Refraktion som metafor og metode. Om at læse Nuer Religion
DOI:
https://doi.org/10.7146/ta.v0i27.117935Resumé
Det var Evans-Prichard, der sosatte begrebet „refraktion” [(lys)brydning)] i antropologien,
og sigtet med de folgende bemarkninger er ganske enkelt at stavne videre ud
med dette begreb - at afprove det, forst som metafor, dernast som et begreb om metoden.
Michael Herzfeld henviser til Evans-Prichards „efraktion” som en „etafor...for et
andeligt begrebs opbrydelighed [division] gennem den sociale differentierings kategorier”
(Herzfeld 1987:211 n3). Herzfeld gav selv sin undersogelse af hellensk identitet og
kosmologi titlen „ntropologi gennem spejlet”, men havde han uddybet sit refraktionsmotiv,
kunne titlen have kommet til at hedde „ntropologi gennem prismen”. Spejle og
refleksioner udgor kun den halve, og maske mest simple og mindst interessante, historie.
Det kan vise sig, at „efraktion” er et begreb, der omfatter bade analytiske og syntetiske
egenskaber ved kompleksiteten i social og kulturel praksis. En stor opgave for et lille ord.
Gennem en lasning af Nuer Religion (1956) med hovedvagten lagt pa Evans-Prichards
brug af „refraktion”, vil jeg tilstrabe at udvide metaforen fra at vare en indholdsfigur til
at blive et, endda ganske alsidigt, begreb.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsretten til artiklerne i Tidsskriftet Antropologi tilfalder tidsskriftet.
Artikler publiceret i Tidsskriftet Antropologi må citeres, downloades og videresendes for ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider. Artiklerne må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og tidsskriftet.