AI og bias – et eksperiment i interkulturel kommunikation
DOI:
https://doi.org/10.7146/spr.v31i81.163274Keywords:
AI, bias, interkulturel kommunikationAbstract
Siden vi første gang hørte om muligheden for, at studerende kunne producere tekster ved hjælp af AI teknologier som ChatBot, har sprogundervisere på alle niveauer drøftet muligheder og udfordringer for fremtidens undervisning i fag som Dansk og Engelsk. I en kronik i Sprogforum (2024) understreger Janus Mortensen, nødvendigheden af, at sprogfagene ’tager den generative sprogteknologi til sig’ (s. 11), og han bakker således op om advarsler fra gymnasierne, om at man ikke løser eventuelle problemer ved kunstig intelligens igennem forbud mod digitale hjælpemidler (Bødtcher-Hansen 2025). Vi skal lære at tænke med og ikke mod nye teknologi, hvilket er baggrunden for denne artikel.
Som underviser på en uddannelse i Internationale Studier har jeg det sidste år fået øget opmærksom på AI teknologi som en faktor i forhold til studerendes videns- såvel som sprogproduktion. Studerende anvender teknologier som ChatBot og CoPilot i deres søgning efter faktuel information og litteratur om aktuelle politiske, sociale og kulturelle forhold, hvilket skaber et problem med bias, i det forskning har dokumenteret i hvor høj grad AI trækker på en amerikansk vidensbase (Jenks 2024, Bianchi et al 2023). En sådan ’amerikanisering’ af viden må forventes at være særligt udpræget på uddannelser med engelsk som genstandsfelt eller undervisningssprog. Det er derfor vigtigt, at undervisere forholder sig til AI teknologi, herunder den didaktiske opgave med at udvikle studerendes kildekritiske evner, således at de sættes i stand til at vurdere kvaliteten af AI genereret materiale.
I et forsøg på at teste hvordan vi kan arbejde med bias-problemet, udviklede jeg i foråret 2025 en opgave omkring AI og stereotyper. Her blev de studerende bedt om at vurdere argumentet ’AI teknologi bidrager til at producere/forstærke bias i international og interkulturel kommunikation’, med afsæt i billeder de selv havde genereret ved hjælp af CoPilot. I artiklen præsenterer jeg en analyse af de studerendes opgaveløsning, herunder hvilke former for bias de vælger at arbejde med. Det leder til en diskussion af forskellige former for bias og de udfordringer, de giver i forhold til interkulturel læring.
References
Bianchi, F. m.fl. (2023). Easily accessible text-to-image generation amplifies demographic stereotypes at large scale. FAccT 23, ss. 1493-1504. https://doi.org/10.48550/arXiv.2211.03759
Byram, M. og Golubeva, I. (2020). Conceptualising intercultural (communicative) competence and intercultural citizenship. I J. Jackson (red.), The Routledge Handbook of Language and Intercultural Communication (70-85). Routledge. https://doi.org/10.4324/9781003036210-6
Bødtcher-Hansen, M. (2025, 20. marts). Rektorer: stentavler, papir og blyanter er ikke svaret på AI-udfordringerne, Testfaye. Altinget. https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/danske-gymnasier-loesningen-paa-udfordringer-ved-ai-er-ikke-stentavler-papir-og-blyant
Jenks, C. (2025). Communicating the cultural other: trust and bias in generative AI and large language models. Applied Linguistics Review 16 (2), 787-95. https://doi.org/10.1515/applirev-2024-0196
Mortensen , J. (2024). Ai, ai, ai! . Sprogforum. Tidsskrift for Sprog- Og kulturpædagogik, 30(79), 7. https://tidsskrift.dk/spr/article/view/152218
O’Regan, J. og Ferri, G. (2025). Artificial Intelligence and depth ontology: implications for intercultural ethics. Applied Linguistics Review 16 (2), 797-807. https://doi.org/10.1515/applirev-2024-0189
Wæver, O. og Tickner, A. (2009). Introduction: geocultural epistemologies. I Tickner og Wæver (red.), International Relations scholarship around the world (1-31). Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203885451
Zhu, H. m.fl. Exploring AI for intercultural communication: open conversation. Applied Linguistics Review 16 (2), 809-824. https://doi.org/10.1515/applirev-2024-0186
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Fra 2024 deles ophavsretten mellem forfatteren og Forlaget Sprogforum.
Artikler udgivet i Sprogforum må citeres, downloades og videresendes for ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider. Artiklerne må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og tidsskriftet.
Til og med 2023 Deles ophavsretten mellem forfatteren og Roskilde Universitetsforlag.