Grammatikkens rolle i kurser i Tysk som tillægskompetence
DOI:
https://doi.org/10.7146/spr.v32i82.158080Resumé
Denne artikel undersøger grammatikkens rolle i frivillige kurser i Tysk som tillægskompetence (TsT) ved Aalborg Universitet i perioden 2022-2025. Undersøgelsen tager udgangspunkt i den aktuelle debat om fremmedsprogsundervisning, hvor det strukturalistiske fokus på grammatisk korrekthed ofte står i kontrast til et funktionelt og kommunikativt sprogsyn og trækker på teoretiske elementer inden for grammatikforskning (Jones m.fl., 2013) og forskning i motivation og willingness to communicate (Dewaele m.fl., 2019). Artiklen søger at afdække, hvordan tidligere erfaringer med grammatikundervisning i grundskolen og gymnasieskolen påvirker deltagernes læringsmål i TsT-kurserne og deres ønske om at lære grammatik.
Det empiriske grundlag for artiklen består af 221 deltageres personlige læringsmål samt seks fokusgruppeinterviews med i alt 24 deltagere. Resultaterne viser, at en stor del af deltagerne angiver forbedring af grammatiske færdigheder som et centralt læringsmål – også blandt deltagere i de mundtlige kurser er interessen stor, selv om fokus ifølge kursernes beskrivelse primært er på dialog og kulturforståelse. Dette indikerer, at grammatik opfattes som en nødvendig forudsætning for sproglig mestring, selv i kontekster hvor funktionel kommunikation er i centrum.
Interviewene afslører dog en ambivalens: Mange deltagere har tidligere oplevet grammatikundervisning som demotiverende og hæmmende for deres mundtlighed. De beskriver en skolegang præget af en “fejlkultur” og en opfattelse af, at grammatik skal mestres, før sproget kan bruges. Flere udtrykker et ønske om en mere kontekstbaseret tilgang til grammatik, hvor sproget læres gennem brug frem for regler.
Artiklen diskuterer, hvordan denne ambivalens kan forstås i lyset af Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprogs (CEFR 2020) funktionelle tilgang til grammatik, hvor grammatisk korrekthed ses som en del af en helhedsorienteret sproglig kompetence, der udvikles gradvist og ikke lineært. Det foreslås på baggrund af ovennævnte teorier, at undervisningen i TsT-kurserne bør integrere grammatik i kommunikative aktiviteter og skabe trygge læringsrum, hvor fejl tolereres, og hvor chunks og dialogbaserede opgaver anvendes som didaktiske redskaber. Der peges også på potentialet i brugen af generativ AI som støtte til sproglig formulering og reduktion af L2-anxiety.
Artiklen konkluderer, at selvom grammatik fortsat spiller en vigtig rolle i deltagernes læringsmål, kan den didaktiske tilgang til grammatik i sprogundervisning med fordel gentænkes, ikke mindst når det drejer sig om sprog som tillægskompetence. Målet bør være at styrke deltagernes sproglige selvtillid og funktionelle færdigheder gennem en balanceret integration af grammatik i meningsfulde kommunikationssituationer.
Referencer
Andersen, S. E. og S. S. Fernández (2021). Rapport. Afdækning af sproglærernes viden, overbevisning og praksis vedr. grammatikundervisning. Det Nationale Center for Fremmedsprog.
CEFR Common European Framework of Reference for Languages: Learning, Teaching, Assessment, Companion volume (2020). Council of Europe. Lokaliseret 23.6.2025 på https://www.coe.int/en/web/common-european-framework-reference-languages/cefr-companion-volume-and-its-language-versions
Dewaele, J.-M., X. Chen, A. M. Padilla og J. Lake (2019). The Flowering of Positive Psychology in Foreign Language Teaching and Acquisition Research. Frontiers in Psychology. Sec. Psychology of Language. Volume 10 - Artikel 2128. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2019.02128
Gebauer, M. og A. V. Larsen (2025). “Nothing fancy”: Individual Learning Objectives in German as an Additional Competence Courses. Nordic Journal for Language Teaching and Learning, 13 (2), 167-188. https://doi.org/10.46364/njltl.v13i2.1503
Jakobsen, A. S. (2026). Grundskolelæreres perspektiver på deres sprogfag – en lærerkognitionsundersøgelse i tysk-, fransk- og engelskfaget. Det Nationale Center for Fremmedsprog.
Jones, S., D. Myhill og T. Bailey (2013). Grammar for Writing? An investigation of the effects of contextualised grammar teaching on students’ writing. Read Writ 26: 1241-1263. https://doi.org/10.1007/s11145-012-9416-1
Leth Andersen, H. og M. Skovgaard Andersen (2024). Hvordan understøtter den skriftlige studentereksamen i tysk, spansk og engelsk et kommunikativt og funktionelt sprog- og grammatiksyn? Sprogforum. Tidsskrift for Sprog- Og kulturpædagogik, 30 (79), 64-71. https://doi.org/10.7146/spr.v30i1.148593
Leth Andersen, H. og M. Skovgaard Andersen (2025). Lad os tale om det relevante. Gymnasieskolen. Lokaliseret 23.6.2025 på https://gymnasieskolen.dk/lad-os-tale-om-det-relevante/
Lund, S. B., A. S. Jakobsen, M. Skovgaard Andersen og H. Wacher Kjærgaard (2023). Elevperspektiver på fremmedsprog fra grundskole til gymnasium - En motivations- og barriereanalyse. Det Nationale Center for Fremmedsprog. Lokaliseret 23.6.2025 på https://viden.ncff.dk/ncff/elevperspektiver-paa-fremmedsprog-fra-grundskole-til-gymnasium.
Lund, S. B., A. S. Jakobsen, M. Skovgaard Andersen og H. Wacher Kjærgaard (2025). Universitetsstuderendes perspektiver på deres sproguddannelser. Lokaliseret 23.6.2025 på https://viden.ncff.dk/ncff/universitetsstuderendes-perspektiver-paa-deres-sproguddannelser.
Voldgaard Larsen, A. (2024). Hvorfor lære tysk? Målsituationer som værktøj ved udarbejdelse af kursusindhold for tysk som tillægskompetence. Sprogforum. Tidsskrift for Sprog- Og kulturpædagogik, 30 (79), 79-86. Lokaliseret 23.6.2025 på https://tidsskrift.dk/spr/article/view/152259
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Fra 2024 deles ophavsretten mellem forfatteren og Forlaget Sprogforum.
Artikler udgivet i Sprogforum må citeres, downloades og videresendes for ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider. Artiklerne må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og tidsskriftet.
Til og med 2023 Deles ophavsretten mellem forfatteren og Roskilde Universitetsforlag.