Vol. 26 No. 3 (2024): Psykisk arbejdsmiljø

Der er ingen tvivl om, at det psykiske arbejdsmiljø har en afgørende betydning for menneskers helbred og trivsel. Problemerne er store, og de vokser. Derfor er det nødvendigt at rette opmærksomhed mod dette felt, som i fortsat stigende grad udfordrer både medarbejdere, arbejdspladser og samfundet. I dette temanummer, det første af to om psykisk arbejdsmiljø, dykker vi ned i de komplekse forhold, der påvirker vores arbejdsmiljø og præsenterer aktuelle forskningstemaer, analyser samt mulige løsninger. Tilbage i 2008 dedikerede vi et temanummer til det psykiske arbejdsmiljø. Dengang bemærkede redaktørerne (Sørensen et al., 2008) en markant ændring: Det, der før var svært at italesætte på arbejdspladsen (Kristensen, 2007), var blevet nødvendigt at forholde sig til. Siden da er der sket væsentlige udviklinger, en af de vigtigste er nok bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø, der kom 2020 (AT). Det psykiske arbejdsmiljø har ellers tidligere været vanskeligt at regulere, i og med at det hører under lovgivningen, men samtidig er uløseligt forbundet med nogle af de forhold, der hører under ledelsesretten og dermed af talesystemet. Bekendtgørelsen slog imidlertid fast, at arbejdsgiveren har et eksplicit ansvar for det psykiske arbejdsmiljø og klarlagde, hvad dette omfatter. Konkret er der kommet særlige bestemmelser om arbejdsmængde, tidspres, krænkende handlinger og høje følelsesmæssige krav. Derudover er der kommet vejledninger, der påpeger en forøget risiko for sygefravær og depression, hvis der ses kombinationer af disse særligt belastende faktorer ude på arbejdspladserne (Arbejdstilsynet). Bekendtgørelsen repræsenterer kulminationen på årtiers forskning, som viser, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan føre til alvorlige helbredskonsekvenser, herunder hjertekarsygdomme, angst, PTSD, depression og øget risiko for selvmord ved oplevelser som fx vold og mobning på arbejdspladsen (Conway et al., 2022; Niedhammer et al., 2021; Rudkjoebing et al., 2020; Rugulies et al., 2017, 2023). Desuden belaster det dårlige arbejdsmiljø arbejdspladser med højt sygefravær og øget personaleudskiftning (Niedhammer et al., 2013; Pedersen et al., 2024) og koster samfundet dyrt i form af tidligere arbejdsmarkedsexit (Sundstrup et al., 2017, 2021) og økonomiske omkostninger (Det Nationale Forskningscen ter for Arbejdsmiljø, 2023). En opgørelse fra sidste år (ibid.) viste, at stressrelateret fravær koster danske arbejds pladser mindst 16,4 mia. kroner årligt. Ud over den økonomiske betydning peger dette på, at et godt psykisk arbejdsmiljø ikke kun er et ideal, men en nødvendighed. Men at for bedre det psykiske arbejdsmiljø er komplekst. Ofte kan det være svært at få øje på præcise årsagssammenhænge, og simple værktøjer kan sjældent løse de indbyrdes forbundne problematikker (Clausen et al., 2023; Ha gedorn-Rasmussen et al., 2022). Forskning fremhæver derfor behovet for flerstrengede, organisatorisk forankrede løsninger (Andersen et al., 2024; Arnetz, 2022). I Norge har man indført begrebet ”organisatorisk arbejdsmiljø” som en måde at fokusere på arbejdets strukturelle og formelle aspekter, og ofte modstridende krav. Og slutteligt ser der påvirker arbejdsmiljøet, fx ledelsesstrukturer og opgaveorganisering (STAMI). I Danmark debatteres, om ”psykosocialt arbejdsmiljø” er et mere passende begreb, da det favner både individuelle og sociale dimensioner. En sådan rammesætning kan hjælpe med at flytte fokus fra individet til hele organisationen. Arbejdsmiljø har på mange måder fået en øget politisk og strategisk betydning. Et godt psykisk arbejdsmiljø er blevet et vigtigt konkurrenceparameter i en tid, hvor arbejdsmarkedet oplever stigende rekrutteringsudfordringer, og yngre generationer kræver arbejdsglæde og udviklingsmuligheder. Den teknologiske udvikling, især inden for kunstig intelligens, tager også fart og har stor betydning for arbejdsmarkedet i disse år, og skaber nye muligheder, usikkerheder og forventeligt ændringer i arbejdet. Det er sket meget siden temanummeret i 2008, men flere af temaerne fra det daværende nummer er stadig relevante. Forhold som relationer, følelser, faglighed, indflydelse, mening i arbejdet og stress som faglig krænkelse er fortsat meget aktuelle og er sidenhen blevet yderligere belyst – også i artikler i tidsskriftet. Flere begreber er kommet til som fx moralsk stress, forråelse, skyggearbejde og omsorgstræthed. Alle hører til i spændings feltet mellem arbejde, faglighed og psykisk arbejdsmiljø og sætter arbejdsmiljøet på dags ordenen med ny kraft, og flere af dem har også været behandlet i tidligere numre af Tidsskrift for Arbejdsliv (Andersen et al., 2020; Vaaben et al., 2023). I dette temanummer præsenterer vi forskning, der belyser både de vedvarende og nyere problematikker – samt fremadrettede løsninger. Artiklerne i dette temanummer dykker ned i flere vigtige emner som unges psykiske mistrivsel og udfordringerne ved mikroaggressioner, som særligt rammer unge i oplæring. Blikket rettes også mod ældreplejen, hvor medarbejdere dagligt må navigere i forskellige og ofte modstridende krav. Og slutteligt ser vi nærmere på lederens rolle i en artikel om mellemledere og i boganmeldelsen af Signe Groth-Brodersens bog: ”Du gjorde mig syg, mens jeg tog ansvar”.