innovation er et allestedsnærværende fænomen, der fremstår som en progressiv og produktiv selvfølgelighed. Dette temanummer vil nuancere og diskutere innovation i tre komplementære dele, som 1) udfolder antropologiske analyser af innovation i private og offentlige organisationer, 2) fremlægger skæve perspektiver og forståelser af innovative processer og 3) beskriver en tilsyneladende kobling mellem antropologi og innovation.

    Temaredaktion: Loa Kristine Teglgaard Christensen, Simone A. Felding, Julie Granhøj, Simon Lex, Christoffer Nejrup, Karen Lisa Salamon, Bettina Skårup, Christina Vega

     

  • Innovation 1
    Nr. 74 (2016)

    Innovation er et allestedsnærværende fænomen, der fremstår som en progressiv og produktiv selvfølgelighed. Dette temanummer vil nuancere og diskutere innovation i tre komplementære dele, som 1) udfolder antropologiske analyser af innovation i private og offentlige organisationer, 2) fremlægger skæve perspektiver og forståelser af innovative processer og 3) beskriver en tilsyneladende kobling mellem antropologi og innovation.

    Temaredaktion: Loa Kristine Teglgaard, Karen Lisa Salamon, Christina Vega, Christoffer Nejrup, Bettina Skaarup, Simone Felding, Julie Granhøj Christoffersen og Simon Lex.

  • Velfærdsstaten II
    Nr. 73 (2016)

    I Konkurrencestaten skriver Ove Kaj Petersen, at “det er ved at studere institutionernes historie eller ved at studere forskydninger i idealer (eller værdier), at vi får indsigt i, hvordan samfund har forandret sig, og hvorfor det sker”. I den regionale antropologi er 'egalitær individualisme', integration, rummelighed, fællesskab og ideen om, at lighed er lig med enshed, blevet fremhævet som værdier, der er skabt gennem velfærdsstaten og danner grundlag for samme. Kan diskussioner af sådanne gate keeping-begreber frembringe nye teorier om velfærdsstaten og dens nuværende forandringer? Eller har vi brug for nye begreber til at beskrive den danske velfærdsstat?

    Gæsteredaktion: Maja Hojer Bruun, Julie Rahbæk Møller, Dorthe Brogaard Kristensen og Mikkel Rytter

  • Velfærdsstaten I
    Nr. 72 (2016)

    Dette temanummer af Tidsskriftet Antropologi sætter fokus på velfærdsstaten og præsenterer antropologiske bud på, hvordan velfærdsstaten, dens udvikling og forandringer kan forstås. Stemmer konklusionerne fra Ove Kaj Pedersens bog Konkurrencestaten (2011) overhovedet overens med antropologiske analyser og etnografiske beskrivelser af konkrete empiriske cases fra de forskellige sektorer af velfærdsstaten og samfundslivet, eller kan vi udvikle andre begreber og teorier? Hvordan kommer velfærdsstatens forandringer til udtryk i det sociale liv, hvis der da er tale om forandringer? Hvilke politiske, ideologiske, kulturelle og moralske beslutninger motiverer forandringerne, og hvordan bliver de meningsfulde for folk, som er forskelligt positioneret i samfundet.

    Gæsteredaktion: Maja Hojer Bruun, Julie Rahbæk Møller, Dorthe Brogaard Kristensen og Mikkel Rytter

  • Behandling
    Nr. 71 (2015)

    Dette temanummer stiller skarpt på begrebet behandling, som synes at være det umiddelbare og selvfølgelige svar på mange og meget forskelligartede sociale problemer i dagens Danmark. Hvad forventes samfundet at tilbyde som modtræk til eller afhjælpning af problemer som fx alkoholmisbrug, narkomani, ludomani, spiseforstyrrelser, sexafhængighed og vold? Svaret er: behandling. Et ansvarligt samfund, et s...amfund med respekt for sig selv kan ikke undlade at tilbyde behandling for selv så forskelligartede problemer som de nævnte. Alternativet til behandling er tilsyneladende ikke at gøre noget.

