Arkiver - Side 2

  • Arbejdslivsforskningens begreber og koncepter - antagelser om menneske, arbejde og samfund
    Årg. 19 Nr. 4 (2017)

    Arbejdslivsforskningens antagelser om mennesket, arbejdet og samfundet varierer, alt efter hvilke videnskabelige positioner og teoretiske antagelser, der tages afsæt i, og alt efter hvilke dimensioner i arbejdet som studeres. I dette temanummers artikler fremhæves netop grundantagelsers betydning for den vidensproduktion, som finder sted i arbejdslivsforskningen. Vi har efterspurgt bidrag, som belyser, hvilken betydning forskellige videnskabstilgange og antagelser har, når de udmøntes i forsknings- og udviklingsprojekter, samt danner baggrund for udvikling af koncepter, begreber og redskaber, målrettet organisations- og medarbejderudvikling i praksis. Der er mange årsager til, at vi med temanummeret har valgt at rette fokus mod betydninger af forskellige videnskabsteoretiske tilgange, men helt overordnet gælder, at vi ønsker at stimulere en (selv)kritisk diskussion af, hvad arbejdslivsforskningen gennem sin mangfoldighed af tilgange og målsætninger kan bidrage til i arbejdslivet som i samfundsudviklingen i bredere forstand. Vi ønsker endvidere at rette opmærksomhed mod, hvordan forandrede rammebetingelser for arbejdslivsforskningen påvirker undersøgelsesindhold, samt retning i og horisont for den vidensudvikling som finder sted.

  • Ledelse som profession
    Årg. 19 Nr. 3 (2017)

  • Uden tema
    Årg. 19 Nr. 2 (2017)

  • Det prekære arbejdsliv
    Årg. 19 Nr. 1 (2017)

  • Samarbejde og tværfaglighed
    Årg. 18 Nr. 4 (2016)

  • Tværfaglighed og samarbejde
    Årg. 18 Nr. 3 (2016)

  • Arbejde, krop og sundhed
    Årg. 18 Nr. 2 (2016)

    Kroppen i arbejdet er et centralt tema i arbejdslivsforskningen. Nedslidning, ulykker og sygdomme som konsekvenser af belastninger i arbejdet har i mange år udgjort en grundstamme, ikke mindst i den arbejdsmedicinske forskning. Dette fokus på belastning af kroppen er også et omdrejningspunkt i Arbejdsmiljøloven, hvor målet om et sikkert og sundt arbejdsmiljø sigter på at sikre, at kroppen (og psyken) kan holde til arbejdets belastning i et helt arbejdsliv. Imidlertid har vi i de senere år set et nytfokus på kroppen i arbejde; på det kropsarbejde – arbejde med egne og andres kroppe – som kræves i det moderne arbejde (Wol-kowitz 2006). 

    Dette temanummer når selvsagt ikke omkring hele dette brede felt, men formår alligevel at belyse både arbejdet med andres og med egen krop fra forskellige vinkler. Bidragene tager alle udgangspunkt i arbejdet i social- og sundhedssektoren.

  • Regulering og virkemidler i Arbejdsmiljøet
    Årg. 18 Nr. 1 (2016)

  • Universitet og arbejdsliv
    Årg. 17 Nr. 4 (2015)

    Initiativerne til at forbedre arbejdsmiljøet såsom national lovgivning, oprettelse af arbejdsmiljørådgivning, etablering af partssammensatte organer, industrispecifikke initiativer osv. har alle til formål at forbedre arbejdsmiljøet; men de er også alle påvirket af de konkrete hændelser på arbejdsmarkedet, der har indvirkning på arbejdsmiljøet og de politiske bevægelser nationalt (politiske partier, arbejdsmarkedets parter og græsrodsbevæ- gelser) og internationalt.

    Dette medfører, at regulering og virkemidler på arbejdsmiljøområdet er resultatet af kompromiser eller skifter retning med skiftende politiske strømninger.

    Der er en øget tendens til at ville basere regulering og virkemidler på videnskabelige beviser for effekt. Den traditionelle danske myndighedsbaserede del af arbejdsmiljøregulering er bygget på en bureaukratisk tilgang til tilsynsopgaven, og en sådan tilgang har en række begrænsninger i forhold til at skabe forbedringer af arbejdsmiljøet. Reguleringen har siden 1975 tillige bygget på selvregulering, og i de senere år har Arbejdstilsynet indarbejdet refleksive processer såsom tilpasset tilsyn og mere vægt på rådgivning. Bureaukratiske regler, tilsyn og sanktioner står altså ikke alene, og der er god grund til at søge efter og evaluere supplementer og alternativer. Samfund og virksomheder er komplekse, og virksomhederne reagerer på mange andre signaler end regler og sanktioner.

    Det er derfor vigtigt at forske i, analysere og evaluere, hvordan de komplekse samspil mellem aktørerne i arbejdsmiljøsystemet og virksomhederne fungerer og de muligheder, der er for alternativer. Det er bl.a. disse spørgsmål, artiklerne i dette temanummer fokuserer på

  • Arbejdsmarkedet og krisen
    Årg. 17 Nr. 3 (2015)

  • Forandringer i bygge- og anlægsbranchens arbejdsliv
    Årg. 17 Nr. 2 (2015)

  • Beskæftigelsesindsatsen – antagelser, kontekster og kategoriseringer
    Årg. 17 Nr. 1 (2015)

  • Revitalisering af socioteknikken
    Årg. 16 Nr. 4 (2014)

  • Metodisk mangfoldighed i arbejdslivsforskningen
    Årg. 16 Nr. 3 (2014)

  • Workspace design
    Årg. 16 Nr. 2 (2014)

  • Ledelse og velfærdsprofessioner
    Årg. 16 Nr. 1 (2014)

  • Arbejdsliv mellem standardisering og selvledelse
    Årg. 15 Nr. 4 (2013)

  • Unge mellem uddannelse og arbejde
    Årg. 15 Nr. 3 (2013)

  • Sygefravær
    Årg. 15 Nr. 2 (2013)

  • Fra TR til HR? Arbejdsmiljøets rolle i moderne
    Årg. 15 Nr. 1 (2013)

  • Arbejdsliv i den offentlige sektor
    Årg. 14 Nr. 4 (2012)

  • Aktør-netværksteori i arbejdslivsforskningen
    Årg. 14 Nr. 3 (2012)

  • Den danske Arbejdsmarkedsmodel
    Årg. 14 Nr. 2 (2012)

  • Uden tema (1/2012)
    Årg. 14 Nr. 1 (2012)

  • Arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik
    Årg. 13 Nr. 4 (2011)

26-50 af 100