    Temaredaktion: Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck, Bo Wagner Sørensen.

  • Optimering
    Nr. 70 (2014)

    Optimering sætter fokus på menneskets stræben efter at selvudvikle, forandre og forbedre ved hjælp af en mangfoldighed af teknologier og medicinske produkter og servicer, som får afgørende betydning for menneskers selvforståelse og gør kroppen, livet og selvet til et personligt projekt. Tendensen er særligt tydelig inden for sundhed, selvudvikling og kropslig og mental perfektion. Temanummeret går i dybden med eksempler på optimeringspraksisser og de sociale og kulturelle sammenhænge, de eksisterer i, og undersøger, hvordan de forskellige teknikker og praksisser påvirker hverdagsliv og forståelsen af, hvad det vil sige at være menneske.

    Temaredaktion: Dorthe Brogaard Kristensen, Barbara Ann Barrett, Astrid Grue, Asger Fihl og Margit Anne Petersen.

  • Fænomenologi
    Nr. 69 (2014)

    Fænomenologi belyser krops- og hverdagsfænomenologiens rolle i antropologisk teorihistorie og diskuterer og illustrerer traditionens metodiske og analytiske potentiale og begrænsninger. Et centralt mål for den fænomenologisk inspirerede forskning er at redegøre for de kulturelle grundantagelser og kropsliggjorte færdigheder, der organiserer menneskets prærefleksive engagement med omverdenen. Denne ambition rejser vigtige metodologiske spørgsmål omkring produktion og skriftlig formidling af viden om de aspekter af det sociale liv, der normalt undslipper refleksion og fortolkning.

    Temaredaktion: Martin Lindhardt og Bo Wagner Sørensen

  • Overskridelser
    Nr. 68 (2013)

    Overskridelser sætter fokus på et af antropologiens klassiske begreber (transgression) og udforsker forholdet mellem grænse og overskridelse og de bevægelser i kategoriseringssystemer og mulighedsrum, det medfører at krydse en grænse eller trodse et forbud. Hvad er overskridelser, og hvad kan begrebet bruges til? Er det grænserne, der fremhæver overskridelserne, eller overskridelserne, der fremhæver grænserne? Hvordan bruges begrebet overskridelse i nutidigt antropologisk arbejde?
     
    Temaredaktion: Birgitte Stampe Holst, Margit Anne Petersen, Birgitta Frello og Christian Groes-Green

  • Verden(er)
    Nr. 67 (2013)

    Verden(er) tager udgangspunkt i en debat om udsagnet 'Vi bebor mangfoldige verdener', der blev afholdt i foråret 2011. Talere for og imod dette udsagn, dannede afsæt for en videre skriftlig debat og en række artikler, der alle skriver sig ind i, eller op imod, den såkaldte 'ontologiske vending' indenfor antropologien. Spørgsmålet om, hvorvidt vi lever i én verden, der repræsenteres forskelligt eller, om der ontologisk er tale om flere verdener bliver udfoldet i dette nummer. Således giver dette nummer et indblik indvendinger for og argumenter imod denne filosofi-inspirerede vending indenfor nyere antropologi.
     
    Temaredaktion: Christina Vega Pedersen, Astrid Grue, Margit Anne Petersen, Mikkel Bunkenborg, Dorthe Nyland Sørensen, Hanne Veber.

  • Tavshed II
    Nr. 66 (2012)

    Det kan undertiden være svært at identificere tavsheder i en aktuel, dominerende tradition, fordi vi typisk er en del af den. Men man kan uforvarende komme til at tale om det usigelige, og andres reaktioner vil snart gøre en opmærksom på, at man er ude i noget farligt. Man vil måske blive tiet ihjel eller disciplineret på anden vis. Tavsheder er ofte foruroligende og sigende. Men hvad siger de? Hvad dækker de over?

    Temaredaktion: Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck og Bo Wagner Sørensen


  • Tavshed I
    Nr. 65 (2012)

    Det kan undertiden være svært at identificere tavsheder i en aktuel, dominerende tradition, fordi vi typisk er en del af den. Men man kan uforvarende komme til at tale om det usigelige, og andres reaktioner vil snart gøre en opmærksom på, at man er ude i noget farligt. Man vil måske blive tiet ihjel eller disciplineret på anden vis. Tavsheder er ofte foruroligende og sigende. Men hvad siger de? Hvad dækker de over?

  • Klima
    Nr. 64 (2011)
    Antropologien har igennem tiden beskæftiget sig med økologi som kulturelt og politisk fænomen og i det hele taget stadigt afsøgt grænserne eller gensidigheden mellem natur og kultur. Klimaforandringerne tvinger endnu en gang antropologer til at udforske forholdet mellem mennesker og deres omgivelser, når ekstreme vejrbegivenheder, ændringer i årstidsmønstre, udsving i forekomster af naturressourcer og andet er blevet hverdag for mennesker kloden rundt.  
  • Fremtid
    Nr. 63 (2011)
    Vi lever i en tid, der nærmest er besat af fremtiden. Medierne sætter dagligt fokus på fremtiden med beskrivelser af alt fra historier om tidsrejser, klimaforandringer, fødevareusikkerheder, terrortrusler, og kunstig intelligens til fortællinger om fremskridt, utopier, dystopier, profetier og manifester. Fremtidsoptimister og fremtidspessimister kæmper om at sætte dagsordenen. Måske som følge af dette er der også inden for antropologien opstået en stigende interesse for studiet af "fremtiden". Dette nummer af Tidsskriftet Antropologi er et bidrag til denne voksende litteratur.
  • Skole
    Nr. 62 (2010)
    Skolen vil altid være et udtryk for et bestemt samfund med dets særlige værdier og strukturer. Den vil have til hensigt at bidrage til formationen af dette samfund ved at søge at skabe gode borgere. Derfor udgør skolen en arena, hvor der dagligt kæmpes om hvilke kulturelle værdier, hvilken fortolkning af historien og hvilke samfundsmæssige normer, der skal være gældende. Skolen bidrager dermed til komplicerede eksklusions- og inklusionsprocesser både i materiel, social og kulturel forstand og dermed til konstruktionen af forskellige former for medborgerskab.
  • Magi
    Nr. 61 (2010)

    Antropologer har studeret magi, siden faget trådte sine barnesko. I dag, hvor antropologien er blevet en gammel dame, er indsigterne fra de første skridt stadig væsentlige. Det viser dette særnummers artikler med al tydelighed.

  • Hus og Hjem
    Nr. 59/60 (2009)

    Det at have hjemme er nært knyttet til det at bo. At bo er et forhold, noget man indgår i og manifesterer sig igennem. Man afgrænser sit sted, skærmer sig, man opfører, flytter ind, domesticerer og tilpasser. At bo knytter sig til form og substans. Substansen - det vi kalder ‘huset' - varierer fra telte, huler, hytter, huse, lejligheder til husbåde. At bo knytter sig til materialitet, til ting i verden, som kan produceres, udveksles og gå til grunde. At bo knytter sig til værdi, hvad enten det er penge eller mere/andre moralske domæner. 
    Som dette temanummers artikler viser, drejer livet i husene sig om transformationer og overskridelser, om både-og og sjældent enten-eller. Både natur og kultur, både produktion og forbrug, både ånd og substans.

  • Sygdom
    Nr. 58 (2008)

    I sundhedsvæsenet forholder man sig i stigende grad (også) til de bredere politiske, kulturelle og sociale forhold, som sygdomme indgår i. Dermed er sundhedsvæsenet åbnet op for en antropologisk faglighed, hvor menneskers handlinger, tanker og praksisformer netop anskues kulturelt. Artiklerne i 'Sygdom' viser konturerne af den platform, som antropologer er ved at skabe for sig selv i forbindelse med sundhedsvæsenet. Forfatterne beskriver og analyserer sygdomsrelaterede problemstillinger indenfor såvel som udenfor sundhedsvæsnet, i vestlige lande såvel som i ikke-vestlige lande.

  • Lov § Ret
    Nr. 57 (2008)

    Antropologer har i generationer beskæftiget sig med forskellige samfunds evne til at håndtere konflikter via retlig regulering eller gennem institutioner med retslignende funktioner. De seneste 10-15 år har imidlertid budt på en udvikling, hvor retsantropologien i stigende grad er blevet globalt orienteret og samtidig har drejet sit fokus mod rettigheder og, i særlig grad, menneskerettigheder. Dette nummer af Tidsskriftet Antropologi forsøger at indfange centrale aspekter af denne udvikling. 

  • Kulturmøde
    Nr. 56 (2007)

    Antropologien forkastede 'kulturmøde' som et ufrugtbart analysebegreb tilbage i 1960'erne. Omkring årtusindeskiftet undergår begrebet imidlertid en renaissance i de ikke-antropologiske kulturstudiefag, hvor termen bruges i analyser af de mangeartede sammenbringelser, sammenstød, og sameksistenser, hvor kultur bliver gjort relevant. Med temanummeret om 'Kulturmøde' sættes antropologien og nogle af kulturstudiefagene i tværfagligt stævne i en udveksling af teoretiske, metodiske og analytiske tilgange til begrebet 'kulturmøde' og dets anvendelighed på studiet af problematikker omkring kulturel mangfoldighed.

  • Person
    Nr. 55 (2007)

    Person er ikke i sig selv antropologiens centrale omdrejningspunkt. Det er derimod relationen mellem mennesker. Felten er fuld af mennesker, som vi umiddelbart identificerer som særskilte personer med egne livshistorier og -mål. Men hvad er egentlig en person? Hvordan skal vi forstå forholdet mellem individet og det sociale? Eksisterer der et "vi" før et "jeg" - eller forholder det sig omvendt. Hvorledes håndterer antropologien møder mellem forskellige personopfattelser.? Nummeret undersøger sådanne spørgsmål og de metodiske , teoretiske og plitiske udfordringer, der følger heraf.

  • Lyd
    Nr. 54 (2006)

    I dette temanummer af TIDSSKRIFTET ANTROPOLOGI sættes der fokus på variationen i lyd-opfattelse og i de forskningsmæssige tilgange til lyd. Temaet slås an med en naturvidenskabelig, kort og præcis definition af lyd, nemlig som trykbølgesvingninger, der udbredes gennem et materiale - oftest luft. Herefter følger syv artikler og to enqueter, som hver på deres måde beskriver og analyserer, hvad vi som mennesker gør med lyd, og hvad lyd gør ved os. Ambitionen er først og fremmest at sætte en af vore fem sanser på den antropologiske dagsorden og at vise blot en flig af de mange forskellige tilgange, som forskningen har til fænomenet lyd - lyd forstået som musik og som akustik, som støj og som orienteringsmærker, som lydvarsler og lydskræmsler. Vi præsenteres for ord som lydsans og lydskab, lydtryksniveau og produktlydkvalitet.

  • Kognition
    Nr. 53 (2006)

    Kognition tager bestik af den „kognitive revolutions" betydning for aktuel antropologisk forskning. Værdien af dette nye teoretiske paradigme demonstreres og diskuteres i antropologiske analyser af religion, sprogtilegnelse, drømme, videnskabelig viden m.m.

  • Hukommelse
    Nr. 52 (2005)

    Hukommelse er et socialt fænomen med et vigtigt politisk aspekt. Udtrykt i repræsentationer af fortiden danner hukommelse, social og kollektiv, udgangspunktet for et samfunds selvforståelse og legitimering. Et samfunds „hukommelse" refererer ikke nødvendigvis til et verificerbart fænomen i fortiden. Den kollektive hukommelse er kreativt skabende og udtrykker sig ud over i samfundsformer i materiel kultur og i kroppe.

     
1-25 af 44